Daily Archives: July 8, 2014

DSB har endnu engang fået undersøgt årsagerne til de gentagne revner på en række IC4-togs aksellejekasser og støddæmpere. Denne gang af Deutsche Bahn-datterselskabet DB Systemtechnik, som i en rapport slår fast, at ‘skaderne på aksellejekasserne og primærdæmperne ikke skyldes en enkelt omstændighed. Det drejer sig om et samspil mellem forskellige påvirkninger, der fører til funktionsfejl og kræver nærmere undersøgelse.’

I en pressemeddelelse skriver DSB, at DB Systemtechnik også er kommet med en række anbefalinger, som DSB kan arbejde videre med for at eliminere risikoen for revnedannelser:

• Montering af en optimeret støddæmper
• Optimering af WSP-systemet (Wheelslide protection)
• Ændring af støbeform til aksellejekasserne eller efterfølgende planslibning af støbesøm i samme
• Afprøvning af hjul med højere brudstyrke
• Udarbejdelse af detaljeret vedligeholdelsesforskrift for aksellejekasserne

»Denne rapport bekræfter, at det ikke er sort eller hvidt. Det ville ellers have været skønt,« siger Steen Schougaard, direktør for DSB Vedligehold til Ingeniøren.

Første vurdering: En enkelt hændelse

De første revner opstod tilbage i 2010, hvor DSB efter de første to skader antog, at de skyldtes en påkørsel med en sporstopper på et værksted. I februar i år opstod der så revner igen, som ikke kunne hænge sammen med en påkørsel. Derfor fik DSB besked på af Trafikstyrelsen, at de skulle få undersøgt årsagen til revnerne. I maj kom en midlertidig risikovurdering fra en svensk assessor og nu er den endelig rapport så færdig.

»Vi bad dem lave en undersøgelse for at se, om de kunne se noget, vi ikke kunne. Og konklusionerne ligger jo i fin forlængelse af vores egne observationer og den svenske assessors risikovurdering fra maj i år om, at det ikke skyldes en enkelt påvirkning, men et samspil mellem flere mekanismer,« siger han.

DSB vil nu gennemføre test på baggrund af anbefalingerne fra DB Systemtechnik.

»DB Systemtechnik-rapporten kommer naturligvis til at indgå i den samlede vurdering af, om det kan betale sig at fortsætte udviklingen af IC4- og IC2-togene, når den uvildige vurdering af de samlede tog er færdig,« siger Steen Schougaard Christensen.

DSB forklarer, at de fortsætter den udvidede inspektion af IC4- og IC2-togene, der fremgår af den opdaterede risikovurdering til Trafikstyrelsen fra 19. maj, som betyder, at togene skal til eftersyn en gang om ugen.

Læs DSB’s egen oversættelse af DB Systemtechniks rapport her:

DB Systemtechniks rapport om skader på IC4

Den 28. maj gjorde professor Torben Larsen fra Aalborg Universitet her på ing.dk opmærksom på en vigtig udfordring i forhold til at genskabe den gode økologiske kvalitet i vandløb, nemlig det forhold, at vandet løber for langsomt i mange danske vandløb.

I forlængelse heraf føler jeg som mangeårig rådgiver inden for netop vandmiljøområdet behov for at belyse en anden markant udfordring. Denne udfordring handler i korte træk om, at hensynet til kulturhistoriske værdier – som oftest vandmøller – alt for ofte går forud for hensynet til at sikre vandløbene deres naturlige fald.

Problematikken knytter sig til de såkaldte ‘faunapassager’, dvs. kunstigt skabte passager i vandløbene ved eksempelvis opstemninger ved vandmøller. Gennem Rambølls arbejde med at fjerne disse spærringer og etablere faunapassager i vandløb har vi i flere tilfælde konstateret, at vandløbene og vandløbsfaunaen prioriteres lavt i forhold til kulturhistorie og terrestriske naturtyper. Og ofte lever de faunapassager, der etableres, ikke fuldt op til deres formål, men skaber kun passage for ‘stærke svømmere’ som f.eks. laks og ørred.

Ved rigtig mange faunapassager ved vandmøller er stuvningszonen i vandløbet opstrøms for vandmøllen bevaret på grund af enten kulturhistoriske interesser eller af hensyntagen til kulturbetingede opståede naturtyper på land. I den kunstigt skabte stuvningszone er det vanskeligt at opnå god økologisk tilstand i vandløbet på grund af den stærkt nedsatte vandhastighed.

Modsatrettede interesser

I et udkast til vandplanerne findes imidlertid følgende retningslinje, der må siges at være ret klar og præcis:

Der etableres så vidt muligt fuld faunapassage ved total fjernelse af menneskeskabte spærringer i vandløb. Hvor opstemninger bibeholdes af f.eks. kulturhistoriske eller andre samfundsmæssige hensyn, sikres passagen eksempelvis ved etablering af ’naturlignende stryg’ i selve vandløbet eller omløbsstryg med tilstrækkelig vandgennemstrømning.

Udgangspunktet må altså være, at spærringer fjernes, således at naturlige faldforhold kan genskabes og give optimale passageforhold i de enkelte vandløb sammen med at muligheden for god økologisk tilstand i vandløbet opnås.

Vi står dog lidt med en udfordring, idet vandløbsloven tilskriver, at der ikke kan gennemføres et projekt, hvis der tilsidesættes væsentlige kulturhistoriske interesser. Det kan dog være svært gennemskueligt, hvornår disse interesser er væsentlige, med mindre der findes en fredning/udpegning på lokaliteten. Vurderingen synes at ske fra gang til gang, hvilket ikke er udtryk for en overordnet prioritering.

Klare prioriteringer, tak

Vandløbsmyndigheden har ansvar for at foretage afvejninger med input fra andre myndigheder og høringsberettigede i de enkelte projekter. Men regelsættet synes ikke tilpasset de modsatrettede interesser.

Administrationsgrundlaget for faunapassageprojekter er i øvrigt ændret ved den seneste revision af vandløbsloven. Tidligere muliggjorde lovens § 37a fjernelse af opstemninger til skade for vandløbskvaliteten. I seneste udgave af vandløbsloven er § 37a ophævet.

I nogle tilfælde ses projekter, hvor der er interesser i form af både habitatarter på land og i vandløbene, ligesom vandløb i sig selv kan være en del af udpegningsgrundlaget. Her er der i nogle tilfælde for lidt fokus på vandløbet, især som udpegningsgrundlag. Løsningen bliver ofte, at den terrestriske natur bevares urørt, mens vandløbets behov søges løst ved en ‘teknisk løsning’.

Erfaringerne viser dog, at så længe en opstemning bevares eller vandet fordeles, er det vanskeligt at opnå en fuld faunapassage, fordi stuvningszonen enten bevares eller bygværker består for at fordele vandet og dermed skaber en risiko for, at vandløbsfaunaen fejlvandrer.

På den baggrund har vi behov for, at der bliver foretaget klare prioriteringer. Helt konkret vil jeg anbefale, at Kulturstyrelsen og Naturstyrelsen bliver enige om at udvælge et mindre antal vandmøller i Danmark, og så både frede dem og deres funktion. Til gengæld kunne man så genskabe forholdene fuldt ud ved rigtigt mange andre vandmøller i danske vandløb og dermed etablere flere optimale faunapassager – til gavn for vandløbenes fauna, de naturlige faldforhold og dermed den økologiske tilstand.

Det har hidtil været et mysterium for biologerne, hvorfor nogle celler er i uhæmmet vækst som kræftceller. Men nu viser det sig, at visse proteinmolekyler og det tempo, de arbejder med, er ansvarlige for disse cellers vækst.

Postdoc Lars Iversen fra Københavns Universitet har i samarbejde med professor Dimitrios Stamou fra University of Berkeley i Californien set på to proteinmolekyler, SOS og Ras, som er afgørende for, hvordan celler kommunikerer.

Ved at kigge på en kunstig cellemembran i et superfølsomt mikroskop kunne de se, at det tempo, proteinerne arbejder med, påvirker cellen fundamentalt. Resultaterne er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science.

De har studeret individuelle SOS-molekyler, mens de aktiverer og derved kommunikerer med Ras-molekyler, der sidder forankret på den kunstige cellemembran.

Støj med skjulte budskaber

Hidtil har man troet, at SOS-proteinet laver en slags biokemisk støj, men rent faktisk er det biologiske signaler med skjulte budskaber, der er afgørende for cellens liv. Forskernes nye metode kan aflytte disse signaler.

»Vi har arbejdet med nogle proteiner – Ras og SOS – der ofte er muterede i kræft og udviklingsforstyrrelser. Ras er kendt som det ‘u-medicinerbare protein’, fordi årtiers intens forskning har mislykkes med at finde effektive lægemidler mod proteinet. Vores opdagelse af den her hidtil skjulte mekanisme kan bane vejen for lægemidler, der ændrer på samspillet mellem SOS og Ras,« siger Lars Iversen i en pressemeddelelse.

Alvorlige sygdomme kan opstå, når kommunikationen inde i kroppens celler ikke fungerer. Kræft opstår f.eks. hyppigt, når molekylære signaler om vækst ikke kan slukkes igen. Forskernes opdagelse af denne hidtil skjulte mekanisme kaster nyt lys over, hvordan molekylære kontakter sender signaler, når de er tændt.

Aflytning på molekylebasis

Den nye screeningsmetode gør, at proteiners kommunikation kan aflyttes molekyle for molekyle, i stedet for som normalt, hvor millioner af molekyler bliver aflyttet på én gang.

Molekylernes kommunikation ligger i, hvor hurtigt de arbejder. Den nye forskning viser, at SOS og Ras tilsammen ikke blot har en enkelt ‘tændt position’, hvor de arbejder med konstant hastighed, men at de kan skifte gear mellem en række forskellige hastigheder. Disse gearskift sker imidlertid på tilfældig vis, hvilket resulterer i en bumlet ‘køreoplevelse’.

»Vores resultater viser, at SOS er udstyret med en Formel 1-motor, men at håndbremsen er trukket, så den i gennemsnit kører som en familiebil. En gang imellem slipper den bremsen og tager en tilfældig spurt. Betragter man arbejdshastigheden som et biokemisk signal, svarer spurterne til støj på linjen, som man normalt vil forsøge at undgå,« fortæller Lars Iversen.

Usynlig indre støj

»Den adfærd var et mysterium for os, og vi benyttede derfor computersimulering til at undersøge betydningen for en hel celles samlede kommunikation. Det stod klart, at hyppigheden og længden af spurterne, og ikke kun gennemsnitshastigheden, påvirker cellen fundamentalt. Det er fascinerende, fordi spurterne – SOS-proteinets indre støj – er usynlige i gennemsnitsmålinger.«

Forskerne tror, at de tilfældige molekylære hastighedsændringer kan have generel betydning.

»Vi har længe haft fokus på proteiners tilfældige gearskift, men de biologiske konsekvenser har været uklare. Med dette samarbejde står det klart, at disse skift meget vel kan fungere som et selvstændigt biologisk signal,« siger professor Dimitrios Stamou fra University of Berkeley.

De nye resultater vender op og ned på den eksisterende opfattelse af SOS og Ras’ måde at samarbejde på.

»Det var da lidt nervepirrende, men mest af alt spændende, når vores målinger igen og igen modsagde den eksisterende opfattelse af, hvordan de her molekyler fungerer. Det er sjældent, at man som forsker falder over den slags resultater,« siger Lars Iversen.

Fodbold er ikke kun fysik, det er også kemi, forklarer American Chemical Society i en lille 2½ minut lang video om Brazuca – dette års VM-fodbold.

Mennesker, der har oplevet et trip på psykedeliske svampe, fortæller om følelsen af en surrealistisk drømmeverden – og neuroforskere har nu afdækket årsagen til følelsen, så vi alle sammen kan forstå det:

Det aktive stof i svampene, psilocybin, skaber simpelhen ændringer i hjernen, og det er disse ændringer, der giver en følelse af at være på en helt anden planet, skriver Newscientist.com.

»Det er første gang man har fundet fysiske beviser for, hvad de skøre svampe gør ved hjernen«, siger Robin Carhart-Harris, der er forsker ved Imperial College London og en del af det team, der har foretaget studiet.

Svampe tager dig til primale dybder

Forskere fra Imperial og Goethe-Universität i Frankfurt, Tyskland, gav 15 personer et skud med flydende psilocybin, mens de lå i en fMRI-scanner. Scanningerne viste, at strømmen af blod gennem forskellige områder af hjernen ændrede sig. Strømningerne er et tegn på, hvor aktive de forskellige områder er.

De billeder, der blev taget, mens de frivillige var under indflydelse af stoffet, blev sammenlignet med dem, der blev taget, mens de samme testpersoner var givet et placebo-stof.

Under påvirkning af psilocybin opstod der en nedsat aktivitet i ‘mindre primitive’ regioner af hjernen forbundet med selvkontrol og tankevirksomhed på høj plan – såsom thalamus, bageste cingulate og mediale præfrontale cortex.

Derimod blev aktiviteten i hippocampus og forrest i cingulate cortex øget. Det er områder, der omhandler følelser og dannelsen af erindringer og som oftest kaldes de ‘primitive’ områder af hjernen, fordi det er de første dele, der har udviklet sig. Det er også disse områder, der er særligt aktive, når vi drømmer.

»Vi er glade for resultatet, fordi det passer ind i ideen om, at psykedeliske svampe øger din følelsesmæssige rækkevidde,« siger Robin Carhart-Harris.

Fordele for psykisk syge

Ifølge psykiateren Adam Winstock fra Maudsley Hospital og Lewisham Narcotics and Alcohol Service i London, er der neurovidenskabelige fordele ved denne opdagelse. Psilocybin kan sammen med andre psykedeliske stoffer anvendes terapeutisk, da det har en evne til at trænge dybt ind i de primale hjørner af hjernen.

»Det at drømme synes at være et afgørende redskab for ubevidst følelsesmæssig bearbejdning og læring. Ved at bruge psilocybin til at skabe en drømmelignende tilstand, kan folk håndtere stress eller depression. Det kunne muligvis bearbejde noget af den selvkritik, der hæmmer vores evne til at ændre os og vokse,« siger psykiateren.

Forskerholdet drømmer om at kunne fortsætte med at udforske den potentielle anvendelse af psykedeliske svampe, LSD og andre hallucinogener til behandling af depression.

Med en milliard kroner fra Dansk Undergrunds Consortium (DUC) i ryggen åbner DTU nu Center for Olie og Gas.

Centret skal fra 1. juli ledes af Bo Cerup-Simonsen, der forlader sit job som direktør for Mærsk Maritime Technology, hvor han blandt andet har stået i spidsen for udviklingen af Triple E-klassen. Nu skal han drive et forskningscenter, der kan levere ‘internationalt orienteret forskning i verdensklasse’.

Sørger du får at pleje karrieren? Tjek de nyeste job på Jobfinder

Milliarden, der udmøntes over en tiårig periode, kom til veje i forbindelse med 2013-aftalen om ændret beskatning af oliemilliarderne i Nordsøen. Her besluttede regeringen og olie- og gasindustriens parter at udvikle en langsigtet strategi for at optimere udnyttelsen af reser­verne i den danske undergrund. Om realiseringen af den strategi siger Bo Cerup-Simonsen:

»Allerførst skal vi have defineret i lidt større detaljegrad, hvad succeskriterierne for centret skal være. Den overordnede vision er, at centret skal bidrage til at øge olie- og gasudvindingen i den danske under­grund, men det skal præciseres, så vi har lidt mere retning på vores arbejde,« siger han.

Brug for udenlandske forskere

Først når de overordnede linjer er blevet lidt skarpere defineret, vil Bo Cerup-Simonsen gå i gang med rekrutteringen af nye forskerkræfter. Men selv med en milliard i ryggen bliver det ikke nogen nem opgave.

»Folk har det jo generelt godt, hvor de er, i denne her branche, så vi skal have udarbejdet en appellerende vision. Det med at være en del af noget, der giver mening, og hvor der er ressourcer til at udforske nye ting – det burde appellere til mange,« siger Bo Cerup-Simonsen og fortsætter:

»Hvordan vi skaber et sted, der er så interessant at være, at de dygtigste forskere gerne vil være en del af det, bliver netop en stor del af vores strategi,« siger han.

Indvindingsgraden skal op

Selvom centrets fokus er på den danske undergrund, er Bo Cerup-­Simonsen ikke i tvivl om, at udenlandske forskere bliver en nødvendig del af det nye center.

»Jeg tror, man vil være nødt til at hente nye kræfter fra udlandet. Forskningsmiljøet skal gerne vokse og styrkes, og det kan godt være, vi kan gøre det ved at tiltrække danskere, der ikke tidligere har været i olie- og gasindustrien, men det er også oplagt at se på at rekruttere fra udlandet,« siger Bo Cerup- Si­mon­sen.

I øjeblikket udnyttes kun 26 procent af de olie- og gasreserver, der findes i den danske undergrund, hvor den tilsvarende indvindingsgrad i Norge og Storbritannien er på henholdsvis 41 og 46 procent. Derfor giver det god mening at lede efter forskere uden for landets grænser.

»Der findes jo nogle af de her dybt specialiserede områder, hvor der er stærke forskningsmiljøer i udlandet, og der kan man sagtens forestille sig, at man kan tiltrække en seniorforskertype, som synes, det kunne være interessant at komme og arbejde med de danske problemstillinger,« siger han.

Røde blodlegemer er særligt egnede til at agere kurerer, da de er specialiserede til at transportere ilt rundt i kroppen. Ved at modificere blodcellerne med enzymer har forskere fra Whitehead Institute i Massachusetts fået dem til at transportere andre molekyler, som f.eks. kan være medicin eller et vaccine-antistof.

Forskningen er et samarbejde mellem to biologiprofessorer og ledende medlemmer af Whitehead Institute ved Massachussetts Institute of Technology, MIT – Harvey Lodish og Hidde Ploegh.

Ideen præsenteres i denne uges udgave af Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS) og er beskrevet på MIT’s hjemmeside.

De røde blodlegemer er desuden specielle, fordi de har en lang livscyklus – omkring fire måneder – og der er rigtig mange af dem. Men vigtigst er det måske, at de ikke har nogen kerne med arvemateriale. Når en stamcelle specialiserer sig til en rød blodcelle, frastødes cellekernen, som både indeholder opskriften på organismen og eventuel tidligere genmanipulation, der giver risiko for at udvikle f.eks. kræftceller.

Ved at udnytte den egenskab indsætter biologerne let modificerede gener for overfladeproteiner i en endnu ikke færdigudviklet blodcelle. Når blodlegemet er færdigdannet og uden arvemateriale, forbliver proteinet på overfladen, hvor det bliver modificeret ved hjælp af Ploeghs særlige teknik, kaldet ‘sorttagging’.

‘Sorttagging’-teknikken bygger på det bakterielle enzym sortase A ved at binde et stærkt kemisk bånd til overfladeproteinet og et valgfrit andet stof. Det kan eventuelt være et antigen, der kan ‘fange’ et gift-molekyle. Modificeringen skader ikke cellen på nogen måde.

Udover muligheden for at bringe medicin og vacciner til et bestemt sted i kroppen, kan blodlegemerne også hjælpe til med at nedbryde åreforkalkninger og fjerne såkaldt dårligt kolesterol fra årene, mener biologerne.

Forskningen er blandt andet støttet af det amerikanske militær og deres Defense Advanced Research Projects Agency (DARPA). Militærets interesse går mest på at skabe vacciner mod biologiske våben.

Isis er ikke blot navnet på en militant gruppe af sunnimuslimer, der lige nu hærger Syrien og Irak – hvor den har erobret centrale dele af landet. Det er også navnet på den amerikanske udgave af Mobilepay, og derfor ser tjenesten sig nu nødsaget til at ændre navn. Det skriver direktør Michael Abbott i et indlæg på selskabets hjemmeside.

Selskabet valgte navnet for fire år siden, men har nu altså besluttet sig for et nyt brand, der ikke forbinder det med vold. Det er endnu ikke besluttet, hvad det nye navn skal være.

Amerikanernes svar på Mobilepay blev oprettet i 2010 af de tre store mobilselskaber AT&T, Verizon og T-Mobile, og tjenesten samarbejder blandt andet med American Express, Visa og Mastercard. Tjenesten blev lanceret i november 2013 og oplever en enorm tilgang i antallet af brugere.

Sammenligner man tallene for salget af digital musik for første halvår af 2014 med salget i første halvår 2013, er det gået drastisk nedad. Det viser tal fra Nielsen Soundscan – et informationssystem, der sporer salget af musik i USA og Canada.

I onsdags udgav Nielsen Soundscan sin halvårlige rapport om salget af musik på det amerikanske marked, og den viser en tilbagegang i salget af digitale singler på 90 millioner kopier til 593 mio i forhold til første halvår 2013.

Kun et enkelt album solgte mere end 1 million kopier: Soundtracket til Disneys ‘Frozen’ som til trods nåede 2.7 millioner downloads. På singlelisten topper Pharrell med nummeret ‘Happy’, der blev downloadet i alt 5.6 millioner gange fra januar til juli.

Ser man på tallene for både det digitale og fysiske salg af albums, viser de en samlet nedgang på 15 procent., mens nedgangen i salget af digitale singler er på 13 procent.

På trods af nedgang i salget af digitale downloads, er der ikke sket en tilsvarende stigning i antallet af streaminger fra tjenester som Spotify, der kun steg med 20 millioner.