Daily Archives: July 20, 2014

En international forskergruppe har fundet 22 stjerner, der i størrelse og alder er kandidater til at være en tvilling til Solen.

For at kunne rubriceres som sådan skal en stjerne have temperatur, masse og spektral lysudsendelse, der svarer til Solens. Men en sådan stjerne skal også have en alder i omegnen af 4,5 mia. år.

Alderen er vigtig, da det med udgangspunkt i det eneste godt kendte solsystem i Universet – vores eget – formodes, at det tager mange år for avanceret liv at udvikle sig.

Det har hidtil været et stort problem at bestemme en stjernes alder.

Det forholder sig dog således, at yngre stjerner roterer hurtigere end ældre stjerner.

For tre år siden målte den danske forsker Søren Meibom fra Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics i Massachusetts i USA rotationshastigheder for stjerner i en hob, som på anden vis vides at være en milliard år gammel.

På den måde kunne Søren Meibom kalibrere det gyrokronologiske ur for stjerner.

Kepler har fundet 22 kandidater

Nu er Søren Meibom medforfatter på en artikel, der senere vil blive offentliggjort i The Astrophysical Journal Letters. Artiklens førsteforfatter er hans kollega Jose Dias do Nascimento.

Forskergruppen har med brugt Nasa’s Kepler-satellit til at måle rotationshastigheder for stjerner, som ikke er medlem af en hob, og som derfor ikke i forvejen har en kendt alder. Det har de gjort ved at holde øje med, hvordan solpletter (stjernepletter) ser ud til at bevæge sig hen over overfladen på stjernen.

Rotationsperioden er bestemt for i alt 75 stjerner.

34 af disse har en masse, der højst afviger 10 pct. fra Solens masse – og blandt disse har forskerne nu identificeret 22 som mulige tvillinger til Solen.

Disse har i gennemsnit en rotationshastighed på 21 dage og er derfor lidt yngre end Solen, der har en rotationshastighed ved ækvator på 25 dage.

Ingen af de 22 stjerner er kendt for at have planeter.

I en pressemeddelelse skriver Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics dog, at metoden er et vigtigt skridt i jagten på stjerner, der minder om Solen, og som kan huse planeter, der minder om Jorden.

Børn, der fødes ved kejsersnit, har en anden tarmflora end børn, der er født af den naturlige fødselsvej. Derfor kiggede en række forskere fra Københavns Universitet på hvordan immunforsvaret påvirkes ved de to fødselsformer.

»Studiet viser, at museunger født ved kejsersnit har udviklet et lavere antal af celler, der styrker immunforsvaret,« udtaler Camilla Hartmann Friis Hansen, adjunkt ved Institut for Veterinær Sygdomsbiologi i en pressemeddelelse

Hypotesen lyder, at barnet udsættes for flere bakterier fra moderen ved en naturlig fødsel end ved kejsersnit. Dermed lærer barnets immunsystem at adskille egne uskadelige molekyler fra fremmede.

I forskernes forsøg havde de mus, der var født ved kejsersnit, et lavere antal celler af den type, der er vigtige for at forhindre reaktive immunceller i at reagere imod molekyler fra kroppen selv, fra kosten og fra uskadelige tarmbakterier. Netop denne overreaktion fra immunforsvaret karakteriserer immunsygdomme som eksempelvis type-1-diabetes, chrohns sygdom og allergi.

Det lykkedes dog ikke forskerne at finde et tegn på udvikling af type-1-diabetes hos kejsersnit-museungerne. Nu skal forskerne undersøge, om der er en disponering for andre immunsygdomme.

Forskernes resultat er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Immunology.

Biavlere bør holde sig fra at importere dronninger fra udlandet for at øge produktionen af honning. De udenlandske dronninger er nemlig så dårligt tilpasset lokalmiljøet, at bifamilier oftere bukker under med en ‘fremmed’ dronning som chef.

Opdagelsen er gjort af den internationale sammenslutning af forskere i honningbiernes forsvinden COLOSS, hvor 63 lande deltager, herunder Danmark med forskere fra Aarhus Universitet. I projektet har forskerne opsat 621 bistader i 11 forskellige lande. Bifamilierne var nøje udvalgt på baggrund af 11 forskellige genotyper, og ved hvert sted var både opsat en lokal stamme (altså med lokal dronning) og to fremmede stammer af honningbier.

I projektperioden fra sensommeren 2009 til foråret 2012 blev bierne ikke behandlet med kemikalier, der ellers er almindeligt for at holde bistaderne fri for den snylteren varroamiden, der suger blod af bierne og formerer sig, indtil familien går til grunde.

Fraværet af kemikalier betød som forventet, at langt de fleste bifamilier døde, men en sammenligning mellem de fremmede og de lokale familier viste, at familierne med en lokal dronning i gennemsnit levede 83 dage længere end familier med en fremmed dronning, skriver forskerne i deres rapport.

»Det er helt tydeligt, at de lokale bier klarer sig bedre end de indførte, og at de lever længere. Det er ikke muligt at fremhæve en enkelt faktor, som giver de lokale honningbier et forspring, men der ser ud til at være et samspil mellem en række faktorer,« siger seniorforsker Per Kryger fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

Et case-studie af bistader i Grækenland viste dog tegn på, at mængden af patogener i bistader med fremmede dronninger generelt var højere end hos de lokale familier.

Varroa er den store dræber

Ud af de 621 bifamilier døde 503, og hovedsynderen var som forventet varroamiden, der slog 38 procent ihjel, mens problemer med dronningen fik 17 procent til at bukke under.

Ifølge forskerne viser resultaterne, at biavlere i højere grad bør afholde sig fra at importere dronninger, da de skaber flere problemer på længere sigt.

»Vores resultater peger i retning af, at vejen frem er at styrke avlsprogrammer med lokale honningbier frem for importerede dronninger. Det vil medvirke til at bevare biernes naturlige mangfoldighed og forebygge bikoloniernes kollaps,« siger Per Kryger.