Daily Archives: July 16, 2014

Den svenske regering præsenterede for nyligt Sverigebygget – en plan, der ved hjælp af etableringen af nye hovedbaner til højhastighedstog skal skabe nye job, mere tilvækst og mere end 100.000 nye boliger. Samlet vil der blive investeret mere end 410 milliarder svenske kroner, omkring 330 milliarder danske kroner.

De mange milliarder skal komme fra både private og offentlige investeringer. Blandt andet skal der investeres 140 milliarder svenske kroner på nye hovedbaner (skinner) til højhastighedstog, 70 milliarder svenske kroner på infrastruktur og kollektiv trafik i storbyer samt hele 200 milliarder svenske kroner på boliger. Det svarer til 2 millioner svenske kroner per bolig.

Investeringerne i hovedbanerne vil betyde, at de vil kunne bruges til højhastighedstog med en hastighed på op til 320 kilometer i timen. Det vil betyde en rejsetid mellem Stockholm og Göteborg på to timer og mellem Stockholm og Malmö på to en halv time.

Investeringerne er en del af en større national transportplan, som blev offentliggjort i april. Den afsatte 522 milliarder svenske kroner, omkring 420 milliarder danske kroner, til investeringer i Sveriges trafikårer. Der er dog et overlap mellem transportplanen og Sverigebygget – de 140 milliarder svenske kroner til etableringen af højhastighedshovedbanerne er en del af begge budgetter.

I Sverige har det offentlige ingen andel i togene, og derfor er det private firmaer – som eksempelvis SJ eller DB Bahn – der skal være interesserede i at benytte hovedbanerne til højhastighedskørsel. Skinnerne bliver altså lagt, men det er op til private virksomheder, om der rent faktisk kommer nye, hurtige tog på skinnerne. Alt tyder dog på, at det vil ske – en talsmand fra den svenske regering oplyser til Ingeniøren, at der er en stor interesse i branchen for at kunne køre på de nye skinner.

Alt i alt regner den svenske regering med, at Sverigebygget vil skabe 13.000 nye byggerijob om året frem mod 2035.

Den svenske regering vil også ’tage initiativ til dialog med Danmark’ om endnu en fast forbindelse mellem Sverige og Danmark, som det hedder i en regeringens plan

Ingeniøren har tidligere beskrevet, at en projektgruppe, der kigger på mulighederne for en Øresundsmetro, har foreslået en brofast forbindelse nord om Saltholm.

Det kraftige jordskælv fra 2011 har øget presset omkring bjerget Fuji så meget, at den nu er i ”kritisk tilstand”. Det skriver britiske The Guardian.

Den aktive vulkan Fuji er 3.776 meter høj og ligger i nærheden af hovedstaden Tokyo med 13 millioner indbyggere. I regionen omkring Tokyo bor der samlet 37 millioner mennesker.

Forskere fra Japan og Frankrig har nu konkluderet, at det voldsomme jordskælv har øget presset på Fuji.

»Vores forskning siger ikke, at vulkanen vil gå i udbrud, men den viser, at vulkanen er i en kritisk tilstand,« siger Florent Brenguier, der er hovedforfatter på artiklen, til The Guardian.

Udfordringen er nemlig, at det ikke er muligt at forudsige, hvornår et udbrud sker. Forskerne konkluderer, at risikoen for udbrud er markant højere end før jordskælvet. Sidst, Fuji var i udbrud var i 1707. Her udspyede vulkanen næsten en milliard kubikmeter aske i atmosfæren – heraf nåede en del Tokyo, der ligger 100 kilometer fra vulkanen.

En ny måletilgang

Efter et jordskælv på 7.3 i 1995 rystede Japan, blev et nyt system indført – det såkaldte Hi-net – et højt følsomt seismografisk netværk. Med 800 seismiske sensorer, er netværket det tætteste af sin art i verden. De mange data, Hi-nettet giver, brugte forskerne på en ny måde for at undersøge vulkanen.

Signaler, der normalt betegnes som seismisk støj, er resultatet af den konstante interaktion mellem dønninger (bølger) og jorden. Data som disse betragtes ifølge The Guardian normalt som baggrundsstøj.

Seismiske bølger bevæger sig flere gange rundt om jorden, og bevægelserne får jordens skorpe til at vibrere. Det resulterer i sprækker i undergrunden. Skaderne er ikke størst ved epicenteret for et jordskælv, og i tilfældet med jordskælvet i 2011 var skaden størst netop ved Fuji, 400 kilometer fra epicenteret.

Opdateret 16.52 med læserbiddrag i bunden:

I går aftes og her til morgen har NemID været ustabilt. Flere brugere skriver ind og klager til Version2 over, at de ikke kan bruge NemID ligesom flere banker advarer kunder om, at der kan være problemer med at benytte NemID.

Kommunikationschef i Nets Søren Winge bekræfter, at der har været ustabilitet med systemet både i går aftes og igen i dag fra omtrent 9.30-tiden, og at de fortsætter til kl. 19 onsdag, hvor den endelige fejlretning vil være tilendebragt.

»Det kan hænge sammen med problemet vi havde i går aftes«, siger han dog uden at ville gå i detaljer med årsagen til problemerne. Han afviser dog, at det hænger sammen med den nylige Java-opdatering af NemID.

Søren Winge oplyser, at problemet kun berører få brugere.

Se driftstatus på NemID:

Og her er en anden statustjeneste over NemID baseret på Twitter.

En af Version2′s læsere, der ønsker at være annonym, kan måske biddrage til forståelsen af problemet og har sendt følgende information:

Nets/DanID har i går aftes kl. 19:00 – 19:02 nedlagt et cname for applet.danid.dk og oprettet en A-record for denne.
I samme omgang har de så vidt jeg kan se, ikke incrementet serial for zonen, hvilket så gør at ikke alle DNS Servere vil opdatere recorden.
SOA står – Og stod – Til:

Den sidste værdi i SOA recorden, står til 86400 sekunder, hvilket er 24 timer.
Mit gæt er, at det også er derfor Søren Winge fortæller at endelig fejlretning vil være afsluttet kl. 19.
En par af vore DNS’er havde fået zonen galt i halsen (kunne ikke resolve applet.danid.dk) og skulle have flushet zonen.

Måske en lidt provokerende overskrift, men brændt barn… bruger handsker næste gang… eller noget…

Sad og sludrede med nogle venner i IT branchen ( var lige ved at skrive EDB… men SÅ gammel er jeg vist ikke, selvom det efterhånden føles sådan ) omkring, at de havde overvejet at ansætte en studerende til mindre kodningsopgaver. Og da jeg havde været i gang med at få fat i kvalificerede til et studenterjob med mulighed for at afgangsprojekt, ville de gerne høre lidt mere om mine erfaringer.

I et tidligere projekt ( sidste år ) skulle vi udvikle en simpel komponent til fletning af datakilder og rapportering i PDF. Intet fancy eller “farligt”, men da vi var book’et ret kraftigt, besluttede vi os for at hyre en studerende ind til opgaven, og så kunne vi udvide opgaven til et bachelor projekt senere hen. Så at forfatte et opslag og få det hængt op på uddannelsesinstitutioner.

Og så var det, at det blev “sjovt”… I min indbakke tikkede en række mails ind :

En af de mindre :

Emne : Studenterjob
Indhold : Det vil jeg gerne ( ikke engang Venligst xxx )

Jeg svarede på alle mails, herunder på do., som jeg bad uddybe lidt ( uden dog at få svar tilbage ).

Efter lidt mailkorrespondance frem og tilbage indkaldte jeg 3 til samtale, hvoraf kun én dukkede op! Ingen af de andre gad overhovedet at melde afbud – fair nok, at noget kommer i vejen / at man ikke kan / har fortrudt / har fundet noget andet, men helt ærligt : Hvad med lige bare at sende et lille pip?
Måske har det noget gøre med, at jeg havde vedhæftet en lille design-/kodeopgave, jeg gerne ville have, at de kiggede på, så jeg kunne danne mig et billede af deres evner?

Anyhoo. Jeg fik en mulig kandidat ind til samtale – eller rettere sagt en monolog, for jeg kunne dårligt få et pip ud af fyren, som tydeligt ikke brød sig om at være der, og til sidst måtte jeg desværre sende ham hjem uden en idé om hvem, han var som person, eller hans evner.

Vi endte med at bruge rigtig lang tid på at lede efter en studerende og sendte til sidst opgaven til Skt. Petersborg, hvor den blev løst på 2 dage af en russer.

For at følge op på forløbet tog vi en længere snak omkring hvad, som var sket. Firmaet havde efterfølgende besluttet sig for, at de ikke ville have studentmedhjælpere / afgangsprojekter fremover, og jeg var ærligt talt lidt paf over den manglende interesse fra de studerende, jeg havde kontakt til.
Er der virkelig SÅ stor en mangel på praktikpladser / IT-folk, at de studerende ikke gider at tage et firma, som rækker hånden frem, seriøst?

Dagens øf, fra en gammel, sur stodder

Rygterne om kommende nedskæringer i Microsoft tager til. Og i dag beretter det finske dagblad Helsingin Sanomat, at Microsoft har planer om at lukke det tidligere Nokias forsknings- og udviklnigscenter i Oulu i det nordlige Finland.

Med det ryger 500 stillinger, der arbejder med softwareudvikling til mobiltelefoner. Flere stillinger – op mod yderligere 500 – skæres i andre dele af Nokias afdelinger i Finland, skriver avisen, der citerer en anonym kilde.

I alt 25.000 medarbejdere fra Nokia flyttede til Microsoft, da selskabet i foråret overtog det norske mobiltelefonselskab. 4.700 af disse arbejder i Finland. Globalt har Microsoft rundt regnet 127.000 ansatte, langt flere end sine rivaler i Apple og Google.

Derfor er det ventet i finanskredse at Microsofts nye topchef Satya Nadella snart annoncerer den første større fyringsrunde i selskabet siden 2009, hvor 5.800 medarbejdere mistede deres arbejde hos Microsoft, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Mange iværksættervirksomheder kender begrebet en pivot; iværksætteren opdager en bedre mulighed med sin oprindelige ide og holder fast i kernen, men tvister forretningsfokus et andet sted hen.

Den danske e-bogs pionærvirksomhed Riidr foretager en pivot i 2012 efter et afgørende opkald fra Norges største medievirksomhed Schibsted Media Group. På et møde i Stockholm går det op for en af grundlæggerne, Anders Breinholst, at fremtiden for Riidr uden for Danmark er udvikling af en ebogs-handelsplatform, som kan tilbydes lokale aktører i forskellige lande, der alle kæmper med truslen fra Amazons dominans.

Hvor Riidr blev skabt ud fra et ønske om at komme hurtigt ind på et helt jomfrueligt ebogsmarked i Danmark stod det efter et par år klart at Riidrs egenudviklede handelsplatform, har størst forretningsmæssigt potentiale ikke mindst internationalt.

Derfor præsenterer Riidr sig nu først og fremmest som en softwarevirksomhed på denne tirsdag, hvor Version2s sommertour er på besøg i iværksætterfællesskabet Founders House på Islandsbrygge – en del af Start Up Village i Njalsgade.

Riidr sælger stadig e-bøger i Danmark, og det er højsæsson netop nu, hvor folk er på vej på sommerferie. Salget er begyndt at komme fra udenlandske ip-adresser i takt med at danskere krydser grænsen, og til Anders Breinholsts ærgrelse er et af sommerens store læsehits den næsten 900 sider lange roman ‘Stillidsen’ af den amerikanske forfatter Donna Tartt.

“Så ser vi først de kunder igen om tre måneder”, siger Anders Breinholst.

Riidr har i øvrigt lige lanceret sin første reklamekampagne på TV Lorry, og henvendelserne kimer ind på telefon, Facebook og mail.

“Jeg har downloadet en lydbog, og mine to børn vil gerne begge høre den, men hvordan kan de det hver for sig, når de ikke er nået lige langt?”

Jennifer Koch, der er Riidrs primære kontakt til kunderne, diskuterer sagen med Anders Breinsholst, og de kommer frem til en løsning.

Handelsbetingelserne tillader, at man deler filerne inden for familien – ikke med sine venner.

Men der er en udfordring med to læsere, der har hvert sit læsetempo, da Riidrs læser gerne vil huske dig på, hvor langt du har læst eller lyttet.

Kunden må i dette tilfælde downloade filen til en enhed og logge ind med to forskellige kundeprofiler.

En anden kunde ringer og spørger, om hun kan bruge en bestemt e-bogslæser til Riidr. Det kan hun. Mange af kunderne er oppe i alderen, og de er ikke alle sammen de mest gadgetsikre tek-nørder.

På Facebook er der spørgsmål og svar. Der er ved at komme gang i markedet, siger Anders Breinholst og udbryder, at de netop har sat omsætningsrekord. Denne sommer varsler et gennembrud for e-bogen i Danmark, hvor endnu kun fem procent af det samlede bogsalg er digitalt.

Tre bøger om dagen

For fire år siden kunne man kun få et lille antal danske e-bøger som PDF-filer. Der var ingen tilpasningsmuligheder til skærme, låste skriftstørrelser og så videre.

Amazon og Sony var fremme med e-bogslæsere, men enten blev de ikke solgt i Danmark, eller også var der ingen grund til at købe dem, da der ikke var noget e-bogsmarked her.

International Digital Publishing Forum (IDPF), der har skabt en fælles standard til den digitale e-bogsindustri, havde lanceret EPUB-standarden (electronic publication), men ingen danske forlag havde taget den til sig.

Det danske ebogsmarked blev født, da Gyldendal og Lindhart & Ringhof i 2010 købte selskabet Publizon, der den dag i dag er en central elektronisk distributør, der leverer e-bøger til onlineboghandlere.

Når man bestiller en dansk Gyldendal- eller L&R- udgivelse hos Riidr eller en anden onlineboghandler, kommer downloadlinket fra Publizon, der tager penge tilbage til de to forlag.

Nu var de største forlag pludselig klar med at levere bøger i EPUB-format og Riidr, der i et stykke tid havde set, at der var grøde i det amerikanske bogmarked, så sit snit til endelig at sælge e-bøger til danskere.

“Konkurrenterne hed Amazon, Google, Barnes & Noble og Apple. Det var frygtindgydende og vel egentlig ikke normalt at søge en forretning, hvor konkurrenterne hed sådan. Men vi vidste, at de ikke solgte danske bøger og tænkte, at vi kunne vinde et eller andet på at have markedet for os selv et par år”, siger Anders Breinholst, der i 2010 stiftede Riidr sammen med ingeniøren Max Theilade, der er CEO – samt udviklerne Sean Powell og Johannes Koch. Forretningsudvikler Christoffer Rasmussen var oprindelig del af grundlæggerne men han er ikke længere i virksomheden.

Samtidig kunne de se, at der i alle de lande, hvor Amazon var store, ofte også var plads til en lokal aktør. En der havde fundet sin niche.

“Så vi ledte efter vores niche. Vores viden om e-bogsmarkedet var dog meget småt. Og med et salg på rundt regnet tre ebøger om dagen, var vores datagrundlag meget spinkelt,” siger Anders Breinholst.

Riidr skød forbi og satsede fra begyndelsen på den forkerte niche.

“Fordommene lød, at e-bøger var for de unge. Dem med bærbare computere og dem der var vant til at handle på nettet. Forretningens visuelle identitet blev designet efter det”, siger Anders Breinholst.

Snart viste det sig, at kunderne var i en anden aldersgruppe. Det var den ældre befolkningsgruppe, der læste flest bøger og havde mest mulig grund til at købe e-bøger.

Deres fysiske bogreoler er allerede fyldt til loftet, og for mange kan det kan være et reelt problem at introducere en ny bog i hjemmet. Hvor skal den stå, og hvilken bog skal eventuelt ofres for at give plads til en ny?

“Det problem imødekommer e-bogen i hvert fald”, siger Anders Breinholst.

Og mens Riidr arbejdede med at omdefinere sin niche, ringede telefonen fra Sverige. Efter lidt forvirring gik det op for Anders Breinholst, at han talte med mediegiganten Schibsted Media Group, der havde opdaget den danske iværksættervirksomhed og nu ville snakke.

Dem der frygter Amazon

Amazon er alle lokale udgiveres fælles formidable konkurrent. Også Schibsteds. Amazon kan blive så dominerende, at virksomheden sætter prisen. Det er forlagene ikke interesserede i. Til gengæld er de glade for omsætningen og Amazons mange kunder.

Salget af ebøger var endnu ikke boomet i Sverige, og under samtalen stod det klart, at det Riidr har skabt og sad på og det der kunne skabe værdi for et samarbejde var selskabets platform for handel med bøger. En platform som de indgik en handel med Schibsted om.

Præcis, hvordan handlen blev stykket sammen, vil Anders Breinholst ikke fortælle, men Schibsted købte 10 procent af Riidr og har fået platformen, der i Sverige går under navnet bokon.se mod en eller anden form for licensaftale eller overskudsdeling.

Pludselig viste der sig en ny forretningsmodel for den lille virksomhed, der havde mødt en spiller, som havde masser af onlinekunder og dermed et rigtig godt afsæt til at kunne sælge bøger i Sverige. Af Sveriges 10 mest besøgte websites ejer Schibsted de seks.

Pivoten tegnede sig, og nu lyder det nye pejlemærke: “Find en partner, der frygter Amazon og har et stort publikum på nettet allerede – så har vi en online-boghandel klar”.

“Det er derfor, jeg elsker at være i en startupvirksomhed; at finde muligheder og se det vokse. Og helt særligt er e-bogsmarkedet. Det er sexet. Vi er med til at ændre hele markedet for boghandel og ikke mindst den måde, vi alle sammen opdager, handler og læser bøger på”, siger Anders Breinholst.

Vi er jo kun lige begyndt, og man kan forestille sig rigtig mange ting. Eksempelvis tror Anders Breinholst, at fremtiden byder på at knytte sociale oplevelser til læseoplevelsen.

“Du vil måske dele, hvad du læser, hvilket siger meget om dig som person. Man kan også forestille sig, at der opstår læsegrupper, der dyrker en særlig litteratur og så videre. Goodreads.com er et eksempel på et socialt medie om bøger, der har fået et stort publikum og nu er solgt til Amazon”, siger Anders Breinholst, der dog ikke har aktuelle planer om at knytte social aktivitet til sin platform, der lige ud over hjemmesiden er en app til henholdsvis IOS og Android.

Riidrt er i øvrigt til stede i Norge under navnet Ebok.no og har blikket rettet mod Tyskland, hvor virksomheden er i dialog med en endnu ikke offentliggjort partner.

Med mere end 150 IBM forretnings- og it-værktøjer til rådighed i Apples platforme og med IBM, der fremover sælger iPhones og iPads til forretningskunder over hele verden lancerer de to firmaer et nyt, tæt strategisk partnerskab.

Apples topchef Tim Cook lægger i et interview med CNBC vægt på, at samarbejdet med IBM giver adgang til selskabets big data og analyse-evner. Han nævner, at de nye IBM/Apple-apps vil blive bygget fra bunden til iPhone og iPad og trække på nye cloud-tjenester til iOS specifikt og inkludere sikkerhed-, analyse-funktioner værktøjer til at håndtere mobile enheder i større virksomhedsskala.

Fra IBMs side hedder strategien nu IBM MobileFirst for iOS. IBM topchef Virginia Rometty siger, at IBM sammen med Apple vil bygge apps specielt designet til særlige brancher og særlige opgaver.

»Det handler ikke om at eje kontoret«, siger Apples Tim Cook men snarere at få Apples software og enheder ind som fundamental platform til udvikling af løsninger til en hver tænkelig branche.

»IBMs mere end 100.000 industikonsulenter er en værdifuld ressource til at skabe apps til de mange forskellige brancher og behov«, siger han.

Detailhandel, sundhedssektor, bankbranchen, rejseindustrien, transportsektoren, telekommunikation og forsikringsbrancen, er blandt de industrier Apple og IBM til en begyndelse ifølge deres officielle pressemeddelelse vil kaste sig over med lanceringer fra dette efterår.

Løsningerne kommer til at inkludere cloud storage, sikkerhed og mobil enhedshåndtering samt private app-stores og implementering.

Som sitet Techcrunch skriver lyder det meget som det Google forsøger at gøre med sin Play for Enterprise men her med opbakning fra en partner, der allerede har lang erfaring med at skabe løsninger til industripartnere.

Analytikere peger også på, at samarbejdet er et stød mod mobilproducenten Blackberry, der traditionelt har haft sin største forretning som amerikanske virksomhedernes foretrukne telefon, samt et angreb mod Microsoft, der er ved at finde fodfæste med sine egne cloud- og mobile-services til virksomheder.

WASHINGTON, D.C.: Kunderne skal kunne følge med, hvis Microsoft lever op til selskabets ambitioner om at skrue kraftigt i vejret for opdateringerne af Windows-platformen, så der ikke behøver gå flere år mellem udrulningen af nye funktioner. En del af arbejdet på Windows har derfor været rettet mod at undgå, at kunderne hænger fast i gamle versioner.

»Visse kunder var lang tid om at opgradere fra Windows XP, og det skyldtes problemer med applikationer, der ikke var kompatible med nyere udgaver af Windows. Derfor er vi meget fokuserede på at sikre, at vi er bagudkompatible med både applikationer og hardware,« forklarer chef for Windows på klienter, Erwin Visser, til Version2.

Windows XP nåede at være på markedet i 13 år, før supporten endelig udløb i april i år. Det betød, at det var slut med sikkerhedsopdateringer til den udbredte Windows-version. For organisationer med mange specialtilpassede applikationer viste det sig imidlertid at være vanskeligt at skifte til en ny version.

I Danmark har flere regioner således måttet investere store millionbeløb i ekstraordinære supportaftaler, som sikrer visse sikkerhedsopdateringer, mens regionerne arbejder på at migrere et stort antal applikationer til en ny Windows-platform.

Sygehusene er et eksempel på organisationer, som har hundredevis, hvis ikke tusindvis, af applikationer, som i sin tid er udviklet til en specifik udgave af Windows og derfor er afhængig af nogle elementer og grænseflader, som ikke findes i samme udformning i de nyere udgaver. Derfor kan de gamle applikationer ikke køre uden tilretning på en ny Windows-version.

Dén situation vil Microsoft forsøge at undgå i fremtiden ved at sikre en mere glidende overgang mellem nye udgaver af Windows.

»De fleste applikationer, som er udviklet til Windows 7, kan køre på Windows 8, og det gælder i endnu højere grad fra Windows 8 til Windows 8.1,« siger Erwin Visser.

Applikationerne var imidlertid blot én af forhindringerne for at få skiftet fra Windows XP til en supporteret version i tide. Når tusindvis af arbejdspladser skal opgraderes, så er det et stort projekt, som kan kræve flere års planlægning. En del af den proces kan kortes ned, hvis der er færre problemer med applikationer, men Microsoft vil også gøre det til en mere overkommelig opgave.

»Vi satser mere på, at man kan opgradere uden at geninstallere. I dag gør mange organisationer det, at de rydder pc’en og laver en frisk installation. Det virker, men det tager lang tid. Med opgraderingen fra Windows 8 til Windows 8.1 rådede vi kunderne til at opgradere uden at geninstallere,« siger Erwin Visser.

Det forudsætter, at it-afdelingerne er parate til at ændre vaner, men ifølge Erwin Visser er det ikke kun Microsoft, der har en interesse i, at kunderne benytter den nyeste version af selskabets software.

»Generelt vil de store virksomheder også gerne kunne omstille sig hurtigere, for hvis opgraderinger sker som store projekter og man eventuelt springer en version over, så bliver projektet dyrere. De er også interesserede i at have det nyeste af sikkerhedsgrunde,« forklarer Erwin Visser.

Microsoft har endnu ikke løftet sløret for Windows 9. Selvom meget tyder på, at der bliver tale om en væsentlig opdatering af platformen, så er det dog næppe så stort som springet til Windows 8, der var en meget stor mundfuld for softwaregiganten.

»Windows 8 var en enorm lancering for os, fordi vi kom med nye API’er, en ny driverarkitektur og en ny brugerflade. Med en lancering i den størrelse, så vil der være ting, der skal forbedres, og det, synes jeg, vi gjorde meget hurtigt med Windows 8.1, som gav brugerne en bedre oplevelse med mus og tastatur. Det har vi så finjusteret med Update 1 til Windows 8.1, hvor du kan arbejde helt i skrivebordsmiljøet,« siger Erwin Visser.