Daily Archives: July 12, 2014

Erfaringerne fra forundersøgelserne til Femern Bælt-tunnelen bliver allerede nu brugt i praksis. I forbindelse med forundersøgelserne til sænketunnelen har geoteknikere og geologer grundigt studeret havbunden mellem Rødby og øen Fehmarn. Den største udfordring er jordlag af det såkaldte palæogene ler med meget specielle egenskaber. Den viden har indgået i Banedanmarks undersøgelser af den gamle Lillebæltsbro. Broen er bygget på tilsvarende jordlag, og derfor bidrager Femern-projektets forundersøgelser i processen med at styrke Lillebæltbroens fundering.

Erfaringerne fra forundersøgelserne til Femern Bælt-tunnelen bliver allerede nu brugt i praksis. I forbindelse med forundersøgelserne til sænketunnelen har geoteknikere og geologer grundigt studeret havbunden mellem Rødby og øen Fehmarn. Den største udfordring er jordlag af det såkaldte palæogene ler med meget specielle egenskaber. Den viden har indgået i Banedanmarks undersøgelser af den gamle Lillebæltsbro. Broen er bygget på tilsvarende jordlag, og derfor bidrager Femern-projektets forundersøgelser i processen med at styrke Lillebæltbroens fundering.

Kosmisk stråling med særlig høj energi over 10^18 elektronvolt er noget af et mysterium.

De fleste astronomer mener, at denne stråling udelukkende består af protoner, selvom det ikke helt kan udelukkes, at strålingen også indeholder helium- og nitrogenkerner. Og om årsagen til strålingen er der endnu ikke bred enighed. Mange forskere hælder dog til, at strålingen dannes, når materiale suges ind i et sort hul i en galakses center.

En international forskergruppe anført af Gordon Thomson fra University of Utah i USA har nu med den nordlige halvkugles største observatorium for kosmisk stråling, Telescope Array, in Utah, fundet et område, hvorfra der udsendes særligt mange af de helt ekstraordinært energirige kosmiske stråler med en energi over 5,7 x 10^19 elektronvolt.

I perioden mellem 11. maj 2008 og 4. maj 2013 observerede forskerne 72 sådanne tilfælde. 19 af disse kom fra et område, der ligger lidt under vognstand på Karlsvognen.

Det redegør de 125 forskere, der repræsenterer institutioner i USA, Japan, Sydkorea, Rusland og Belgien for i en artikel, som er blevet accepteret til offentliggørelse i Astrophysical Journal Letters.

Det mest energirige signal fra kosmisk stråling, der nogensinde er detekteret, blev opfanget i 1991 af Fly Eye Observatory, som var en forgænger til Telescope Array. Energien var helt oppe på 3 x 10^20 elektronvolt.

Områder, hvorfra den energirige stråling kommer fra, dækker kun 6 pct. af den nordlige stjernehimmel, men giver en fjerdedel af hændelserne.

Storskala-strukturen i universet spiller ind

‘Opdagelsen vil gøre det lettere at finde årsagerne til den ekstremt energirige kosmiske stråling,’ oplyser Gordon Thomson i en pressemeddelelse fra University of Utah.

Hans kollega Charlie Jui oplyser, at kosmisk stråling med ultrahøj energi har sin oprindelse uden for Mælkevejen, som har en bredde på ca. 100.000 lysår.

‘Men 90 pct. af strålingen har oprindelse mindre end 300 millioner lysår borte, da energirig kosmisk stråling fra fjernere egne svækkes ved vekselvirkning med den kosmiske baggrundsstråling,’ forklarer Charlie Jui.

Forskellige forskergrupper har gennem flere år søgt at finde forklaringer på, hvad der kan være årsagen til disse meget høje energier og givet deres bedste bud, som tidligere omtalt i Ingeniøren.

Jui forklarer, at de foreløbige resultater fra et andet forskningsprojekt, som endnu ikke er afsluttet, tyder på, at fordelingen af den meget energirige kosmiske stråling på den nordlige halvkugle er konsistent med ‘storskala-strukturen’ i universtet, dvs. strålingen stammer fra områder, hvor klynger og superklynger af galakser er lokaliseret.

Ønske: En bedre detektor til 35 mio. kr.

Hans bedste bud på at finde den egentlige årsag til denne form for kosmisk stråling er at bygge en detektor, der kan opsamle fire gange så mange hændelser om året som det nuværende Telescope Array.

Med flere hændelser vil det blive muligt at se strukturen inde i det fundne hotspot.

Det har kostet omkring 140 mio. kr. at etablere Telescope Array, som har virket siden 2008. Japan har betalt to tredjedele af beløbet, USA resten.

Jui håber, at USA og Japan vil bevillige yderligere 35 mio. kr. til den nødvendige opgradering, som kan være færdig om to år.

Er der forskel på nord og syd?

Verdens største observatorium for kosmisk strålingl, Pierre Auger Observatorium, findes på den sydlige halvkugle i Argentina. Det har fundet tegn på et svagere hotspot på den sydlige stjernehimmel.

Det betyder ifølge Gordon Thomson, at den kosmiske stråling på den nordlige og sydlige halvkugle kan have forskellige årsag. Men det vil også kræve en eller anden form for forklaring, som astronomerne kan gruble videre over i de kommende år.

Kosmisk stråling med særlig høj energi over 10^18 elektronvolt er noget af et mysterium.

De fleste astronomer mener, at denne stråling udelukkende består af protoner, selvom det ikke helt kan udelukkes, at strålingen også indeholder helium- og nitrogenkerner. Og om årsagen til strålingen er der endnu ikke bred enighed. Mange forskere hælder dog til, at strålingen dannes, når materiale suges ind i et sort hul i en galakses center.

En international forskergruppe anført af Gordon Thomson fra University of Utah i USA har nu med den nordlige halvkugles største observatorium for kosmisk stråling, Telescope Array, in Utah, fundet et område, hvorfra der udsendes særligt mange af de helt ekstraordinært energirige kosmiske stråler med en energi over 5,7 x 10^19 elektronvolt.

I perioden mellem 11. maj 2008 og 4. maj 2013 observerede forskerne 72 sådanne tilfælde. 19 af disse kom fra et område, der ligger lidt under vognstand på Karlsvognen.

Det redegør de 125 forskere, der repræsenterer institutioner i USA, Japan, Sydkorea, Rusland og Belgien for i en artikel, som er blevet accepteret til offentliggørelse i Astrophysical Journal Letters.

Det mest energirige signal fra kosmisk stråling, der nogensinde er detekteret, blev opfanget i 1991 af Fly Eye Observatory, som var en forgænger til Telescope Array. Energien var helt oppe på 3 x 10^20 elektronvolt.

Områder, hvorfra den energirige stråling kommer fra, dækker kun 6 pct. af den nordlige stjernehimmel, men giver en fjerdedel af hændelserne.

Storskala-strukturen i universet spiller ind

‘Opdagelsen vil gøre det lettere at finde årsagerne til den ekstremt energirige kosmiske stråling,’ oplyser Gordon Thomson i en pressemeddelelse fra University of Utah.

Hans kollega Charlie Jui oplyser, at kosmisk stråling med ultrahøj energi har sin oprindelse uden for Mælkevejen, som har en bredde på ca. 100.000 lysår.

‘Men 90 pct. af strålingen har oprindelse mindre end 300 millioner lysår borte, da energirig kosmisk stråling fra fjernere egne svækkes ved vekselvirkning med den kosmiske baggrundsstråling,’ forklarer Charlie Jui.

Forskellige forskergrupper har gennem flere år søgt at finde forklaringer på, hvad der kan være årsagen til disse meget høje energier og givet deres bedste bud, som tidligere omtalt i Ingeniøren.

Jui forklarer, at de foreløbige resultater fra et andet forskningsprojekt, som endnu ikke er afsluttet, tyder på, at fordelingen af den meget energirige kosmiske stråling på den nordlige halvkugle er konsistent med ‘storskala-strukturen’ i universtet, dvs. strålingen stammer fra områder, hvor klynger og superklynger af galakser er lokaliseret.

Ønske: En bedre detektor til 35 mio. kr.

Hans bedste bud på at finde den egentlige årsag til denne form for kosmisk stråling er at bygge en detektor, der kan opsamle fire gange så mange hændelser om året som det nuværende Telescope Array.

Med flere hændelser vil det blive muligt at se strukturen inde i det fundne hotspot.

Det har kostet omkring 140 mio. kr. at etablere Telescope Array, som har virket siden 2008. Japan har betalt to tredjedele af beløbet, USA resten.

Jui håber, at USA og Japan vil bevillige yderligere 35 mio. kr. til den nødvendige opgradering, som kan være færdig om to år.

Er der forskel på nord og syd?

Verdens største observatorium for kosmisk strålingl, Pierre Auger Observatorium, findes på den sydlige halvkugle i Argentina. Det har fundet tegn på et svagere hotspot på den sydlige stjernehimmel.

Det betyder ifølge Gordon Thomson, at den kosmiske stråling på den nordlige og sydlige halvkugle kan have forskellige årsag. Men det vil også kræve en eller anden form for forklaring, som astronomerne kan gruble videre over i de kommende år.