Monthly Archives: July 2014

Samsung og Apple havde i andet kvartal den laveste andel af det globale smartphonemarked i de senere år. Kinesiske smartphone-handlere går stærkt frem. Sådan lyder det fra markedsresearchfirmaet IDC ifølge Infoworld.

Mærker – for det meste kinesiske – som Huawei, Lenovo, Xiaomi, Coolpad, ZTE, TCL og OPPO, tager større og større dele af markedet for smartphones.

Samsung har gennem en årrække haft omkring 30 procent af smartphonemarkedet, hvilket har givet dem førstepladsen. Faktisk havde Samsung 32,2 procent i andet kvartal af 2013, men det faldt til 25,2 procent i andet kvartal 2014.

iPhones går også tilbage

Det er den laveste andel af markedet Samsung har haft siden fjerde kvartal 2011, men det betyder alligevel, at elektronikgiganten sendte 74,3 millioner smartphones ud i verden i løbet af de tre måneder.

Apple, som ligger på andenpladsen, har holdt fast i en markedsandel på 18 procent i hvert kvartal i de senere år, men på det seneste har der også været tilbagegang for deres iPhones. 11,9 procent af forbrugerne købte Apples smartphones i andet kvartal 2014, hvilket var et fald fra 13 procent i samme kvartal året før.

Apple sendte 35,1 millioner iPhones på markedet, og markedsandelen var den laveste for Apple siden 2009.

Kineserne kommer

»Samsung og Apple har stadig masser af volumen i deres shipments, men mange andre virksomheder sender gode enheder på gaden, til en lavere pris, med kvalitet på mange tekniske områder. Der er bare mere varietet på markedet, og ikke kun i Kina. I Indien er der fire lokale mærker, og køberne der er mere bekendte med dem, end med Apple og Samsung,« siger analytiker for IDC, som har undersøgt smartphonemarkedet, Ryan Reith.

Huawei ligger nummer tre i forhold til markedsandele, med 6,9 procent og 20,3 millioner udsendte smartphones. Lenovo ligger nummer fire med en markedsandel på 5,4, som primært bliver solgt i Kina, de arbejder dog på at komme videre ud i verden, da kun 15 procent af deres smartphones bliver solgt udenfor Kina.

4,9 procent af de solgte smartphones i verden havde et LG-logo, og det giver virksomheden en femteplads over største markedsandele. Alle de tre kinesiske mærker har planer om at tage større markedsandele.

På to år har lokale, frivillige kræfter vendt op og ned på Samsøs internet-situation ved at bygge deres eget netværk, som nu dækker det meste af øen. Samsingerne uden for hovedbyerne gik dermed fra næsten ubrugeligt internet til at få en stabil forbindelse på op til 20 megabit/sekund for blot 125 kroner om måneden.

875 husstande – ud af samlet 2.500 på hele øen – er nu tilmeldt Samsø Bredbånd, men nu er succesen ved at give problemer, og græsrødderne måtte derfor stoppe for nye tilmeldinger, fordi hastigheden på nettet nogle steder var for lav.

I løbet af de to år er folks internetforbrug nemlig steget voldsomt – og det er helt tydeligt på grund af Netflix og andre streaming-tjenester, forklarer Thorsten Arnold, formand for foreningen Samsø Bredbånd.

»Vi har mange sommerhuse og fritidshuse på Samsø, og når en familie med to voksne og to børn kommer på ferie nu, har de måske fire computere eller tablets med, som de så streamer hver deres program på. Så kommer man hurtigt op i det røde felt selv med 15 megabit-Der er sket en kolossal udvikling i brugen af internettet. Da vi startede for to år siden, var Netflix slet ikke i Danmark,« siger han til Version2.

Med sommerens indtog af turister og deltids-beboere, kombineret med streaming-bølgen, er foreningens radiokæde-netværk kommet under hårdt pres. Nogle af brugerne har derfor haft alt for lave hastigheder i de travle timer om aftenen.

»Om sommeren bliver antallet af personer på Samsø tidoblet, så nogle steder er der virkelig tryk på. Det stiller nogle nye krav til os som udbyder, for der er virkelig nogle flaskehalse,« siger Thorsten Arnold.

Netværket er bygget op som en radiokæde, via wifi-signaler på 5 gigahertz-frekvenser, med en hurtig backbone som nettets rygrad. Netforbindelsen fordeles fra midten af øen, hvor Samsø Bredbånd har købt adgang til et 500 megabit-kabel fra Telia. Problemerne opstår, når mange husstande skal deles om ét link op til netværkets backbone, for resten af netværket er udbygget med 100-megabit-udstyr, som altså ikke kan følge med, når et helt sommerhusområde fyrer op for Netflix.

»Nu er vi ved at opgradere vores 100-megabit-antenner til gigabit-udstyr. Men det holder ikke helt, hvad det lover i specifikationerne, så nu skal vi også lave nogle mellemlinks,« siger Thorsten Arnold.

I stedet for at kunne sende med 1 gigabit pr. sekund på 10 kilometers afstand, er det i praksis kun muligt med 3 til 5 kilometer mellem antennerne, viser erfaringen. Stoppet for nye tilmeldte blev derfor indført, så teknikerne kunne bruge deres tid på at opgradere netværket generelt, i stedet for at skulle tilslutte nye husstande.

Flaskehalsene opstår dog kun udvalgte steder i nettet, hvor der er mange brugere. For eksempel bliver ét abonnement til lystbådehavnen i Ballen brugt af de op mod 300 lystsejlere, som havnen kan rumme – og som forventer internetforbindelse.

Det samlede forbrug i spidsbelastningerne er derimod ikke i nærheden af at bruge hele kapaciteten på 500 megabit pr. sekund, som føder netværket, fortæller formanden.

»Det er enkelte antenner, der er for mange brugere på. Men vi skal fremtidssikre vores netværk – og i denne her branche er fremtiden jo kun 1-2 år væk,« siger Thorsten Arnold.

Utilstrækkelig batterilevetid er en begrænsende faktor for ikke mindst smartphones og el-biler. Men det kan ny forskning fra det amerikanske Stanford University meget vel vende op og ned på.

Her er det lykkedes et hold forskere at skabe en stabil og langtidsholdbar anode ud af ren lithium, og det har potentiale til at forbedre batterilevetiden for genopladelige lithium-ion-batterier væsentligt. Forskningsresultatet er desuden offentliggjort det anderkendte naturvidenskabelige tidsskrift Nature. Det fremgår af en meddelelse på universitetets hjemmeside.

Batterier består af tre grundlæggende komponenter: to elektroder, en anode og en katode, samt en elektrolyt. Under opladningen af lithium-ion-batterier tiltrækkes lithium-ionerne til den negativt ladede anode, hvor de samles og bliver frigivet under afladning.

Det kaldes et lithium-ion batteri, fordi der er lithium i elektrolytten, mens anoden typisk er lavet af grafit eller silicium. Men forskere har længe arbejdet på at udvikle en anode lavet af lithium i stedet – og det er det, der nu er lykkedes for forskerne ved Stanford.

»Af alle de materialer, man kunne tænkes at bruge i en anode, har lithium det største potentiale. Nogle kalder det den hellige gral,« siger leder af forskerholdet Yi Cui ifølge hjemmesiden og fortsætter:

»Det er meget let, og det har den højeste energitæthed. Du får mere energi pr. volumen og vægt, hvilket medfører lettere, mindre batterier med mere energi.«

Ifølge mediet Extreme Tech er der på baggrund af forskernes arbejde potentiale til at forbedre batterilevetiden tre-fire gange. Amerikanske PC World citerer Cui for, at teknologien kan være kommercielt klar i løbet af fem år. Desuden fortæller han til mediet, at opdagelsen kan få indflydelse på energilagring i el-nettet.

Problemer med lithium

Indtil nu har der dog været flere problemer forbundet med at bruge lithium ved anoden. Dels udvider lithium-ionerne sig meget og ujævnt ved anoden, hvilket skaber sprækker i overfladen på anoden. Disse sprækker tillader lithium-ionerne at undslippe og danne dendritter, der kan skabe kortslutning og forkorte batteriets levetid.

Desuden er lithium yderst kemisk reaktivt med elektrolytten, hvilket forringer batterilevetiden. Og endelig producerer anoden og elektrolytten varme, når de kommer i kontakt. Det bevirker, at også de lithium-ion-batterier, der bliver brugt i dag, kan overophede og sågar eksplodere.

Forskerne har løst udfordringerne ved at lægge et lag af karbon-kupler henover lithium-anoden. Kuplerne har fået navnet nanosfærer, og de minder om den sekskantede bikagestruktur.

Nanosfærerne fungerer som en ensartet, ikke-reagerende film henover anoden, der beskytter det ustabile lithium i forhold til de førnævnte problemer.

»Det ideelle beskyttende lag til en lithium-metal anode skal være kemisk stabilt for at beskytte det mod de kemiske reaktioner med elektrolytten og mekanisk stærkt for at modstå udvidelsen af lithiumet under opladning,« siger Cui.

Og Stanford-forskernes nanosfærer skulle netop besidde disse egenskaber: stærkt, fleksibelt og kemisk stabilt.

Den type af methicillin-resistente stafylokokbakterier, som særligt findes hos svin, er for første gang registreret i Storbritannien. Bakterierne er i forvejen fundet hos mennesker i England og Skotland, men er ikke blevet registreret hos svin før nu.

Den britiske dyrlægeorganisation mener dermed gennem Veterinary Record at have fundet det første tilfælde af MRSA CC398 hos svin i Storbritannien, skriver landbrugsavisen Farmers Guardian.

Bakterien er fundet hos en pattegris, der sammen med fire søskende af andre grunde blev undersøgt på et laboratorium, Agri-Food and Biosciences Institute i maj i år.

MRSA CC398 er udbredt i flere europæiske lande, herunder Danmark, hvor bakterien har spredt sig fra grise til mennesker. Fundet af bakterien i Storbritannien har derfor udløst et krav om mere handling fra regeringen.

Det britiske ministerium for landbrug beroliger dog befolkningen med, at MRSA CC398 kun udgør en lille risiko for folk, som arbejder tæt sammen med inficerede dyr, og i øvrigt ikke er en anmeldelsespligtig sygdom.

Men Alliance to Save our Antibiotics, der er en sammenslutning af medicinal-, sundheds- landbrugs- og miljøorganisationer, har opfordret regeringen til øjeblikkeligt at få foretaget en fuld undersøgelse af den britiske svineproduktion for at få klarhed over, hvor udbredt bakterien er.

MRSA CC398 er allerede fundet hos mennesker i England og Skotland. Og på baggrund af de fire registrerede dødsfald som følge af infektioner med bakterien i Danmark, mener Alliancen, at svine-bakterien kan risikere at blive vidt spredt, da ingen af de pågældende patienter havde nogen tæt kontakt til svin.

Det europæiske rumagentur ESA opsendte natten til onsdag klokken 01:47 dansk tid det femte og sidste eksemplar af transportfartøjet Automated Transfer Vehicle (ATV) med kurs mod Den Internationale Rumstation. Opsendelsen fandt sted med en Ariane 5-raket fra rumcentret i Kourou i Sydamerika.

ATV-5 medbringer hele 6,6 ton forsyninger til rumstationen. Hele kapslen vejede 20,3 ton ved opsendelsen.

Den er ti meter høj og fungerer som en udvidelse af rumstationen i de seks måneder, den forventes at være sammenkoblet. Her vil en del af dens brændstof også blive brugt til at holde rumstationen i den rette højde over Jorden. Den falder ellers med tiden ned i et kredsløb tættere på planeten.

Når missionen er slut, sender astronauterne ATV-5 tilbage mod Jorden fyldt med affald. Den skal som sine fire forgængere brænde op i atmosfæren over Stillehavet.

ESA har udviklet et infrarødt kamera, som filmer fartøjets sidste øjeblik indefra, helt frem til det bliver opvarmet til 1.500 grader på sin vej gennem atmosfæren. Via Iridium-satelliter bliver billederne streamet til kontrolcentret på Jorden. Det giver forskerne et unikt indblik i, hvad der sker, helt frem til ATV-5 brækker i stykker, skriver Euronews.

I det hele taget er ESA’s stolthed over ATV ikke aftaget, siden det første eksemplar blev opsendt for seks år siden. Europa er stadig ene om at kunne styre forsyninger ind til ISS helt automatisk og uden menneskelig indgriben.

»ATV er stadig et af de mest bemærkelsesværdige rum- og industriprojekter, der nogensinde er gennemført i Europa,« siger generaldirektør Jean-Jacques Dordain i en pressemeddelelse.

Alligevel bliver transportfartøjet nu skrottet. ATV’s forsyninger var Europas betaling for at komme med på Den Internationale Rumstation, som USA leder.

De fem ATV-fartøjer har kostet 31 milliarder kroner at udvikle og opsende. Den pris er for høj til, at det kan betale sig at sætte fartøjet i ny produktion. Desuden er ESA ingen masseproducent af rumudstyr, men en forskningsbaseret organisation, har ledelsen flere gange fremhævet.

Rusland bliver ved med at sende sit Progress-fartøj til Den Internationale Rumstation. Samtidig har USA tegnet kontrakt med de to private rumfirmaer, Space X og Orbital Sciences, om at levere forsyninger fremover. Begge arbejder på koncepter med at genbruge kapslerne for at nedbringe prisen pr. opsendelse.

Mange af teknologierne fra ATV lever dog videre, lover ESA. USA har faktisk købt rettighederne til dem sammen med opsendelserne.

»Eventyret stopper ikke her. ATV’s knowhow og teknologier vil flyve igen så tidligt som i 2017 i det europæiske servicemodul til Nasas Orion-rumfartøj,« siger Thomas Reiter, som er direktør for ESA’s division for astronauter.

ATV-5 medbringer 1.232 forskellige artikler, som dækker alt fra tøj og mad over videnskabelige instrumenter til brændstof og vand.

ESA’s video af opsendelsen

Dna reagerer forskelligt, når det bliver udsat for ultraviolet lys, alt efter om Dna’ets ejermand har kræft eller ej. Den viden har britiske forskere brugt til at lave en simpel blodtest, der hurtigt kan vise, om en patient har kræft.

Testen, der er udviklet af forskere ved University of Bradford, kan ifølge en pressemeddelelse sætte læger i stand til at udelukke kræft hos patienter med bestemte symptomer, og på den måde spare tid og bekostelige indgreb såsom biopsier.

Resultater fra prøveperioden har vist, at testen med stor nøjagtighed kan diagnosticere kræft og forstadier til kræft gennem blodprøver fra patienter med kræft i huden, tyktarmen eller lungerne. Testen har også vist sig brugbar til patienter, hvor der er mistanke om kræft, men hvor det ikke på tidspunktet har været mulig at identificere, hvilken type de lider af.

Testen bliver kaldt Lymphocyte Genome Sensitivity (LGS). Den tester patientens hvide blodceller og måler, hvordan Dna’et bliver skadet, når det bliver udsat for forskellige styrker af ultraviolet lys. Resultaterne viser en tydelig forskel på skaderne i de hvide blodceller hos raske og hos patienter med kræft eller forstadier hertil.

»Hvide blodceller er en del af menneskets naturlige forsvarssystem. Vi ved, at de bliver stressede, når de bekæmper kræft eller andre sygdomme. Så vi fandt på at undersøge, om vi kunne finde noget målbart, når vi udsatte blodcellerne for mere stress gennem ultraviolet lys,« siger professor Diana Anderson, der stod i spidsen for udviklingen af testen.

Skader på Dna indikerer kræft

Forskerne undersøgte på blodprøver fra i alt 208 personer, heriblandt 114 prøver fra patienter, som endnu ikke var diagnosticeret eller sat i behandling. Alle prøverne blev herefter anonymiseret, blandet og udsat for ultraviolet lys i forskellige styrker.

Skaden fra det ultraviolette lys blev observeret på stykker af Dna’et, der blev trukket gennem et elektrisk felt imod den positive ende af feltet, og blev til en komet-lignende hale. LGS-testen viste, at jo længere denne hale var, des mere skade havde Dna’et taget.

Disse målinger stemte overens med de patienter, der efterfølgende var blevet diagnosticeret med kræft (58), havde forstadier dertil (56), og de som var raske (94).

»Det er kun de tidlige resultater, vi her ser afsluttede på tre forskellige kræfttyper, og der skal mere forskning til. Men resultatet er indtil videre bemærkelsesværdigt,« siger forskningslederen Diana Anderson.

Kliniske forsøg er i øjeblikket i gang på Bradford Royal Infirmary. De skal afgøre, hvor effektiv LGS-testen er til at forudsige, om en patient, der er henvist af egen læge med mistanke om tarmkræft, skal sendes videre til kikkertundersøgelse.

Forskningen er udgivet i FASEB, US Journal of the Federation of American Societies for Experimental Biology.

Otte procent flere studerende er blevet optaget på landets ingeniøruddannelser i forhold til sidste års rekordoptag. Ingeniørforeningen IDA og Dansk Industri (DI) er begejstrede for udviklingen, men peger samtidig på, at det ikke nødvendigvis er godt nok.

Ifølge DI’s seneste prognose vil virksomhederne komme i ingeniørmangel i 2030. Prognosen viser, at der vil mangle 8.000 universitetsuddannede ingeniører og 3.000 diplomingeinører, hvis ikke væksten i ingeniørdimittender får mere fart på.

Skal dine kompetencer i spil på en ny arbejdsplads? Tjek mulighederne på Jobfinder.

»Flere virksomheder har allerede problemer med at skaffe dygtige medarbejdere med tekniske uddannelser. Det gælder blandt andet ingeniører, maskinmestre og medarbejdere med en teknisk uddannelse fra erhvervsakademierne. Derfor er der brug for en hurtig indsats,« siger chefkonsulent i DI Sarah Gade Hansen i en pressemeddelelse.

Også ingeniørernes egen fagforening, IDA, maner til besindighed oven på begejstringen for dagens optagelsestal.

»Det er vitalt, at vi fortsat arbejder målrettet på at højne de unges interesse for at vælge de tekniske og naturfaglige studier, hvis vi skal imødegå manglen på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater,« siger Carsten Eckhart, formand for IDAs forsknings- og uddannelsesudvalg i en pressemeddelelse.

IDA henviser til Beskæftigelsesministeriets arbejdskraftsbalance, som viser, at der allerede nu mangler arbejdskraft inden for flere af de klassiske ingeniørretninger såsom bygningsingeniør, elektroingeniør, miljøingeniør, it-ingeniør og maskiningeniør.