Daily Archives: July 23, 2014

Senere onsdag fremlægger Europa-Kommissionen sit forslag om at gennemføre energieffektiviseringer, skriver flere internationale medier. Målet er at gøre EU 30 procent mere energieffektiv i 2030, et mål der udgør et tredje ben i EU’s energipolitik, der i forvejen tæller mål for vedvarende energi og CO2-reduktioner.

Målet for energibesparelser kommer som noget af det sidste fra den nuværende Kommission, inden den skal udskiftes til oktober. Effektiviseringerne har tilsyneladende ikke været blandt de højest prioriterede energimål hos Kommissionen, men spørgsmålet om energibesparelser har fået fornyet opmærksomhed oven på krisen i Ukraine, hvor fortalere for ambitiøse sparemål advokerer for, at EU-landene kan gøre sig mindre afhængige af russisk gas med indførslen af ambitiøse sparemål.

Også derfor bliver målet om 30 procent kaldt for uambitiøst af grønne aktører.

Forlydenderne fra gangene i Bruxelles lød tilbage i januar på, at Kommissionen ville fremsætte mål om 27 procent, og det tal er trods alt blevet øget til 30 procent.

Ifølge BBC ville energieffektiviseringerne på 27 procent kunne reducere importen af russisk gas med estimeret 16 procent, mens reduktionen ville kunne mere end fordobles, hvis målet blev hævet til 35 procent.

SF’s europaparlamentariker Margrete Auken, der er medlem af miljøudvalget, tøver heller ikke med at kalde den foreslåede målsætning for uambitøs.

»Det kunne være så godt, men det er faktisk skidt, at Barroso-Kommissionen endnu en gang bekender kulsort kulør. Ambitionen i det udspil, der nu er på bordet, er markant ringere, end hvad vi hidtil har set på energi- og klimaområdet. Det er et i enhver henseende uansvarligt tilbageskridt,« lyder det fra parlamentarikeren i en pressemeddelelse med henvisning til, at ambitionerne tidligere er set større end en besparelse på mindre end én procent årligt.

Hun peger samtidig på, at Kommissionen tidligere arbejdede ud fra et forslag på 35 procents besparelser, et mål som Kommissionen ifølge BBC senere har droppet, da man har frygtet, at det ville få en negativ effekt på EU’s handelssystem med CO2-kvoter, Emmssions Trading Scheme (ETS).

ETS-systemet skal sikre, at det er forbundet med omkostninger at udlede CO2, så udslippene reduceres. Men den paradoksale bekymring fra Kommissionens side går efter sigende på, at en for høj energieffektivisering vil hjælpe medlemsstaterne for godt på vej mod at nå deres bindende mål om at reducere udslip, hvilket kan føre til, at incitamentet til at handle med CO2-kvoter forsvinder. Dermed kan ETS-systemet risikere at kollapse, skriver BBC.

Kommissionen får også i den forbindelse hårde ord med på vejen af talspersonen Brook Riley fra den Bruxelles-baserede miljøorganisation Friends of the Earth.

»Det er en meget mærkelig debat,« siger talspersonen til BBC om situationen.

»De taler faktisk om at brænde mere kul af, hvis emissionerne falder hurtigere end forventet på grund af energibesparelser og vedvarende energi, udelukkende for at beskytte prisen på kul. Det er vanvid!« siger Brook Riley.

Microsoft står over for et større kursskifte i det næste års tid, og det kommer til at påvirke opdelingen af Windows-platformen. Det bekræftede administrerende direktør Satya Nadella i forbindelse med offentliggørelsen af Microsofts seneste regnskab.

I Satya Nadellas udtalelse blev den nye kurs for Windows blot nævnt i én enkelt sætning, men der var tale om en udmelding, som nok har været forventet.

»Vi vil strømline den næste udgave af Windows fra tre styresystemer til ét samlet styresystem til alle skærmstørrelser,« sagde Satya Nadella.

Microsoft har i dag fordelt Windows ud på Windows Phone til smartphones og Windows 8.1 til tablets, bærbare og stationære pc’er. De to styresystemer vil efter al sandsynlighed blive slået sammen.

Det tredje styresystem kunne være Xbox-platformen, som bygger på Windows, men er sit eget styresystem. Det ville i givet fald betyde, at Xbox ville være Microsofts platform til de store skærme i hjemmet.

En anden mulighed er Windows RT, som Microsoft udviklede for at give mulighed for at køre på ARM-processorer til tablets, ligesom Android-tablets og Apples iPad gør det. Fremtiden for Windows RT har været lidt usikker, og det er muligt, at Windows RT bliver udfaset som selvstændigt styresystem.

Microsoft annoncerede tidligere i år, at det bliver muligt at køre alle nye Windows-applikationer på alle Windows-platforme, eller i hvert fald at bruge den samme kode til at lave udgaver af applikationer til alle platformene. Den ambition vil blive lettere at indfri, hvis alle Microsofts platforme bygger på den samme Windows-kerne og API’er.

En vragdel fra det forulykkede malaysiske fly Boeing-777 bærer ifølge The New York Times spor af, at flyet har været i nærkontakt med et missil, der har forårsaget nedstyrtningen.

Avisen skriver, at vragdelens ydre viser, at den er blevet gennemhullet af små sprængstykker, ligesom der er fundet bobler i malingen, hvilket indikerer, at flyet blev skudt ned.

Ifølge avisen vidner mærkerne om, at destruktionen af flyet skulle være forårsaget af et supersonisk missil, som ikke har ramt flyet direkte, men som i stedet har befundet sig i luften helt tæt på flyet, da det er eksploderet.

Skaderne på vragdelen skal angiveligt være sammenlignelig med fragmenter på det selv samme type sprænghoved, man finder på SA-11-missilet, også kaldet Buk-missilet på russisk, som netop menes at være blevet brugt til at skyde flyet ned med.

To reportere fra The New York Times har været på nedstyrtningsstedet i det østlige Ukraine, hvor de har taget billeder af vragdelene. Dem har de vist til Reed Foster fra analyseinstituttet IHS Jane’s, der beskæftiger sig med forsvar og sikkerhed. Han hæfter sig ved konturerne rundt om perforeringerne og den synlige bobledannelse ved nogle af hullerne.

»De fleste af de små huller ser ud til at være kommet fra et højhastighedsprojektil i modsætning til skæringer eller revner, der ville være kommet ved en kraftig adskillelse af panelet fra flyskroget,« konstaterer han.

Reed Foster vurderer, at vragdelen ville være længere, tyndere og skrå, hvis nedstyrtningen var sket ved en motoreksplosion.

Analysen hænger samtidig sammen med, at det mistænkte missilsystem er designet til ikke at ramme fly direkte, men netop identificere det luftfartøj, der skal skydes ned, flyve op og lægge sig under det, for derefter at eksplodere og udskyde sprængstykker.

Det er ikke officielt bekræftet, hvad der fik MH17 til at styrte ned.

Isen på Antarktis vokser måske slet ikke så hurtigt, som vi har troet.

I modsætning til isen på Arktis, der smelter under stor mediebevågenhed, har havisen på Antarktis indtaget stadig større områder de seneste år – klodens opvarmning til trods.

Den udvikling står formentlig stadig ved magt, men en klimaforsker har fundet en uregelmæssighed i behandlingen af data fra observationer fra Antarktis, der indikerer, at man hidtil har estimeret isen til at brede sig hurtigere, end den i virkeligheden gør.

Det står at læse i A spurious jump in the satellite record: has Antarctic sea ice expansion been overestimated? på The Cryosphere, hvor hovedforfatteren, klimaforsker Ian Eisenmann, og hans team gør opmærksom på uregelmæssigheden i dataene og de mulige fejlkilder.

Fejlene træder blandt andet igennem i højt profilerede udgivelser som IPCC’s (Intergovernmental Panel on Climate Change) klimarapport Fourth (2007) (AR4) og Fifth (2013) assessment reports (AR5).

Accelererende is gav anledning til granskning

Efter at have gravet i sagen kom Ian Eisenmann, der er climate dynamicist ved Scripps Institution of Oceanography i San Diego, og hans kolleger frem til, at FN’s to klimarapporter muligvis brugte forskellige versioner af den såkaldte Bootstrap-algoritme.

Algoritmen Bootstrap bruges til at samle og behandle observationerne fra forskellige instrumenter på forskellige satellitter og tilpasse data på tværs af oprindelse.

Kigger man på perioden 1979-2004 i IPCC’s fjerde klimarapport, vokser isen med 5.6 x 103 km2 om året, hvis man bruger den første version af Bootstrap-algoritmen på dataene. Bruger man den anden version af algoritmen, den som bliver anvendt fra 2007 og frem i den næste klimarapport AR5, vokser isen med 14.1 x 103 km2 om året, altså mere end en fordobling i hastigheden af isens udbredelse, skriver Science.

Det var netop denne stigende acceleration i havisens udbredelse, der sprang Ian Eisenmann og hans team i øjnene.

Hidtil har det været almindeligt accepteret i forskningskredse, at den store uoverensstemmelse mellem AR4 og AR5 fremkom, fordi AR5 også rummede data 2007 til 2012.

Overgang muligvis skyld i fejl

Fejlen kan ifølge Ian Eisenmann skyldes et skift i fra en satellit til en anden i december 1991 og den måde måleinstrumenterne blev kalibreret på. Men at finde den oprindelige fejl har ikke været lige til.

»Man skulle måske tro, at det er nemt at få øje på, hvilke data der har et urigtigt hop i december 1991, men der er så mange naturlige variabler i dataene – så meget støj fra en måned til en anden – at det ikke står umiddelbart klart, hvilke data der indeholder uregelmæssigheden. Når vi trækker det ene sæt data fra det andet, kan vi fjerne så meget støj, at den gradvise ændring i december 1991 bliver tydelig,« siger Eisenmann til European Geosciences Union.

Fra satellitter har man siden 1970’erne målt på havisens udbredelse omkring polerne. Når de måler, skelner satellitterne mellem henholdsvis is og vand og kan tage højde for unøjagtigheder som smeltevandspytter på isflagerne, dårligt vejr og andre mulige fejlkilder, der står i vejen for en korrekt aflæsning af havisen udbredelse.

I april 2016 vil den amerikanske non-profit-organisationen Planetary Society sende et 32 kvadratmeter stort solsejl i kredsløb om Jorden.

LightSail skal vise, at solsejl kan være en fornuftig måde at sikre fremdrift for rumfartøjer, så vi en dag kan rejse i rummet ved hjælp af trykket fra solstråler.

Fotonerne fra Solen har en impuls – en bevægelsesmængde – som kan overføres til objekter, så lys faktisk er i stand til at skubbe til genstande. Trykket fra fotonerne er beskedent, men konstant, så med en tilstrækkeligt stor overflade, der helst skal være reflekterende, kan man sikre en målbar, konstant acceleration.

Planetary Society skal skaffe 4,5 millioner dollar (25 millioner danske kroner) til projektet, og langt de fleste af pengene er allerede indsamlet gennem store og små bidrag fra private – ikke mindst et enkelt bidrag på 4,2 millioner dollar fra en anonym sponsor. Nu har LightSail fået plads på en raket, der skal opsendes om to år.

LightSail skal op med en Falcon Heavy-raket fra rumfartsfirmaet SpaceX. Falcon Heavy skal flyve jomfrutur i 2015, og LightSail skal med på den anden opsendelse af raketten, som SpaceX er i fuld gang med at bygge færdig.

På turen skal LightSail være pakket ned, så sejlet kun fylder 10 x 10 x 30 centimeter – som tre CubeSats. I rummet foldes fire ultratynde sejl fremstillet af polyesterfilm af typen Mylar ud i løbet af 2,5 minutter. Solsejlet får et samlet areal på 32 kvadratmeter.

Sejlet er pakket godt sammen

LightSail skal i kredsløb om Jorden så højt oppe, at sonden ikke påvirkes af atmosfæren – noget højere oppe end rumstationen ISS. Rumfartøjet skal sendes op i en cirkulær bane 720 kilometer oppe.

For ni år siden forsøgte Planetary Society også at sende et rumskib drevet af et solsejl ud i rummet. Dengang mislykkedes missionen, fordi den russiske rumraket, der skulle løfte rumfartøjet Cosmos 1 ud i bane om Jorden, aldrig kom ordentlig op.

I stedet blev det Japans rumorganisation Jaxa, der i 2010 først fik demonstreret, at solsejl rent faktisk kan bruges til at accelerere i rummet. Rumsonden Ikaros er udstyret med et 200 kvadratmeter stort solsejl.

Det amerikanske modstykke Nasa har også forsøgte sig med et solsejl i forbindelse med den mere beskedne mission NanoSail-D2, hvor solsejlet kun var ni kvadratmeter.

Nasa-rumfartøjet Sunjammer, hvor solsejlet skal have et areal på mere end 1.200 kvadratmeter, skal efter planen sendes op i 2015, men budgetproblemer hos Nasa har skabt tvivl om missionen.

Alt for mange ansøgninger fra de helt forkerte kandidater. Det er ofte konsekvensen, hvis en virksomhed ikke sætter tid af til den allerførste del af en rekrutteringsfase, og derfor haster en floskelfyldt annoncetekst igennem, som ikke giver en fyldestgørende beskrivelse af jobbet.

Det er frustrerende for virksomheden, som må bruge ekstra ressourcer på at finde den rigtige i bunken– og det er frustrerende for den jobsøgende, der spilder tid på en forkert ansøgning.

Skal dine kompetencer i spil på en ny arbejdsplads?

Lola Bentsen, cand.mag. og freelance HR Business Partner i Selectia, giver her fem tip til at skrive et jobopslag, der øger chancen for et brugbart match i første forsøg.

1 Begynd med en analyse

Gør dig klart, hvilke opgaver stillingen reelt indeholder. Brug tid på at tale med både medarbejderen, der stopper, kollegerne og med chefen. Forsøg også at finde ud af, om der er andre opgaver i virksomheden, der med fordel kan løses af den nye medarbejder, selv om de ikke ligger i stillingen i dag.

2 Stop floskelgeneratoren

Når opgaver og kompetencer skal beskrives i et jobopslag, går de ofte fra noget meget konkret til noget meget abstrakt. Der sker noget med sproget. Floskler og intetsigende udtryk som ’kan holde mange bolde i luften’, ’god til at arbejde selvstændigt og i teams’ popper op. Sluk for floskelgeneratoren og beskriv i stedet de reelle opgaver, som den nye medarbejder skal løse. Det er dumt at lade det stå åbent, hvad det nye job går ud på helt frem til samtalen – og dermed og risikere at indkalde den forkerte kandidat.

3 Beskriv virksomhedskulturen

Noget af det allervigtigste når man ansætter en ny medarbejder, er om vedkommende passer ind i virksomhedskulturen. Kompetencer kan tillæres, men personligheden ændrer man ikke lige på. Sørg derfor altid for at gøre det klart, hvordan kulturen er hos jer. Både generelt og i det enkelte team. Er der f.eks. tale om et team, hvor man smider alt, hvis en kollega ikke kan nå en deadline? Eller sidder man alene med sine opgaver uden mulighed for sparring?

4 Overvej kanalerne

Overvej også, hvordan I vil annoncere. I kan altid slå stillingen op på de gængse jobportaler, men ofte kan det betale sig at sende den ud via faglige fora for at ramme de kandidater, der ikke aktivt søger job.

5 Søg hjælp

Hvis du ikke er vant til at skrive jobopslag, så søg hjælp hos én, der er. Selv om du ved, hvad jobbet kræver fagligt og kender virksomhedskulturen, er det en god idé at få andre øjne til at vurdere, om teksten giver mening for udenforstående – og lyst til at søge jobbet ikke mindst. Hvis teksten er kludret formuleret og skæmmet af sproglige svipsere, kan det nemlig risikere at skræmme kvalificerede ansøgere bort.

Længe har det været kendt, at den globale kødproduktions udslip af drivhusgasser er en væsentlig bidragyder til klimaændringer, men nu viser ny forskning fra Carnegie Institution of Science i Washington og universitetet i italienske Siena, at udslip fra særligt besætninger af okser og malkekvæg er langt mere omfattende end hidtil antaget.

Mens kuldioxid fra eksempelvis transporten er den drivhusgas, der løber med en stor del af opmærksomheden, når der tales og skal rettes op på klimaforandringer, er kvæg storsynder i udledning af de kraftigere drivhusgasser methan og lattergas.

Forskerne, der står bag den nye omfattende forskning af kvæg i hele 237 lande, har kortlagt, at udslippene har været i voldsom vækst i perioden 1961 til 2010, hvor den totale udledning fra kvæg er steget med 51 procent.

Forskerne har fundet ud af, at det særligt er kvæg i udviklingslande, som er årsagen til stigningen i udledningen.

Mens udslippene fra kvæg i ilande toppede helt tilbage i 1970’erne og siden er faldet med 23 procent, har udslippene været i voldsom vækst i verdens ulande med en stigning på hele 117 procent siden 1961. Og det fortsætter det formentlig. Ifølge Carnegie er der forskere, der forventer, at efterspørgslen efter kød, mejeriprodukter og æg i verdens udviklingslande vil være fordoblet i 2050.

»Den udviklede verden bliver bedre til at reducere sine drivhusgasudslip fremkaldt af hvert enkelt dyr, men denne forbedring kan ikke følge med den stigende efterspørgsel efter kød,« siger en af forskerne, Dario Caro, ifølge pressemateriale fra Carnegie Institution of Science.

Spis svin i stedet for okse

Methan og lattergas udgør samlet ni procent af verdens drivhusgasudslip, mens oksekød og malkekvæg står bag 74 procent af verdens drivhusgasudslip fra verdens totale husdyrbestand. Kødproduktionen er den allerstørste synder.

Ofte lyder rådet, at verdens drivhusudslip kan reduceres ved at spise mindre kød eller helt vegetarisk. Den nye forskning viser, at det vil hjælpe gevaldigt på klimaet, hvis flere blot valgte kød fra andre dyr end køer. De udsender, ligesom de mindre udbredte får og geder, relativt større mængder af methan og lattergas end f.eks. grise og fjerkræ.

»Den velsmagende hamburger er den sande skurk. Det ville måske være bedre for miljøet, hvis vi alle blev vegetarer, men en stor forbedring kunne også komme ved at spise svin eller kylling i stedet for oksekød,« siger en anden af hovedforskerne bag resultaterne, Ken Caldeira.

Forskerne har dog et forsigtigt håb om, at stigningstakten kan bremses en anelse. Den økonomisk vækst i ulandene baner vej for mere bæredygtige produktionsmetoder i landbruget, lyder det af forskningens resumé.

Det giver ingen mening at kun at se på udgiftssiden, uden også at se på, hvad der samtidig er sparet. Sådan et regnskab holder ikke og nærmer sig spekulation, lyder kritikken fra en af landets førende resistenseksperter, professor og overlæge ved Odense Universitetshospital Hans Jørn Kolmos.

Kritikken kommer, efter at fødevareminister Dan Jørgensen (S) har brugt norske beregninger af, hvad deres indsats for at fjerne svine-MRSA vil koste, som argument for, at det vil blive for dyrt for Danmark at følge det norske eksempel.

De norske beregninger af prisen for sanering af landets MRSA-inficerede svinebesætninger stammer nemlig fra en samfundsøkonomisk analyse, som samtidig viser, at udgifterne bliver opvejet af besparelser for sundhedsvæsenet, tabt arbejdsfortjeneste og dødsfald.

»Vi har lavet analysen for at få det bedste beslutningsgrundlag for, hvordan det bedst kan betale sig at håndtere MRSA-smitten. På baggrund af den, har vi valgt at fortsætte den hurtige og omfattende indsats, som vi for nylig igangsatte, fordi det også i en ti-års fremskrivning giver bedst samfundsøkonomisk mening,« siger sektionschef hos norske Mattilsynet Siri Margrethe Løtvedt til Ingeniøren.

Overlæge Hans Jørn Kolmos undrer sig over, hvordan den danske fødevarestyrelse kan overse den konklusion i analysen, hvorfra de ellers har hentet tallene til at estimere udgifterne for en lignende indsats i Danmark.

»De kan altså godt finde ud af at se udgifterne men ikke på, hvad der samtidig kan spares. Det kan kun være, fordi de på den måde får regnskabet til at gå op med det, som de i forvejen er besluttet på: Der skal ikke sættes ind mod MRSA i de danske stalde,« siger Hans Jørn Kolmos.

Fødevareministeren har gentagne gange brugt prisen på sanering af de danske stalde til 3,5 milliarder kroner som argument for, at det ikke kan betale sig at gøre noget ved svine-MRSA ude hos producenterne.

Hos Fødevarestyrelsen, som har leveret prisberegningen fra den norske analyse til Dan Jørgensen, er forklaringen på, at modregningen af de samfundsøkonomiske fordele ikke er blevet nævnt, at sparede sundhedsudgifter er Sundhedsstyrelsens ansvar – ikke Fødevarestyrelsens.

»Det hører under Sundhedsstyrelsen. Jeg kan ikke udtale mig om, om de norske tal for sundhedsomkostninger kan overføres til danske forhold,« siger veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen Per Henriksen.

Et andet argument, som Dan Jørgensen gennem Fødevarestyrelsen har brugt fra den norske analyse, er forventningen om, at selvom de inficerede farme bliver saneret, vil en vis andel blive smittet med bakterien igen.

Fremskrivningen i et ti-årsperspektiv er dog ifølge den norske analyse en reduktion af inficerede farme til omkring 10 procent. Det er en forbedring, erkender Per Henriksen, hvis det ses i lyset af, at den seneste MRSA-test på de danske slagterier fandt bakterien hos 77 procent af svinene.

»Men det norske estimat kan ikke bare overføres i denne forbindelse, fordi vi ved ikke, hvilken betydning det har for smittespredningen, at de danske svinebesætninger er større og ligger tættere end de norske,« siger Fødevarestyrelsens veterinærdirektør.

Samlet set afviser han, at den norske analyse kan bruges som beslutningsgrundlag for at sætte de samme tiltag i gang som i Norge.

»Dertil har vi for lidt viden om betydningen af de anderledes forhold i Danmark. Men jeg forventer, at vi sætter gang i en tilsvarende samfundsøkonomisk analyse i løbet af efteråret, når vi har resultatet fra de 200 svinebesætninger, som vi nu screener for MRSA,« siger Per Henriksen.

»Du skal være enormt optimistisk.«

Sådan beskriver stifter Toke Kruse fra Billy’s Billing drivkraften bag dét at tage springet og satse alt på sin egen idé som selvstændig it-iværksætter. Han er lige nu i Danmark til lanceringen af den nye version af selskabets regnskabsprogram, som opstod, fordi han selv ikke havde lyst til at bruge tid på bogføring af fakturaer.

»Jeg havde startet virksomheder i mange år, og min far sagde altid: ’få styr på økonomien’. Jeg var mere optaget af at sælge og udvikle mit produkt, så efter syv år stod jeg med dårlig økonomi, og det var tæt på at gå galt,« fortæller Toke Kruse.

Han besluttede sig derfor for at prøve de forskellige løsninger til bogholderi online, men løb sur i, at de var designet til bogholdere og ikke til selvstændige.

Derfor gik han sammen med kammeraten Sebastian Seilund i gang med at udvikle et system, som i første omgang skulle håndtere fakturaer, for det var dem, der var sværest at holde styr på.

»Vi begyndte at udvikle på det, men kunne se, at der manglede den anden del af det, så da vi gik i beta, havde vi faktisk et fuldt regnskabsprogram,« fortæller Toke Kruse.

Den danske version blev afsættet til at prøve kræfter med et endnu større projekt, nemlig at tage springet og lancere en version af programmet i USA.

Hotel til fire dage

»Vi sagde vores lejligheder op og solgte alle vores ting, og søgte vi om visum. Det kunne jo ikke være så svært at få visum til USA. Det tog tre måneder,« fortæller Toke Kruse.

I mellemtiden måtte de bo på kontoret i København, mens de ventede på svar fra de amerikanske immigrationsmyndigheder.

»Det var ikke givet, at vi fik visum. Mange søger og bliver afvist, så det har stor værdi for os, at vi blev en del af en lille, lukket klub,« siger Toke Kruse.

Da visummet langt om længe var i hus, tog de to iværksættere flyet til San Francisco, hvor de havde booket hotel til blot fire dage. Så det skulle gå stærkt med at finde et sted at bo.

»Vi kendte ikke et øje. Vi sad i vores lejlighed og kodede løs i tre måneder. Efter fire måneder ansatte vi så vores første amerikaner,« fortæller Toke Kruse.

Oprindeligt var planen, at det danske regnskabsprogram, som Billy’s Billing havde haft en vis succes med, blot skulle laves i en amerikansk version.

»Men den danske version var mere en prototype, så vi besluttede os for at lave hele frontend om. Det tog så halvandet år. I sidste uge havde vi prelaunch af US-udgaven,« siger Toke Kruse.

Ikke værre end man kan købe en flybillet hjem

I to år har de to stiftere Toke Kruse og Sebastian Seilund ikke fået løn. I stedet har virksomheden været selvfinansierende, hvor indtægterne er blevet investeret i virksomheden. Til gengæld har de nu muligheden for at prøve at slå igennem på det store amerikanske marked, og det er risikoen værd, mener Toke Kruse.

»Dét, man kan tabe, er hele drømmen. Men det er ikke værre, end du kan købe en flybillet hjem,« siger han og påpeger, at ingen af de to stiftere har børn eller familie, og de derfor har kunnet tilpasse både personligt forbrug og arbejdstid til det, der kræves for at starte en virksomhed.

»Man skal have en vilje og en tro på, at det kan lykkes. Man skal også have høj selvstændighed og brænde for at være sin egen chef. Det er vigtigt, at man ikke starter, fordi man vil være mangemillionær, men mere fordi man vil tjene penge ud fra sin egen arbejdsindsats,« forklarer Toke Kruse.

Han anerkender også, at der skal lægges mange timer i at starte en virksomhed, så det kræver forståelse fra venner og familie. Og så kræver det en særlig livsanskuelse.

»Jeg tror ikke, man kan uddanne sig til at blive iværksætter. Det er noget, der kræver et helt specifikt mindset,« siger Toke Kruse.

I dag står Billy’s Billing med en afdeling i San Francisco og én i København. Det indebærer Skype-samtaler over ni tidszoner og en del fleksibilitet fra medarbejdere, som enten skal tidligt op eller gå sent i seng for at kommunikere sammen.

Selvom der er stort potentiale i det amerikanske marked og på længere sigt også andre lande takket være en engelsksproget version, så er det også en satsning, som der ikke er nogen garanti for vil lykkes.

»I USA er der ingen, der kender os. Vi skal starte fuldstændigt forfra og se, om vi kan få held med det igen,« siger Toke Kruse.

Vores læser Allan Larsen spørger:

Vores nyanskaffede induktionskomfur er hurtigt og effektivt, men den tilsvarende nyanskaffede kedel – naturligvis af den rigtige slags til induktion – hopper rundt på pladen samtidig med, at det buldrer og sprutter fra den. Det er faktisk tilfældet, at kedlen ikke står stille på pladen under opvarmning ved næsthøjeste trin ud af i alt ti. Hoppene aftager i højden ved hvert lavere trin og ophører naturligvis, når vandet går af kog.
Hvad skyldes denne meget urolige adfærd for en i øvrigt død genstand tilsat noget vand?

Har du et bud, så skriv i kommentarfeltet herunder: