Daily Archives: July 25, 2014

Den Texas-baserede virksomhed MicroTransponder kommer måske tinnitusplagede til undsætning med en ny opfindelse, som lover at kunne træne hjernen til at vænne sig af med tinnitus, skriver New Scientist.

Den lille opfindelse adskiller sig fra andre metoder, som normalt skal afhjælpe tinnitus. Det er for eksempel høreapparater, der er indstillet til at spille toner, der maskerer tinitussen, hvilket ikke hjælper på alle patienter.

MicroTransponders opfindelse The Serenity System stimulerer vagusnerven, der forgrener sig fra hjernen ned gennem nakken og forbinder hjernen med en række forskellige organer i kroppen.

De fleste tilfælde af kronisk tinnitus skyldes ifølge New Scientist ændringer i signalerne sendt fra øret til neuronerne i hjernens auditive cortex. Opfindelsens fidus er, at den ’gentræner’ neuronerne, så de ændrer sig, og den forfærdelige tinnitus forsvinder.

Den tinnitus-ramte ifører sig høretelefoner, som afspiller computergenererede lyde. Først lyttes der til toner, der fremprovokerer tinnitussen, inden der afspilles forskellige frekvenser tæt på den, der giver tinnituslyden.

Imens dette foregår, stimulerer senderen placeret i nakken vagusnerven med små impulser, som gør, at der udskilles kemikalier i hjernen, der hjælper den til at genindstille neuronerne.

»Stimuleringer af vagusnerven drager fordel af hjernens neuroplasticitet – evnen til at rekonfigurere sig selv,« siger Michael Kilgard, der er forsker ved University of Texas i Dallas, og som er konsulent for opfinderen MicroTransponder.

Opfindelsen er allerede med succes blevet testet på rotter. Tidligere i år blev den også testet på mennesker i et lille forsøg – angiveligt med pæn succes, idet cirka halvdelen af de tinnitus-ramte slap for lidelsen.

Yderligere fire kliniske forsøg med systemet er i gang ved amerikanske universiteter, og ifølge konsulenten Michael Kligard kan apparatet kommer ud itl almindelige forbrugere i midten af 2015, skriver New Scientist.

Ifølge mediet advarer en en anden ekspert på området, Fatima Husain fra University of Illinois, dog om, at implantatet i form af senderen er et invasivt indgreb. Derfor vil det ifølge hende kun være en god idé at benytte systemet, hvis man er ekstremt påvirket af tinnitus, mens hun dog anerkender metoden og dens virkning.

Så ramte en solstorm endnu engang medierne. Ikke engang en aktuel solstorm, men en historisk af slagsen. Pludselig blev to eksplosioner på Solens overflade tilbage i juli 2012 til forsidestof her to år efter – også hos Ingeniøren.

Historien dukkede op, efter at Nasa havde publiceret en artikel i kategorien ‘Science News’. Artiklen starter mystisk nok med en asteroide. Hvad ville der ske, hvis en hypotetisk asteroide, som var stor nok til at bombe vores civilisation tilbage til det 18. århundrede, kom faretruende tæt på Jorden? Ja, så ville vi nok høre om det!

Så er rammerne sat. Jorden var angiveligt tæt på en katastrofe, der kunne måle sig med sådan et gigantisk meteornedslag, men som ikke fik den helt store opmærksomhed i medierne. En solstorm, som altså ikke ramte Jorden – men det kunne den jo have gjort…

»If it had hit, we would still be picking up the pieces,« – hvis den havde ramt, ville vi stadig være i gang med at samle stumperne op – citerer Nasa professor Daniel Baker fra University of Colorado for.

Slut med et skylle ud i toilettet

Og opmærksomhed, det har solstormen nu fået. I et Ritzau-telegram, som de fleste danske web-medier skyndte sig at publicere, forlød det, at solstormen havde potentiale til at ‘banke civilisationen tilbage til det 18. århundrede’ – med Nasa som kilde.

Mange udenlandske medier gik skridtet videre og fortalte for eksempel, at vi var tæt på at blive kastet tilbage til stenalderen. Puha, det var lige ved og næsten, og vi skal ikke føle os for sikre, for en altødelæggende solstorm kan åbenbart ramme os når som helst.

Det er en mærkelig historie, og ny er den ikke. Pointerne stammer fra oktober 2013, hvor forskere fra tre amerikanske universiteter og fra Nasa’s center for rumvejret, Space Weather Research Center, publicerede en artikel om solstormen i tidskriftet Space Weather.

For at det ikke skal være løgn, bragte Nasa Science News en artikel om solstormen den 2. maj i år. Her citeres Daniel Baker for at sige »If it had hit, we would still be picking up the pieces.« Åbenbart et citat så stærkt, at det tålte en gentagelse.

I anden omgang skruede Nasa så lidt ekstra op for charmen. Asteroiden kom i spil, og ifølge den nye artikel mener unavngivne analytikere, at solstormen i juli 2012 kunne have forårsaget omfattende strømafbrydelser og slukke for alt, der var tilsluttet en stikkontakt. Vi ville ikke engang være i stand til at skylle ud i toilettet.

Bemærkelsesværdigt soludbrud

Så kom der endelig sving i de internationale medier. Når Nasa skriver, at vi var tæt på en katastrofe, som kunne slukke for strømmen og ødelægge for mere end to billioner dollar, så må det passe. En god historie.

Men hvad er sandheden?

De to soludbrud, der kom hurtigt efter hinanden den 23. juli 2012, var absolut bemærkelsesværdige. De resulterede nemlig i en koronal masseudkastning med fuld fart på. Ved en koronal masseudkastning slynges gigantiske mængder plasma bort fra Solen og ud i verdensrummet, og i juli 2012 bevægede plasmaskyen ekstremt hurtigt.

Hastigheden kom op over 10 millioner kilometer i timen, da plasmaet forlod Solen, og på mindre end et døgn var det helt ude ved Jordens bane om Solen. Den tur tager ellers typisk to-tre dage.

Jorden var ikke i nærheden af at blive ramt – langt fra. Men havde denne solstorm haft retning direkte mod vores klode, kunne den såmænd godt have forårsaget nogle ulykker.

Geomagnetiske storme kan give strømafbrydelser

Den 13. marts 1989 mistede seks millioner canadier strømmen i ni timer, da elnettet i Quebec kollapsede efter et soludbrud. Plasmaskyen fra den koronale masseudkastning bærer nemlig et kraftigt magnetfelt med sig, og når den rammer elektriske ledninger, induceres der fejlstrømme i dem.

Canadierne var specielt udsatte for sådan en geomagnetisk storm, for de havde meget lange højspændingsledninger, så fejlstrømmene blev så kraftige, at transformatorer tog skade – eller i det mindste koblede fra.

Soludbruddene den 23. juli 2012 kunne i teorien have givet en geomagnetisk storm, der var dobbelt så kraftig som den, der ramte Canada.

Og hvad ville det så have betydet? På den ene side har elselskaberne lært af solstormen i 1989, så elnettet er knap så sårbart som dengang. Desuden får de nu advarsler om kommende geomagnetiske storme, så de kan nå at forberede sig på det værste.

På den anden side hænger de forskellige elnet nu sammen i højere grad, hvilket kan give en domino-effekt, så flere mennesker mister strømmen, når det først går galt ét sted. I 2009 viste et Nasa-finansieret studie, at et uhyre kraftigt soludbrud i værste fald kan ødelægge 350 transformere i USA og slukke for strømmen til 130 millioner nordamerikanere.

Konklusionen på dette og efterfølgende studier har været, at man bør designe elnettet, så det kan modstå kraftige geomagnetiske storme. Og det er man så i gang med – hvilket man har været siden 1989.

Det er værd at bemærke, at udfordringen af særlig stor i Nordamerika, hvor der stadig er masser af højspændingsledninger i luften. Vi er knap så udsatte i Europa. I Danmark får vi nok bare noget flot nordlys.

Værre er det altså heller ikke. Jorden går ikke under – selv ikke hvis en kraftig solstorm rammer Jorden direkte. Uanset hvad Nasa og medierne skriver.

»Det er jo ikke noget, der redder verden, men måske gør det verden til et lidt sjovere sted.«

Sådan beskriver Tora Jorn selv sit arbejde som produktudvikler hos Co-Ro Food, hvor hun udvikler nye smagsvarianter til firmaets produktportefølje, der tæller velkendte navne som ‘Sunquick’, ‘Suntop’ og ikke mindst sommerklassikeren ‘Sun Lolly’.

Skal dine kompetencer i spil på en ny arbejdsplads? Tjek mulighederne på Jobfinder.

Søde sager har været et gennemgående tema i Tora Jorns karriere. Som nyuddannet levnedsmiddelkandidat fra DTU og KVL blev hun i 2004 ansat hos slikproducenten Leaf, der blandt andet står bag brands som Malaco og Läkerol.

Tre år senere fandt hun vej til Co-Ro Food og står i år blandt andet bag en relancering af firmaets ‘Original’ og ’Sun-C’ juice- og læskedrik-serier, hvor smagene har fået et ekstra pift med blandt andre en appelsin-gulerod-ingefær variant.

Det er ikke helt tilfældigt, at Tora Jorn har valgt slik og læskedrikke som en levevej. Genren indbyder til mere leg og kreativitet, og det er noget, hun sætter stor pris på i sit arbejde.

»Levnedsmidler er lidt låst i form og farver. Uden at ville træde nogen over tæerne er leverpostej bare lidt brunt og ligger i en æske, men med juice og slik kan man virkelig få lov til at eksperimentere med råvarer og smagsretninger og selve formen på produktet,« siger hun og fortsætter:

»Det er jo superfedt at få lov at være legebarn. Det, der er sjovt er altid at kaste sig ud i det, man ikke kender, for så skal man virkelig tænke sig om. Første gang man laver noget nyt, er det indviklet. Anden gang er det sjovt, og tredje gang er det allerede lidt kedeligt,« siger Tora Jorn.

Sun Lolly har fans

At være smagsudvikler er andet og mere end bare at få næste års juice til at smage lidt mere af appelsin. Tora Jorn følger løbende med i smagstrends ude i verden, og i laboratoriet hos Co-Ro Food eksperimenterer hun med eksotiske frugtsafter, som det er svært at forestille sig på etiketterne i supermarkedet.

»For nogle år tilbage var Afrika meget trendy, så vi bestilte en masse afrikanske frugtsafter hjem, som vi prøvede at lave noget sjovt ud af. Vi fik blandt andet en baobab-smag, som smager utrolig godt, men jeg har endnu ikke haft succes med at overbevise nogen om, at det er en god idé,« siger hun og griner.

Firmaets helt store sommer-hit er den velkendte Sun Lolly, der også har fået et lille ansigtsløft i år. En ny serie af den populære tetraederformede is med vilde smage som karamel-mynte og lakrids-hindbær udfordrer isspiseres vante forestillinger om, hvad en Sun Lolly skal smage af.

»Sun Lolly er ikke et produkt, der har kunder – det har fans. Det er virkelig fedt at være med til at lave en succes, og jeg har faktisk også fået lov at lave den nye til næste år,« siger Tora Jorn.

Hun er netop ved at lægge sidste hånd på et produkt, der har været hendes hidtil største projekt hos Co-Ro Food. Ifølge hende selv er det noget helt nyt, der ikke findes andre steder, men hvad det mere præcist er, kan hun dog ikke komme ind på, da produktet først kommer i handlen næste år.

»Der har været rigtig meget ingeniørarbejde inde over, hvor vi har været nødt til at opgradere fabrikken med nyt udstyr og lære for os helt nye processer og råvarer at kende. Udviklingen har faktisk stået på siden 2007,« siger hun.

Selvom is- og juice-ingeniøren ikke bygger broer og i den forstand ‘redder verden’ med sit arbejde, er den faglige stolthed ikke til at pille af Tora Jorn.

»Hver gang jeg har lavet nye ting, har jeg da haft dem med hjemme og vise til min mor,« siger hun grinende.

Systemer, der automatisk tænder lyset, skruer op og ned for varmen, vander potteplanterne eller kører skodder for vinduerne, er et paradis for indbrudstyve. Sådan lyder advarslen fra professor Christoph Sorge fra Universität des Saarlandes.

Han har sammen med sine kolleger aflyttet datastrømmen fra to intelligente hjem ved hjælp af en helt normalt mini-pc på størrelse med en tændstikæske. Pressemeddelelsen fra hans universitet nævner ikke, hvilken model der er tale om, eller hvilken software forskerne brugte til at opsnappe data.

Derimod understreger professoren, at det var helt enkelt indsamling af data fra de såkaldte home automation systems i de to hjem. En stor del af dataene blev udvekslet uden kryptering.

»Systemer uden kryptering leverer alle, som gør sig anstrengelser for det, store mængder af data,« siger Christoph Sorge.

Så selv om forskerne ikke på forhånd havde kendskab til hverken beboerne eller til hvilke systemer, der var tale om, så lykkedes det dem hurtigt at fastlægge mønstre for beboernes færden i de to huse. Det samme kan indbrydstyve gøre, og så kan de enkelt finde ud af, hvornår huset står tomt, konkluderer de tyske forskere.

At kryptere data er ikke nødvendigvis tilstrækkeligt, understreger de.

»Resultaterne tyder på, at selv med krypterede data kan der trækkes oplysninger om, hvornår beboerne opholder sig i huset, ud af systemerne, alene ved at se på mængden af data,« siger Christoph Sorge.

Han mener derfor, at der er stort behov for at beskytte datatransmissionen i intelligent hjem.

Hvordan det skal gøres, røber pressemeddelelsen ikke. Men Christoph Sorge har også fået penge af det tyske erhvervsministerium til i samarbejde med hans tidligere arbejdsplads, universitetet i Paderborn, at komme med forslag.

Glemmer du gang på gang at checke ud med Rejsekort, så er app’en ‘check ud reminder’ måske noget for dig. ‘Check ud reminder’ kan vibrere og give lyd fra sig, når slutmålet for rejsen er nået, hvad enten rejsen foregår med bus, tog eller metro.

App’en er en videreudvikling af en tidligere app, ‘Tjek ud appen’, som dog kun var til tog.

Det er Finn Knight, der står bag begge apps, som han har udviklet sammen med en ven. Som sådan har han oprindeligt ikke en baggrund inden for app-udvikling, men alligevel kastede han sig over projektet, da behovet meldte sig.

»Egentlig er jeg it-supporter, men jeg glemte selv at checke ud på et tidspunkt, og så slog det mig, at kunne være, man kunne lave en app,« siger Finn Knight.

Og det kunne ham og vennen åbenbart godt. Mens det er Finn Knight, der primært har stået for design og HTML5-udvikling, så er det vennen, der hovedsageligt har stået for kodearbejdet.

I modsætning til den nuværende app, så fungerede den forhenværende udgave som nævnt kun til tog. Og den tidligere app kunne heller ikke køre i baggrunden på telefonen. Så hvis brugeren eksempelvis ville sende en sms på farten, lukkede app’en ned. Lydstyrken kunne heller ikke justeres, og så var der flere småfejl i app’en – som der altså skulle være rettet op på i den seneste udgave.

Kommasepareret fil

‘Check ud reminder’ fungerer via en kommasepareret fil, kaldet en csv-fil, med oplysninger om placeringen af stationer og stoppesteder. Og ved at kombinere disse oplysninger med telefonens positioneringssystem, er det altså muligt at få apparatet til at give lyd, når det rette stop er nået, og check ud-tiden er oprunden. I forbindelse med rejsen indtaster brugeren så, ved hvilket stop hun eller han skal have en check-ud påmindelse. I den forbindelse indeholder app’en en funktion kaldet ‘Forrige Destination’. Så hvis rejsen går fra Roskilde til Slagelse og retur, så giver ‘forrige destination’ Roskilde som mål for rejsen på returvejen.

I forbindelse med den tidligere app kom csv-filen fra DSB. Den nuværende fil kommer fra Rejseplanen, og det er derfor, der nu også er busstoppesteder med. Filen er forholdsvis stor, fortæller Finn Knight. App’en fylder ca. 14MB, og han vurderer, at omkring 10MB bliver udgjort af filen.

På det danske marked er filstørrelsen til at arbejde med, fortæller Finn Knight, men hvis app’en skal ud til andre lande, som også bruger check ud-løsninger, kan der hurtigt komme så mange stop i filen, at den bliver for stor at håndtere. I hvert fald som flad fil.

I den forbindelse kunne det måske være en løsning at proppe CSV-filer i en ny danskudviklet database til netop mobiltelefoner kaldet Realm, som Version2 tidligere har omtalt.

»Det vil jeg se på, hvis jeg skal udvikle til at andre lande, der bliver det nok nødvendigt,« siger Finn Knight.

‘Check ud reminder’ findes både til Android og iOS. Den er udviklet i HTML5 og porteret til de to platforme via Phonegap.

App’en kan findes på henholdsvis Google Play og App Store, hvor den koster 7 kroner.

Den danske kamp om, hvilket åbent dokumentformet der skulle være standard i det offentlige, endte med, at begge de to konkurrerende formater blev valgt. Sådan er det ikke gået i Storbritannien, som ud af de to, der kæmpede i Danmark, valgte ODF. Det fremgår af en pressemeddelelse fra det britiske statsministerium.

Briterne har valgt, at til dokumenter, som blot skal læses, skal dokumenterne være i PDF/A eller HTML. Det er kun, hvis andre skal kunne ændre i dokumenterne, at de skal være i ODF.

ODF er en standard, som i begyndelsen hovedsageligt blev brugt af det daværende Open Office, og den var den første til at opnå anerkendelse som en international standard.

Microsoft valgte imidlertid også at få standardiseret det nye format til selskabets Office-dokumenter under navnet OOXML. Da den danske debat om dokumentformater var på sit højdepunkt, var der imidlertid problemer med understøttelsen af konkurrenternes formater i de to lejre.

Microsofts standard blev samtidig kritiseret for at være blevet hastet gennem standardiseringsprocessen, og Microsoft havde implementeret en ‘Transitional’ udgave af formatet i Office 2010, mens det var ‘Strict’ som blev godkendt som standard. I dag understøtter Microsofts Office 2013 dog Strict-versionen.

I Storbritannien bliver valget af ODF begrundet med, at det vil gøre det muligt for it-leverandører af alle størrelser at levere tjenester til den offentlige sektor.