Daily Archives: July 2, 2014

Vores viden om nanopartikler i produkter er relativt begrænset. Især når det kommer til nanomaterialer i nye sammenhænge, som f.eks. rengøringsmidler eller byggematerialer.

Derfor har Miljøstyrelsen indført et register, hvor danske virksomheder, der producerer eller importerer forbrugerprodukter med nanomaterialer, fremover skal indberette deres produkter.

Miljøstyrelsens initiativ »bedre styr på nano« fra juni i år er en rapport, der søger at skabe overblik over hvilke nanoprodukternes udbredelse, brug og hvem, der bruger dem.

Nanoprodukter, som allerede er reguleret, er omtalt i denne rapport fra Miljøstyrelsen. Det er f.eks. kosmetiske produkter og pesticider, som allerede er under skarpt opsyn.

»For at give et fyldestgørende billede suppleres registeret med rapporten. Dvs. rapporten omfatter produkter, som er fødevarer, foderprodukter, kosmetik, pesticider, medicin og produkter til vandbehandling,« siger civilingeniør hos Miljøstyrelsen, Flemming Ingerslev.

Det vil dreje sig om produkter som f.eks. tøj, der er behandlet med eksempelvis nanosølv for at fjerne lugtgener. Eller bilplejeprodukter til at smøre på forruden for nemmere at holde den ren. Også byggematerialer som vinduer og kemiske rengøringsprodukter vil skulle registreres fremover, hvis de indeholder nanomaterialer, som kan frigives fra produktet.

»Producenter og importører skal angive hvor stor andel af materialet, der er i produktet, men de skal ikke stå på mål for risikovurdering af materialet. Det er udelukkende til at skabe overblik over hvor, der er nanoprodukter og hvad, de bruges til,« fortæller Flemming Ingerslev.

Bekendtgørelsen om indberetning til nanoproduktregistret trådte i kraft juni 2014 med krav om, at virksomhederne skal indberette første gang senest den 30. august 2015 for perioden 20. juni 2014 til 20. juni 2015.

At modtage et afslag efter en jobsamtale kan gøre ondt i selvtilliden. Væk er troen på egne fortrin og fortræffeligheder. Tilbage er kun de selvdestruktive tanker om alt det, man burde have sagt og gjort.

Tanken om at skulle søge samme virksomhed igen virker derfor ganske utænkelig for mange. Men i stedet for at lade sig bremse af afslaget bør man granske sig selv og forstå baggrunden for, hvorfor man reagerer, som man gør.

Skal du videre? Tjek de nyeste job på Jobfinder

Sådan lyder det fra Marianne Skettrup, der er certificeret coach i konsulentvirksomheden Team Personal.

»Der kan være flere årsager til, at man tøver med at søge den samme virksomhed flere gange. Også flere end vi umiddelbart kan forestille os. Det vigtigste er at finde ud af præcis, hvad der holder én tilbage, og det kan man kun, hvis man tør mærke efter i sig selv,« vurderer Marianne Skettrup.

Hun peger på, at der kan være mange følelser på spil samtidig. Såret stolthed kan eksistere side om side med andre barrierer som for eksempel frygten for endnu et nederlag eller skuffelse over virksomheden. For andre handler det om, at de opfatter sig selv som typen, der konstant er i bevægelse – og derfor hurtigst muligt vil videre. Det er afgørende at forstå, hvorfor man føler, som man gør.

»Handler det om virksomheden, eller er det primært noget i ens egen bagage, der blokerer? Find motivet til dine reaktionsmønstre og vurder derefter, om det er reelt og konstruktivt i den aktuelle situation. Er det ikke det, er der noget at arbejde med,« fastslår hun.

Hun opfordrer til, at man visua­liserer jobsamtalen og minutiøst gennemgår dialogen igen.

For eksempel ved at prøve at huske, hvem der sagde hvad og hvornår? Opstod der usikkerhed om, hvorvidt ens personlige værdier passede til virksomheden? Var det noget ved chefen, der virkede utroværdigt? Eller var det først, da afslaget kom efterfølgende, og følelsen af nederlag meldte sig, at modstanden mod at prøve igen opstod?

Genopliv de personlige følelser

»Ved at iagttage samtalen udefra er det muligt at genoplive nogle af de personlige følelser, der opstod undervejs, og forstå dem bedre,« pointerer hun.

Det kan ifølge Marianne Skettrup være en god idé at spørge om begrundelsen for afslaget for at forsøge at få afmystificeret årsagerne.

Måske er afslaget givet, fordi der var en foretrukken intern kandidat og ikke pga. af manglende faglige kompetencer hos ansøgerne. En uddybende forklaring giver svar på, om der er noget, man kunne have gjort anderledes.

»Alt i livet er en læring – også et afslag. Hvis man ser sådan på det, kan det ikke alene være nemmere at acceptere, at man ikke fik jobbet. Det betyder også, at man udvikler sig og står bedre rustet næste gang, man søger,« fastslår Marianne Skettrup.

Nu sker det: Danske Lumigon får en telefon til salg i Danmark, nemlig den nye Android-model T2 HD, som er en kraftig opgradering af selskabets første telefon T2. Det skriver Meremobil.dk.

Dermed ser et omtumlet forløb nu endelig ud til at lykkes for den danske telefonproducent, efter flere år med forsinkelser og brudte løfter.

Den 23. juli har Telenor, CBB og Bibob telefonen klar til salg, fremgår det af deres webbutikker, og dermed adskiller lanceringen af T2 HD sig kraftigt fra lanceringen af Lumigons første telefon, T2, som efter flere forsinkelser kun kom til salg i enkelte webbutikker i udlandet.

Ifølge Meremobil.dk er den nye T2 HD en flot og velfungerende telefon, hvor der på software-siden ikke er pillet så meget ved Android-systemet. Udover den vægt, der er lagt på designet, skal en LED-blitz på forsiden af telefonen til ’selfies’, samt muligheden for 128 gigabyte lagerplads adskille T2 HD fra konkurrenterne.

Telefonen på 4,3 tommer er dog på andre områder lidt bagefter på specifikationerne, i forhold til prisen som begynder på 5.199 kroner hos Bibob for en 32 gigabyte-model. Men samlet set er det et rigtig godt bud på en Android-telefon, som så oven i købet er dansk, melder Meremobils anmelder John G. Pedersen.

Lumigon, der holder til i Sydhavn i København, kom først på banen i 2010 med telefonen T1, som trods flere forsinkelser og løfter om lancering i løbet af 2011 dog aldrig så dagens lys. I mellemtiden havde udviklingen nemlig overhalet telefonen, og firmaet satsede i stedet på telefonen T2, der blev præsenteret på Mobile World Congress i februar 2012 med en melding om, at den var klar til salg inden udgangen af året. Det skete så først i maj 2013, og altså kun i et meget begrænset omfang.

Med T2 HD på plads i Telenor-koncernens webbutikker kan Lumigon måske denne gang have ramt plet og få firmanavnet slået fast på et marked med hård konkurrence blandt giganter som Samsung, Apple og Sony.

Skulle man tro science fiction-klichéerne, så ville vi ende med smagløs mad i pilleform, hvis det var computernes tur til at lave aftensmad. Men kombinationen af computerkraft og databaser med opskrifter kan bruges til at skabe helt nye, spændende varianter over velkendte retter, skriver Wired.

Et samarbejde mellem IBM’s Watson-teknologi og madmagasinet Bon Appetit skal bruges til at opfinde nye retter i en ny app, hvor brugeren kan vælge forskellige nøgleord, som Watsons algoritmer kan bruge til at finde frem til opskrifterne ud fra Bon Appetits database.

Det betyder, at Watson kan finde nye ingredienser frem, som er knyttet til forskellige smagsuniverser, og foreslå dem i tilpassede mængder til en ret, så man kan få en variant over den klassiske kartoffelsalat.

Samarbejdet, som nok mest handler om markedsføring, er ét eksempel på, hvordan den type computersystemer, som IBM betegner som kognitive systemer, kan bistå mennesker. Watson-teknologien er allerede blevet tilpasset sundhedssektoren, hvor den kan rådgive læger, og det er også på længere sigt denne type computerhjælper, som digitale assistenter som Apples Siri og Microsofts Cortana stiler mod.

IBM’s Watson-teknologi bruger særlig hardware og software til analyse af store mængder ustruktureret information med fokus på at kunne fortolke indholdet af naturligt sprog. Watson-systemet blev kendt, da det slog de menneskelige stormestre i tv-quizzen Jeopardy.

Jeg sider og prøver at stoppe noget sund fornuft ind i HTTP/2.0 standardiseringsprocessen.

Det er hårdt arbejde som ville være nemmere hvis flere mennesker kendte og respekterede “Gettys Regler”

For rigtig mange år siden formulerede Jim Gettys nogle grundprincipper for X11 udviklingen, som desværre er ukendte i vide kredse:

1. Do not add new functionality unless an implementor cannot complete a real application without it.

2. It is as important to decide what a system is not as to decide what it is. Do not serve all the world’s needs; rather, make the system extensible so that additional needs can be met in an upwardly compatible fashion.

3. The only thing worse than generalizing from one example is generalizing from no examples at all.

4. If a problem is not completely understood, it is probably best to provide no solution at all.

5. If you can get 90 percent of the desired effect for 10 percent of the work, use the simpler solution.

6. Isolate complexity as much as possible.

7. Provide mechanism, rather than policy. In particular, place user interface policy in the client’s hands.

Det faktum at vi stadig bruger X11 så mange år senere, er i stort omfang takket være Gettys regler.

Print dem ud, hæng dem på væggen hvor du kan se dem og kig på dem hver gang noget arkitektur føles en lille smule forkert.

phk

IT-sikkerhed er et emne, som ikke bare beskæftiger mange IT-professionelle, men som i stigende grad også optager offentligheden og fylder godt i medierne. Alene her på Version2 kan man få det indtryk, at det på mange dage mindst er hver anden historie, som på en eller anden måde er relateret til spørgsmålet om IT- og datasikkerhed.

Der er stor forskel i de måder, data bliver kompromitteret på. I den ene ende af skalaen har vi billedet af den avancerede og ondsindede hacker, der trænger ind i servere hvor som helst i verden. I den anden ende har vi den hjælpsomme medarbejder, der kommer til at maile et dokument med fortrolige oplysninger til en nyansat kollega i organisationen, som ikke er blevet sikkerhedsgodkendt endnu.

Spørgsmålet, alle stiller sig, er, hvilken form for brud på datasikkerheden ens egen virksomhed eller organisation er mest udsat for, og hvor man bør sætte ind for at få mest sikkerhed for pengene.

Det kræver naturligvis en nærmere analyse i hvert tilfælde. Men et første afsæt kan være at tjekke den Data Breach Investigations Report (DBIR), Verizon årligt udgiver, og som analyserer på, hvilke angreb forskellige brancher generelt er mest udsat for. Rapporten bygger på fakta i form af analyser af over 1.300 bekræftede databrud og af 63.000 sikkerhedshændelser – et ganske omfattende empirisk materiale, der leveres af virksomheder og organisationer i over 95 lande. Fra Danmark bidrager Center for Cybersikkerhed og Rigspolitiets IT-efterforskningssektion.

Stor forskel på branchernes trusler

Som man kan se på den her grafik, så er der stor forskel på, hvilke farer man bør være mest opmærksom på i forskellige brancher. Billedet er meget varieret, men dog alligevel ikke mere, end at 92 procent af alle sikkerhedshændelser kan spores tilbage til de 9 grundlæggende angrebsmønstre, som er listet nederst i grafikken.

Samtidig er det interessant at konstatere, at i hver branche er det i gennemsnit kun tre angrebsmønstre, der står for 72 procent af de sikkerhedsrelaterede hændelser. For eksempel kommer 75 procent af hændelserne inden for den finansielle sektor fra webapp-angreb, DDoS-angreb og skimming af kreditkort, mens 54 procent af alle angreb inden for produktionsindustrien tilskrives cyberspionage og DDoS-angreb. Inden for detailhandlen er de fleste angreb relateret til DDoS-angreb (33 procent) efterfulgt af angreb via point-of-sale (31 procent).

IT- og datasikkerhed er et komplekst begreb, der dækker over meget forskelligartede risikosituationer og kombinationer af angrebsmønstre. Det er godt at have i baghovedet – også når vi bryder kompleksiteten ned til nogle grundlæggende kategorier, som er mere håndterbare, når sikkerhedsindsatsen skal prioriteres i den enkelte organisation.

Rapporten rummer også en række andre interessante konklusioner. Blandt andet at stjålne og/eller misbrugte ID-oplysninger fortsat er den mest anvendte måde at skaffe sig adgang til data. Faktisk skyldes to ud af tre brud på datasikkerheden svage eller stjålne passwords. Og selv om der stadig foregår flere eksterne end interne angreb, så vokser andelen af interne angreb, og især når det gælder tyveri af intellektuel ejendomsret. 85 procent af insider-angreb og angreb, hvor privilegier misbruges, benytter virksomhedens LAN-netværk, mens 22 procent benytter sig af fysisk adgang.

De, som har fulgt den fortsatte saga om DIKUs placering i diverse bygninger vil vide, at situationen p.t. er, at vi er fordelt på mange lokationer:

1. De studerende opholder sig mest i DIKU-kantinen på anden sal i bygningen på Universitetsparken 1, den som de fleste kender som DIKU-bygningen.

2. Forskergruppen APL (algoritmer og programmeringssprog) og institutledelse/administration har stueetagen i B-bygningen på HCØ (H.C. Ørsteds Institut), undtaget dog et antal PhD-studerende, der har fået et lokale ved siden af HCØs kantine.

3. Forskergruppen Image (billedbehandling og machine learning) har kælderetagen i E-bygningen på HCØ.

4. Forskergruppen HCC (human-centered computing) har lokaler på KUA (KU Amager), tæt på IT Universitetet.

De ansatte på HCØ har dog døjet med pladsmangel, så her over sommeren sker der endnu en rokering:

1. En del af institutledelse/administration flytter tilbage til DIKU-bygningen i lokaler, der engang rummede DIKUs studieadministration og senere blev mødelokaler.

2. Image-gruppen flytter til lokaler i Sigurdsgade 41, på den anden side af Jagtvej i forhold til Universitetsparken.

De gamle i gårde vil måske kunne huske, at Sigurdsgade 41fra midten af 1970′erne indtil 1983 var DIKUs adresse. Vi boede der, indtil Medicinsk Anatomisk Institut flyttede til det dengang nybyggede Panum Institut, og DIKU (som altid har arvet storebrors aflagte tøj) fik lov til at flytte ind, da lokalerne på Sigurdsgade var blevet alt for små, og DIKU stod overfor en ekspansion — bland andet blev optaget øget fra ca. 100 til ca. 200, hvorved adgangskvotienten faldt fra over 9 (på 13-skalaen) til fuldt optag.

Men Sigurdsgade var der, jeg trådte mine barnesko som studerende på DIKU i 1979, så jeg glæder mig til at se, hvordan der ser ud nu. Jeg har ladet mig fortælle, at kantinen på anden sal, som var forgænger for den nuværende studenterdrevne DIKU-kantine, nu er nedlagt og lavet om til arbejdspladser. Det er lidt synd, men, sålænge de studerende kan beholde kantinen i DIKU-bygningen, er det ikke en katastrofe.

Planen er, at når Niels Bohr Bygningen (NBB) er færdig i 2017, så skal APL-gruppen, Image-gruppen og institutledelsen flytte til vest-fløjen af denne bygning. Men et hurtigt blik på lokalefordelingen på byggetegningerne, afslører, at der langt fra er plads. Det skyldes, at pladsen til DIKU i NBB er beregnet ud fra DIKUs størrelse omkring 2008, hvor der lige havde været en nedskæringsrunde. Da der er ansat mange siden da, og da antallet af studerende er steget kraftigt, er dette beregningsgrundlag forældet og utilstrækkeligt. Det samme gælder flere af de andre institutter, der efter planen skal flytte til NBB, så det bliver spændende at se, hvordan (og om) kabalen kommer til at gå op. Men uanset hvad, så ser det ikke ud til, at DIKUs ønske om at samle hele DIKU (inklusive HCC-gruppen) under et tag igen bliver til noget i overskuelig fremtid.

Microsoft er efter alt at dømme på vej med den næste større opdatering af Windows, som måske vil komme til at hedde Windows 9, men som foreløbig angiveligt blot har kodenavnet ‘Threshold’ – eller tærskel på dansk. Det skriver ZDNet.

Den nye udgave vil ifølge rygterne forsøge at rette yderligere op på de kritikpunkter, som især kontorbrugerne har haft i forhold til Windows 8, som fokuserede meget på den nye touch-centrerede grænseflade, som først hed Metro, siden Modern og nu Windows Store-style.

Kilder oplyser ifølge ZDNet, at Microsoft med Threshold vil tilpasse Windows mere til de forskellige typer enheder, som styresystemet skal køre på, i stedet for som nu at have næsten den samme Windows på både almindelige desktop-pc’er, bærbare med touch-skærme og små tablets.

En almindelig pc vil med Threshold stort set kun vise brugeren det traditionelle desktop-miljø, men med mulighed for at køre de nye Windows Store-apps som desktop-applikationer. Omvendt vil en tablet slet ikke have det gamle desktop-miljø, der trods visse forbedringer stadig ikke er velegnet til en ren touch-oplevelse.

Foreløbig har Microsoft intet officielt meldt ud om Windows 9. Der kommer en større opdatering til Windows 8.1 i løbet af 2014, som dog næppe kommer til at byde på væsentlige ændringer i brugerfladen, men snarere ændringer bag kulisserne.

For Microsoft har udfordringen siden lanceringen af Windows 8 og siden Windows 8.1 især været en betydelig tilbageholdenhed hos virksomhedskunderne, der i stedet har lagt sig fast på Windows 7.

Microsoft risikerer derfor potentielt at havne i en ny situation som med Windows XP og Windows Vista, hvor mange holdt fast i Windows XP og dermed også gjorde det vanskeligt for Microsoft at foretage større spring frem på teknologisiden, hvis en stor del af kunderne ikke skulle sættes af.

Selvom Microsoft flere gange har fastholdt, at den nye brugerflade er kommet for at blive, så har selskabet også løbende foretaget justeringer, og Threshold ser da også ud til at bringe en mere traditionel startmenu tilbage til desktop-miljøet.

Det næste skridt indenfor digitale enheder er kommet: Wearables. Og det er, som navnet antyder, ting, som man kan have på. Udviklingen på dette punkt går stærkt, med først Google Glass og nu armbåndsure. Google har netop lanceret Android Wear, efter Samsung og flere andre producenter med begrænset succes har forsøgt med egne systemer. Den amerikanske anmelder for Ars Technica, Ron Amadeo har prøvet et armbåndsur med det nye styresystem fra Google, og han er godt tilfreds.

»Tro det eller ej, Google har været førende indenfor wearables i noget tid med Google Glass. Brillerne giver brugeren hurtig adgang til information og en simpel måde at se og behandle indkomne notifikationer, mens formfaktoren er fysisk og socialt akavet. Wear ligner en evolution indenfor hurtig adgang til information, som brillerne pionerede med,« skriver anmelderen.

»Jeg har brugt en del gadgets i min tid, og jeg har aldrig set noget blive brugbart så hurtigt, som Android Wear blev. Det er ikke kun mig. På Google I/O (Google-konference, red.) fik hver deltager et Android Wear ur, og efter en dag så det ud til, at alles adfærd havde ændret sig. En notifikations-lyd gik af, hvilket normalt ville få alle til at grave i lommer og tasker, men på den anden dag havde alle på I/O lært bare at kigge på uret. Ved at tage uret på i et par dage, ændrede det mobile arbejdsflow sig. Det er en ekstremt brugbar enhed, som jeg planlægger at bære fra nu af, af den simple grund, at det får mig til at føle mig mere produktiv,« skriver Ron Amadeo.

En forlængelse af din smartphone

Ron Amadeo er generelt glad for uret, men han forklarer også, at uret aldrig bliver en fuld erstatning for en smartphone – i stedet er det blot et tilbehør, som kan gøre brugen af en telefonen lettere.

»Når du hører et bip, er du nødt til at grave ned i lommen eller tasken, fiske telefonen op, tænde for skærmen, trække notifikationen ned og se, hvad det er, der fik telefonen til at bippe. Hvordan du har det med Wear afhænger af, hvordan du har det med processen, hvor du graver ned i lommen, finder telefonen frem, tjekke notifikationen. Hvis du gør det tusind gange om dagen, og det driver dig til vanvid, er Wear ret spændende,« skriver anmelderen.

»Wearables vil aldrig blive et “essentielt” stykke teknologi, og det er ikke ud fra den standard, det skal bedømmes. Et smartwatch er en luksusvare, som er bundet til din smartphone og som ikke rigtigt introducerer nye funktioner. Hvad en god wearable kan gøre, er at lade dig gøre ting hurtigere og lettere end hvad du kan gøre med din smartphone, og det er ud fra den sammenhæng, at Wear er et brugbart produkt.«

Mangler apps

Udover at få besked om nye e-mails, opkald og meget andet, kan man foreløbigt bruge et Android Wear-ur til basale opgaver. Her er der basis for forbedringer, bemærker anmelderen.

»Du vil ikke kunne udføre 100 procent af de normale smartphoneaktioner på dit ur. Du har mulighed for at se notifikationer, slette kedelige e-mails og sende en hurtig tekstbesked, og du vil have mulighed for verbalt at slå ting op på google. Og det er nogenlunde det. Jeg tror, der er værdi i en enhed som denne, og Wear vil blive en del af min personlige teknologiudrustning fra nu af. På den anden side, hvis leder efter et ur, som vil gøre op med din smartphone, så eksisterer det ikke endnu,« skriver Ron Amadeo.

»Wear blæser den hidtidige smartwatch-software, som er set fra Samsung og Pebble, af banen. Google har taget smartwatch fra at være en halvlunken gadget til et brugbart værktøj. Kernefunktionerne fungerer ekstremt godt, men Google har helt klart noget arbejde at gøre omkring apps, både tredjeparts og deres egne. Det er ikke uventet på en ny platform. Lige nu føles det som en betaudgave med et enormt potentiale, og Wear-enheder er allerede brugbare og sjove at bruge,« skriver anmelderen.