Daily Archives: July 24, 2014

Sådan ser du DR Live (og meget mere) på Chromecast

Posted in computer.

Chefen lader vreden gå ud over de svageste

Når chefen skal have afløb for sin vrede, går det oftest ud over den medarbejder, der med størst sandsynlighed ikke svarer igen, og som samtidig ikke får opbakning fra sine kolleger.

Det viser et studie foretaget af ph.d. i social- og organisationspsykologi Pedro Neves fra Nova School of Business and Economics i Lissabon, der er offentliggjort i det engelske tidsskrift Journal of Occupational and Organizational Psychology. Studiet er foretaget på baggrund af 193 relationer mellem ledere og ansatte inden for forskellige sektorer.

Se her, hvis du vil tjekke de seneste jobtilbud for ingeniører.

Pedro Neves fandt, at ledere under pres ikke blev mere aggressive over for deres medarbejdere generelt, men derimod mere tilbøjelige til udelukkende at lade frustrationerne gå ud over den svageste i organisationen.

De svageste medarbejdere reagerede ikke direkte på de verbale overfusninger, men lod det i stedet gå ud over deres jobpræstation og relationer til kollegerne.

Psykolog og Ph.d. i organisationspsykologi Liane Davey skriver i et blogindlæg på Harvard Business Review, at hun kan nikke genkendende til problematikken. Hun giver gode råd til, hvordan du enten som lederen, ofret eller vidne kan være med til at gøre en ende på verbale overgreb.

Leder, kig dig selv i spejlet

Er du som leder faldet ind i et mønster, hvor en medarbejder er trådt så meget ind i offerrollen, at det er blevet selvopfyldende profeti, bør du undersøge, hvor din vrede kommer fra.

Blot at gøre dig selv opmærksom på kilden til dine frustrationer, der ofte intet har med medarbejderen at gøre, kan langt hen ad vejen hjælpe til at stoppe det destruktive mønster, skriver hun.

Dernæst bør du være opmærksom på, om du behandler den svage medarbejder med mindre respekt end andre ansatte ved for eksempel ikke at have øjenkontakt med vedkommende. Det kan føre til mindre respekt fra kollegerne og dermed holde den onde cirkel kørende.

Er du offer for urimelige mængder vrede fra din chef, så lyder rådet simpelt, at du skal blive bedre til at svare igen. Offermentalitet inviterer til flere øretæver, og du kan have gavn af at indse, at chefens frustrationer ofte skyldes andre omstændigheder og ikke har noget med dig som person at gøre.

Er du vidne til, at en af dine kolleger bliver udsat for verbale overgreb, bør du gribe ind. Som Pedro Neves viste med sit studie, var medarbejdere uden kollegial opbakning de mest udsatte, og det kan du være med til at lave om på.

En lille opbakkende bemærkning under mødet, hvor chefen bliver ved med at afbryde offeret, kan være det skub, der giver vedkommende den smule selvtillid, der skal til, for at vedkommende forsvarer sig selv, skriver Liane Davey.

Posted in computer.

Politiker: Ministeren vildleder om svinebakterier

Fødevareministeriet med minister Dan Jørgensen (S) i spidsen vildleder om mulighederne for at bekæmpe de resistente MRSA-bakterier fra danske svin.

Det mener Enhedslistens fødevareordfører Per Clausen, der kalder det manipulation, at ministeren kun vælger at udbrede en høj pris på 3,5 milliarder kroner for en indsats som Norge. Samtidig udelader han at oplyse om de økonomiske fordele ved indsatsen.

Læs også: Minister ignorerer gevinsterne ved at fjerne MRSA fra staldene

»Desværre er det et udtryk for en helt bevidst linje, som Fødevareministeriet har lagt, som går på hele tiden at forsøge at gøre de løsninger, der bliver foreslået, meget dyrere, uklare og usikre og på den anden side forsøge at tale problemet ned,« siger Per Clausen.

Udtalelsen falder, efter at Ingeniøren har afdækket, at den samfundsøkonomiske analyse, som norske myndigheder har om deres plan for at bekæmpe MRSA, modregner de udgifter, som samfundet sparer ved at stoppe smitten. Derfor får det norske regnestykke i nul.

Fødevareministeriet brugte dog kun udgifterne fra analysen som begrundelse for, at en indsats magen til den norske vil være for dyr for den danske statskasse. Samtidig angav Dan Jørgensen, at der ud fra den norske analyse også ville ske en reinficering af de svinebesætninger, som man brugte de mange penge på at rense for bakterien.

Læs også: Minister: Det koster 3,5 milliarder at fjerne MRSA fra de danske stalde

Efterfølgende vedkender Fødevarestyrelsen dog, at der vil være tale om at nedbringe smitten, hvis den norske handlingsplan lykkes. Nordmændene regner med at kunne begrænse MRSA til ti procent af staldene. 77 procent af svinene på de danske slagterier var bærere af bakterien ifølge den seneste undersøgelse.

»Det lugter langt væk af, at hele den her problematik vil man bare helst have gravet langt ned,« siger Per Clausen.

Han undrer sig især over, at ministeriet bliver ved at undskylde manglende handling med for lidt viden om problemet.

Læs også: Norge går langt mere drastisk til værks end Danmark i kamp mod svine-MRSA

»Ministeriets håndtering af den er her sag er helt utrolig. Man har i årevis sagt, at man ikke vidste, hvad man skulle gøre, fordi man ikke ved nok om det, og samtidig har man år efter år ikke gjort noget for at skaffe den viden, der skal til,« siger han.

I sidste måned var både sundheds- og forebyggelsesminister Nick Hækkerup (S) og fødevareminister Dan Jørgensen kaldt i åbent samråd for at redegøre for deres indsats for at standse spredningen af svinebakterien.

Læs også: Efter samråd om svinebakterier: Vi fik slet ikke svar på alle spørgsmål

Men der var ikke afsat tilstrækkeligt tid til, at politikerne kunne få svar på deres spørgsmål. Derfor ser Per Clausen, som også er næstformand i fødevareudvalget, frem til det nye samråd, som skal erstatte det forrige og foregå den 27. august.

»Så håber jeg på politisk forståelse for, at vi står med en helt uholdbar situation, der er ude af kontrol. Man ved ikke, hvordan smitten spredes, og man har mere travlt med at forklare, hvad der ikke kan lade sig gøre, end hvad der kan,« siger han.

Læs også: Forskere: Ministerens tøven gør flere danskere syge af svinebakterie

Posted in computer.

Se billederne: ‘Mars-boere’ afslutter fire måneders isolation på Hawaii

I dag slutter 120 dages simuleret Mars-ophold for seks frivillige ‘astronauter’. En kuppel placeret i et øde område 2,5 kilometer oppe på vulkanen Mauna Loa på Big Island i Hawaii har været deres hjem. Hawaii Space Exploration Analog and Simulation er finansieret af Nasa. Formålet var at undersøge, hvordan den langvarige isolationen påvirker mennesker socialt og psykisk. I næste omgang skal et nyt hold forsøgspersoner blive på Hawaii-Mars i otte måneder.

Posted in computer.

Nu bliver der givet nye tilladelser til at lede efter mineraler på havets bund

Der er rift om havbunden i disse dage, hvor der udstedes nye tilladelser til at eftersøge sjældne mineraler, skriver BBC.

FN’s International Seabed Authority (ISA) har nu i alt udstedt tilladelser til mere end 1,2 millioner kvadratkilometer fordelt på 26 forskellige licenser. Blot en enkelt af de senest udstedte licenser giver et britisk datterselskab af den amerikanske flyfabrikant Lockheed Martin lov til undersøge et område af havbunden, der er større end Storbritannien.

Blandt de andre modtagere af licenser tælles private og statsejede firmaer fra blandt andet Indien, Rusland, Tyskland, Brasilien og Singapore.

Læs også: Grønlands regering i strid med australiere om mine til sjældne jordartsmetaller

Muligheden for udvinding af havbundens mineralforekomster har været undersøgt siden 1960’erne, men først nu gør en kombination af moden teknologi og tilstrækkelig høje råvarepriser minedrift på den dybeste del af havets bund økonomisk rentabel.

Af samme har FN i internationalt regi oprettet ISA, der varetager rettighederne til havbunden med det sigte, at de skal komme alle til gode på globalt plan. Det betyder eksempelvis, at lande uden kystlinje og udviklingslande vil blive tiltænkt en del af indtægterne fra minedriften, men dette og diverse miljøhensyn, der skal føres til protokol, er stadig under udarbejdelse.

Overgangen til at begynde at faktisk udvinde mineraler synes dog ikke lang væk, siger ISA’s Michael Lodge til BBC:

»Der er helt klart stigende interesse. De fleste af de seneste licensmodtagere er kommercielle foretagender, så de ser frem til at udvinde mineraler inden for nær fremtid.«

Det er minedrift eller miljø

Miljøeksperter har allerede påpeget farerne ved mineraludvinding i de afsides beliggende områder, herunder Jon Copley, der er marinebiolog ved University of Southampton og følger udviklingen i dybhavsminedrift tæt. Han bruger havbundens højderygge til at beskrive miljøfaren ved dybhavsminedrift:

»Højderygge er en af tre dybhavsmiljøer, hvor der er mineralforekomster der tiltrækker sig opmærksomhed, i dette tilfælde for metalmalm, der er udformet som dybhavsåbninger langs højderyggen. Men de åbninger er samtidig hjemsted for kolonier af nogle arter, som ikke findes i andre dybhavsmiljøer, hvilket gør arterne meget modtagelige over for miljømæssige påvirkninger ved minedrift,« siger han til BBC.

Posted in computer.

Gensplejsede dræber-hanmyg slår afkommet ihjel, men sygdomme forbliver

For nogle år siden begyndte Brasilien at eksperimentere med genmodificerede dræbermyg i kampen mod denguefeber. Dræbermyggene er alle hanner, der sørger for, at afkommet dør på pubbestadiet, når de har parret sig med hunnerne.

Læs også: Nu flyver de gensplejsede dræbermyg ud

Planen har set ud til at virke, for antallet af myg er i områderne, hvor de genmodificerede myg blev udsat, er reduceret drastisk. Desværre er antallet af personer med denguefeber er ikke faldet. Det skriver New Scientist.

Succes måles på myg og ikke dengue-tilfælde

Margareth Capurro fra universitetet i São Paulo har studeret effekten af prøveudsættelserne i Jacobina sidste år, og hun regner med at offentliggøre sin forskning senere denne måned. Hun fortæller dog, at hendes data viser, at antallet af myggeæg er faldet med 92 procent i området, men altså også, at det ikke har medført et fald i antallet af personer med den frygtede tropesygdom.

Hun siger samtidig selv, at det overraskende resultat kan være fremkommet, fordi hendes undersøgelse har været for lille. Kun efter en epidemiologisk undersøgelse næste år kan man være sikker på, om de genmodificerede myg virker efter hensigten. Men virksomheden bag myggene opfatter eksperimentet med de genmodificerede myg som en succes.

»I hver test har vi demonstreret fremragende kontrol over denguemyggen i bymiljøet,« siger Hadyn Parry fra Oxitec, som lige nu kun måler succes i antallet af myg.

En succes, der har fået virksomheden til at bygge en fabrik i Brasilien, som åbner i næste, og som skal opfostre millioner af de transgene myg.

Dræbermyg skal sælges kommercielt

Planen er, at de skal kontrollere den frygtede denguefeber, som hvert år rammer mellem 50 og 100 millioner mennesker, hvoraf omkring 22.000 dør. Der er hverken nogen vaccine eller forebyggende medicin, så alt, hvad man kan gøre, er at sprøjte store mængder insektgift for at dræbe de sygdomsbærende myg.

Det er her, det var meningen at dræbermyggene skulle hjælpe, men det vides endnu ikke, om de rent faktisk har nogen effekt på denguefeber, og samtidig begynder Oxicon at sælge dræbermyggene kommercielt.

Agronom Leonardo Melgarejo, som arbejder for Brasiliens Ministerium for landbrugsudvikling, og økonom Antonio Inacio Andrioli fra Regional Northwest University i Rio Grande do Sul i Brasilien mener, at man først bør godkende det kommercielle salg, når effekten af de genmodificerede myg er undersøgt epidemiologisk.

Posted in computer.

Madlavning: Endnu et stof mistænkt for at give kræft

Mange madvarer – blandt andet brød og kød – bliver brunt, når det bliver varmet op. I samme proces udvikler der en masse smags- og duftnuancer. Procesessen kaldes Maillard-reaktionen efter den franske kemiker Louis-Camille Maillard, som for mere end 100 år siden beskrev den.

Bruningsprocessen er en god hjælp, når man laver mad – det giver kokken en idé om, hvor meget kødet eller brødet har fået. Men desværre viser det sig, at processen er ophav til flere kræftfremkaldende stoffer. Det skriver forskning.no.

Læs også: DTU-anbefaling: Danskerne bør sænke indtaget af akrylamid med to tredjedele

Et af de mest berygtede stoffer, som dannes under maillard-reaktionen er akrylamid, som er kræftfremkaldende i store mængder, og som dannes, når stivelsesholdige produkter bliver varmet op. Nogle af de højeste forekomster findes i kartoffelchips.

Camilla Svendsen, forsker ved Folkehelseinstituttet har nu påvist, at også Maillard-stoffet glyoxal bør undersøges nærmere. Hun har nemlig gennemført et forsøg, hvor tilsætning af glyoxal i drikkevandet førte til, at kræftsvulster voksede hurtigere hos mus.

Øget kræftrisiko

Glyoxal er et industrikemikalium, som blandt andet bruges til udglatning af papir og bearbejdning af strygefrie tekstiler. Det findes også i drikkevand, i kosmetik samt i røgen fra brænde og luftbåren forurening fra trafikken.

Camilla Svendsen regner alligevel med, at der er glyoxal i mad og drikke, som bør undersøges nærmere. De øvrige kilder står nemlig for en meget lille del af den totale tilførsel til menneskekroppen.

Læs også: Tak for kaffe … det sorte bryg er meget bedre end sit rygte

Glyoxal og en række andre stoffer i gruppen, som alle kaldes carbonyler, dannes ved opvarmning af sukker og i naturlige reaktioner i kroppen. Stofferne er meget reaktive og kan binde sig til proteiner. De nye forbindelser kaldes avancerede glycosylerede slutprodukter, og forskerne er ret sikre på, at disse slutprodukter er en medvirkende årsag til øget kræftrisiko hos diabetikere.

»Diabetikere har som bekendt problemer med at kontrollere blodsukkerniveauet, og øget blodsukker fører til, at der dannes mere glyoxal i kroppen. Men glyoxal kan også tilføres udefra gennem mad og drikke. Vi ved endnu ikke, om den eksterne tilførsel kan medføre øget kræftrisiko, men det ønsker vi at finde ud af,« siger Camilla Svendsen til Forskning.no.

Svulster vokser hurtigere

Et groft estimat siger, at vi mennesker får tilført cirka 10 milligram glyoxal dagligt gennem mad og drikke. Camilla Svendsens forsøg er blevet udført på mus med en mutation, som gør, at de spontant udvikler svulster i tarmen. I forsøget fik gravide mus drikkevand med varierende indhold af glyoxal, og efter at ungerne kom til verden, fik de glyoxalholdigt vand i ti uger.

Derefter blev de unge mus aflivet og undersøgt. Det viste sig, at glyoxaltilsætningen over et vist niveau førte til, at svulsterne voksede hurtigere. Glyoxal førte ikke til, at der blev udviklet flere svulster hos musene.

Læs også: DTU advarer mod stegte kartofler: De er fyldt med kræftfremkaldende akrylamid

Den nye viden om glyoxal er et godt argument for, at diabetikere bør holde blodsukkeret under kontrol, men ifølge Camilla Svendsen er det for tidligt at begynde at anbefale kostråd for flertallet.

»Vi er ikke der endnu, men der er som sagt god grund til at undersøge glyoxal nærmere. Derfor planlægger jeg nu et nyt forsøg med tilsætning af glyoxal i drikkevand hos mus med diabetes,« fortæller hun.

Posted in computer.

Flere end 35 nationaliteter hos hastigt voksende it-virksomhed på Købmagergade

Jura, udvikling, marketing, salg, HR. Så godt som alle funktioner og medarbejdere befinder sig hos Falcon Social på Købmagergade i København, som Version2 har været omkring på sommertouren.

De 1.100 kvadratmeter store kontorlokaler er fordelt på tre etager og huser mere end 35 nationaliteter fordelt på over 140 ansatte. Server-kapacitet og en del af it-driften ligger i skyen hos Google og Amazon, men det hele bliver administreret fra Falcon Social i Danmark. Og så er der et enkelt salgskontor i USA med ca. 10 ansatte.

Virksomhedens produkt er en platform, der samler administration og overvågning af et hav af sociale medier og andre kommunikationskanaler på nettet. Produktet gør blandt andet Carlsberg, Coca-Cola, Pandora og Jaguar brug af.

Hvis eksempelvis Carlsberg vil vide, hvordan det går med Somersby på det britiske marked, så kan virksomheden kort fortalt bruge Falcon Socials produkt til at analysere hvordan, hvornår og i hvilke sammenhænge cider-drikken bliver omtalt.

Når udvikling ikke ligger i Bombay og jura ikke hos et eksternt advokatfirma, men i lokalerne på Købmagergade, så betyder det, at alle har en grundlæggende forståelse af, hvad virksomhedens målsætninger er. Og samtidigt betyder den korte vej mellem salg, jura, udvikling og marketing, at Falcon Social kan agere hurtigt inden for et marked, der konstant skifter karakter.


Ronja Gustavsson er marketingschef og en del af ledelsesgruppen hos Falcon Social

»Når noget er outsourcet, så kan det tage lang tid at nå til en fælles forståelse af, hvad der skal ske. Og så alligevel kan det ende med, at resultatet ikke er det, man havde håbet på. Vi har fx behov for lynhurtigt at kunne sætte ny softwarefunktionalitet i produktion, teste det, og så komme videre,« fortæller marketingchef og medlem af ledelsesgruppen hos Falcon Social, Ronja Gustavsson.

Nogenlunde samme princip gør sig gældende for de øvrige funktioner i virksomheden. Den juridiske afdeling har behov for at kunne spille bold med salg og omvendt, når en ny kundeaftale skal indgås og så fremdeles.

Og her bliver det hurtigt for kompliceret og langsommeligt at maile frem og tilbage med et eksternt advokatfirma.

Selvom det umiddelbart ville være billigere at outsource visse funktioner, eller måske bare dele af dem, rent lønmæssigt, så vurderer Ronja Gustavsson, at det for en virksomhed som Falcon Social i længden kan vise sig blive dyrere end selv at beholde funktionerne in-house. Blandt andet fordi arbejdsgangene bliver mere møjsommelige og dermed gør virksomheden mindre manøvredygtig.

Rykkede hurtigt da Google lukkede virksomhed

Som eksempel på, hvordan in-house-funktionerne gør den danske virksomhed i stand til at rykke hurtigt på markedsændringer, fortæller Ronja Gustavsson, hvordan Falcon Social inden for en time efter, Google valgte at lukke den sociale medie-marketingsvirksomhed Wildfire, havde en hjemmeside sat op til at fange nye kunder. Og det var muligt, fordi der ikke er langt mellem marketing, salg og udvikling, mener Ronja Gustavsson.

»Og derudover virker det som om, man ikke rigtigt står bag sit brand, når man outsourcer det,« siger hun.

Netop det med at stå bag brandet og i det hele taget føle ejerskab produktet og til sit arbejde, er en virksomhedskultur, som Falcon Social forsøger at opdyrke og fastholde.

Det sker blandt andet ved at fokusere på relationerne mellem afdelingerne i virksomheden, og ved at være transparente i forhold til Falcon Socials målsætninger, fortæller Ronja Gustavsson.

Et vigtigt værktøj i den sammenhæng er en flad organisationsstruktur, hvorunder medarbejderne arbejder selvstændigt i teams.

»Vi mener, vi får mere alsidighed i idéer og arbejdsgange, hvis medarbejderne føler sig som en del af et team i stedet for at blive styret oppefra,« siger Ronja Gustavsson, i øvrigt på engelsk, da hun ikke selv er fra Danmark.

Mange nationaliteter

Netop de forholdsvist mange nationaliteter, virksomheden huser, er et vigtigt bidrag, når der skal findes på nye idéer og arbejdsgange. Folk med forskellig baggrund har nemlig forskellige måder at gøre tingene på, og ikke mindst forskellige input til, hvordan de kan løses.

»Det handler ikke bare om nationalitet, men folks baggrund generelt. Hvilket køn, de har, hvilken uddannelse de har, hvilket land, de er fra og så videre,« siger Ronja Gustavsson

Det officielle sprog i virksomheden er engelsk, og når alle taler samme sprog på tværs af nationalitet, er det i sig selv med til at skabe en følelse af sammenhold, mener Ronja Gustavsson.

Det er dog bestemt ikke forbudt, at tale sit modersmål, fortæller teknisk produktansvarlig Lazslo Fogas.


Lazslo Fogas er fra Ungarn og arbejder i Falcon Social som teknisk produktansvarlig.

»Selvfølgeligt må man det. Man kan høre alle mulige sprog i mindre samtaler. Nogen gange bliver der talt ungarsk eller spansk ude i køkkenet,« siger han og tilføjer:

»Men når det kommer til forretning, så er det altid engelsk. Eller hvis der kommer nogen til en samtale, så skifter folk straks til engelsk.«

Lazslo Fogas er selv fra Ungarn, hvor han er uddannet datalog fra det tekniske universitet i Budapest. Og han er faktisk en medvirkende årsag til, at der i dag bliver talt engelsk i Falcon Social.

Læs også: Agil udvikling: Vi følger ikke Scrum til punkt og prikke

For tre år siden flyttede han som nyuddannet med sin kæreste til København, fordi han havde set et jobopslag på LinkedIn fra den danske virksomhed Mingler. Her blev Lazslo Fogas som den eneste ikke-dansktalende en ud af i alt seks ansatte.

Det nuværende Falcon Social udviklede sig senere, startende med tre ansatte som en spin-off virksomhed fra Mingler, og Lazslo Fogas fulgte med over i Falcon Social, hvor det blev naturligt at tale engelsk.

Og det er den pionerånd og følelse af sammenhold, som prægede den dengang lille opstartsvirksomhed, som Falcon Social siden da har forsøgt at fastholde, fortæller Ronja Gustavsson.

»Jeg tror ikke, sammenhold og følelsen af ejerskab er noget, vi har skabt. Det er noget, der har været der fra starten af. Virksomheden er vokset så hurtigt, at den kultur ikke er nået at forsvinde. Og nu forsøger vi at passe på den og pleje den, så den ikke forsvinder,« siger hun.

Virksomhedens vokseværk fra tre ansatte til mere end 140 ansatte på få år lader til at fortsætte. Ifølge Ronja Gustavsson bliver der for tiden gennemsnitligt ansat 10 nye medarbejdere om måneden, og Falcon Social er i den forbindelse på udkig efter nye lokaler. Dog stadig i København.

»København har et fantastisk brand ude i verden. Det er et sted, folk faktisk har lyst til at flytte til. Og så har Danmark generelt ry som et rart land at bo i,« siger Ronja Gustavsson.

Posted in computer.

Gen-brøler: Fede avls-haner døjer med fertilitetsproblemer

Kyllingeracen Ross, der er genetisk stamfader til 25 procent af hele den amerikanske kyllingeproduktion, er blevet genetisk fremavlet til at spise så meget, at det skader dens fertilitet. Det skriver Reuters.

Racen produceres af Aviagen, som leverer avlsdyr til blandt andre de danske kyllingeproducenter. Det var dog USA’s tredjestørste producent af slagtekyllinger, Sanderson Farms, der sidste år opdagede, at avlsdyrene fra Aviagen lagde færre udklækkelige æg.

Læs også: Danske høns har skotske aner

Herefter udsendte Aviagen et hold af forskere til farmen for at undersøge problemet, der havde ført til, at 17 procent af æggene ikke blev udklækket. De brugte først og fremmest udelukkelsesmetoden til at finde frem til årsagen.

Efter at have tjekket blandt andet temperatur i rugeriet og foderet til dyrene måtte Aviagen erkende, at en ikke nærmere defineret ændring af racens genom havde gjort hanekyllingerne meget følsomme over for overfodring.

»Han fik for meget mad og blev fed. Da han blev så stor, kunne han ikke avle så meget, som han var beregnet til,« siger Mike Cockrell fra Sanderson Farms til Reuters, om deres avlshane.

Læs også: Avl er hjørnestenen i forsvarlig dyrevelfærd

Sektionen for slagtekyllinger hos den danske brancheorganisation Landbrug & Fødevarer har ikke oplevet problemer med leveringen af avlsdyr fra Aviagen, da de danske producenter får daggamle kyllinger til opfedning fra hovedsageligt Sverige, som importerer avlsdyrene fra Aviagen.

Reuters sammenkæder Ross-racens fertilitetsproblemer med USA’s for tiden faldende kyllingeproduktion, der fører til høje prisstigninger for forbrugerne.

Andre fremavlede egenskaber hos produktionskyllinger har dog også medført problemer. Sidste år fastslog en arbejdsgruppe under Fødevarestyrelsen, at fremavlen af hurtigtvoksende kyllinger med en særligt stor brystmuskel, der skal give store brystfileter, giver dyrene benproblemer under den høje vægt.

Posted in computer.

Europæerne skal spare 30 procent af energien

Senere onsdag fremlægger Europa-Kommissionen sit forslag om at gennemføre energieffektiviseringer, skriver flere internationale medier. Målet er at gøre EU 30 procent mere energieffektiv i 2030. Det skal supplere kravene om at reducere CO2-udslippet og gå over til vedvarende energi.

Målet for energibesparelser kommer som noget af det sidste fra den nuværende kommission, inden den skal udskiftes til oktober. Effektiviseringerne har ikke været blandt de højest prioriterede energimål hos Kommissionen, men har fået fornyet opmærksomhed oven på krisen i Ukraine, hvor fortalere for ambitiøse sparemål advokerer for, at EU-landene kan gøre sig mindre afhængige af russisk gas.

Også derfor bliver målet om 30 procent kaldt for uambitiøst af grønne aktører.

Læs også: Historisk chance for bæredygtig energiaftale

Forlydenderne fra gangene i Bruxelles lød tilbage i januar på, at Kommissionen ville fremsætte mål om 27 procent, og det tal er trods alt blevet øget til 30 procent.

Ifølge BBC ville energieffektiviseringerne på 27 procent kunne reducere importen af russisk gas med estimeret 16 procent. Hvis Europa derimod forpligter sig til at spare 35 procent af energien, så kan vi slippe for over dobbelt så meget russisk gas.

SF’s europaparlamentariker Margrete Auken, der er medlem af miljøudvalget, tøver heller ikke med at kalde den foreslåede målsætning for uambitøs.

»Det kunne være så godt, men det er faktisk skidt, at Barroso-Kommissionen endnu en gang bekender kulsort kulør. Ambitionen i det udspil, der nu er på bordet, er markant ringere, end hvad vi hidtil har set på energi- og klimaområdet. Det er et i enhver henseende uansvarligt tilbageskridt,« lyder det fra parlamentarikeren i en pressemeddelelse med henvisning til, at ambitionerne tidligere er set større end en besparelse på mindre end én procent årligt.

Læs også: Danske virksomheder jubler over energispareaftale

Hun peger samtidig på, at kommissionen tidligere arbejdede ud fra et forslag på 35 procents besparelser, et mål som Kommissionen ifølge BBC senere har droppet, da man har frygtet, at det ville få en negativ effekt på EU’s handelssystem med CO2-kvoter, Emmssions Trading Scheme (ETS).

ETS-systemet skal sikre, at det er forbundet med omkostninger at udlede CO2, så udslippene reduceres. Men den paradoksale bekymring fra kommissionens side går efter sigende på, at en for høj energieffektivisering vil hjælpe medlemsstaterne for godt på vej mod at nå deres bindende mål om at reducere udslip, hvilket kan føre til, at incitamentet til at handle med CO2-kvoter forsvinder. Dermed kan ETS-systemet risikere at kollapse, skriver BBC.

Kommissionen får også i den forbindelse hårde ord med på vejen af talspersonen Brook Riley fra den Bruxelles-baserede miljøorganisation Friends of the Earth.

»Det er en meget mærkelig debat,« siger talspersonen til BBC om situationen.

»De taler faktisk om at brænde mere kul af, hvis emissionerne falder hurtigere end forventet på grund af energibesparelser og vedvarende energi, udelukkende for at beskytte prisen på kul. Det er vanvid!« siger Brook Riley.

Posted in computer.