Daily Archives: July 9, 2014

En falsk hjemmeside for det internationale fodboldforbund, FIFA, har ifølge eksperter fra sikkerhedsfirmaet Kaspersky i næsten to uger forsøgt at lokke intetanende netbrugere til at udlevere personlige oplysninger, som kan bruges til at bryde ind i brugernes netbank.

Den falske hjemmeside opfordrer besøgende til at underskrive en støtteerklæring for den kontroversielle uruguayanske fodboldspiller Luis Suarez. Han blev i sidste måned idømt karantæne og udelukkelse fra fodbold, efter at han bed en modstander under Uruguays indledende puljekamp mod Italien ved fodbold-VM i Brasilien.

For at sende den falske støtteerklæring skal brugerne oplyse navn, hjemland, mobiltelefonnummer og email-adresse. Det kan ifølge Kaspersky føre til, at brugerne modtager spammails med vedhæftede filer, inficeret med skadelig kode eller trojanere, der eksempelvis kan bruges i forsøg på at få adgang til brugernes netbank.

Selve formularen, der bruges til at udfylde den såkaldte støtteerklæring er oprettet gennem Google Docs.

Brugerne, der underskriver den falske erklæring, bliver desuden opfordret til at dele linket til den falske FIFA-side, som på den måde bliver spredt via Facebook og andre sociale medier.

“Bevæbnet med brugernes email-adresser og telefonnumre kan cyberkriminelle gennemføre målrettede angreb med bank-trojanere til computere og mobile devices. Denne teknik bruges til at omgå to-faktor autentificering i online bank-systemer, som sender engangs-passwords via sms,” lyder det i en kommentar fra Nadezhda Demidova, der er analytiker hos Kaspersky Lab.

Kaspersky oplyser, at den falske hjemmeside er en tro kopi af FIFA’s hjemmeside – blandt andet med links, som dirigerer brugeren til FIFA’s officielle site. Siden, der er registreret af en person i London, blev oprettet den 27. juni – få dage efter den famøse bide-episode.

Ifølge Kaspersky stammede mere end hvert tredje forsøg på phishing i 2013 fra sociale medier – og mere end hvert femte forsøg kom fra Facebook.

Læs også:

Her er de typiske danske phishing-ofre. Er du i farezonen?

Disse ni angreb skal du beskytte imod

Det var en ødelagt router hos Banedanmark, der i går var skyld i, at et stort antal DSB-tog i timevis holdt stille på Sjælland.

Det oplyser teknisk direktør Søren Boysen, Banedanmark.

Routeren, som er på størrelse med et køleskab, gik i stykker på grund af en fejl i strømforsyningen. Dermed var it-netværket ikke længere redundant – og dermed sårbart over for andre fejl. 

Og så opstod næste fejl – denne gang på kabelanlægget. Da systemet ikke længere var redundant, gik flere af Banedanmarks systemer derefter ned.

“Den første fejl kan vi godt håndtere, men de næste fejl fører til, at systemet går ned. Og det skal vi selvfølgelig finde ud af, hvordan det kan lade sig gøre,” siger teknisk direktør Søren Boysen.

Han tør ikke sige noget om, hvor lang tid det tager at finde alle fejlene.

“Vi går hændelsen kronologisk igennem og siger: Hvad var det første, der skete. Og så udleder vi nogle læringspunkter af det. Noget af det vil give anledning til, at vi skal korrigere noget her og nu – og noget andet skal vi måske dykke længere ned i,” siger Søren Boysen.

Han understreger, at Banedanmark meget sjældent oplever nedbrud i det omfang, det skete tirsdag:

“Den umiddelbare vurdering er, at vores anlæg er meget robust, og historisk har vi ikke haft nogle hændelser på vores it-netværk, der ligner det her. Men derfor skal vi selvfølgelig finde ud af, hvordan vi undgår det her igen,” siger den tekniske direktør.

Som en konsekvens af nedbruddet holdt en lang række tog stille på Sjælland i flere timer, inden Banedanmark fik gang i signalsystemet igen.

Informationstavler og højttalere virkede heller ikke, så DSB kunne ikke oplyse passagererne om problemerne og aflysningerne.

Læs også:

Efter togkaos: Banedanmark ved ikke, hvad der gik galt

Myndighed erkender: Slet ikke styr på konsulent-indkøb

Vi danskere er blevet så afhængige af nettet, at vi slet ikke kan forestille os, hvordan det ville være at leve uden.

Det kan man ifølge Politiken konkludere ud fra en ny undersøgelse, som Microsoft har bestilt. Den viser nemlig, at vi har store forventninger til, hvad vi kan gøre online.

Undersøgelsen er udført som en del af Microsofts Techbarometer, der tager pulsen på danskernes adfærd på nettet og hvordan vi bruger forbrugerelektronik til daglig.

Ifølge undersøgelsen forventer 92 procent af danskerne at kunne foretage økonomiske transaktioner på nettet. Det gælder både netbank og handel på nettet. 91 procent af danskerne siger, at de nu bruger netbank på computeren.

Det er måske heller ikke så underligt, at vi nu er så vant til at bruge nettet til køb af billetter til koncerter, biografforestillinger og andre events, at vi slet ikke ville finde os i, hvis det ikke var en mulighed. Således forventer 88 procent af os, at den slags da sker på nettet.

Der, hvor undersøgelsen ifølge avisen overrasker en lille smule, er de andre ting, som vi nu har en klar forventning om, at man kan ordne på nettet. Staten og kommunerne har fået vænnet os så meget til at bruge deres online-systemer, at 84 procent af os mener, det er en selvfølgelighed.

For en privat lægepraksis er det et must at have et bookingsystem på nettet. Hele 75 procent af danskerne forventer, at de kan bestille tid hos lægen uden at skulle ringe og lytte til ventemusik, indtil lægesekretæren får taget sig sammen til – eller har tid til – at besvare opkaldet.

Når man spørger danskerne, hvorfor de foretrækker at gøre tingene på nettet, svarer 79 procent, at det handler om åbningstider. Vi gider simpelthen ikke bekymre os om, hvornår butikkerne er åbne, når vi skal planlægge vores liv, skriver Politiken.

Et opgør med den sædvanlige datapakke-transport på nettet kan vise sig at være en genvej til en helt utrolig hastighedsforøgelse.

Forskere på Aalborg Universitet har udviklet software, som erstatter pakkerne med ligninger ved hjælp af patenteret kodnings- og dekodningsteknologi. Teknologien er udviklet i samarbejde med amerikanske Massachusetts Institute of Technology (MIT) og California Institute of Technology (Caltech).

Et konkret forsøg benytter en fire minutter lang mobilvideo som eksempel. Metoden betød, at videoen blev hentet fem gange så hurtigt som normalt via Wi-Fi. Samtidig blev den streamet uden afbrydelser. Til sammenligning gik den originale video i stå 13 gange undervejs.

Kan ændre hele markedet

“Det har potentiale til at ændre hele markedet. Udstyrsproducenter har i eksperimenter med vores netværkskodning af internettrafik oplevet hastigheder, som er 5 til 10 gange hurtigere end ellers. Og det vil både kunne anvendes i satellit-, mobil- og internetkommunikation,” fortæller professor Frank Fitzek fra Institut for Elektroniske Systemer til et nyhedsbrev fra Aalborg Universitet.

Fordelen ved den nye metode er, at fejl undervejs i dataoverførslen ikke kræver, at en datapakke skal sendes igen og dermed sløver netværket. I stedet bruges de forudgående og efterfølgende data til at rekonstruere dét, der mangler, via en matematisk ligning, skriver nyhedsbrevet.

Forudsætningen er, at data kodes og dekodes med den patenterede teknologi.

Forhandlinger i gang

Frank Fitzek og udviklerne Janus Heide og Morten Videbæk Pedersen har sammen med amerikanske kolleger stiftet softwareselskabet “Steinwurf”. Selskabets software gør RLNC-teknologien (Random Linear Network Coding) tilgængelig for hardwareproducenter, og der er gang i forhandlingerne.

“Jeg mener, at det vil blive integreret i de fleste produkter, fordi det har nogle afgørende og nødvendige funktioner. Det eneste, der kan stoppe udviklingen, er patenter. Tidligere har enkelte selskaber siddet tungt på patenter til kodning. Men vores tilgang er at gøre det så tilgængeligt som muligt. Blandt andet er vi ved at planlægge undervisningsforløb i de her teknologier,” siger Frank Fitzek til nyhedsbrevet.

Læs også:

Dine internetkabler er en Ferrari på en grusvej – her er hvorfor

It-koncernen EG har endnu en gang været i banken for at hæve penge til et opkøb.

Denne gang handler det om selskabet Emar A/S, som er specialiseret i it-systemer til praktiserende læger og vagt- og speciallæger.

Det er mindre end en uge siden, at EG købte firmaet It Minds, og over de seneste fire-fem år har EG købt massivt op indenfor især ERP-firmaer.

Det seneste opkøb gør ifølge koncernchef Leif Vestergaard EG til den dominerende spiller på dette nichemarked med 70 medarbejdere og op mod 900 kunder. Det øger EG’s markedsandel på området fra 22 til 32 procent svarende til en samlet årlig omsætning på 80 millioner kroner.

Dermed fortsætter EG sin hidsige opkøbsstrategi, hvor man konsoliderer eksisterende forretningsområder ved at købe sig til større volumen, samtidig med at man får nye kompetencer med i købet. Leif Vestergaard lover dog, at det seneste opkøb bliver det sidste EG foretager inden sommerferien.

“Det er lige ud ad landevejen. Ligesom mange af de andre opkøb, vi har foretaget, køber vi noget på et område, som vi kender til i forvejen, med henblik på at få mere kritisk masse, så vi hurtigere kan udvikle løsninger til markedet. Markedet efterspørger konstant innovation, og vi tager dette skridt for at sikre, at vi holder os på forkant af udviklingen,” siger Leif Vestergaard.

Han advarer dog om, at man ikke skal holde for lang sommerferie, hvis man vil følge med i næste kapitel af EG’s opkøbsraid.

Det seneste opkøb betyder, at Emars nuværende direktør Tom Høg Sørensen tiltræder som ansvarlig for den nye, større organisation EG Læger. For den nyudnævnte direktør bliver den første opgave at sikre, at de to organisationer kan spille sammen fra dag ét.

“Nu består opgaven i at smelte organisationerne sammen og udvikle en effektiv plan for, hvordan vi skal levere en samlet løsning til markedet, der afspejler de voksende krav fra læger, speciallæger og sundhedssektoren generelt,” siger Tom Høg Sørensen.

Læs også:

Dansk it-kæmpe klar til nye opkøb efter rekordregnskab

Kendt dansk it-koncern solgt i al hemmelighed

Flyselskabet SAS, Danske Bank og Nordea var tirsdag udsat for et meget massivt DDoS-angreb i Norge, som også ramte en række andre, store norske virksomheder inden for finanssektoren, transportsektoren og telebranchen, skriver Ritzau.

Angrebet lagde virksomhedernes netsider ned eller gjorde dem ustabile.

Selskabet Evry, som leverer it-tjenester til en lang række af Norges største virksomheder, var hårdt ramt, men i dag onsdag er der kontrol over situationen, og der er ikke kommet nye angreb, siger selskabets informationschef til Dagens Næringsliv.

Den norske centralbank bekræfter over for Dagens Næringsliv, at angrebet havde en hidtil uset styrke.

“Det er første gang i historien, at vores site har været nede på grund af et DDoS-angreb,” siger kommunikationsrådgiver Therese Riiser Wålen til Dagens Næringsliv.

Angrebet kommer tilsyneladende fra udlandet, og det udnytter angiveligt en svaghed i blogtjenesten WordPress. Dagens Næringsliv har fået en e-mail fra aktivistgruppen Anonymous Norway, der hævder at stå bag angrebet, skriver Ritzau.

Der er ingen grund til at bruge alle sine vågne timer på at arbejde.

Sådan lyder det fra Googles administrerende direktør og medstifter, Larry Page, der er et af verdens rigeste mennesker.

I USA er en typisk arbejdsuge på omkring 40 timer. Men der er ofte slet ingen grund til at bruge så meget tid på arbejde, mener Larry Page.

“Tænk på vores behov: Bolig, sikkerhed, uddannelse til vores børn. Det kræver altså ikke mange ressourcer og meget arbejde at kunne opnå det. Efter min vurdering mindre end én procent,” sagde han, da han for nylig blev interviewet på scenen til et it-arrangement i USA.

“Forestillingen om, at alle skal arbejde febrilsk for at udfylde folks behov passer simpelthen ikke,” lød det fra Larry Page.

Vil være sammen med andre
Efter hans mening er der sociale årsager – og ikke økonomiske – til, at de fleste mennesker ønsker at arbejde 40 timer om ugen.

“De fleste mennesker er ikke lykkelige, hvis de ikke har noget at give sig til. De har brug for at føle, at der er brug for dem,” sagde han.

Google-chefen mener, at man ville kunne tackle arbejdsløsheds-problematikken ved at skære ned for arbejdstiden og i stedet ansætte flere folk i deltids-stillinger.

“Hvis du spørger en forsamling om, hvor mange der gerne vil have en ekstra uges ferie, ville de alle stikke hånden i vejret. Eller en arbejdsuge på to dage i stedet for fire dage? Alle ville stikke hånden i vejret. Vi bør udvikle en fælles måde til at kunne koordinere arbejdsugen på,” mener han.

Falder ikke god jord
Budskaberne fra Larry Page falder imidlertid ikke i god jord i USA, hvor den stenrige Google-stifter beskyldes for at have mistet jordforbindelsen og slet ikke have blik for den økonomiske situation, som langt de fleste almindelige Google-brugere er i.

“Det er jo ikke sådan, at huslejen bliver halveret, fordi man halverer sin arbejdstid,” som analytikeren Patrick Moorhead siger.

En anden kommentator, Dan Olds, mener, at Larry Page lyder, som om han lever i en utopisk verden eller i Star Trek, hvor alt det besværlige arbejde er blevet automatiseret og overtaget af robotter.

“Page hopper også over alle de upraktiske detaljer, som hvordan deltids-ansatte skal kunne klare sig for halve lønninger – især i et dyrt område som Silicon Valley,” siger han.

Læs også:

13 tips: Sådan holder du din arbejdsuge nede på 37 timer