Daily Archives: July 15, 2014

Novo A/S har netop offentliggjort et køb af Sonion, der specialiserer sig i mikro-akustiske komponenter, der kan bruges i høreapparater, in-ear høretelefoner og specialdesignede headsets.

Men hvad får fonden, der med ejerskabet af Novo Nordisk og Novozymes er kendt for insulinproduktion og enzymer, til at satse på en virksomhed, der udvikler og designer komponenter til høreapparater? Ifølge Eivind Kolding, administrerende direktør i Novo A/S, ligger investeringen sig tæt op af fondens interesse for life science.

»Det er ikke et krav i vores strategi at det, vi investerer i, skal have en tæt tilknytning til det, vi laver i Novo,« fastslår Eivind Kolding over for Ingeniøren og fortsætter:

»For Novo er Sonion en del af den større life science-industri, vi aktivt investerer i. Vi har i forvejen investeringer i mange medtech-selskaber – de er bare meget mindre. Før nu har vi ikke lavet en stor investering inden for området, og det er vi glade for at kunne nu.«

Nyt fokus på medtech

Eivind Kolding lufter muligheden for, at Novo A/S i fremtiden vil lave flere investeringer inden for medtech-sektoren, som Sonion er en del af.

»I og med Sonion er den første medtech virksomhed, vi ejer, håber vi at vi – næste gang vi har en mulighed for at lave en medtech-investering – kan trække på den viden og know-how, vi får fra Sonion.«

Eivind Kolding lægger ikke skjul på, at det er den unikke viden og medarbejderne i Sonion, der gjorde virksomheden interessant for den danske medicinalfond.

»Sonion er en super interessant virksomhed. De har et stort fokus på forskning og udvikling, hvor de investerer 10 procent af omsætningen. De er førende inden for området, og der er stor udvikling i markedet.«

Sonions R&D-afdelinger ligger i Danmark og i Holland, mens produktionen finder sted i Vietnam og Filippinerne. Virksomheden blev stiftet i 1974 i Roskilde under navnet Microtronic. Og den danske historie har også spillet ind, indrømmer Eivind Kolding:

»Vi synes også, det var lidt sjovt at komme ind i en virksomhed, hvor Danmark står så stærkt,« siger han med henvisning til, at Sonion – ifølge virksomheden selv – er en af blot to virksomheder i verden, der laver lige præcis det, de gør.

Sonion skal udvikle sig hos Novo

Ifølge Berlingske Business har købet kostet omkring 3,5-4 milliarder kroner. Novo A/S købte Sonion fra kapitalfonden Altor, der har ejet Sonion i en håndfuld år. Novo A/S kom i dialog med Altor om Sonion, da Altor ville frasælge virksomheden.

Modsat kapitalfonden Altors ejerskab vil det nye ejerskab være langsigtet, lyder det fra Eivind Kolding. Det vil betyde, at virksomheden vil kunne udvikles til at blive endnu stærkere, med solid sparring fra de erfarne kræfter bag Novo.

»Der er ingen tvivl om, at Sonion skal fortsætte med at udvikle sig. Det, vi kan gøre som langsigtede ejere, er at gå ind i en tættere dialog om længere rækkende planer. Vi skal være sparringspartnere på det innovative niveau og hjælpe med tilkøb, men den daglige drift skal den eksisterende ledelse stå for,« påpeger Eivind Kolding og fortsætter:

»De gør et godt stykke arbejde, og det er derfor, vi meget gerne vil ind i virksomheder som Sonion, hvor der er et stort forsknings og udviklingselement, fordi vi gerne vil være blandt de mest innovative i den branche, vi kommer ind i.«

Sonion har ad flere omgange været nomineret til Ingeniørens Produktpris – virksomheden vandt prisen i 2002.

Dygtige it-kandidater dukker sjældent op gennem traditionelle jobopslag. Vil man lokke de kreative udviklere til, skal der mere end en klassisk jobannonce til. Det har Jakob Tolstrup Bech fra webvirksomheden Trustpilot erfaret gennem de to år, han har fungeret som teamleder i virksomheden.

Holder du din karriere ved lige? Tjek de nyeste it-job på Jobfinder

Efter adskillige gange at have benyttet sig af almindelige jobopslag uden den store succes, besluttede Jakob Tolstrup Bech og kollega Martin Andersen i foråret at gå anderledes radikalt til værks i jagten på nye medarbejdere. De kodede et jobopslag, der krævede mere end almindelig dekrypteringsevner at forstå.

»Vi har længe kæmpet med at tiltrække de rigtige ildsjæle. Med et kodet opslag håbede vi at vække interesse hos de mest kreative problemknusere i branchen. Kun egnede profiler ville kunne løse koden,« fortæller Jakob Tolstrup Bech.

Tjek om du kan knække Trustpilots kodede jobopslag

Websitet Trustpilot, hvor brugere kan anmelde og rate virksomheder, har tredoblet deres udviklingsafdeling på to år. I foråret søgte virksomheden efter en C# udvikler – og gerne en dygtig én af slagsen. Et kodet jobopslag skulle sortere ikke egnede kandidater fra.

For at sikre at jobansøgerne ikke havde kopieret løsningen, blev de bedt om at indsende deres dekryperingsforslag sammen med deres CV. Løsningsforslaget blev brugt i den samlede vurdering af kandidatens potentiale.

»Måden du skriver kode på, siger meget om, hvilken type udvikler du er. Nogle havde sat koden pænt op og skrevet kommentarer. Andre var langt mere rodede,« fortæller Jakob Tolstrup Bech.

I jagten på at tiltrække de rette talenter havde udviklingsafdelingen tidligere overvejet at gemme en skjult besked i Trustpilots html-kode. Beskeden ville dermed dukke op hos dem, der af nysgerrighed kiggede på koden bag websitet. Det endte dog med løsningen med det kodede jobopslag, og det gav resultater.

Mens Trustpilot normalt modtager omkring 100 ansøgere til et it-job, hvoraf det ofte kun er en tiendedel, der har de rette kvalifikationer, fik virksomheden cirka 30 henvendelser på deres kodede annonce. Alle 30 med egnede CV’er:

»Vi var meget imponeret over kvaliteten af ansøgere, der lå langt over det kandidatfelt, vi plejer at se,« siger Jakob Tolstrup Bech.

Valget faldt på en udvikler, der ikke alene havde brudt koden på en kreativ måde, han havde også løst koden i forskellige programmeringssprog.

»Vi håbede på at finde nogle nysgerrige og nørdede typer som os selv. Og det lykkedes,« fortæller Jakob Tolstrup Bech.

Danskere får ofte skudt i skoene, at vi er afhængige af vores mobiltelefon. Det er vi muligvis også. Det er bare sjældent den samme i længere tid ad gangen.

En undersøgelse, som Megafon har foretaget på vegne af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, viser, at hele 63 procent af de danske forbrugere har haft deres nuværende mobiltelefon i to år eller mindre. Under 20 procent har en telefon, som har været i deres eje i mere end tre år.

Det er hverken gode tilbud eller julegavehøsten, der er også til det store forbrug. 45 procent af de i alt 1040 adspurgte mobiltelefonejere siger, at de har købt en mobiltelefon, fordi de vil have den nyeste model.

Næsten 80 procent af de adspurgte har en smartphone, mens kun 7 procent ar investeret i en brugt telefon.

Der er dårligt nyt til ejere af bærbare computere, som samtidig anvender Googles Chrome-browser i Windows. Chrome sænker nemlig levetiden på dit batteri samtidig med, at browseren kan gøre din computer langsommere. Det skriver Forbes.com.

Problemet skyldes det, der kaldes ‘system clock tick rate’, der styrer de intervaller processoren vågner med. I de fleste styresystemer er begivenheder indstillet til at køre i intervaller. For at spare strøm sover processoren, når der ikke er noget, der kræver opmærksomhed. Den vågner så ved forudefinerede intervaller.

I Windows er Chromes interval sat til en hastighed på 1.000 millisekunder, selv om det i Windows burde være 15.625 millisekunder, hvilket er standard. Det betyder, at systemet vågner langt oftere, end hvad godt er. Faktisk vågner det hele 1000 gange pr. sekund, hvor det med en hastighed på 15.625 millisekunder ville vågne blot 64 gange i sekundet.

Denne såkaldte tick rate på 1.000 millisekunder kan ifølge Microsoft øge strømforbruget med op til 25 procent

Andre browsere har ikke samme problem. Hvad for eksempel angår Internet Explorer i Windows, er tick rate- hastigheden på de anbefalede 15.625 millisekunder. Der hastigheden ændres kun, når det kræves -eksempelvis ved afspilning af en Youtube-video, hvor raten er 1.00 millisekunder. I Chrome sover derimod sover browseren altså nærmest aldrig, og raten er konstant på 1.000 millisekunder – medmindre browseren altså lukkes helt.

Problemet eksisterer heller ikke for Mac- og Linux-maskiner.

WASHINGTON, D.C.: Microsoft har siden begyndelsen af 1990’erne siddet suverænt på markedet for styresystemer til den dominerende type enhed, der blev brugt af både private forbrugere og erhvervslivet til alt, der havde med computere at gøre. Men selvom Microsoft stadig sidder på 90 procent af pc-markedet, så er konkurrencesituationen i dag helt anderledes.

Det slog koncerndirektør Kevin Turner en fed streg under i sin tale til de mange tusinde partnere på årets Worldwide Partner Conference, som finder sted i denne uge i den amerikanske hovedstad Washington D.C.

»Vi plejede at måle vores succes i væksten i pc-markedet, men virkeligheden er i dag en anden. Nu skal vi måle os i forhold til det samlede antal enheder, og dér har vi kun 14 procent af markedet,« sagde Kevin Turner.

Microsofts helt store udfordring de seneste fem år har været ændringen i markedet for på den ene side smartphones og tablets fra først Apple og siden Google, og på den anden side cloud computing-markedet, der har tæret på en anden lukrativ forretning for Microsoft og selskabets partnere, nemlig Windows Server.

Selvom Kevin Turners tale i år havde mere klang af en opsang til partnere, så ser han også potentiale i, at Microsoft har en lille markedsandel.

Realiteten er da også, at de øvrige 86 procent af markedet er temmelig broget, idet det både tæller iOS, Android, Chrome OS og et væld af andre alternativer. Hvis man har fulgt Microsoft siden DOS-dagene, kunne man frygte, at strategien ville være, at de øvrige platforme skulle udraderes, men denne gang har Microsoft valgt en noget anden tilgang.

»Vi har en vision om, at få Microsofts tjenester til at være præinstalleret på alle enheder, uanset platform,« sagde Kevin Turner.

Det er altså ikke Windows, der skal være præinstalleret, men derimod tjenester som Office 365, CRM Online og andre Microsoft-tjenester, der nu hører hjemme i skyen. Denne strategi har allerede ført til Office-apps på iPad, og planen er, at Office skal findes på alle relevante platforme, også hos det firma, som nok er den primære rival lige nu, Google med Android og Chrome OS.

Det er dog ikke ensbetydende med, at Windows ikke længere er en central brik i et Microsoft, hvor den øverste direktør nu hedder Satya Nadella og ikke Steve Ballmer.

Men Microsoft har også måttet erkende, at Windows ikke længere er den pengemaskine, som det var i Bill Gates’ storhedstid.

»Vi har måttet erkende en række svære beslutninger. Eksempelvis tager vi ikke længere royalties for Windows på enheder med skærmstørrelser på under 9 tommer. Det var ikke nogen let beslutning,« sagde Kevin Turner.

Det betyder imidlertid også, at Microsoft nu har fået mulighed for at konkurrere direkte med de allerbilligste enheder. Først fik Microsoft reduceret hardwarekravene i Windows 8 og Windows 8.1, og nu er licenserne altså også skåret ned.

»HP lancerer senere i år denne bærbare pc med Windows til bare 199 dollars. Og til julehandlen vil der komme tablets med skærme på 7-8 tommer til 99 dollars,« sagde Kevin Turner.

Hvis det lykkes Microsoft at indfri dét løfte, så vil én af de væsentligste konkurrenceparametre for eksempelvis Chromebooks blive udlignet. Microsoft satser så på, at selskabets Office-tjenester eksempelvis vil få virksomhederne til at vælge billige Windows-enheder frem for Chrome OS-enheder til samme pris.

Microsoft er dog ikke helt i mål. Selskabet arbejder stadig på at få alt på plads til eksempelvis at få apps til at kunne flyttes uden ekstra programmering mellem Windows Phone og Windows på tablets og pc’er. Den ambition når Microsoft formentligt ikke i mål med, før Windows 9 udkommer formentligt en gang i 2015.

Og så skal Microsoft have partnerne til at følge med på den nye strategi. Satya Nadella skrev i et åbent brev til alle Microsoft-ansatte, at Microsoft skal tænke mere som en ny spiller, der kommer for at sprænge markedet, end som en stor mastodont, der kæmper for at bevare sin dominans.

Realiteten er, at Microsoft ikke har haft held med tidligere direktør Steve Ballmers strategi om at satse rent på Windows Phone og Windows RT på markedet for mobile enheder. Derfor skal der nu mere drastiske midler til.

»Vi skal kunne skille os ud, og vi skal være hurtige. Hvis noget slår fejl, så skal det slå fejl hurtigt, og vi skal lære hurtigt af vores fejl,« sagde Kevin Turner.

Men Microsoft er også til den erkendelse, at det ikke er nok, at selskabet har produkterne på plads. De skal også sælges. Microsoft har i årtier haft en strategi, hvor et enormt økosystem med 600.000 partnere i 191 lande har solgt licenser og support på Microsofts produkter. Microsoft vurderer, at dét økosystem samlet omsætter for 10 dollars, hver gang Microsoft omsætter for én dollar.

Problemet er imidlertid, at det også er en enorm skude at få vendt, når der skal skiftes kurs. På førstedagen af den konference, hvor Microsoft normalt siger tak og hylder partnerne, så var tonen fra scenen i år mere alvorlig og til tider en opsang. Budskabet mellem linjerne var, at partnerne skulle se at få fingeren ud og sælge noget mere Office 365 og Dynamics CRM Online.

Formelt bliver det udtrykt som ’et kæmpe forretningspotentiale’ og ’vi kan bruge mange flere partnere til CRM Online’, men der er også en snert af pisk og ikke kun gulerod. Microsoft er eksempelvis på vej med nogle ændringer for guld- og sølvpartnere på cloud-tjenester, som fremover kommer til at skulle leve op til nogle mål på salg og anvendelse frem for certificering for at blive kvalificeret.

Det er ikke meget mere end fire måneder siden den aarhusianske start-up-virksomhed, Uniwise, satte blæk på papiret af sin første danske kontrakt, men det forhindrer ikke virksomheden i at afsøge alle verdenshjørner for at finde nye markeder at sætte krogen i.

Uniwise leverer et system, der digitaliserer eksaminer fra start til slut. Både i forhold til selve eksamen og den administration, der følger før og efter. 1. marts skrev virksomheden under på en kontrakt om at levere systemet til de danske professionshøjskoler. Til september flyver selskabet til Korea med et håb om at indtage markedet der.

»Der er langt til Korea, men vi har en strategi om at investere alt det, vi tjener, i nye markeder,« siger medstifter og partner i Uniwise, Rasmus Blok.

Mens Version2 er på besøg hos Uniwise har Rasmus Blok et Skype-møde med nogle koreanske business-folk, han har mødt på en konference i København. De har lovet at hjælpe Uniwise med at skaffe kontakter, sætte møder op og danne netværk i Korea.

»Danmark har innovationscentre rundt omkring i Asien, og Korea er den mest oplagte indgang til markedet, fordi landet er meget vestligt orienteret,« siger Rasmus Blok.

Tanken er, at Rasmus Blok og hans partnere, skal bruge Korea-turen til at blive synlige og samtidig kortlægge markedet.

»Vi har fået rigtig meget serveret her, fordi vi kommer til landet og får hjælp af nogle mennesker, som har et officielt samarbejde med regeringen. Den slags er vigtigt derovre. Det viser, at man er noget,« siger Rasmus Blok.

Han håber, at det koreanske eventyr ender med, at Uniwise får mulighed for at starte nogle piloter-projekter, men i første omgang skal de have fundet ud af, hvem de overhovedet skal tale med for at komme ind på markedet.

»Kommandovejene er så forskellige fra land til land. Er det virksomheder, enkelt universiteter, enkelte professorer eller myndigheder man skal tale med? Der er kun en måde at finde ud af det på: Tag derover,« siger Rasmus Blok.

Fra Korea til Canada

Samtidig med at Uniwise ligger en masse tid og investeringer i at finde ud af, hvordan de kommer ud på det koreanske marked, har virksomheden også kastet snore ud til blandt andet det europæiske og det canadiske marked.

Fra august har Uniwise ansat en canadisk mba-studerende, som har været ansat på et canadisk universitet. Hun skal hjælpe både med at skabe kendskab og kontakt til det canadiske og nordamerikanske marked, hvor hun kender til eksamensprocesserne.

Ligeledes har Uniwise ansat en virksomhed til at afsøge de europæiske markeder de kommende måneder. De laver en rundringningsanalyse til lande som Italien, Hollans, Ungarn, Schweiz og så videre.

»De ringer simpelthen rundt og spørger: Hvad tænker i om digital eksamen?,« siger Rasmus Blok.

Mens Version2 taler med Rasmus Blok, bliver det tydeligt, at Uniwise gør det, nogen ville kalde, ‘at skyde med spredehagl.’ Rasmus Blok erkender da også, at det er en stor mundfuld. Der er store forskelle både på kulturer, og den måde eksaminer fungerer.

»I Skandinavien går vi ofte til en eller to store eksaminer som kulmination på et fag, mens de i USA tester eleverne ofte med multiple choice-tests«, siger Rasmus Blok.

Men for Uniwise handler det om at være først, og det er det Rasmus Bloks tanker kredser om:

»Hvordan kommer vi ud? Hvordan bliver vi større? Det er nu, vi skal gøre det,« siger han.

Wiseflow

• Systemet understøtter hele eksamensprocessen. Ofte er eksamen primært digital i den studerendes ende, mens mange af processerne før og efter eksamen foregår manuelt. Wiseflow gør alt digitalt, og efterfølgende opbevares alle dokumenter i en cloud.
• En undersøgelse viser, at universiteter, der anvender Wiseflow sparer 76 procent af omkostningerne til administration.
• Uniwise er endt med at få en midlertidig kontakt med Aarhus Universitet, der løber til 2016, og Wiseflow bruges henover denne sommer til eksaminer af 17.000 studerende på universitetet.

Endnu et nedbrud hos landets største offentlige it-leverandør, CSC, satte i går flere systemer ud af drift i Region Hovedstaden og Region Sjælland. I en mail til Version2 fortæller en ansat fra Rigshospitalet, at fire systemer i Region Hovedstaden var lukket for tilgang, mens endnu 20 ikke blev opdateret, mens nedbruddet stod på.

Nedbruddet skete lidt efter kl. 5 i morges efter en brand, der forårsagede strømudfald, og da strømmen var genetableret, fungerede systemerne ikke korrekt.

»Det er vores forståelse, at det sker et udfald i Skejby, som ikke bliver bremset, og efterfølgende har CSC svært ved at få serverne op at køre igen,« siger Per Buchwaldt, it-direktør i Region Sjælland Koncern IT.

Han venter nu en redegørelse fra CSC, som forhåbentlig er klar inden for den næste uge. Per Buchwaldt lægger ikke skjul på, at han er stærkt utilfreds.

»Vi taler om en leverandør, som vi, sammen med Region Hovedstaden, betaler millioner til. Det er ikke første gang, vi har oplevet nedbrud i vores systemer. CSC har hverken leveret den stabilitet, vi ønsker os, eller den stabilitet, vi har betalt for,« siger han.

Nedbruddet var efter alt at dømme af forskellig karakter i de to regioner. Mens medarbejderen fra Rigshospitalet kan berette om lukket tilgang i flere systemer, drejede det sig i Region Sjælland om det centrale system, Opus, som er en pakke af grundlæggende systemer.

Per Buchwaldt understreger, at nødadgangen til systemerne hele tiden har fungeret så man hele tiden har haft adgang til eksisterende data.

»Men det har været klodset, besværligt, krævet forsinkelser og frustrerede medarbejdere,« siger han.

Der har blandt andet været forsinkelser på udskrivninger af patienter, ligesom det har været svært at få overført data fra praktiserende læger til sygehuse. Så vidt Per Buchwaldt ved, har det dog ikke kostet aflysninger af operationer, kun forsinkelser.

Det er langt fra første gang, der er nedbrud i hospitalerne it-systemer på grund af fejl hos CSC. Så sent som i november sidste år var hospitaler i tre danske regioner ramt af nedbrud. I 2008 var den også gal, da et strømsvigt forårsagde nedbrud hos flere sjællandske hospitaler.

Desuden har Region Hovedstaden været plaget af store problemer med laboratoriesystemet, Labka 2, der også leveres af CSC. Det blev ellers meldt klar i 2006, men i 2010 var der stadig jævnlige nedbrud i systemet.

Det er endnu ikke lykkedes Version2 at få en kommentar fra CSC.

Apple svarer igen efter en statsejet kinesisk nyhedsstation har rapporteret at iPhone kunne videresende handelshemmeligheder til uvedkommende. Det skriver BBC.

»I modsætning til mange andre virksomheder hviler vores forretningsmodel ikke på indsamling af store mængder data,« siger en talsmand fra Apple.

Apple fortæller, at virksomheden ikke har adgang til data, som er gemt lokalt på en iPhone.

Virksomheden har dog adgang til lokaitonsdata indsamlet fra iPhones, men det er ikke muligt at identificere hvem lokationsdataen er opsamlet fra. Desuden er det muligt at slå funktionen fra, så ens iPhone ikke sender lokationsdata ind til Apple.

Den indsamlede lokationsdata gør iPhones i stand til hurtigere at beregne placering, da den på den måde kan bruge lokationen på lokale Wifi hotspots til at beregne koordinater.

Amerikanske teknologi-virksomheder har generelt været til genstand for mistillid i kølvandet på whistlebloweren Edward Snowdens afsløringer. Apple fastholder dog, at virksomheden ikke har lavet bagdøre i sine produkter til nogen former for regeringsorganer.

Kolleger og venner med en fortid hos Dropbox og MIT har lanceret en ny email-standard, der skal gøre det nemmere for udviklere at udvikle apps til email-tjenester. Det skriver Techcrunch.

Den nye standard går under navnet Inbox, og giver udviklere en mere moderne API til email-tjenester. På den måde bliver det nemmere at udvikle apps, der tilgår specifikke funktioner i brugernes indbakke.

For eksempel kan udviklere tilgå en specifik email-tråd eller vedhæftet fil, uden at skulle programmere en hel email-klient, der understøtter gamle protokoller som IMAP.

I første omgang er Inbox et stykke software, der kan tilføjes konventionelle email-servere, men med tiden er det meningen, at projektet udviklere sig til en selvstændig email-standard, der kan erstatte IMAP.

Google har tidligere på måneden annonceret et lignende projekt til sin Gmail-service. Men i modsætning til Googles nye Gmail API kan Inbox bruges af alle email-tjenester.

Kildekode og dokumentation af Inbox ligger frit tilgængeligt på GitHub.

WASHINGTON, D.C.: I 2002 måtte Microsoft sande, at sikkerhed var afgørende, hvis ambitionen om, at computernes fremtid skulle tilhøre Windows, ikke skulle smuldre mellem tasterne hos softwaregigantens udviklere. I en e-mail til alle Microsoft-medarbejdere lagde Bill Gates en ny kurs. Nu skulle Microsofts software være sikker.

Det var på en baggrund af stigende trusler mod Windows-brugerne, hvor kombinationen af internettet og en platform, som ikke var bygget til at beskytte mod angreb, gav virusprogrammørerne alt for let spil.

For dem, der husker Microsofts sikkerhedsproblemer i det første årti af det nye årtusinde, kan det derfor lyde som noget af en selvmodsigelse, eller i hvert fald en udmelding, der skal tages med et gran salt, når Microsoft nu siger, at selskabet vil tjene penge på sikkerhed.

»Der har aldrig været et år som det seneste, når vi taler om cyberkriminalitet. Det er en kæmpe forretningsmulighed for os, hvis vi griber den og tager vores bid af kagen,« sagde koncernchef Kevin Turner i sin tale på Microsofts Worldwide Partner Conference 2014, som finder sted i denne uge i Washington D.C.

Han opstillede sikkerhed som et femte element til det firkløver af kræfter, der driver udviklingen lige nu, som Microsoft gentog som et mantra i 2013: Mobility, Cloud, Social og Big Data.

Observationen fra Microsofts side kunne se ud til at være rigtig. Til trods for mange års fokus på it-sikkerhed, så stiger antallet af angreb mod virksomheder, og det har vist sig, at det ikke kun var usikker software fra Microsoft, der gjorde virksomhederne sårbare, men i høj grad også brugeradfærd, som er svær at ændre.

Derfor vil Microsoft satse på sikkerhed. Ikke kun i kraft af fortsat at forbedre koden i Windows og Office for at undgå sikkerhedshuller, men også med ekstra tjenester, som kan lægges ovenpå eller integreres i Microsofts produkter.

Det kan eksempelvis være identitetsstyringssystemer med indbygget maskinlæring, som kan finde mønstre i loginadfærd, der skiller sig ud.

Microsoft har i en årrække introduceret flere sikkerhedstilbud såsom Bitlocker og Forefront, men nu lægger selskabet altså op til, at sikkerhed skal være en konkurrenceparameter.

Og derfor er Microsoft også villig til at tage slagsmålet med den amerikanske regering og efterretningstjenesten NSA.

»Vi vil ikke give nogen regering uhindret adgang til vore kunders data. Vi vil ikke indbygge bagdøre eller udlevere krypteringsnøgler, og vi vil kæmpe imod ethvert krav fra den amerikanske regering om at få udleveret data, der ligger uden for USA’s grænser,« lød løftet fra Kevin Turner.

Microsoft er netop i færd med en retssag for at forhindre, at data, som ligger i Microsofts datacentre i Europa, kan blive udleveret til de amerikanske myndigheder.

Det handler for Microsoft – og en række andre amerikanske cloud-udbydere – om at forsvare kunderne for at undgå kundeflugt, hvis NSA eller andre myndigheder kan få udleveret data med antiterrorlovgivningen i ryggen.

Microsoft lover desuden at underrette kunderne, hvis en myndighed har anmodet om at få udleveret data. En ting er dog, hvad Microsoft lover som strategisk udmelding; noget andet er, hvad selskabet kan blive tvunget til af myndighederne.