Daily Archives: July 30, 2014

Utilstrækkelig batterilevetid er en begrænsende faktor for ikke mindst smartphones og el-biler. Men det kan ny forskning fra det amerikanske Stanford University meget vel vende op og ned på.

Her er det lykkedes et hold forskere at skabe en stabil og langtidsholdbar anode ud af ren lithium, og det har potentiale til at forbedre batterilevetiden for genopladelige lithium-ion-batterier væsentligt. Forskningsresultatet er desuden offentliggjort det anderkendte naturvidenskabelige tidsskrift Nature. Det fremgår af en meddelelse på universitetets hjemmeside.

Batterier består af tre grundlæggende komponenter: to elektroder, en anode og en katode, samt en elektrolyt. Under opladningen af lithium-ion-batterier tiltrækkes lithium-ionerne til den negativt ladede anode, hvor de samles og bliver frigivet under afladning.

Det kaldes et lithium-ion batteri, fordi der er lithium i elektrolytten, mens anoden typisk er lavet af grafit eller silicium. Men forskere har længe arbejdet på at udvikle en anode lavet af lithium i stedet – og det er det, der nu er lykkedes for forskerne ved Stanford.

»Af alle de materialer, man kunne tænkes at bruge i en anode, har lithium det største potentiale. Nogle kalder det den hellige gral,« siger leder af forskerholdet Yi Cui ifølge hjemmesiden og fortsætter:

»Det er meget let, og det har den højeste energitæthed. Du får mere energi pr. volumen og vægt, hvilket medfører lettere, mindre batterier med mere energi.«

Ifølge mediet Extreme Tech er der på baggrund af forskernes arbejde potentiale til at forbedre batterilevetiden tre-fire gange. Amerikanske PC World citerer Cui for, at teknologien kan være kommercielt klar i løbet af fem år. Desuden fortæller han til mediet, at opdagelsen kan få indflydelse på energilagring i el-nettet.

Problemer med lithium

Indtil nu har der dog været flere problemer forbundet med at bruge lithium ved anoden. Dels udvider lithium-ionerne sig meget og ujævnt ved anoden, hvilket skaber sprækker i overfladen på anoden. Disse sprækker tillader lithium-ionerne at undslippe og danne dendritter, der kan skabe kortslutning og forkorte batteriets levetid.

Desuden er lithium yderst kemisk reaktivt med elektrolytten, hvilket forringer batterilevetiden. Og endelig producerer anoden og elektrolytten varme, når de kommer i kontakt. Det bevirker, at også de lithium-ion-batterier, der bliver brugt i dag, kan overophede og sågar eksplodere.

Forskerne har løst udfordringerne ved at lægge et lag af karbon-kupler henover lithium-anoden. Kuplerne har fået navnet nanosfærer, og de minder om den sekskantede bikagestruktur.

Nanosfærerne fungerer som en ensartet, ikke-reagerende film henover anoden, der beskytter det ustabile lithium i forhold til de førnævnte problemer.

»Det ideelle beskyttende lag til en lithium-metal anode skal være kemisk stabilt for at beskytte det mod de kemiske reaktioner med elektrolytten og mekanisk stærkt for at modstå udvidelsen af lithiumet under opladning,« siger Cui.

Og Stanford-forskernes nanosfærer skulle netop besidde disse egenskaber: stærkt, fleksibelt og kemisk stabilt.

Den type af methicillin-resistente stafylokokbakterier, som særligt findes hos svin, er for første gang registreret i Storbritannien. Bakterierne er i forvejen fundet hos mennesker i England og Skotland, men er ikke blevet registreret hos svin før nu.

Den britiske dyrlægeorganisation mener dermed gennem Veterinary Record at have fundet det første tilfælde af MRSA CC398 hos svin i Storbritannien, skriver landbrugsavisen Farmers Guardian.

Bakterien er fundet hos en pattegris, der sammen med fire søskende af andre grunde blev undersøgt på et laboratorium, Agri-Food and Biosciences Institute i maj i år.

MRSA CC398 er udbredt i flere europæiske lande, herunder Danmark, hvor bakterien har spredt sig fra grise til mennesker. Fundet af bakterien i Storbritannien har derfor udløst et krav om mere handling fra regeringen.

Det britiske ministerium for landbrug beroliger dog befolkningen med, at MRSA CC398 kun udgør en lille risiko for folk, som arbejder tæt sammen med inficerede dyr, og i øvrigt ikke er en anmeldelsespligtig sygdom.

Men Alliance to Save our Antibiotics, der er en sammenslutning af medicinal-, sundheds- landbrugs- og miljøorganisationer, har opfordret regeringen til øjeblikkeligt at få foretaget en fuld undersøgelse af den britiske svineproduktion for at få klarhed over, hvor udbredt bakterien er.

MRSA CC398 er allerede fundet hos mennesker i England og Skotland. Og på baggrund af de fire registrerede dødsfald som følge af infektioner med bakterien i Danmark, mener Alliancen, at svine-bakterien kan risikere at blive vidt spredt, da ingen af de pågældende patienter havde nogen tæt kontakt til svin.

Det europæiske rumagentur ESA opsendte natten til onsdag klokken 01:47 dansk tid det femte og sidste eksemplar af transportfartøjet Automated Transfer Vehicle (ATV) med kurs mod Den Internationale Rumstation. Opsendelsen fandt sted med en Ariane 5-raket fra rumcentret i Kourou i Sydamerika.

ATV-5 medbringer hele 6,6 ton forsyninger til rumstationen. Hele kapslen vejede 20,3 ton ved opsendelsen.

Den er ti meter høj og fungerer som en udvidelse af rumstationen i de seks måneder, den forventes at være sammenkoblet. Her vil en del af dens brændstof også blive brugt til at holde rumstationen i den rette højde over Jorden. Den falder ellers med tiden ned i et kredsløb tættere på planeten.

Når missionen er slut, sender astronauterne ATV-5 tilbage mod Jorden fyldt med affald. Den skal som sine fire forgængere brænde op i atmosfæren over Stillehavet.

ESA har udviklet et infrarødt kamera, som filmer fartøjets sidste øjeblik indefra, helt frem til det bliver opvarmet til 1.500 grader på sin vej gennem atmosfæren. Via Iridium-satelliter bliver billederne streamet til kontrolcentret på Jorden. Det giver forskerne et unikt indblik i, hvad der sker, helt frem til ATV-5 brækker i stykker, skriver Euronews.

I det hele taget er ESA’s stolthed over ATV ikke aftaget, siden det første eksemplar blev opsendt for seks år siden. Europa er stadig ene om at kunne styre forsyninger ind til ISS helt automatisk og uden menneskelig indgriben.

»ATV er stadig et af de mest bemærkelsesværdige rum- og industriprojekter, der nogensinde er gennemført i Europa,« siger generaldirektør Jean-Jacques Dordain i en pressemeddelelse.

Alligevel bliver transportfartøjet nu skrottet. ATV’s forsyninger var Europas betaling for at komme med på Den Internationale Rumstation, som USA leder.

De fem ATV-fartøjer har kostet 31 milliarder kroner at udvikle og opsende. Den pris er for høj til, at det kan betale sig at sætte fartøjet i ny produktion. Desuden er ESA ingen masseproducent af rumudstyr, men en forskningsbaseret organisation, har ledelsen flere gange fremhævet.

Rusland bliver ved med at sende sit Progress-fartøj til Den Internationale Rumstation. Samtidig har USA tegnet kontrakt med de to private rumfirmaer, Space X og Orbital Sciences, om at levere forsyninger fremover. Begge arbejder på koncepter med at genbruge kapslerne for at nedbringe prisen pr. opsendelse.

Mange af teknologierne fra ATV lever dog videre, lover ESA. USA har faktisk købt rettighederne til dem sammen med opsendelserne.

»Eventyret stopper ikke her. ATV’s knowhow og teknologier vil flyve igen så tidligt som i 2017 i det europæiske servicemodul til Nasas Orion-rumfartøj,« siger Thomas Reiter, som er direktør for ESA’s division for astronauter.

ATV-5 medbringer 1.232 forskellige artikler, som dækker alt fra tøj og mad over videnskabelige instrumenter til brændstof og vand.

ESA’s video af opsendelsen

Dna reagerer forskelligt, når det bliver udsat for ultraviolet lys, alt efter om Dna’ets ejermand har kræft eller ej. Den viden har britiske forskere brugt til at lave en simpel blodtest, der hurtigt kan vise, om en patient har kræft.

Testen, der er udviklet af forskere ved University of Bradford, kan ifølge en pressemeddelelse sætte læger i stand til at udelukke kræft hos patienter med bestemte symptomer, og på den måde spare tid og bekostelige indgreb såsom biopsier.

Resultater fra prøveperioden har vist, at testen med stor nøjagtighed kan diagnosticere kræft og forstadier til kræft gennem blodprøver fra patienter med kræft i huden, tyktarmen eller lungerne. Testen har også vist sig brugbar til patienter, hvor der er mistanke om kræft, men hvor det ikke på tidspunktet har været mulig at identificere, hvilken type de lider af.

Testen bliver kaldt Lymphocyte Genome Sensitivity (LGS). Den tester patientens hvide blodceller og måler, hvordan Dna’et bliver skadet, når det bliver udsat for forskellige styrker af ultraviolet lys. Resultaterne viser en tydelig forskel på skaderne i de hvide blodceller hos raske og hos patienter med kræft eller forstadier hertil.

»Hvide blodceller er en del af menneskets naturlige forsvarssystem. Vi ved, at de bliver stressede, når de bekæmper kræft eller andre sygdomme. Så vi fandt på at undersøge, om vi kunne finde noget målbart, når vi udsatte blodcellerne for mere stress gennem ultraviolet lys,« siger professor Diana Anderson, der stod i spidsen for udviklingen af testen.

Skader på Dna indikerer kræft

Forskerne undersøgte på blodprøver fra i alt 208 personer, heriblandt 114 prøver fra patienter, som endnu ikke var diagnosticeret eller sat i behandling. Alle prøverne blev herefter anonymiseret, blandet og udsat for ultraviolet lys i forskellige styrker.

Skaden fra det ultraviolette lys blev observeret på stykker af Dna’et, der blev trukket gennem et elektrisk felt imod den positive ende af feltet, og blev til en komet-lignende hale. LGS-testen viste, at jo længere denne hale var, des mere skade havde Dna’et taget.

Disse målinger stemte overens med de patienter, der efterfølgende var blevet diagnosticeret med kræft (58), havde forstadier dertil (56), og de som var raske (94).

»Det er kun de tidlige resultater, vi her ser afsluttede på tre forskellige kræfttyper, og der skal mere forskning til. Men resultatet er indtil videre bemærkelsesværdigt,« siger forskningslederen Diana Anderson.

Kliniske forsøg er i øjeblikket i gang på Bradford Royal Infirmary. De skal afgøre, hvor effektiv LGS-testen er til at forudsige, om en patient, der er henvist af egen læge med mistanke om tarmkræft, skal sendes videre til kikkertundersøgelse.

Forskningen er udgivet i FASEB, US Journal of the Federation of American Societies for Experimental Biology.

Otte procent flere studerende er blevet optaget på landets ingeniøruddannelser i forhold til sidste års rekordoptag. Ingeniørforeningen IDA og Dansk Industri (DI) er begejstrede for udviklingen, men peger samtidig på, at det ikke nødvendigvis er godt nok.

Ifølge DI’s seneste prognose vil virksomhederne komme i ingeniørmangel i 2030. Prognosen viser, at der vil mangle 8.000 universitetsuddannede ingeniører og 3.000 diplomingeinører, hvis ikke væksten i ingeniørdimittender får mere fart på.

Skal dine kompetencer i spil på en ny arbejdsplads? Tjek mulighederne på Jobfinder.

»Flere virksomheder har allerede problemer med at skaffe dygtige medarbejdere med tekniske uddannelser. Det gælder blandt andet ingeniører, maskinmestre og medarbejdere med en teknisk uddannelse fra erhvervsakademierne. Derfor er der brug for en hurtig indsats,« siger chefkonsulent i DI Sarah Gade Hansen i en pressemeddelelse.

Også ingeniørernes egen fagforening, IDA, maner til besindighed oven på begejstringen for dagens optagelsestal.

»Det er vitalt, at vi fortsat arbejder målrettet på at højne de unges interesse for at vælge de tekniske og naturfaglige studier, hvis vi skal imødegå manglen på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater,« siger Carsten Eckhart, formand for IDAs forsknings- og uddannelsesudvalg i en pressemeddelelse.

IDA henviser til Beskæftigelsesministeriets arbejdskraftsbalance, som viser, at der allerede nu mangler arbejdskraft inden for flere af de klassiske ingeniørretninger såsom bygningsingeniør, elektroingeniør, miljøingeniør, it-ingeniør og maskiningeniør.

Der findes hverken nogen egentlig behandling eller en vaccine mod den frygtede ebola-virus, der denne sommer hærger flere lande i Vestafrika. Men det kunne der i princippet godt gøre, mener overlæge og professor Anders Fomsgaard ved Statens Serum Institut. Det er nemlig ikke nødvendigvis svært at lave en vaccine.

Han mener, at en del af forklaringen på, at ebola-vaccinen endnu ikke er udviklet, kan være et manglende incitament. Traditionelt har ebola ramt med års mellemrum i et forholdsvis begrænset område.

»Det er ikke nogen stor sygdom som influenza, leverbetændelse og malaria. Det har ikke været topprioritet,« siger han og tilføjer:

»Hidtil har det ikke været så attraktivt for vaccine-firmaer, kan man sige.«

Men det har ændret sig i den senere tid. Aktuelt med det store omfang af det nuværende udbrud, der ifølge en WHO-opgørelse fra 23. juli foreløbig har kostet 672 mennesker livet. Også frekvensen af udbrud er blevet hyppigere. Ifølge WHO er der de senere år stort set registreret udbrud hvert år.

På den baggrund gætter Anders Fomsgaard på, at beskyttelse mod og behandling af ebola er kommet højere op på prioriteringslisten.

»Et positivt aspekt – hvis man kan kalde det det – af denne her epidemi vil nok være, at man ser på, om man kan få fondspenge til at forske for, og at medicinalfirmaer måske bruger nogle af deres penge på at finde medicin og/eller en vaccine,« siger overlægen.

Sygdommen starter pludseligt med feber, muskelømhed, almen træthed, hovedpine og halssmerter. Herefter følger opkastninger, diarré, udslæt og påvirket funktion af lever og nyrer. I nogle tilfælde optræder kraftige blødninger fra indre og ydre kropsåbninger, og sygdommen kan udvikle sig til egentligt multiorgansvigt. Der er ingen vaccine eller anden specifik behandling ud over væsketerapi og anden understøttende behandling.

Ebola-virus smitter ved tæt kontakt med syge menneskers kropsvæsker og sekreter som blod, blodigt opkast, sæd. Patienternes sekreter, blod og kropsvæsker er mest smitsomme sent i sygdomsforløbet, idet virusmængden er størst på dette tidspunkt.

Dødeligheden ved ebola-smitte kan være helt op mod 90 pct.

Virussen blev registreret første gang i 1976 ved to samtidige udbrud i henholdsvis Nzara, Sudan, og i Yambuku, Den Demokratiske Republik Congo.

Det formodes, at virus naturligt findes hos visse flagermus, hvorfra det under sjældne omstændigheder kan smitte til andre dyr eller mennesker.

Det nuværende udbrud er første gang, ebola er konstateret i Vestafrika. Tidligere er der set udbrud i det centrale og det østlige Afrika.

Kilder: WHO og SSI

Teknisk er der ikke noget til hinder for at lave en ebola-vaccine, vurderer han og peger på, at der i USA faktisk er udviklet en vaccine, som bliver testet på dyr.

»Det ser ud, som om det ikke er så vanskeligt som eksempelvis at udvikle en vaccine mod hiv. Og så kan man sige, at hvis ikke det er så vanskeligt, hvorfor har man så ikke gjort det før? Først skulle man lige opdage, det ikke var så vanskeligt, og så skal der være et økonomisk aspekt, der løber rundt. Og det har der måske ikke været,« siger Anders Fomsgaard.

Han understreger, at det med, at det ‘ikke er så vanskeligt’, skal tages med det forbehold, at vaccinen endnu kun er testet på dyr og derfor ikke nødvendigvis virker på mennesker.

Dna-vaccine efterligner

Vaccinen, som bliver testet på dyr, kaldes en dna-vaccine. Den emulerer en anden type vaccine, der baserer sig på levende, men svækket virus, som eksempelvis bruges mod røde hunde og gul feber. Her sprøjtes levende virus i svækket form ind i kroppen, der danner antistoffer, når de hvide blodlegemer aktiveres og ‘rydder op i infektionen’, som Anders Fomsgaard formulerer det.

Med dna-vaccinen er der ikke tale om at sprøjte levende virus – i dette tilfælde ebola – ind i kroppen.

»En dna-vaccine vil efterligne en levende svækket vaccine, uden at den indeholder noget som helst levende. Det er kun en del af virus, der er med i sådan en vaccine. På den måde er den lige så bred som en levende svækket og burde i princippet både kunne hindre infektion og sygdom,« siger Anders Fomsgaard.

En anden type vaccine er protein-vacciner, som eksempelvis anvendes mod influenza. De er mere potente end dna-vacciner, men dækker ikke så bredt.

»Grunden til, man ikke laver dna-vacciner mod alt mellem himmel og jord, er, at de ikke er så potente som protein-vacciner med adjuvanser,« siger Anders Fomsgaard.

Adjuvans kommer af det latinske ord adjuvare (hjælpe).

Vaccine adjuvanser forstærker immunforsvaret rettet mod vaccinens aktive stoffer.

Kilde: SSI

Adjuvanser er en betegnelse for hjælpestoffer, der forstærker reaktionen i immunsystemet og derved øger vaccinens effekt.

»Fordelen (ved dna-vaccine, red.) er, at det giver en bredere beskyttelse; ulempen er, at den måske ikke er helt så kraftig. Den kan måske ikke hindre en infektion, men hindre, at du bliver syg. Og det er i dette tilfælde også godt nok,« siger Anders Fomsgaard med henvisning til den igangværende ebola-epidemi.

År, før vaccine er klar

Anders Fomsgaard vurderer, at der vil gå en årrække, før vaccinen, der nu bliver testet på dyr, er endeligt godkendt og klar til brug for mennesker. I den forbindelse mener Anders Fomsgaard, det ville være en god idé at se nærmere på, om processen fra dyreforsøg til en egentlig vaccine til mennesker kan speedes op.

»Det kunne være, man kunne gøre nogle undtagelser i sådanne epidemisituationer. Det ville måske være en god idé, at man tænkte i sådanne baner. Hvis man havde en prototype af dna-vacciner eller andet i tilfældet af epidemi. Hvis man lever op til nogenlunde de samme krav som det, man har testet i en model, så kunne man måske dispensere og komme hurtigere i mål,« siger han og nævner i samme åndedrag fugleinfluenza som eksempel på en epidemi, hvor en dispensation kunne være en god idé.

Medicinen findes måske allerede

Ligesom der endnu ikke findes nogen vaccine mod ebola-virus, findes der ifølge Anders Fomsgaard heller ikke nogen specifik behandling af sygdommen, når den først har ramt.

»Der er ikke noget medicin, der virker mod ebola – det ville være skønt, hvis der var det. Det bliver der selvfølgelig også forsket i,« siger han.

Og faktisk kan der være eksisterende medicin mod andre sygdomme, som også virker mod ebola.

»Man er også i gang med at teste nogle af de kendte midler, vi har, om der skulle være noget mod ebola. Det kan jo godt være, vi har noget i skuffen, som man bare ikke ved virker.«

Selv om der mangler specifik behandling af sygdommen, er det dog muligt at yde det, som Anders Fomsgaard kalder understøttende behandling.

»Hvis folk bløder meget, kan man skifte blodet ud med blodtransfusion. Hvis de har svært ved at trække vejret, kan man give dem en respirator. Hvis de har høj feber, kan man få feberen ned med medicin. Det er det, man kalder understøttende – og med det kan man jo altså også komme et stykke vej.«

Limfjorden er lige nu ramt af det værste iltsvind i 15 år. Ifølge DR Midt og Vestt rammer iltsvindet 30 procent af fjorden. ’Bunden begynder at ligne en massegrav’, skriver regionalstationen.

Naturstyrelsens miljøskib Limgrim har de seneste to dage været på togt. Det varme vejr og manglen på ilt gør, at iltsvindet har udviklet sig kraftigt på blot en uge.

»Der var også udbredt iltsvind i 2006 og 2008, men vi skal helt tilbage til 1999 for at finde et år, hvor det var lige så slemt som i år,« siger miljøtekniker Bent Jensen til DR Midt og Vest.

Allerede i juni fik vi de første iltsvind med døde fisk og hummere i de andre danske farvande, herunder Limfjorden. Det skyldtes blandt andet det varme forår og varslede en usædvanlig hård sommer for livet i saltvandet.

Siden kom den varme sommer og gjorde forholdene endnu mere iltfattige. Nu dør selv de ellers hårdføre muslinger i Limfjorden af iltmangel.

»Der var også levende muslinger med i de prøver, vi har taget, men flere af dem var døde af iltmangel,« siger Bent Jensen til DR Midt og Vest.

Hård vind fra vest er den eneste mulighed for at tilføre iltrigt vand til Limfjorden.

Det omfattende iltsvind rammer, selv om der ifølge DR Midt og Vest bliver tilført 40 procent mindre kvælstof til Limfjorden end tidligere. Udledningen af fosfor er reduceret endnu mere.

En gruppe forskere på Syddansk Universitet har dog påvist, at høje koncentrationer af organisk materiale stadig ligger ophobet på havbunden. De konkluderede derfor, at de danske fjorde har taget varig skade.

Omvendt gav en ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet et vist håb om bedre tider for muslinger, fisk og hummere, da den konkluderede, at lys trænger længere ned i vandet end for 23 år siden. Samtidig bliver der generelt målt højere iltindhold på bunden af de danske fjorde.

Cirka 3.000 unge er blevet optaget på en it-uddannelse i år, Nogle af dem ender med at rode mere med projektledelse end med Java, ligesom nogle ender som SAP-konsulenter, mens andre ender med at kode C til droner.

Version2 har spurgt læserne for at få indsamlet deres gode råd til den nye generation, og vi opfordrer også læserne til at give deres besyv med i debatten, og det må meget gerne være specifikt som eksempelvis ‘Sørg for at få lært at bruge Github inden du skal skrive dit første projekt’ eller ‘Lad være med at bruge for meget tid på C’.

Vi har også spurgt Version2-blogger og lektor og studieleder på DIKU, Torben Mogensen, om hans gode råd til de nye studerende:

1. En videregående uddannelse har typisk langt færre skemalagte timer end en ungdomsuddannelse, men det betyder ikke, at der er mindre arbejde, tværtimod. En fuldtidsuddannelse er normeret til 1680 timer om året, og fordelt på ca. 40 uger med undervisning og eksamen bliver det et gennemsnit på 42 timer om ugen. Og det er for en gennemsnitlig studerende, så nogle af jer må forvente at skulle bruge mere tid. Det gør det ret vanskeligt at arbejde ved siden af studiet, så specielt i studiets første år, hvor man skal vænne sig til nye arbejds- og eksamensformer, bør man holde erhvervsarbejde på et minimum. Senere i studiet kan man også bedre få studierelevant arbejde, som dels er bedre lønnet end arbejde i f.eks. et supermarked, og som også kan bidrage til at træne de færdigheder, man har lært på studiet. Specielt nu, når studiefremdriftsreformen træder i kraft, kan man ikke ret nemt skære ned i den tid, man skal bruge på studiet, ved f.eks. at udskyde kurser til senere.
2. At lære at programmere er lidt ligesom at lære at cykle: Man kan ikke lære det ved at se andre gøre det, man skal være forberedt på at man får nogle knubs, og at det kan se uoverstigeligt ud, men med lidt støtte fra undervisere får langt de fleste lært det, og med tiden vil man undre sig over, hvorfor man syntes, at det var så svært i begyndelsen. Så sørg for at bruge masser af tid på at øve dig, og giv ikke op, selv om det virker uoverskueligt svært. Og lyt til de råd og den kritik, dine undervisere og instruktorer giver dig. Kritikken er ikke for at få dig ned med nakken, men for at lede dig ind på den rigtige vej.
3. Det er vigtigt at få en læsegruppe, som man kan arbejde sammen med omkring forberedelse og opgaveløsning. Mange IT-studier bruger gruppeaflevering, og hvis man ikke arbejder godt sammen med sine gruppemedlemmer, kan der opstå ødelæggende konflikter. Så sørg fro at vælge gruppepartnere, der er på nogenlunde samme niveau som dig selv, og sørg for at jeres arbejdsmetoder og -tider passer godt sammen. Og det er surt at skulle lave den slags opgaver alene.
4. Sørg for at have noget andet i livet end studiet, så man kan holde meningsfyldte pauser i studiearbejdet, men pas på ikke at bruge så meget tid på udenomsting, at det går for hårdt ud over din indsats på studiet.
5. Hvis du har problemer på dit studium, så brug de studievejledningstilbud, der er på din uddannelsesinstitution. Hvis du bare giver op og skifter til et andet studium, risikerer du, at du bare tager dine problemer med dig til det nye studium, og så er du lige vidt.
6. Bliv ikke skuffet, hvis du ikke fra dag 1 kommer til at arbejde med spændende emner. Der er en del grundlæggende stof, der skal gennemgås, og færdigheder, der skal opnås, før man kommer til det virkeligt sjove.

@version2dk 1. Vær på Twitter 2. Byg ting 3. Mød og arbejd med mennesker uden for deres felt 4. Vær flinke (generelt råd ;))— Jeppe Morgenthaler (@morgenthaler) July 30, 2014

@version2dk Forstå mere end IT. Sørg for at forstå forretning, kommunikation, samarbejde med kolleger :)— Eric Ziengs (@Ericziengs) July 30, 2014

@version2dk Få en god kontakt til erhvervslivet. Kend dit håndværk, kend til forretning og netværk al det du kan, du ved du får brug for det— Rasmus Christensen (@Rasmuschristens) July 30, 2014

@version2dk vær nysgerrige, vær synlige i communitiet, lav hobbyprojekter, tro ikke du kommer ud til den perfekte verden— Stefan Poulsen (@cyberzeddk) July 30, 2014

@version2dk Få et relevant studiejob. Og husk at simple løsninger ofte er de bedste.— Søren Vind (@sorenvind) July 30, 2014

@version2dk få styr på diskret matematik da det danner grundlag for fag senere hen— Stephen Sarquah (@sarquah87) July 30, 2014

@version2dk Når der skrives noter og opgaver, så gem det direkte i dropbox eller lignende.— Søren Borgstrøm (@SBorgstrom) July 30, 2014

@version2dk Brug din tid på IT, det er et felt man kun forstår ved at udøve og være i det.O g som @Ericziengs siger; mix det med eget touch— Oskar Der Jensen (@OskarDer) July 30, 2014

@version2dk Vær forberedt på at du skal fikse alle IT-relaterede problemer i familien og blandt vennerne. 2. Programmer så meget som muligt.— Morten Godrim Jensen (@mGodrim) July 30, 2014

@version2dk lav en masse hobby-projekter. Lav en online portfolio. Få et studiejob. Lær Business Model Canvas. Forstå og bliv god til OOP.— Simon Benfeldt (@simonbenfeldt) July 30, 2014

En sikkerhedsbrist i opbygningen af Tor-netværket ser ud til at have gjort det muligt at finde frem til, hvem der brugte netværket og til hvad. Det skriver udviklerne bag Tor i et blogindlæg.

Udviklerne fjernede den 4. juli en gruppe af servere fra Tor-netværket, som tilsyneladende havde forsøgt at udnytte en kombination af to angrebsformer til potentielt at kunne afsløre endepunkterne i netværket og dermed eksempelvis finde ud af, hvor en skjult tjeneste befandt sig.

Sikkerhedshullet blev introduceret i Tor-protokollen, da man forsøgte at løse et problem, hvor det havde været muligt at skabe uendeligt lange stier gennem Tor-lagene. Det kunne udnyttes til at få netværket til at kvæles i data, som reelt ikke kom nogen vegne. Derfor blev der oprettet en ‘relay early’ mekanisme, som kunne få trafikken til at hoppe ud til et endepunkt i Tor-labyrinten.

Tor-netværket kan, populært sagt, bruges til at skjule de to endepunkter i en IP-forbindelse ved at sende pakkerne rundt mellem et netværk af servere, som ved hjælp af kryptering skjuler, hvor netværkspakkerne oprindeligt kommer fra. Hvis man skal finde frem til eksempelvis en servers reelle IP-adresse, skal man således ‘skrælle’ sig gennem anonymiseringslagene af servere.

Udviklerne bag Tor ved ikke med sikkerhed, hvem der stod bag gruppen af servere, som kompromitterede netværket, men de håber, at det var en ukendt gruppe af sikkerhedseksperter, som oprindeligt skulle have fremlagt resultater vedrørende sikkerheden i Tor-netværket på Black Hat-sikkerhedskonferencen.

Tor-netværket bruges blandt andet af systemkritikere i lande med begrænset ytringsfrihed, og derfor har flere landes regeringer også interesse i at bryde sikkerheden i Tor.