Daily Archives: July 22, 2014

Det lyder umiddelbart voldsomt, når forskere fra Imperial College London, Edinburgh University og SP Sveriges Tekniska Forskningsinstitut i en kortlægning kommer frem til, at ti gange flere vindmøller bryder i brand, end de officielle opgørelser viser.

Ifølge en ny rapport, som britiske The Engineer refererer, sker det omtrent 117 gange om året, at en vindmølle bryder i brand. De officielle opgørelser viser ifølge The Engineer kun 11,7 årlige brande i vindmøller på globalt plan i gennemsnit.

Forskellen skyldes, at de fleste brande ikke bliver indberettet, og mange kommer slet ikke til offentlighedens kendskab. Så for at komme frem til det fulde omfang, trawlede forskerne sig blandt andet gennem myndighedsrapporter, nyhedsartikler og data fra lobbyorganisationer mod vindkraft.

De 117 årlige brande er dog ifølge forskerne stadig småting, både i betragtning af, at der estimeres at være 200.000 vindmøller i drift i hele verden, og at olie- og gasindustrien døjer med tusindvis af brande hvert år.

Ikke desto mindre kan den økonomiske betydning være stor. Vindmøllerne er vanskelige at komme til og står afsides, så 90 procent af brandene medfører markant nedetid, eller at vindmøllen bliver totalskadet.

En typisk landmølle koster ifølge forskerne otte millioner kroner, mens en moderne mølle til havs kan være mange gange dyrere. Derfor er der ifølge forskerne god grund til at sikre møllerne bedre mod brand.

Lynnedslag er en af hovedårsagerne til vindmøllebrande. Derfor opfordrer forskerne til mere omfattende systemer til lynafledning på møllerne. Desuden kan producenterne gå over til hydraulik- og smøreolie, som ikke kan brænde. Og endelig mener forskerne, at det i nogle tilfælde kan betale sig at installere sprinklere eller andre slukkesystemer i møllerne.

Storbyer i det østlige Afrika som Addis Ababa i Etiopien og Dar es Salaam i Tanzania plages af klimaændringer, der både forårsager massive nedbørsmængder. De medfører ødelæggende oversvømmelser, ligesom områderne i andre perioder oplever voldsom tørke.

Begge dele forårsager store problemer for befolkningen i områderne, og derfor skal forskere fra Københavns Universitet forsøge at klæde byerne på til at omstille sig til de voldsomme forhold med den såkaldte landskabsbaserede regnvandshåndtering, lyder det i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet.

Metoden er et alternativ til kloakering og går ud på at skabe en ’blød infrastruktur’, som det formuleres, der både kan forsinke vand eller fører det steder hen, hvor der er behov for det i eksempelvis perioder, hvor rent drikkevand er en mangelvare.

»I Danmark fungerer det som et supplement til kloakker, når der er øget nedbør, men det er i endnu højere grad relevant for afrikanske storbyer, der ofte slet ikke har nogle kloaksystemer,« siger forskeren Antje Backhaus til Danmarks Radio. Hun har selv forsket i systemer til at håndtere vand uden kloakker.

Hendes resultater for, hvordan den landsskabsbaserede regnvandshåndtering kan implementeres i de afrikanske områder, præsenteres til efteråret ved den internationale kongres Global Challenges: Achieving Sustainability.

De alternative Sidste år udgav civilingeniør og forfatter Marianne Lapp sin første e-bog, Vildveje, en erotisk novellesamling. Bogen udkommer 20 år efter, at forfatteren dimitterede fra DTU og 17 år efter, at hun sluttede på Forfatterskolen.

At den 44-årige kemiingeniør netop debuterer som erotisk e-bogsforfatter er lidt af et tilfælde. Hun har nemlig bevæget sig i rigtig mange andre genre lige fra teatermanuskripter over faglitteratur til fantasy for børn.

Vil du skifte karrierespor? Tjek mulighederne på jobfinder

Selv de dygtigste forfattere kan kløjs i det, når de skal beskrive sexscener. Det bliver hurtigt akavet.
Marianne Lapp, civilingeniør og forfatter til den erotiske novellesamling ‘Vildveje’.

Faktisk føler hun sig en smule kejtet, når hun skal skrive om erotik, og netop den følelse var udgangspunktet, da hun sammen med en gruppe andre forfattere valgte at skrive og udgive den erotiske novellesamling ’Kys nr. 1-700’. Fem af de i alt syv noveller i hendes e-bog stammer derfra, mens de to er nye:

»Selv de dygtigste forfattere kan kløjs i det, når de skal beskrive sexscener. Det bliver hurtigt akavet. Hvilke ord skal man bruge, hvis det ikke skal føles mærkeligt og hvor detaljeret skal man være,« forklarer Marianne Lapp, som ikke regner med at udgive mere i den genre.

Hendes krogede karrierevej begyndte, da hun blev student i 1988. Ligesom i dag var der stort fokus på at få unge til at vælge ingeniørstudiet og med en matematisk/kemisk studentereksamen var det naturligt at gå den vej:

»Jeg har altid kunnet lide at skrive, men det lå i luften, at ’det kan man jo ikke leve af’. Jeg måtte have noget, der kunne give smør på bordet, og ingeniørstudiet virkede som en bred uddannelse med mange muligheder,« forklarer hun.

Det gik da også godt på studiet, og afgangsprojektet førte til en projektansættelse, som skulle være indgangen til en tre-årig erhvervsforsker-ph.d. på DTU i samarbejde med Danfoss.

Men det føltes ikke rigtig for den nyuddannede kemiingeniør:

»Det var underligt at blive færdig og så bare fortsætte nøjagtig det samme sted med de samme mennesker. Nu bare som ansat. Samtidig havde jeg en fornemmelse af, at man skal brænde for det, man gør som forsker, og det følte jeg ikke, jeg gjorde,« forklarer hun.

Efter sit farvel til erhvervsforskerkarrieren gik Marianne Lapp ledig et halvt års tid, mens hun forsøgte at finde et andet ingeniørjob.

Lysten til at skriver hang ved, så sideløbende med jobsøgningen kiggede hun efter et skrivekursus. Hun faldt over Forfatterskolen, søgte ind og blev optaget på årgang 1995-1997.

»Jeg ville gerne være bedre til at skrive og kunne se, at den træning og instruktion, jeg havde fået et par år tidligere under et kort højskoleophold, virkelig hjalp,« forklarer hun.

Det var mildest talt en omvæltning at begynde på Forfatterskolen:

»Jeg vil ikke kritisere DTU, men man kan ikke forestille sig en større forskel. På DTU sad man i et stort auditorium og ingen interesserede sig for, om man var der, eller om man trivedes. Her blev alt, hvad jeg lavede, kommenteret, og alle kendte hinanden. Jeg følte mig meget priviligeret. Det var en følelse af at være udvalgt,« forklarer hun.

Efter Forfatterskolen viste det sig, at Marianne Lapps vurdering lige efter gymnasiet holdt stik, forklarer hun:

»Hvis man skriver skønlitteratur, kan man muligvis godt leve af det, men de fleste forfattere supplerer med andet arbejde.«

For Marianne Lapp er det heller ikke et enten eller. Man kan godt være både ingeniør og forfatter – og ind imellem kan de to forskellige verdner ligefrem smelte sammen, f.eks. når hun oversætter tekniske tekster eller skriver faglitteratur.

Hendes cv er en skønsom blanding af litterære udgivelser og ingeniørjob inden for arbejdsmiljø og sikkerhed samt ansættelse som gymnasielærer. En kombination, der passer hende godt:

»Jeg har aldrig sluppet ingeniørfaget. Det er kørt parallelt. Ideelt set vil jeg gerne supplere et skønlitterært forfatterskab med konsulentarbejde eller tekniske oversættelser, hvor jeg kan bruge det ingeniørfaglige. Det, jeg søger, er fleksibilitet og frihed,« pointerer Marianne Lapp.

SERIE De alternative: Den stereotype opfattelse af, hvad der karakteriserer ingeniører og andre i den teknologiske verden, holder sjældent til et nærmere eftersyn – og nogle skiller sig endog meget ud. Henover sommeren portrætterer vi en række mennesker med et teknologisk afsæt, der skiller sig mere end almindeligt ud fra mængden.

Britiske forskere har fulgt en række sæler med GPS og fundet, at en del af dem gentagne gange besøger vindmølleparker i Nordsøen for at finde føde, skriver BBC.

Forskerne mener, at pattedyrene bliver tiltrukket af møllerne, fordi strukturen i parkerne kan fungere som kunstige rev, hvor der er gode chancer for en sulten sæl at finde et bytte.

»Så vidt vi ved, er dette den første undersøgelse som viser, at pattedyr bruger vindmølleparker som fødested,« siger medlem af forskerholdet Deborah Russell fra University of St. Andrews i England til BBC.

Undersøgelsen er udgivet i tidsskriftet Current Biology. Ved hjælp af påklistrede GPS-modtagere og radiosendere på snesevis af spættede sæler (Phoca vitulina) og gråsæler (Halichoerus grypus) observerede forskerholdet elleve spættede sæler på besøg i havvindparkerne Sheringham Shoal i England og Alpha Ventus i Tyskland.

»Dyret bevæger sig fra vindmølle til vindmølle, som om det undersøger, hvad muligheden er for at finde føde. Og så bliver det der i ret lang tid, hvis forsyningerne er gode,« siger Deborah Russell.

Forskerne ved ikke, hvilken slags føde sælerne finder ved parkerne. Det kan både være torsk eller hvilling, som selv finder føde i de hvirvelløse dyr, som lever på det kunstige rev. Der er også brug for flere undersøgelser for at finde ud af, hvilke konsekvenser det kan have for økosystemet, at sæler jagter føde omkring parkerne.

»Der kan være problemer med at have dyr så tæt på menneskelige aktiviteter, fordi der både kommer vedligeholdelsesskibe og støj fra vindmøllerne. Men på den anden side lader det til at være positivt for dyrene alligevel, når de vælger at vende tilbage igen og igen,« siger Deborah Russell.

Forskerholdet vil nu finde ud af, om havvindparkerne har medført flere byttedyr, som sælerne kan leve af, hvilket vil være en sund udvikling.

»Men hvis områderne bare koncentrerer udvalget af bytte der, i stedet for at være spredt omkring i havet, vil byttedyrene være i fare for at blive udryddet af jægerne, og det vil have en negativ konsekvens for byttedyrene,« siger Deborah Russell.

Se sælernes bevægelsesmønstre på jagt omkring vindmøllerne:

Forskere fra DTU har netop udgivet resultaterne af et studie af, hvilke faktorer der spiller mest ind på succesfuldt samarbejde. Konklusionen er, at den tekniske indsigt og viden om emnet, som medlemmer af en gruppe besidder, ikke har nogen nævneværdig indflydelse på holdets præstation.

Det har derimod medlemmernes interne relationer, samt den enkeltes ydre netværk. Jo stærkere båndene i disse netværk er, jo bedre yder holdet. Det skriver Computerworld.

Klik her, hvis du vil indenfor på et jobsite, der er målrettet ingeniører.

»Til vores store overraskelse er den vigtigste faktor for en gruppes præstation medlemmernes interne og eksterne forbindelser. Det er både vigtigere end medlemmernes tekniske evner og deres viden om opgaveemnet,« siger lektor Sune Lehmann fra DTU Compute til Computerworld.

De opsigtsvækkende resultater er netop blevet offentliggjort i det naturvidenskabelige tidsskrift Nature. Studiet er foretaget på 45 hold af studerende, hver især bestående af fire personer, der er blevet fulgt gennem et semester.

Ved på forhånd at få deltagerne til at angive, hvor stærke relationer de havde til hinanden internt på holdene, kunne forskerne holde det op imod de karakterer, som holdene indkasserede på kurserne.

Samtidig kunne forskerne via wifi-logs følge med i, hvor de deltagende studerende fysisk befandt sig og på den måde stykke sammen, hvem de brugte mest tid med uden for holdets interne netværk.

Ifølge artiklen i Nature er styrken af henholdsvis de interne relationer på holdet og det eksterne netværk, den enkelte holddeltager har, afgørende for, hvordan et hold samlet yder. Det er nemlig kun de stærkeste relationer i de to netværk, der har egentlig indflydelse på holdets præstation.

Jo stærkere en relation er mellem to medlemmer af et hold, jo mere intensiv er videndelingen, og det samme gælder for personernes netværk uden for holdet. Med andre ord spiller størrelsen af netværket ingen rolle, men derimod hvor godt man kender hinanden.

»Det kan blandt andet have stor betydning for, hvordan man bedst sammensætter et team af forskere, ingeniører og andre grupper, når man ønsker at tackle komplekse problemer,« forklarer Sune Lehmann til Computerworld.

Det er ikke kun i Danmark, vi har det varmt denne sommer. Faktisk slog juni alle rekorder globalt set. Aldrig er der blevet målt en varmere juni, fremgår det af den seneste månedsrapport fra National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA) i USA.

Med en gennemsnitstemperatur på 16,22 °C slog den forløbne måned den gamle varmerekord fra juni 1998 med 0,03 °C, og den var 0,72 °C varmere end gennemsnittet for juni i det 20. århundrede.

Maj slog også rekorden, så nu har vi haft to måneder i træk, hvor den globale gennemsnitstemperatur for måneden aldrig er målt højere.

Juni 2014 er måned nummer 352 i træk, hvor der er målt en højere global temperatur end gennemsnittet for det 20. århundrede.

Det er først og fremmest stigningen i den globale havtemperatur, der har givet denne juni rekorden. Den gennemsnitlige temperatur målt i havoverfladen lå 0,64 °C over gennemsnittet for det 20. århundrede, og så meget varmere end normalen har havene ikke været i den tid, man har målt – hvilket vil sige siden 1880.

Hvis man kigger på hele det første halvår af 2014, så lå den globale temperatur 0,67 °C grader højere end normalt. Det er det tredjevarmeste første halvår, der er målt.

I Danmark var juni også varmere end måneden plejer at være. Temperaturen lå 0,6 °C over normalen, og i Kangerlussuaq i Grønland sneg temperaturen sig helt op på 23,3 °C den 15. juni. Det er den højeste temperatur, der hidtil er målt i juni i Grønland, skriver DMI.

Herskeren i Dubai, Sheikh Mohammed bin Rashid al Maktoum, har løftet sløret for det næste gigantiske byggeprojekt i emiratet.

Sheikhen vil ifølge britiske The Guardian bygge en gigantisk indendørs by, Mall of the World, som skal være et klimareguleret luksuscenter med hoteller, butikker og underholdningsmuligheder.

Sheikhen forestiller sig en slags kollage over andre af verdens storbyers. Han vil blandt andet kopiere og genopføre Ramblaen fra Barcelona, New Yorks Broadway og Londons fashionable shoppinggade Oxford Street i indendørs udgaver under samme tag.

»Vi har planer om at transformere Dubai til et kulturelt, turistet og økonomisk midtpunkt for de to milliarder mennesker, der bor i regionen rundt omkring os. Og vi er opsatte på at opnå vores vision,« lyder det i en officiel erklæring fra sheikhen.

Komplekset skal ifølge planerne fylde 4,5 millioner kvadratmeter med 20.000 hotelværelser, parkeringspladser til 50.000 biler. Samtidig skal der inde i den indendørs, kunstige by opføres verdens største shoppingcenter, der i sag selv lægger beslag på 750.000 kvadratmeter.

Med de indendørs klimasystemer håber sheikhen, at monstrummet bliver en helårlig attraktion for turister, der desuden skal tiltrækkes af vandfald, et amfiteater, et endeløst udbud af wellness og plastikkirurgiske klinikker.

Endnu er der dog ikke blevet sat noget tidshorisont på projektet, hverken i forhold til start eller færdiggørelse, men Dubai Holdning, der er det statsejede selskab bag byggeriet, håber på, at byen vil være hovedattraktionen, når de Forenede Arabiske Emirater i 2020 slår dørene op til Verdens Udstillingen, skriver The Guardian.

I så fald skal der dog lægges et budget og skaffes midler til at betale regningerne, for det har sheikhen endnu ikke fortalt, hvordan han vil gøre.

Dubai Holdnings Youtube-video af Mall of the World:

Under en konferencesession gjorde en sikkerhedsforsker opmærksom på, at Apple har flere bagdøre lagt ind i iOS, for måske at gøre det nemmere at tilgå dine data. Det skriver Gigaom.com

Jonathan Zdziarski, som forsker i sikkerhed og som har skrevet flere bøger om emnet, beskrev på en konference, at hverken iPhones eller iPads langt fra er så sikre, som alle gik rundt og troede.

Han har skrevet flere bøger om sikkerhed, og nu antyder han, at 600 millioner iOS enheder har indbyggede bagdøre og udokumenterede services, som er lagt ind af Apple.

Flere problemer

Zdziarski fortalte om sin viden mandag ved ZDNet i talen “At identificere bagdøre, angrebspunkter og overvågningsmekanismer i iOS-enheder”. Hele sættet af slides benyttet under talen kan downloades her

Blandt højdepunkterne i talen var, da han kom ind på, at enhedernes bibliotek og cachefiler ikke er krypterede, mens alle tredjepartsdokumenter siden iOS version 7 har været det. At nogle udokumenterede services i iOS – “lockdownd”, “pcapd” og “mobile.file_relay” – kan få adgang til krypterede data over USB eller måske gennem en mobilforbindelse. Og at tredjeparts selskaber, som ved, hvordan man får adgang til disse data gennem bagdørene, sælger deres services til retshåndhævende myndigheder.

Apple fokuserer på sikkerhed

Zdziarski mener, at disse services er en del af iOS-designet, måske så Apple kan imødekomme retslige anmodninger om data til staten.

Forfatteren bag blogindlægget på Gigaom kan forstå, hvorfor Apple vil have et sådan hul; det gør det lettere at få fat i den type data, hvis man kommer til at mangle det. Og generelt er sikkerhedsproblemer kommet før styresystemet hos Apple, mener han.

Zdziarski mener stadig, at situationen er et brud med kundernes tillid, mest fordi disse services er udokumenterede og ikke nævnt overfor kunderne.

Piratsabler, svømmefødder og redningsveste er i 17 år på forunderlig vis skyllet i land på strande i det sydengelske ferieområde Cornwall. Objekterne stammer dog hverken fra afdøde pirater eller glemsomme snokeldykkere, men er i virkeligheden små Lego-figurer.

Figurerne, der bliver ved med at dukke op, stammer fra en ladning med 4,8 millioner små dele til Lego-samlesæt, som var lastet og klar til at blive skibet fra Cornwall til New York af containerskibet Tokio Express.

Skibet blev pludselig ramt af et usædvanligt vejrfænomen, der skabte en enorm bølge, der skubbede til skibet og resulterede i, at 62 containere blev tabt overbord. De blev aldrig bjerget. Lego-delene eksisterer dog stadig og vender del for del tilbage til land. Det rapporterer BBC.

Skæbnens ironi ville samtidig, at store mængder af Lego-stykkerne skulle indgå i samlesæt med maritime temaer. Således har strandgængere og badegæster gennem 17 år kunne finde Legos versionering af dykkerudstyr, tang og harpuner sammen med mange andre øvrige små dele.

Endnu mere mystisk er det, at det selv om listen indeholdt mange forskellige figurer, er det fortrinsvis de samme, der skyller i land.

»For tiden er den hellige gral en blæksprutte eller en drage. Jeg kender kun til, at der skulle være blevet fundet tre blæksprutter, og den ene var af mig i en grotte i Challaborough, Devon. Det er temmelig konkurrencebetonet. Hvis du hører, at din nabo har fundet en grøn drage, har du lyst til at gå ud og finde en selv,« siger den lokale Tracey Williams, der driver Facebook-siden ‘Lego Lost At Sea’, hvor Lego-jægere dokumenterer og deler deres fund med hinanden.

Kan have flydt 2,5 gange jordens længde

Den amerikanske oceanograf Curtis Ebbesmeyer har fulgt historien om den fortabte Lego, der fortsat skyller i land. Ifølge ham er netop den ladning med Lego med sikkerhed kun skyllet i land i Cornwall.

Også dette bidrager til mysteriet, da det normalt tager tre år for vraggods at krydse Atlanterhavet fra Land’s End i Cornwall, hvor Legoen gik tabt, til Florida på den anden side af dammen. Dermed kan Legoen i princippet have rejst frem og tilbage flere gange.

Hvor den øvrige Lego så er blevet af er fortsat et ubesvaret spørgsmål, siger han. Selv har han set Lego på strande i Florida, men det matcher efter hans udsagn ikke med den Lego, der er gået til bunds for 17 år siden.

»Jeg tager til strandsorterings-arrangementer i Florida, hvor de viser mig Lego – men det er den forkerte slags. Det er alt sammen lokale dele, som børnene har efterladt sig,« siger han til BBC.

Ifølge oceanografen kan delene have drevet knap 100.000 kilometer – mere end to og en halv gange ækvators længde. Dermed kan delene i princippet befinde sig på hvilken som helst strand i hele verden, skriver BBC.

»Den vigtigste lektie jeg har lært fra Lego-historien er, at ting, der går til bunden på havet, ikke altid bliver der. Episoden er et perfekt eksempel på, hvordan sunkne objekter, selv hvis de er indeni en stålcontainer, ikke altid forbliver sunkne. De kan blive båret rundt om jorden tilsyneladende tilfældigt, men med påvirkning af strømme og tidevand,« siger Curtis Ebbesmeyer.

Selvom det angiveligt endnu ikke er dokumenteret, at lige netop Lego-delene fra Tokio Expess skulle være fundet andre steder end netop i Cornwall, går Tracey Williams’ Facebook-side dog i rette med BBC’s artikel, da det på siden fortælles, at delene også skulle være blevet fundet på kyster i Irland, Wales og Devon på den sydvestlige spids af den britiske hovedø.

Hvor fascinerende det end er, er delene ikke desto mindre til fare for dyreliv, hvor Legoen af plastic særligt udgør en trussel mod fugle.

På trods af at delene fortsat skyller i land 17 år efter, de blev tabt i havet, er Lego-figurerne fuldstændig intakte.

I Tyskland anvendes systemet Touch & Travel, der gør det muligt at bruge en mobiltelefon som et slags rejsekort. En lignende løsning vil ikke kunne erstatte det danske Rejsekort, men vil eventuelt kunne anvendes som supplement. Sådan lyder en vurdering fra Rejsekort A/S, som Transportminister Magnus Heunicke (S) har sendt videre til Folketingets Transportudvalg.

Efter ønske fra Enhedslistens trafikordfører Henning Hyllested havde udvalget bedt transportministeren kommentere på en artikel i Ingeniøren fra 25. april 2014 om Touch & Travel, samt i øvrigt gøre rede for Rejsekort A/S’ udvikling af NFC-teknologien. NFC er en trådløs standard, som stadig flere mobiltelefoner understøtter, og som kan bruges til at udveksle informationer over helt korte afstande.

Artiklen fra Ingeniøren om det tyske Touch & Travel-system har også har været bragt her på Version2.

Touch & Travel går kort fortalt ud på, at en app installeres på en telefon. Når brugeren har registreret sig, er det muligt at checke ind og ud med telefonen. Stedbestemmelsen for check in og check ud kan blandt andet ske via GPS eller den trådløse kommunikationsstandard NFC, som stadig flere telefoner understøtter.

»Det er Rejsekort A/S, der driver og udvikler rejsekortet, mens trafikvirksomhederne bag kortet beslutter, hvordan kunderne skal bruge kortet. Dermed beslutter trafikvirksomhederne og Rejsekort A/S den konkrete udvikling og prioritering af kortet,« står der i svaret fra Magnus Heunicke, som er dateret 10. juni 2014.

Ministeren oplyser endvidere, at han har forelagt artiklen fra Ingeniøren for Rejsekort A/S, og i den forbindelse henviser Magnus Heunicke til bilag 1.

Bilaget er et notat med Rejsekort A/S som afsender. Notatet peger både på fordele og ulemper ved det tyske Touch & Travel.

»Det kan ses som en fordel ved dette koncept at kunden kan bruge alle gængse typer Smartphones, men det er en ulempe at kunderne aktivt skal betjene telefonen både ved start og slut af rejsen,« fremgår det af notatet.

Desuden hæfter Rejsekort A/S sig ved udbredelsen af Touch & Travel i Tyskland, hvor der ifølge notatet er kommet 50.000 registrerede kunder siden start af fuldskala udrulning i 2011. Af disse brugere antages ca. halvdelen for at være passive. I den forbindelse har Rejsekort A/S fundet et artikeludsnit frem fra det tyske Handelsblatt d. 2/5/2014. I udsnittet er chef i Deutsche Bahn Birgit Bohle citeret i en del af det.

“Det er ikke alle forsøg i den digitale verden, der ender med succes. Projektet Touch and Travel, påbegyndt for seks år siden, er mere eller mindre floppet. Kun 50.000 kunder benytter sig af denne mulighed til at købe billetter til nær- og fjerntrafikken ved hjælp af smartphone.

Bohle erkender, at »kundernes modtagelse endnu ikke er, som vi havde forventet den.«

Desuden virker kombinationen af nær- og fjerntrafikbillet ikke overalt, fordi det er ikke alle lokale trafikvirksomheder, der samarbejder,” slutter artikeludsnittet fra Handelsblatt.

Her er det værd at bemærke, at størstedelen af udsnittet, som Rejsekort A/S har valgt at medtage i notatet til Transportministeriet, ikke er et citat fra Birgit Bohle, men tilsyneladende stammer fra den journalist, der har skrevet artiklen i Handelsblatt.

I notatet beskriver Rejsekort A/S desuden Touch & Travel som en mellemting mellem en ren app-løsning og så det nuværende rejsekort. Touch & Travel vil dog ikke vil kunne erstatte Rejsekortet, lyder vurderingen:

»Konceptet ”Touch and Travel” kan måske være en mulig kandidat som supplement til rejsekort, men det vil kræve en nøjere gennemgang af de tekniske muligheder og især ift. de sikkerhedsmæssige aspekter og mulighed for snyd, samt om brugervenligheden er tilstrækkelig, set i lyset af den begrænsede udbredelse i Tyskland,« står der i notatet, som slutter med:

»I øvrigt satser de lokale og regionale trafikselskaber i Tyskland især på løsninger tilsvarende rejsekort, baseret på standarden ”E-ticket, Deutschland”, der er udviklet i regi af de tyske trafikselskabers organisation VDV.«

DB: Antallet af brugere stiger

Version2 har bedt Deutsche Bahn forholde sig til Touch & Travels udbredelse eller mangel på samme på det tyske marked jf. notatet fra Rejsekort A/S til Transportministeriet.

»Vi betragter ikke Touch & Travel som en fiasko. Med Touch & Travel tilbyder vi en pålidelig, state-of-the-art og bekvemmelig løsning til mobil billettering. Antallet af brugere stiger støt. Vi har på nuværende tidspunkt 80.000. Touch & Travel kan anvendes til Deutsche Bahns langdistance-services i Tyskland og også ved udvalgte udlandsforbindelser. Adskillige regionale transportselskaber accepterer allerede Touch & Travel. Vi arbejder på at udvide antallet af samarbejdspartnere i regionerne for yderligere at forbedre tjenesten,« oplyser talsmand for persontrafik hos Deutsche Bahn Heiner Spannuth i en mail til Version2.