Monthly Archives: July 2014

Hidtil usete dønninger kan fremskynde issmeltningen i det arktiske ocean

Store bølger er ikke det første man forbinder med det arktiske ocean, der er dækket af is det meste af tiden. Derfor kommer det som lidt af en overraskelse, at der nu er målt fem meter høje dønninger i området.

Ifølge Washington Post har to forskere målt bølgeaktivitet i Beauforthavet i 2012, som de har analyseret og udgivet i år. Og bølgerne kan fremskynde den ændring i naturen, der allerede er i gang, fordi dønningerne tilfører mere energi.

»Bølger kan få isbrydningen til at gå hurtigere. Vi ved endnu ikke, hvad det betyder sammenlignet med smeltning, men processen er der. Vi foretager en stor undersøgelse for at besvare det spørgsmål,« udtaler Jom Thomson fra University of Washington, der er den ene af de to forskere bag bølgemålingerne.

Den anden er W. Erick Rogers fra The Naval Reasearch Laboratory under den amerikanske flåde, og ifølge de to er det første gang, man har målt bølger i området.

»De rapporterede observationer er de eneste kendte bølgemålinger i det centrale Beauforthav. For indtil nu har området været dækket af is om sommeren, og der har derfor ikke været nogen bølger at måle,« skriver forskerne i en videnskabelig artikel.

Mulighed for isfri sommer

Mængden af isfrit hav i området varierer kraftigt med årstiden og går fra næsten intet i april til mere end 1.000 km² i september.

Og i de seneste år er den sæsonbetingede isbrydning steget kraftigt, og de to forskere peger på, det sammen med bølgerne kan ende med at skabe en isfri sommer på Beauforthavet.

»En isfri sommer er en bemærkelsesværdig ændring i forhold til, hvordan det historisk har været i Arktis med potentielle vidtrækkende implikationer for is-vand-luft-systemet og de mennesker, der forsøger at begå sig der,« skriver de.

Dønningerne havde en gennemsnitshøjde på fem meter i den målte peak-periode, og den højeste bølge målte ni meter.

Læs også: Fejlberegning af satellitdata: Forskere overvurderer havis på Antarktis

Læs også: Al isen smelter fra Sydgrønland og får havene til at stige over fem meter

Posted in computer.

Hidtil usete dønninger kan fremskynde issmeltningen i det arktiske ocean

Store bølger er ikke det første man forbinder med det arktiske ocean, der er dækket af is det meste af tiden. Derfor kommer det som lidt af en overraskelse, at der nu er målt fem meter høje dønninger i området.

Ifølge Washington Post har to forskere målt bølgeaktivitet i Beauforthavet i 2012, som de har analyseret og udgivet i år. Og bølgerne kan fremskynde den ændring i naturen, der allerede er i gang, fordi dønningerne tilfører mere energi.

»Bølger kan få isbrydningen til at gå hurtigere. Vi ved endnu ikke, hvad det betyder sammenlignet med smeltning, men processen er der. Vi foretager en stor undersøgelse for at besvare det spørgsmål,« udtaler Jom Thomson fra University of Washington, der er den ene af de to forskere bag bølgemålingerne.

Den anden er W. Erick Rogers fra The Naval Reasearch Laboratory under den amerikanske flåde, og ifølge de to er det første gang, man har målt bølger i området.

»De rapporterede observationer er de eneste kendte bølgemålinger i det centrale Beauforthav. For indtil nu har området været dækket af is om sommeren, og der har derfor ikke været nogen bølger at måle,« skriver forskerne i en videnskabelig artikel.

Mulighed for isfri sommer

Mængden af isfrit hav i området varierer kraftigt med årstiden og går fra næsten intet i april til mere end 1.000 km² i september.

Og i de seneste år er den sæsonbetingede isbrydning steget kraftigt, og de to forskere peger på, det sammen med bølgerne kan ende med at skabe en isfri sommer på Beauforthavet.

»En isfri sommer er en bemærkelsesværdig ændring i forhold til, hvordan det historisk har været i Arktis med potentielle vidtrækkende implikationer for is-vand-luft-systemet og de mennesker, der forsøger at begå sig der,« skriver de.

Dønningerne havde en gennemsnitshøjde på fem meter i den målte peak-periode, og den højeste bølge målte ni meter.

Læs også: Fejlberegning af satellitdata: Forskere overvurderer havis på Antarktis

Læs også: Al isen smelter fra Sydgrønland og får havene til at stige over fem meter

Posted in computer.

Hidtil usete dønninger kan fremskynde issmeltningen i det arktiske ocean

Store bølger er ikke det første man forbinder med det arktiske ocean, der er dækket af is det meste af tiden. Derfor kommer det som lidt af en overraskelse, at der nu er målt fem meter høje dønninger i området.

Ifølge Washington Post har to forskere målt bølgeaktivitet i Beauforthavet i 2012, som de har analyseret og udgivet i år. Og bølgerne kan fremskynde den ændring i naturen, der allerede er i gang, fordi dønningerne tilfører mere energi.

»Bølger kan få isbrydningen til at gå hurtigere. Vi ved endnu ikke, hvad det betyder sammenlignet med smeltning, men processen er der. Vi foretager en stor undersøgelse for at besvare det spørgsmål,« udtaler Jom Thomson fra University of Washington, der er den ene af de to forskere bag bølgemålingerne.

Den anden er W. Erick Rogers fra The Naval Reasearch Laboratory under den amerikanske flåde, og ifølge de to er det første gang, man har målt bølger i området.

»De rapporterede observationer er de eneste kendte bølgemålinger i det centrale Beauforthav. For indtil nu har området været dækket af is om sommeren, og der har derfor ikke været nogen bølger at måle,« skriver forskerne i en videnskabelig artikel.

Mulighed for isfri sommer

Mængden af isfrit hav i området varierer kraftigt med årstiden og går fra næsten intet i april til mere end 1.000 km² i september.

Og i de seneste år er den sæsonbetingede isbrydning steget kraftigt, og de to forskere peger på, det sammen med bølgerne kan ende med at skabe en isfri sommer på Beauforthavet.

»En isfri sommer er en bemærkelsesværdig ændring i forhold til, hvordan det historisk har været i Arktis med potentielle vidtrækkende implikationer for is-vand-luft-systemet og de mennesker, der forsøger at begå sig der,« skriver de.

Dønningerne havde en gennemsnitshøjde på fem meter i den målte peak-periode, og den højeste bølge målte ni meter.

Læs også: Fejlberegning af satellitdata: Forskere overvurderer havis på Antarktis

Læs også: Al isen smelter fra Sydgrønland og får havene til at stige over fem meter

Posted in computer.

ICANN: Danmark ejer ikke topdomænet .dk

Et topdomæne er ikke noget, man kan eje. Det er mere som et postnummer, man får tilknyttet, og derfor kan et land heller ikke få frataget dets nationale topdomæne. Det slår organisationen ICANN fast i forbindelse med en retssag, skriver ZDNet.

Nationale topdomæner som eksempelvis det danske .dk tilhører således ikke Danmark som nation, men er blot en del af internettets navneinfrastruktur, som ICANN står for at organisere.

Ofre og pårørende for terrorangreb, som menes at være støttet af Iran, Syrien og Nordkorea har forsøgt at anlægge en retssag, hvor de vil have beslaglagt de pågældende landes topdomæner.

Målet skulle angiveligt være at opnå én eller anden form for erstatning, men ifølge ICANN ville topdomænerne miste deres værdi i samme øjeblik, som de kunne beslaglægges, fordi alle domænenavne under topdomænet ville blive utilgængelige.

Ifølge ICANN vil der også være risiko for en fragmentering af internettet, hvis topdomæner kan konfiskeres.

Posted in computer.

ICANN: Danmark ejer ikke topdomænet .dk

Et topdomæne er ikke noget, man kan eje. Det er mere som et postnummer, man får tilknyttet, og derfor kan et land heller ikke få frataget dets nationale topdomæne. Det slår organisationen ICANN fast i forbindelse med en retssag, skriver ZDNet.

Nationale topdomæner som eksempelvis det danske .dk tilhører således ikke Danmark som nation, men er blot en del af internettets navneinfrastruktur, som ICANN står for at organisere.

Ofre og pårørende for terrorangreb, som menes at være støttet af Iran, Syrien og Nordkorea har forsøgt at anlægge en retssag, hvor de vil have beslaglagt de pågældende landes topdomæner.

Målet skulle angiveligt være at opnå én eller anden form for erstatning, men ifølge ICANN ville topdomænerne miste deres værdi i samme øjeblik, som de kunne beslaglægges, fordi alle domænenavne under topdomænet ville blive utilgængelige.

Ifølge ICANN vil der også være risiko for en fragmentering af internettet, hvis topdomæner kan konfiskeres.

Posted in computer.

ICANN: Danmark ejer ikke topdomænet .dk

Et topdomæne er ikke noget, man kan eje. Det er mere som et postnummer, man får tilknyttet, og derfor kan et land heller ikke få frataget dets nationale topdomæne. Det slår organisationen ICANN fast i forbindelse med en retssag, skriver ZDNet.

Nationale topdomæner som eksempelvis det danske .dk tilhører således ikke Danmark som nation, men er blot en del af internettets navneinfrastruktur, som ICANN står for at organisere.

Ofre og pårørende for terrorangreb, som menes at være støttet af Iran, Syrien og Nordkorea har forsøgt at anlægge en retssag, hvor de vil have beslaglagt de pågældende landes topdomæner.

Målet skulle angiveligt være at opnå én eller anden form for erstatning, men ifølge ICANN ville topdomænerne miste deres værdi i samme øjeblik, som de kunne beslaglægges, fordi alle domænenavne under topdomænet ville blive utilgængelige.

Ifølge ICANN vil der også være risiko for en fragmentering af internettet, hvis topdomæner kan konfiskeres.

Posted in computer.

Efter camping-brand: Danske småøer har værre mobildækning end Mars

Da der for nylig udbrød brand ved campingpladsen på Tunø, forsøgte flere at ringe efter den lokale brandmand, men mobildækningen på øen er så mangelfuld, at det ikke lykkedes. Det skriver Horsens Folkeblad.

»Det er sjovt, at man kan sende nogen til Mars og tage billeder, men ikke ringe til Tunø,« siger brandmand Rene Nyvang.

Øens sommerlæge oplyser også ifølge avisen, at mobildækningen eksempelvis på havnen kan være så dårlig, at man end ikke kan ringe 112.

Tunø er ikke alene med dækningsproblemerne. Også på den nærliggende Endelave er der problemer, hvor det eksempelvis kan være umuligt at få et mobilsignal indendørs, skriver Horsens Folkeblad.

Leder af det frivillige brandkorps på øen, Henning Rasmussen, forsikrer dog om, at 112 virker, hvis man har brug for hjælp.

»Forbindelsen er ikke voldsomt god herovre, heller ikke på TDC’s net, men ringer man 112, kommer man igennem, uanset hvilket teleselskab man har,« siger Henning Rasmussen til Horsens Folkeblad.

Posted in computer.

Efter camping-brand: Danske småøer har værre mobildækning end Mars

Da der for nylig udbrød brand ved campingpladsen på Tunø, forsøgte flere at ringe efter den lokale brandmand, men mobildækningen på øen er så mangelfuld, at det ikke lykkedes. Det skriver Horsens Folkeblad.

»Det er sjovt, at man kan sende nogen til Mars og tage billeder, men ikke ringe til Tunø,« siger brandmand Rene Nyvang.

Øens sommerlæge oplyser også ifølge avisen, at mobildækningen eksempelvis på havnen kan være så dårlig, at man end ikke kan ringe 112.

Tunø er ikke alene med dækningsproblemerne. Også på den nærliggende Endelave er der problemer, hvor det eksempelvis kan være umuligt at få et mobilsignal indendørs, skriver Horsens Folkeblad.

Leder af det frivillige brandkorps på øen, Henning Rasmussen, forsikrer dog om, at 112 virker, hvis man har brug for hjælp.

»Forbindelsen er ikke voldsomt god herovre, heller ikke på TDC’s net, men ringer man 112, kommer man igennem, uanset hvilket teleselskab man har,« siger Henning Rasmussen til Horsens Folkeblad.

Posted in computer.

Efter camping-brand: Danske småøer har værre mobildækning end Mars

Da der for nylig udbrød brand ved campingpladsen på Tunø, forsøgte flere at ringe efter den lokale brandmand, men mobildækningen på øen er så mangelfuld, at det ikke lykkedes. Det skriver Horsens Folkeblad.

»Det er sjovt, at man kan sende nogen til Mars og tage billeder, men ikke ringe til Tunø,« siger brandmand Rene Nyvang.

Øens sommerlæge oplyser også ifølge avisen, at mobildækningen eksempelvis på havnen kan være så dårlig, at man end ikke kan ringe 112.

Tunø er ikke alene med dækningsproblemerne. Også på den nærliggende Endelave er der problemer, hvor det eksempelvis kan være umuligt at få et mobilsignal indendørs, skriver Horsens Folkeblad.

Leder af det frivillige brandkorps på øen, Henning Rasmussen, forsikrer dog om, at 112 virker, hvis man har brug for hjælp.

»Forbindelsen er ikke voldsomt god herovre, heller ikke på TDC’s net, men ringer man 112, kommer man igennem, uanset hvilket teleselskab man har,« siger Henning Rasmussen til Horsens Folkeblad.

Posted in computer.

Venstre: Myndighederne skal give besked, når de kigger på borgernes data

Dine sundhedsoplysninger, skatteforhold, straffeattest og mange andre følsomme oplysninger ligger gemt i databaser rundt omkring i den offentlige sektor, men det er i dag helt umuligt som borger at få et overblik over, hvordan disse oplysninger bliver brugt, eller hvem der kan læse med.

Det vil Venstre lave om på, så en borger som udgangspunkt automatisk får besked, hver gang en myndighed kigger på borgerens oplysninger. Det skriver Berlingske.

Forslaget kommer fra Venstres folketingsmedlem Jakob Engel-Schmidt, som har fundet inspiration i Sverige, hvor sådan en ordning er på plads. Her får man besked pr. mail, når ens dataposter i de offentlige systemer bliver åbnet.

Med forslaget vil Venstre understrege, at borgerne selv ejer deres oplysninger, selv om de ligger fordelt i utallige databaser i staten, regioner og kommuner. Og netop fordi, der er så mange forskellige systemer med data om borgerne, er der i dag ikke noget overblik over, hvor ofte borgernes data bliver læst.

Der er støtte fra Dansk Folkeparti og SF til forslaget, hvis det kan gennemføres uden enorme omkostninger, mens Socialdemokraterne taler for en EU-løsning, da mange data ifølge partiets retsordfører Trine Bramsen i dag ligger i andre lande. Hun efterlyser også svar fra Venstre om, hvilken teknologi der skal bruges til sådan en ordning, og hvor pengene til projektet skal komme fra, skriver Berlingske.

Posted in computer.