Daily Archives: July 17, 2014

Det er ingen hemmelighed, at stadigt flere elementer fra vores dagligdag flytter ind i den digitale verden. Banken, posten og det offentlige er flyttet ind på skærmene i det private, mens vi på arbejdet holder Skype-møder, følger webinarer og redigerer i hinandens online dokumenter.

Netop ideen med at flytte et at vores hverdagselementer ind i det digitale univers har Kristian Steen Holme og Lasse Aagaard Pedersen grebet og ført ud i virkeligheden med deres it-startup, vimpl.

Vimpl ‘sætter strøm til whiteboards,’ som manden bag teknikken Lasse Aagaard Pedersen, udtrykker det. Løsningen giver kunderne mulighed for at holde virtuelle tavlemøder uden post-its, behov for notater og uden alle medarbejdere behøver være samlet på én lokation.

Startskuddet til vimpl gik for alvor, da Kristian Holme i marts sidste år skrev til Lasse Pedersen om sin idé. De to kendte hinanden fra syv år tidligere, hvor de begge arbejdede for Mærsk. Allerede dengang aftalte de, at de én dag skulle lave noget samme

»Og da Kristian kontaktede mig, viste det sig, at vi hver for sig havde gået med nogle af de samme tanker,« siger Lasse Pedersen.

Da Kristian Holme kontaktede Lasse Pedersen, var han faktisk parat med første prototype af systemet, og den første kunde var også i hus. Alene prototypen havde været nok til at overbevise Amager Ressourcecenter om, at de skulle bruge vimpl’s digitale whiteboard-løsning.

Første rigtige version klar i januar

I dag bor vimpl i en baggårdsbygning på Christianshavn. Her flyttede de to herrer ind i november, på samme tid som Lasse Pedersen sagde sit faste job op og startede på fuld tid i virksomheden. I januar kunne vimpl levere sin første rigtige version til Amager Ressourcecenter – kodet fra bunden.

»Vi skimtede selvfølgelig til prototypen og tog de gode elementer derfra, men alt kode er designet fra bunden på en måde, der gør, at vi kan genbruge koden til at skabe nye elementer ud fra, hvad kunden ønsker. Grundfunktionaliterne giver altså nærmest uanede muligheder,« siger Lasse Pedersen.

Amager Ressourcecenter bruger vimpl til at planlægge opgaver på ugebasis, og ifølge Lasse Pedersen har de været glade for løsningen. Også Energi- og teleselskabet, SE, benytter vimpls løsning, og i mandags kom en endnu ikke officiel, men ganske stor, kunde i hus. Denne er lige nu ved at teste, hvor meget af løsningen, de vil have adgang til.

Men vimpl fungerer det sådan, at man alt efter kundetype har adgang til forskellige funktioner – til forskellige priser naturligvis. For studerende er det gratis at benytte, men samtidig har man kun adgang til et whiteboard, mens kun en enkelt har mulighed for at administrere, og fem personer kan have boardet åbnet på samme tid.

Derefter bliver mulighederne flere alt efter om man er et start-up, der betaler 19 dollars om måneden, en mindre virksomhed der betaler 399 eller en stor virksomhed, der har en personlig aftale.

De sidste to muligheder giver adgang til et ubegrænset antal af administratorer, boards og folk der kan se og præsentere whiteboardene. Samtidig er der mulighed for API-adgang, design af egne elementer på wihiteboardene og det der hedder meeting-tracker – en funktion, som gør det muligt at hive data ud fra ud og lave rapporter, og giver kunden mulighed for at få tilbage i tiden og se, hvordan det så ud dagen forinden, fordi systemet gemmer i flere intervaller.

En atypisk start-up

Mens Lasse Pedersen arbejder fuldtid med især kodningen af vimpl, holder Kristian Holme samtidig fast i sin sidegeshcäft som virksomhedskonsulent i lean-strategi. Det er slet og ret nødvendigt, fordi de to driver en lidt atypisk start-up virksomhed.

»I modsætning til mange andre start-ups har vi ikke satset alt, hvad vi ejer og har,« siger Lasse Pedersen.

De eneste penge, der er satset fra opsparingen, er de 80.000 det koster at oprette et selskab. Resten af investering kommer fra Kristian Holmes konsulentarbejde og kunder.

»Vi kunne måske have rykket hurtigere på nogle områder, hvis vi havde satset anderledes. Men vi ville gerne starte virksomhed uden at risikere familieliv og tage banklån,« siger Lasse Pedersen.

I stedet startede de altså virksomheden, mens de stadig begge havde faste job og valgte dermed at køre den lidt mere sikre stil.

Det skyldes ifølge Lasse Pedersen især, at de er et par ‘ældre’ (Kristian Holme er 39, mens Lasse Pedersen er 34) herrer med familie og små børn. Her er der forståelse for, at man går kl. 13 eller arbejder hjemmefra, selvom de fleste dage kræver, at de arbejder længe, som i en hvilken som helst anden start-up.

»Og det kan altså godt lade sig gøre at drive start-up, selvom man hverken er helt ung eller villig til at risikere sin formue, «forsikrer Lasse Pedersen dem, der skulle frygte at springe ud i det.

For at drive virksomheden på den måde de ønsker, vil Lasse Pedersen formentlig også søge noget arbejde ved siden af, så pengene til vimpl bliver ved at komme fra et fyldt kasse.

Derudover går de to også med tanker om at søge noget kapital – sandsynligvis venture-kapital.

»Men det er vigtigt at pengene kommer fra nogen med forståelse for det, vi laver. Penge alene er ikke nok,« siger Lasse Pedersen.

Tester i åben beta

»Jeg tror, at dem det ofte lykkes for, er dem der tager noget, vi allerede kender, og gør det digitalt,« siger Lasse Pedersen.

Netop det har Lasse Pedersen og Kristian Holme gjort med udgangspunkt i deres egen erfaring med lean-strategi, tavlemøder og ikke mindst it. De har hver især sine spidskompetencer. Den ene i den tekniske del med forstand på kode, og den anden med forstand på processer, salg og markedsføring.

Sammen har de udviklet en løsning, der integrerer alle de behov de selv har oplevet at have i forbindelse med tavlemøder. Hele ideen med at bruge egen erfaring, var også en del af grundlaget for at designe løsningen fra bunden.

Lige arbejder vimpl med at tilføje flere elementer til deres system. For eksempel er Lasse Pedersen gået stille og roligt i gang med lægge 40 nye moduler ind i systemet, som giver kunden flere mulighederne for at tilrettelægge det til sit behov. Det drejer sig blandt andet om muligheden for at lave billedgallerier.

I mandags åbnede vimpl op for en åben beta-version af sit system, og indtil videre har 70-80 testbrugere benyttet den mulighed. Flere studerende fra CBS har meldt sig og har blandt andet brugt systemet i opgaveløsninger.

»Det er klart den bedste måde at teste på, fordi vi aldrig ved, hvad brugerne kan finde på at gøre. Vi kan heller ikke overvåge dem, og derfor giver det en klar indikation af, hvor vi står og en bedre feedback,« siger Lasse Pedersen.

Omkring 1. august er vimpl klar til at gå ‘full blown’. Indtil da kan man tilmelde sig til test af beta-version på hello@vimpl.com, hvor man skal skrive en par ord om, hvad man vil bruge systemet til.

Panamas tidligere præsident Manuel Noriega mener, at en figur i Activisioins spil fra 2012 Black Ops ll er baseret på ham og vil derfor have kompensation.

I spillet hjælper Noriega CIA med at fange en Nicaraguansk terrorist, men han vender sig senere mod amerikanerne og ender med selv at blive jagtet. En historie, der ikke ligger langt fra virkelighedens Noriega, der arbejdede sammen med CIA som informant, inden efterretningstjenesten brød med ham. Den daværende amerikanske præsident George Bush beordrede derefter Panama invaderet i 1989 og anholdte Noriega, der i dag endnu sidder fænglset anklaget for forbrydelser under sin tid som diktator, herunder mord på kritikere.

Noriega klager i ifølge Courthouse News Service over, at han i spillet bliver portrætteret som en kidnapper, morder og statsfjende, der er ansvarlig for en række fiktive forbrydelser, og at hans medvirken i spillet biddrager til øget omsætning for spilfirmaet.

Søgsmålet er det seneste i en række af sager, hvor kendte personer i USA er lykkes med at få kompensation for deres medvirken i spil, skriver BBC.

No Doubt-sangerinden Gwen Stefani har indgået forlig med producenten bag spillet Band Hero for sin medvirken. Og tidligere i år har EA Sports indgået en 40 millioner dollar stor aftale med et amerikansk footballhold, der klagede over ligheden mellem dem og et hold, der optræder i flere af EA’s spil.

I øjeblikket kører skuespilleren Lindsay Lohan en sag mod udgiveren Take-Two Interactive, fordi hun mener, at en figur i Grand Theft Auto V er baseret på hendes udseende, stemme og tøjstil.

WASHINGTON, D.C.: Onsdag morgen kunne de konferencetrætte deltagere på Microsofts partnerkonference stå op til nyheden om, at mens de havde fejret sig selv og hinanden, så havde to klassiske Microsoft-rivaler indgået et partnerskab: IBM skal sælge Apples telefoner, tablets og pc’er – og målgruppen er de virksomheder, der er Microsoft-partnernes levebrød.

Alliancen mellem Apple og IBM om at få ram på mobility-kunderne hos virksomhederne kan ligne et direkte angreb på Microsoft, som gennem de seneste par års omstilling af forretningen netop nu har fået formuleret en strategi om at bruge virksomhedskunderne til at få fat på forbrugerne.

Men selvom Microsoft ikke officielt ønsker at kommentere på annonceringen af Apple-IBM-partnerskabet, så var selskabet klar til at give konkurrenterne så tørt på, som det nu var muligt, når der er tale om konkurrenter, som også er strategiske samarbejdspartnere for Microsoft.

»Vi har et spektrum af Windows-enheder, som spænder over 2-i-1-enheder, hårdføre tablets eller konvertible bærbare, som du ikke finder hos nogen af de andre økosystemer. Tablets med SD-kort og USB-stik, det får du ikke på en iPad,« sagde marketingdirektør for Windows-divisionen, Tony Prophet fra Microsoft, i sin tale onsdag på Worldwide Partner Conference, som finder sted denne uge i Washington D.C.

Han påpegede også, at Windows-platformen giver mulighed for at arbejde offline eller med begrænset båndbredde takket være applikationer, der ikke behøver at være online, i modsætning til Googles Chromebook-platform, som stadig er begrænset uden en internetforbindelse.

Microsoft har gennem de seneste 6-7 år fået to primære konkurrenter, Apple og Google, når det gælder Windows-platformen på klientsiden. Det har blandt andet tvunget Microsoft til helt at sløjfe royalties for licenser til enheder med skærmstørrelser under 9 tommer, og det skal nu give Microsoft mulighed for at matche Googles Android-platform.

»Toshiba kommer til at blive den første store producent, der kommer på markedet med en 7 tommer Windows-tablet, og du kan vædde på, at prisen vil være konkurrencedygtig. Det vil være et prisniveau, hvor iPhone og iPad ikke kan være med,« sagde Tony Prophet.

Microsoft har kæmpet med adskillige udfordringer i omstillingen til at imødekomme konkurrencen fra de platforme, der er født til mobilitet. Microsoft havde ingen opdateret udgave af Windows, som kunne afvikles på den hardware, der lod eksempelvis Apples iPad have en batteritid, som langt overgik bærbare pc’er med Windows.

Samtidig kom Microsoft senere til den nye bølge af smartphone-markedet, og var fra begyndelsen bagud i forhold til Apple og Android målt på både antallet af applikationer og i lang tid også flere af de mest populære applikationer.

Da Microsoft med Windows 8 fik et touch-venligt styresystem, så blev det også med et kompromis mellem den gamle Windows-desktop og det nye Modern-miljø. Det vil Microsoft nu forsøge at vende til en styrke.

»Vi har et udvalg af desktop-applikationer, som ingen af de konkurrerende økosystemer kan matche,« sagde Tony Prophet.

Det gælder alt fra AutoCAD og Photoshop til de specialapplikationer, som virksomheder har udviklet over mange år. Alene af de kommercielt tilgængelige applikationer er der mere end fire millioner til Windows-desktoppen.

Fremfor at være en klods om benet, så skal den applikationsarv altså hjælpe Microsoft med at sælge Windows-platformen som mobilitetsløsningen til virksomhederne. Apple og IBM står til gengæld over for at skulle udvikle helt nye applikationer, som gør IBM’s software og tjenester tilgængelige på iOS og Mac OS X.

Bag Googles nye sikkerhedsenhed Project Zero står tidligere sikkerhedsansvarlig hos Google Chris Evans, der har fået til opgave at samle et hold af hackere og andre sikkerhedseksperter. De skal ifølge Wired afdække sikkerhedshuller i Googles og andre virksomheders software.

Ifølge beskrivelsen i Wired, kan vi forvente en del nyheder om sikkerhedshuller fra gruppen idet den når den finder fejl i software til henvende sig til det ansvarlige selskab med beskeden om at de har op til 90 dage til at rette op på fejlen eller blive afsløret offentligt på gruppens blog. Hvis fejlen allerede udnyttes af ondsindede hackere reagerer teamet hurtigere og tidfristen for at lappe hullet falder til syv dage, skriver Wired.

Blandt de involverede i projektet er blandt andre newzealandske Ben Hawkes, der har afsløret en lang række sikkerhedsfejl i Adobe Flash og Microsoft Office.
George Hotz, der var den første til at knække programlåsen for iPhone og også hackende PS3-konsollen, er også med i gruppen. Da Hotz sidste år brød sikkerheden i Google Chrome blev han imidlertid belønnet af Google med 150.000 dollar og derefter hyret af Chris Evans.

Amazon tester lige nu et nyt abonnement til sin Kindle, Kindle Unlimited, der skal give kunden adgang til over 600.000 titler inden for både bøger og lydbøger.

Pris: 55 kr. om måneden.

Det skriver sitet Gigaom.

Rygterne om servicen har længe gået. Allerede findes der lignende e-bogs-abonnementer hos udenlandske services som Scribd og Oyster, mens der også herhjemme findes Mofibo.

Amazon skal angiveligt allerede have været i samtaler med udgivere og forlag med henblik på at lokke dem med i aftalen.

Amazon har i de seneste dage testet servicen, mens de flest testsider dog allerede er pillet ned igen. Gigaom henviste i deres artikel til en side, der på daværende tidspunkt stadig virkede, der viste, at Kindle Unlimited gav adgang til næsten 640.000 titler.

En cashet udgave at siden kan ses her.

Ifølge Gigaom skal den nye Amazon-service være tilgængelig på tværs af platforme, og således behøver man ikke eje en Kindle for at få adgang til Kindle Unlimited.

FN blander sig nu i den internationale debat om privatliv på nettet. Organisationen kritiserer direkte verdens regeringer for at kamuflere en stigende afhængighed af, at private selskaber holder øje med, hvad dens indbyggere foretager sig på nettet, lyder kritikken ifølge AP (her bragt via Washington Post).

Det er FN’s kontor for menneskerettigheder, der er afsender på kritikken, og herfra lyder det blandt andet også, at det skulle have stærke beviser for at regeringer og private selskaber og firmaer i stigende grad samarbejder om at spionere på borgere.

Regeringerne skyr ingen midler for at komme i besiddelse af borgeres private indhold og metadata, lyder det, og både loven og hemmelige metoder bliver taget i brug for at få fat i informationerne.

FN’s højkommissær for menneskerettigheder Navi Pillay sagde onsdag, at den manglende gennemsigtighed og regeringernes taktikker og metoder fører til en »de facto tvang af selskaber til at skaffe sig adgang til information og data hos borgerne, uden at de [borgerne] ved det.«

Kritikken fra FN-kontoret kommer i forbindelse med en ny rapport til FN’s generalforsamling, og heri udtrykker kontoret en fortsat stigende bekymring for det stadig mere udsatte privatliv på nettet, som er under pres i takt med afsløringer af både amerikansk og britisk masseovervågning.

For nylig opsagde den tyske regering et mangeårigt telesamarbejde med den amerikanske gigant Verizon, hvilket skulle ses som en direkte konsekvens af whistlebloweren Edward Snowdens afsløringer af, at NSA har overvåget den tyske kansler Angela Merkel.

Skal man tro på FN’s menneskerettighedskontors udsagn, har Verizon formentlig spillet en central rolle i overvågningen, og dermed lyder den tyske beslutning som en klog idé.

Men ifølge højkommissæren Navi Pillay og hendes FN-afdeling, så er europæiske lande og regeringer langt fra uden skyld og ansvar. Også her skulle der foregå et sofistikeret og systematisk samarbejde mellem regeringerne og landenes respektive store nationale selskaber om overvågning og udlevering af data og information.

Jeg har nu læst Satya Nadella’s brev til alle hos Microsoft (plus alle andre i verden) et par gange. Det er et meget langt brev, så man skal være lidt standhaftig for at nå hele vejen igennem.

Min første konklusion på brevets budskab er, at Satya Nadella ønsker, at Microsoft skal være alt for alle, når det drejer sig om informationsteknologiske tjenester i videste forstand. Min anden konklusion er, at Satya Nadella mener, at Microsoft af i dag ikke er gearet til at løfte denne opgave. Kulturen skal ændres, således at Microsoft responderer meget tættere og hurtigere på kundernes behov. Helt præcist hvad han har tænkt sig, kan jeg ikke få øje på i brevet. Der står så mange pæne og generelle ting i brevet, som man vel dårligt kan være uenig i.

Det siger sig selv, at en virksomhed, der ønsker at være alt for alle, må have en meget decentraliseret beslutningsstruktur. Forandringshastigheden i vores industri er så opskruet, at den klassiske topstyrede ledelsesmodel ikke passer til en virksomhed, der skal gabe over så meget, som Microsoft gør og fortsat ønsker at gøre. Nu må vi så se, hvordan det går.

Jeg har ikke noget bud på hvordan Microsoft vil se ud om 10-20 år, men uanset hvad, kommer det næppe til at påvirke mig.

Frem til 2003 levede jeg det meste af min digitale tilværelse på Microsofts produkter. Jeg kørte Office/Outlook på min PC og Dynamics AX som ERP/CRM system. Det var ikke mine valg. De virksomheder jeg arbejdede for stillede værktøjerne til rådighed. Det fungerede i det store og hele fint. I slutningen af 2003 skete der noget, der over tid skulle få stor indflydelse på min anvendelse IT produkter og tjenester: jeg startede min egen virksomhed.

Meget naturligt valgte jeg først at fortsætte med det, jeg allerede kendte. Windows og Office var nemme valg, men da der skulle vælges økonomisystem og CMS system, var valget ikke så oplagt til Microsofts fordel. Jeg valgte Quicken som økonomisystem og overlod CMS valget til ham, der skulle lave min hjemmeside. Siden har min virksomhed udviklet sig, vi er i dag 25 konsulenter og vores operationelle platform helt andeledes, end jeg havde forestillet mig i 2003.

Stort set alle vore systemer er “cloud” baserede. Valg af devises og operativsystem er overladt til den enkelte konsulent. Ingen af vores operative systemer er baseret på Microsoft. Vi kører Basecamp på projektstyring, Highrise som CRM, 14Dayz på tidsregistrering, XERO og Billys’ Billing på økonomi, Google Apps på mail, kalender og intranet, Dropbox på fildeling, CMS er nu WordPress over hele linien, ISSUU er placeholder for whitepapers, fact sheets og vores gratis bøger, LinkedIn er vores primære sociale medium, vi bruger Twitter til at drive trafik til vores web sites, Mailchimp klarer vores email-marketing behov, mens Surveymonkey opfylder behovet for spørgeskemaer. Den enkelte konsulent kan selv vælge, hvad han vil køre på sine devices. Dog er det meste PowerPoint erstattet af Prezi. Det fleste af os kører fortsat Word og Excel. Nogle har Outlook som mailklient, mens andre bruger Apple Mail/Calender/Contacts, Google’s Gmail Apps eller den webbaserede løsning. Vi er storbrugere af Skype (nu Microsoft!), mens vi svinger lidt, når det det gælder virtuelle møder med skærmdeling. Google Hang-Outs har ikke rigtig vist sig stabilt, så det er stadig WebEx, der fører på det område.

I 2008 gik min IBM Lenovo PC på pension og blev afløst af en MacBook. I 2009 kom der en iPhone og i 2010 en iPad ind i min produktion. Jeg påstår ikke, at Apples produkter er bedre end tilsvarende Microsoft produkter, men illustrerer blot, at der til vores formål er mange glimrende alternativer.

Jeg ved ikke, hvor Microsoft er på vej hen, men for små og mellemstore servicevirksomheder, som vores, er det nok heller ikke så afgørende. Vi klarer os fint med de mange gode alternativer, der konstant skyder op som små overkommelige Sushistykker; nemme at komme til og klar til at spise med det samme.

PS: Hvis du har lyst til at læse an analyse af Satya Nadella’s brev, kan jeg anbefale denne: Microsoft CEO Satya Nadella needs an editor

Bring Your Own Device, eller blot BYOD, er opstået som en accept af, at medarbejderne gerne selv ville vælge, især hvilke smartphones de kunne benytte til deres arbejde. Siden har mange virksomheder forsøgt at sætte brugen af privat it-udstyr i system. Mange er imidlertid stødt på modstand fra brugerne, som ønsker mere frihed, end virksomheden tillader.

Set fra virksomhedens synspunkt er medarbejderens private smartphone, tablet eller pc en sikkerhedsrisiko. Virksomheden har ingen garanti for, at udstyret ikke er inficeret med virus, eller at fortrolig information bliver slettet, når enheden kasseres, eller medarbejderen forlader virksomheden. Ifølge analysefirmaet Gartner angiver it-cheferne da også sikkerhed som den største bekymring ved BYOD.

Gartner peger blandt andet på, at de fleste smartphones i dag som standard er sat op til at synkronisere lokale filer på telefonen med en lagertjeneste i skyen. Det kan være en tjeneste som iCloud eller Google Drev, og hvis den er knyttet til brugerens private konto, har arbejdsgiveren ingen kontrol med de data, som kopieres til den.

Foreløbig ser det dog ud til, at it-cheferne ikke behøver være så bekymrede, hvis man ser på teleselskabet Verizons opgørelse over datatab i 2013. Ud af de sager, hvor medarbejdere eller andre med privilegeret adgang til virksomheden har været skyld i tab eller tyveri af fortrolige data, så har uautoriseret hardware blot været benyttet i 11 procent af sagerne. Og her er hverken smartphones eller en Dropbox på en tablet synderen.

»Uautoriseret hardware er én måde, hvorpå medarbejdere kan stjæle information, men det er mest med en USB-hukommelsesnøgle,« siger sikkerhedsanalytiker Jay Jacobs fra Verizon til Version2.

Tyveri sker ofte fra arbejdspladsen

Det dækker imidlertid kun over de tilfælde, hvor en ‘insider’ med ondsindede intentioner stjæler data fra virksomheden. BYOD kan også være med til at øge risikoen for, at medarbejderens udstyr bliver stjålet, mens der ligger fortrolige data på telefonen eller pc’en. Denne type tyveri findes der færre detaljerede data på, og de data, som Verizon har med i sin opgørelse, kommer især fra særlige brancher, som er pålagt at oplyse om tyverierne. Målt i antal er hændelserne imidlertid lige så hyppigt rapporteret som de bevidste datatyverier.

Den klassiske anekdote for datatab er den bærbare pc, som bliver glemt på bagsædet i en taxa. Men det er faktisk ofte, når udstyret befinder sig inden for virksomhedens vægge, at udstyret bliver mistet eller stjålet.

»Det mest almindelige viste sig at være fra folks umiddelbare arbejdsplads,« fortæller Jay Jacobs.

Næsthyppigst var medarbejdernes bil fulgt af deres bopæl, som åbenlyst er steder, hvor virksomhedens data kun de seneste år er blevet udsat for at falde i forkerte hænder som følge af skiftet fra desktop-pc’er til bærbare pc’er, tablets og smartphones.

Rådet fra Verizons sikkerhedsafdeling til at mindske problemet med tyverier vil dog næppe falde i god jord hos brugerne. Logikken er, at en klodset firma-tablet vil friste indbrudstyven mindre end en iPad Air, så hvis man vil undgå tilfældige tyverier, så skal man ikke investere i det udstyr, som ser mest moderne ud eller er lettest at sælge brugt.

Oprør over solide tyverisikrede tablets

Medarbejdere, som fra virksomhedens side udstyres med en solid, tyverisikret tablet, vil dog være mere tilbøjelige til at gøre oprør, vurderer analysefirmaet Forrester i en rapport fra december 2013. Heraf fremgår det, at 58 procent af brugerne vil foretrække at bruge deres private tablet til arbejdet og angiver utilfredshed med det udstyr, virksomheden stiller til rådighed som den primære årsag.

Mens BYOD har fået fodfæste mange steder i verden, så halter Europa bagefter. Det handler ifølge Forrester om en konflikt mellem brugernes ønsker, og det udstyr og de vilkår, virksomheden tilbyder. Når man oveni lægger udfordringen med sikkerhed, så er der stor risiko for, at virksomhedens BYOD-projekt ender som en fiasko, hvor brugerne ikke benytter sig af det udstyr, virksomheden har godkendt, men i stedet sniger sig til at benytte privat udstyr. Ifølge Gartner falder hvert femte BYOD-projekt til jorden på grund af for stram regulering fra virksomhedens side.

»Vi er endelig nået dertil, hvor it-afdelingen anerkender, dét, der altid er foregået: Folk bruger deres arbejdsudstyr til privat brug. Og de bruger ofte personligt udstyr til arbejdet. Når først du indser det, så forstår du også, at du er nødt til at beskytte data på en anden måde en blot at låse hele enheden ned. Det er afgørende at specificere, hvilke enheder der er supporteret og hvordan, og hvilket serviceniveau brugeren kan forvente. Samt hvilket ansvar brugeren selv har,« skriver chefanalytiker David Willis i en rapport fra 2013 om BYOD.

Gartner anbefaler, at virksomhederne ikke kun ser på risikoen for tyveri af data, men også på, hvordan det kan påvirke sikkerheden på netværket, hvis en enhed, som it-afdelingen ikke har fuld kontrol over, får adgang til netværket.

Mange virksomheder i Danmark tilbyder et kompromis i form af ‘Choose your own device’, hvor medarbejderne kan vælge mellem et udvalg af enheder og eventuelt betale en del af anskaffelsesprisen gennem en bruttolønsordning. Det betyder imidlertid ikke, at alle medarbejdere vil være tilfredse med de platforme, der er valgt, ligesom de kan ønske at udskifte enhederne hyppigere, end ordningen tillader.
Ifølge Forrester kan der dog være lidt hjælp at hente til virksomhederne, fordi meget få europæiske vidensarbejdere ønsker selv at betale for udstyr, som de skal bruge på arbejdet. Det er blot 6 procent, der er villige til selv at betale for en smartphone, mens 18 procent er villige til at give et bidrag. Endnu færre ønsker selv at betale for en tablet.

Dermed kan en virksomhed altså stå i en situation, hvor der på den ene side er nogle få medarbejdere, som vil gå meget langt for at få lov til at bruge udstyr, de selv har valgt, mens der på den anden side er medarbejdere, som forventer fuld service fra it-afdelingen. Ifølge Forrester er de europæiske vidensarbejdere generelt mere tilfredse med det it-udstyr, de bruger privat, end med det udstyr, de får stillet til rådighed på arbejdet.

Ægte BYOD løber også ind i problemer, selvom virksomheden er klar over og accepterer, at en medarbejder benytter sit private udstyr. Hvis it-afdelingen eksempelvis insisterer på at kunne slette data fra en mobiltelefon, så skal det kunne ske, uden det påvirker brugerens private data. Der er både flere af smartphone-platformene og de forskellige Mobile Device Management-løsninger imidlertid efterhånden på vej til at understøtte fuld adskillelse mellem private og arbejdsrelaterede data, applikationer og tilladelser.

Omvendt kan virksomheden også få problemer, hvis enheden deles med andre personer, som dermed i princippet kan få adgang til virksomhedens dokumenter eller medarbejderens e-mails. Det er næsten garanteret, at en firmasponsoreret iPad vil blive benyttet af andre medlemmer af husstanden end medarbejderen selv. Yderligere sikkerhedslag kan komme i konflikt med det ønske om let tilgængelighed, der ofte er drivkraften bag BYOD-krav fra medarbejderne.

Ekstra tid på support

I sidste ende kan det betyde, at medarbejderne reelt kommer til at bære hovedparten af byrden for at opretholde it-sikkerheden på BYOD-enhederne. Det er de færreste, der kan varetage den opgave på et niveau, som kræves af en moderne virksomhed, og det er dermed virksomheden, der løber en risiko. Tilsvarende risikerer både virksomheden og medarbejderen at skulle bruge ekstra tid på support, når en enhed, som it-afdelingen ikke kan supportere, har brug for service.

Analysefirmaet IDC peger på, at en såkaldt containerization-løsning kan være en mulighed, hvor arbejdsfunktionerne foregår i et adskilt miljø på enheden. Det kræver selvsagt medarbejdernes accept af lidt mindre brugervenlighed og kontrol, men til gengæld mere frihed til at vælge enhed og bruge den privat.

En anden mulighed er Choose your own device-modellen, hvor det ifølge Forrester gælder om at være i dialog med brugerne om betingelserne og udvalget af enheder. Man skal også være opmærksom på, at virksomheden sidder med det fulde ansvar for support og sikkerhed på en enhed, der stilles til rådighed på denne måde.

Denne artikel har været bragt i Version2 download-magasin Version2 Insight om DDOS angreb. Find dette og flere Insights og whitepapers her