Det er naturligvis et stort globalt problem, at til hver kWh elektricitet bruges der op til 4 liter vand. Det er i sig selv en opsigtsvækkende oplysning, som kunne have været fremhævet i omtalen af rapporterne.
Mange steder lider man under alvorlig vandmangel. Ved Missouri flodens øvre løb konkurrerer de mange kulbaserede kraftværker, som bruger flodens vand til køling, med landbruget, som er afhængig af det samme vand til kunstvanding. Og der er periodevist for lidt til begge parter. Med udbygning med konventionelle kraftværker mange steder kloden rundt, herunder ikke mindst i Indien og Kina, vil vi i fremtiden finde den nævnte konflikt skaleret mange gange op.
Men med nytænkning behøvede det ikke at gå den vej. Derfor kan det undre, at i en rapport af dette omfang, nævnes, så vidt jeg kan se det, kraftvarme, CHP, ikke. Det er både besynderligt og kritisabelt. Ikke mindst fordi der er danske forskere inddraget i projektet, som kommer fra et land, hvor kraftvarme er det almindelige. 60% af den danske el-produktion er CPH. For Europa er andelen af CHP ca. 10%, i Tyskland 11% og UK og Frankrig næsten ingenting.
Både Aarhus og Herning er udprægede kraftvarmebyer, or herfra kommer der medforfatter(e) til rapporterne. Det virker som om de ikke har opdaget, at de er forskere i Danmark og dermed kan øse af den viden og de erfaringer, som – desværre kan man sige – er unikke i dette land, men hvor rapporterne kunne have medvirket til at gøre dem universelle.
Når man anvender kraftvarme er vandforbruget til køling tæt ved nul, fordi det er det samme vand, som cirkulerer rundt i systemet. En af forfatterne til rapporten kommer fra Herning, hvor han vil kunne iagttage, at på byens kraft-varme-værk findes der ikke køletårne, og der er heller ingen floder eller åer i området, som modtager kølevandet. Forklaringen er, at i Herning som i næsten alle andre danske byer, er radiatorerne i bygningerne sofistikerede køleelementer, hvor man har sparet brændsel til opvarmning væk.
Allerede i 1980 besluttede man politisk i Danmark, at der ikke længere skulle opføres konventionelle kraftværker, hvilket i dag er en stor fordel for dansk økonomi. Når man fra det samme brændsel, gas, kul eller olie kan fordele udgiften på 2 produkter, el og varme, bliver begge dele billigere end når hele brændselsudgiften skal lægges på elektriciteten. De tredjedele af det indfyrede brændsel som forsvinder ud i den blå luft eller i havet, får man jo ingen penge for på et konventionelt kraftværk.
Omstilling til CHP kræver omfattende central planlægning men lønner sig. Det kunne være disse rapporters vigtige budskab og spare store fejlinvesteringer verden over at levere viden om og eksempler på fordelene ved at flytte el-produktionen derhen, hvor man kan afsætte det varme vand – til varme, men i høj grad også til køling. Indvendingen overfor kraftvarme er ofte, at man ikke primært har brug for varme, men for køling.
Nylige publikationer:
-
Maegaard, P., Palz, W., Krenz, A.: “Wind Power for the World ”,
Vol. I – II, 1290 pages, Pan Stanford, Singapore, 2013 -
Maegaard, P.: “Integrated Systems to Reduce Global Warming” in “Handbook of Climate Mitigation”, Springer Science, New York & Munich, 2012
-
El Bassam, N., Maegaard, P., Schlichting, M.L., “Distributed Renewable Energies for Off-Grid Communities”, 380 pages, Elsevier Science, New York & Amsterdam, 2013
Leave a Reply