Daily Archives: July 6, 2014

Vinder af Produktprisen 2013: »Stoltheden har båret os langt«

»Vi var da utroligt stolte, da vi stod tilbage som vinder af Produktprisen. Vi har endda hængt prisen op i et af vores mest brugte mødelokaler. Så stoltheden har båret os langt«.

Britt Meelby Jensen, der er vicedirektør for patologiområdet i Agilent Technologies, der siden 2012 har ejet danske Dako, tænker tilbage på dagen, hvor virksomheden vandt Ingeniørens Produktpris 2013.

Dako vandt for sin unikke platform Omnis, der fremkalder de test, som en patolog bruger til at evaluere og diagnosticere kræftsygdomme på.
Dakos platform bruger væv fra kræftpatienter og kan klare 120 prøver på en arbejdsdag og levere resultater på eksempelvis FISH-test på blot fire timer. En proces, der tidligere kunne tage op til 18 timer.


Her får Dako overrakt Produktprisen 2013 efter at en række dommere havde vurderet de indsendte forslag.

»Vi synes selv, vi forsøger at gøre rigtig mange ting for at være innovative. Omnis-platformen var en af Dakos vigtigste produktlanceringer nogensinde. At vi vandt produktprisen for netop Omnis har helt klart styrket vores tro på, at vi arbejder hen imod noget stort,« fortæller Britt Meelby Jensen.

Omnis finder de unormale celler

Dakos førsteplads kom i hus efter godt syv års arbejde, test og udvikling af Omnis-platformen. Den fungerer ved, at kombinere to teknikker til at analysere væv. Den ene kaldes Immunohistochemistry (IHC). Den anden fluorescent in situ hybridisering (FISH) staining.

Begge teknikker kan afsløre anomale celler i en vævsprøve. Dako Omnis-platformen udfører de to teknikker på én gang ved hjælp af dedikerede reagenser. Alle vævsprøver bliver farvet, men farvningen gør, at kræfteksperterne kan skelne de anomale celler fra normale. På den måde har virksomheden formået at lave et relativt simpelt og brugervenligt system, der samtidig er væsentlig hurtigere til analysen, end tidligere tiders metoder.

Kunder med fra start

Dako Omnis-apparatet startede groft sagt som en papkasse tilbage i 2008, hvor firmaet gik i gang med at udvikle og teste instrumentet til analyser af væv.
Fælles for alle dele af udviklingsfasen har dog været, at Dakos fremtidige kunder blev inddraget meget hurtig i processen. Eksempelvis ved udformningen af den infoskærm, der fortæller, om vævsprøvens rejse gennem instrumentets avancerede processer.


Sådan ser Omnis-platformen ud. Instrumentet kan være med til at afklare, om vævsprøver fra kræftpatienter indeholder kræftceller eller ej.

»Den tætte kundekontakt fra start af har været med til at styrke det produkt, vi endte ud med til sidst. Så jeg er ikke i tvivl om, at det gjorde vores entré på markedet mere glat,« forklarer Britt Meelby Jensen.

Siden er det gået stærkt for Dako, der har hovedsæde i Glostrup. Virksomheden har nu eksporteret og installeret over 100 Omnis-instrumenter på hospitaler og kræftcentre fordelt i både Europa, USA og Asien. Dako blev i 2012 opkøbt af den amerikanske teknologikoncern Agilent Technologies.

»Vi håber selvfølgelig, at det her blot af begyndelsen på et større eventyr for Dako inden for den hurtige og præcise diagnosticering af kræft. Omnis-platformen er utrolig vigtig for os. Og vi er sikre på, at mange flere kræftpatienter vil kunne komme gennem deres behandlingsforløb hurtigere og bedre fremover,« afslutter Britt Meelby Jensen.

Kampen om Produktprisen 2014-trofæet er allerede skudt i gang. Deadline for indsendelse er onsdag d. 8. oktober 2014. Hovedvinderen offentliggøres i Ingeniøren fredag d. 28. november 2014. Læs mere her.

Posted in computer.

Neutrinoens levetid er en million milliard gange mere end universets nuværende alder

En international forskergruppe har mere end halv kilometer under Jordens overflade ledt efter radioaktive henfald, hvor der samtidig udsendes to elektroner eller positroner og ikke andet – såkaldte dobbelt beta-henfald.

De har ingen observeret, men dette faktum har som en sidegevinst været med til at sætte en nedre grænse på neutrinoers levetid på 2 x 10^25 år – det er rundt regnet en million milliard gange mere end universets alder.

Målingerne er udført ved Enriched Xenon Observatory-200 (EXO-200), der er opbygget omkring en tank med 110 kg flydende xenon, som er beriget til 80,6 pct. indhold af isotopen Xe-136.


Xenon-136 kan henfalde med udsendelse af to betapatikler (elektroner) og to neutrinoer.

Sin egen antipartikel?

Det er velkendt, at Xe-136 kan henfalde ved udsendelse af to beta-partikler (elektroner eller positroner) og to neutrinoer.

Fysikerne har en formodning om, at neutrinoen kan være sin egen antipartikel, og det åbner muligheden for, at de to neutrinoer kan forsvinde under henfaldet, så det udefra set vil virke som om, der udelukkende blev udsendt to beta-partikler.


Hvis neutrinoen er sin egen antipartikel, kan de to neutrinoer set udefra forsvinde under henfaldet, så man kun observerer to betapartikler.

Sådanne dobbelte beta-henfald kan detekteres i samme tank, idet elektronerne ioniserer xenon, som trækkes til tankens endevæg med et elektrisk felt. Da xenon også udsender lys i denne proces, kan man måle en tidsforskel mellem lysudsendelsen i tanken og ankomsten af den ladede partikel til endevæggen. Det er muligt med denne teknik at kortlægge partikelbanerne i tre dimensioner.

En partikel, der er sin egen antipartikel, kaldes også en Majorana-partikel efter den italienske fysiker Ettore Majorana, der forudsagde eksistensen af sådanne partikler i 1937.

Ettore Majorana var et af det 20. århundrede største fysiske genier. Han blev født i 1906. Hans vejleder ved det fysiske institut i Rom, Enrico Fermi, placerede ham på niveau med Galileo og Newton.

Majorana er i dag mest kendt for sine forudsigelser af egenskaberne for neutrinoer, de små næsten masseløse partikler, der eksempelvis dannes ved fusionsprocesserne i Solen. Men på en lang række andre områder inden for partikelfysikken og kvantemekanikken var Majorana i 1930′erne forud for sin tid. Men da alt, hvad der kunne forstås eller forklares, forekom ham banalt, var det sjældent, han fik skrevet noget ned.

Kun 31 år gammel forsvandt Ettore Majorana på mystisk vis i forbindelse med en sejlads mellem Napoli og Palermo i slutningen af marts 1938. Begik han selvmord, gik han i kloster eller rejste han under en anden identitet til eksempelvis Argentina? Enrico Fermi forklarede: »Ettore er intelligent. Hvis han har besluttet sig for at forsvinde, vil ingen finde ham.« Den dag i dag vides det ikke med sikkerhed, hvad der skete med en af fysikkens største begavelser.

Læs også: Fysikeren ville både være død og levende

De første to års eksperimenter med EXO-200, som nu er fremlagt i af forskningsgruppen i Nature har dog ikke vist tegn på rene dobbelt beta-henfald.

Radioaktivt udslip har bremset forskningen

For at beskytte mod baggrundssignaler fra den kosmiske stråling er xenon-tanken placeret under jorden i en saltformation i New Mexico, der også huser et lager for radioaktiv affald Waste Isolation Pilot Plant (WIPP).

På grund af et mindre radioaktivt udslip i WIPP i begyndelsen af februar har forskerne ikke haft adgang til EXO-200 eksperimentet siden da.

Michal Tarka fra University of Illinois forklarer i en pressemeddelelse, at forskerne snart håber at få adgang til eksperimentet igen, så de kan opsamle flere data med en forbedret detektor.

Samtidig har de travlt med at designe næste generation kaldet nEXO, hvor tanken skal indeholde omkring fem ton xenon.

Med nEXO kan effekten af baggrundsstrålingen yderligere minimeres, og målenøjagtigheden kan forbedres på grund af lavere elektronisk støj i detektoren, der opfanger lysglimtet i tanken.

Når forskerne bruger mange kræfter på dette forsøg, er det fordi en opdagelse af, at neutrinoerne rent faktisk er Majorana-partikler er værd at forfølge. En Nobelpris ligger lige rundt om hjørnet.

Posted in computer.