Monthly Archives: July 2014

Det er nu sikkerhedsmæssigt forsvarligt at genstarte Kyushu Electric Powers atomanlæg Sendai i det sydlige Japan. Det konkluderer en rapport fra den japanske sikkerhedstjeneste for atomkraft, NRA.

Med den nye sikkerhedsgodkendelse forventer Bloomberg-analytiker Yoko Nobuoka, at de to reaktorer på Kyushu-værket kan genstartes til oktober eller november. Anlægget leverede inden Fukushima-katastrofen 1,78 gigawatt og samlet 5 procent af Japans nukleare energiforsyning.

Rapporten er den første fra den nye sikkerhedstjeneste, der blev oprettet, da den forrige overså advarslerne forud for katastrofen i 2011, hvor jordskælv og tsunami fik tre reaktorer til at nedsmelte på atomkraftværket i Fukushima, skriver Bloomberg.

NRA oplyser til Bloomberg, at de nye sikkerhedsstandarder har gennemgået 62 vurderinger. Rapporten verificerer, at såfremt proceduren følges, kan Kyushu-værket operere forsvarligt, også i tilfælde af jordskælv. Selskabet har samtidig sikkerhedsforanstaltninger, der skal forhindre spredning af radioaktiv stråling i tilfælde af uheld.

De nye standarder kræver, at atomkraftværker skal have et ekstra kontrolcenter mindst 100 meter væk fra reaktorerne, hvorfra man kan styre nødsystemer til nedkøling. Derudover skal beskyttelsen mod tsunamier kunne modstå de højest estimerede bølgehøjder efter de seneste videnskabelige prognoser.

Men der er stadig ingen effektiv plan for at kunne evakuere området i tilfælde af uheld, mener miljøorganisationen Greenpeace. De efterlyser også, at den potentielle risiko fra den aktive vulkan Sakurajima, der ligger 50 kilometer væk, bliver taget med i NRA’s vurdering.

»For NRA kommer de kommercielle interesser i kraftværkerne forud for menneskers sikkerhed. Det var også hovedårsagen til katastrofen i Fukushima«, siger energimedarbejder i Greenpeace Kazue Suzuki ifølge Bloomberg.

Samtlige af Japans 48 atomreaktorer er for tiden taget ud af drift for at blive vedligeholdt og sikkerhedstjekket, og det har været en dyr fornøjelse for japanerne at måtte undvære deres egen elforsyning.

I stedet har Japan måttet importere fossile brændsler, hvilket sidste år kostede japanerne ca. 1.500 milliarder kroner. Samtidig har de otte regionale operatører af atomkraftværker tilsammen tabt over 82 milliarder i indtjening siden Fukushima-katastrofen.

Følg Ingeniørens dækning af Fukushima-katastrofen

Onsdag får tusindvis af kommende studerende at vide, om de er kommet ind på deres drømmestudie. Men én ting er de studerendes egne ønsker, noget andet er forældrenes.

En ny undersøgelse foretaget af Userneeds for Ingeniørforeningen viser, at 58 procent af de 2.012 forældre, der besvarerede undersøgelsen, har forsøgt at sætte sit præg på børnenes studieretning. Mere end hver fjerde af dem har forsøgt at overtale deres børn til at tage en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse.

Se her, hvis du vil tjekke de seneste jobtilbud for ingeniører.

38 procent har forsøgt at motivere deres drenge til at gå den tekniske vej, mens 17 procent har forsøgt at overtale døtrene til et liv inden for ingeniørfaget. Dermed er tekniske og naturvidenskabelige uddannelser den mest populære blandt forældrene inden for begge kønsfordelinger.

Det glæder formand for uddannelsesudvalget i Ingeniørforeningen, Carsten Eckhart.

»Danmark står desværre foran en truende mangel på ingeniører og naturvidenskabeligt uddannede. Derfor er det opløftende, at forældrene forsøger at guide deres børn den vej. Ikke kun på grund af den stigende efterspørgsel, men fordi der rent faktisk er tale om spændende uddannelser, hvor de unge kommer til gøre en forskel i samfundet, når de er færdige,« siger han.

Ikke kun forældre, der selv er ingeniører, ønsker børnene, at børnene går i den retning. Undersøgelsen viser, at tekniske og naturvidenskabelige uddannelser er foretrukne på tværs af forældrenes uddannelsesniveau.

Antallet af ansøgere til ingeniør-uddannelserne er i år steget med mindst ti procent hos både DTU, Aalborg Universitet, Syddansk Universitet og Via University College.

Ved midnat kan de mere end 91.000 unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, se, hvor høje karaktergennemsnit der i år skal til for at blive optaget. Det sætter webserverne hos Undervisnings- og Forskningsministeriet under pres, skriver Ritzau ifølge DR.

Ministeriet har de seneste to år haft problemer, fordi serverne ikke kunne håndtere de mange besøgende, når adgangskvotienterne blev offentliggjort.

»Der er skruet op for alt, hvad der kan skrues op for, og vi har gjort, hvad der kan gøres. Vores leverandør har kørt nogle optimeringer i foråret, og de har også kørt nogle stresstest, så vi har en forventning om, at vi kan klare mere end sidste år,« siger webkoordinator Mikael Larsen fra ministeriet til Ritzau ifølge DR.

Ministeriet forventer at få en trafik på webserverne i løbet af nogle få timer, som svarer til, hvad der normalt ville være på en hel måned. Selvom leverandøren har forsøgt at forhindre problemer, så opfordrer ministeriet til, at de håbefulde måske-studerende venter lidt og prøver senere, hvis siden skulle holde op med at svare, når kvotienterne offentliggøres ét minut efter midnat.

Facebook blev for nylig udsat for kritik af, at det sociale netværk havde udsat brugerne for et forsøg, som skulle måle, hvorvidt negativiteten i nyhedsstrømmen på Facebook påvirkede brugernes følelser. Nu svarer dating-portalen OKCupid igen ved at afsløre, hvordan den flere gange har udført forsøg med brugerne.

OKCupid har blandt andet forsøgt at måle på, om det gør en forskel, hvilken værdi for indbyrdes kompatibilitet, som tjenesten oplyser om to personer. Altså om to personer, som ifølge matching-algoritmen er 90 procent kompatible, vil være mindre tilbøjelige til at fortsætte en indbyrdes udveksling af beskeder, hvis de får oplyst, at de blot er 30 procent kompatible.

Tilsvarende har tjenesten også forsøgt at måle på, hvor stor indflydelse en profils billede har i forhold til profilteksten.

Facebooks eksperiment var en del af et forskningsprojekt i samarbejde med to universiteter. OKCupids forsøg var et internt forsøg på at måle, hvilken indflydelse de forskellige elementer af tjenesten har på brugernes adfærd. En amerikansk senator har i kølvandet på offentliggørelsen af Facebook-forsøget krævet, at myndighederne skal undersøge, hvorvidt der skal føres kontrol med forsøg på sociale netværk.

Israels missilforsvar ‘Iron Dome’ trækker lige nu overskrifter på grund af konflikten i Gaza, men våbenproducenten bag systemet har forsøgt at gå stille med dørene når det gælder et hackerangreb, hvor det lykkedes at stjæle store mængder fortrolige data. Det skriver sikkerhedsblogger Brian Krebs.

Sikkerhedsfirmaet CyberESI oplyser ifølge Brian Krebs, at israelske Israel Aerospace Industries i adskillige måneder i 2012 var infiltreret af hackere. Det er formentligt en kinesisk hackergruppe, som står bag.

Den samme gruppe mistænkes nemlig for at stå bag hacking mod en række andre firmaer inden for våbenindustrien, og hovedpersonerne optræder også på FBI’s liste over mest eftersøgte forbrydere.

Hackerne fik ifølge CyberESI adgang til det israelske firma gennem et phishing-angreb, hvorved det lykkedes at få installeret en bagdør på en pc hos firmaet. Derfra kunne de opsnappe og knække kodeord til at få adgang til flere systemer og informationer.

Blandt de informationer, som angiveligt blev stjålet, var 900 sider med tekniske tegninger og specifikationer for Arrow 3-missiler, som det israelske firma benytter sig af, og som er udviklet med hjælp fra Boeing.

26-årige Morten Brændstrup Kristensen har netop modtaget Nordjyllands fornemste arkitekturpris for sit afgangsprojekt fra Aalborg Universitet, hvorfra han nu er blevet civilingeniør med speciale i arkitektur.

Han udarbejdede et projektforslag til et alment boligbyggeri, men anlagde et syn på bæredygtigt byggeri, der frem for kynisk at leve op til et energiregnskab tog udgangspunkt i menneskets interaktion med bæredygtig arkitektur.

Klik her, hvis du vil indenfor på et jobsite, der er målrettet ingeniører.

»Der bliver snakket rigtig meget om energibesparelser og optimering af processer, men der bliver ikke talt så meget om arkitekturen omkring bæredygtighed. Så mit projekt undersøgte, hvordan vi oplever arkitektur, hvad det er ved arkitekturen, der gør, at vi har det godt, og hvad vi egentlig har brug for,« siger Morten Brændstrup Kristensen.

Derfor stillede Morten Brændstrup Kristensen mennesket i centrum, og det blev ikke alene præmieret med en topkarakter, men også med Ejnar Packness Fondens arkitekturpris, der hvert år uddeler et legat på 35.000 kroner til en ‘bemærkelsesværdig person, der fremmer dansk bygningskultur i Nordjylland’.

For at en bygning kan opnå et bæredygtighedscertifikat, skal byggeriet leve op til en række normative mål. De tager ifølge Morten Brændstrup Kristensen ikke hensyn til, at mennesket også skal indgå i ligningen. Vi er en faktor, der er svær at sætte på formel.

»Der har blandt andet været et pilotprojekt, hvor de havde automatiseret hele klimastyringen. På papiret så det fint nok ud, men da familien, der boede i huset, fik et barn, skruede de termostaten en grad op, og så faldt hele energiregnestykket fra hinanden. De automatiserede systemer kan simpelthen ikke holde til, at vi ændrer på det. De rummer ikke den fleksibilitet, som mennesker har brug for,« siger han.

I stedet tog han i sit projekt udgangspunkt i mere simple og naturlige måder at styre rummenes temperatur på. Ved at udnytte planter og den skygge, de giver om sommeren, kunne man holde et rum køligt. Når bladene omvendt falder af om vinteren, lukkes solens stråler ind.

Pris skyder bæredygtig karriere i gang

Projektet tager udgangspunkt i en arkitektkonkurrence, der blev udskrevet i byen Seest nær Kolding, der blev landskendt, da et fyrværkerilager eksploderede i 2004. Som studerende kan Morten Brændstrup Kristensens projekt ikke deltage i konkurrencen, men han er ikke i tvivl om, at arkitekturprisen nok skal hjælpe ham karrieremæssigt godt på vej.

»Det har givet mig en opmærksomhed, som har gjort, at jeg måske er kommet på radaren hos nogle personer, som jeg ikke ville have været, hvis ikke jeg havde modtaget denne her pris,« siger Morten Brændstrup Kristensen

Han er opsat på at bruge sit talent i Danmark, og prisen har ikke alene bragt kontakterne herhjemme i orden, men også givet den faglige selvtillid et godt udgangspunkt.

»Prisen har givet mig et skub i den rigtige retning og en tro på, at jeg har fat i den lange ende,« siger Morten Brændstrup Kristen og fortsætter:

»Bæredygtighed skal helt sikkert være min karrierevej. Det er en sympatisk tanke, som jeg tror, er kommet for at blive. Men det bliver bæredygtighed med fokus på arkitekturen, som bliver det, jeg kommer til at kæmpe for,« siger han.

James Webb-teleskopet skal om fire år skydes ud i rummet og overtage det arbejde, som Hubble-teleskopet har udført siden 1990′erne. Ifølge Videnskab.dk er byggeriet allerede nu inde i sidste fase, og på videoen kan du se verdens kraftigste rumteleskop blive bygget.

Når James Webb sendes af sted om fire år, bliver den primære opgave at søge efter infrarødt lys fra universets spæde år.

Teleskopet er opkaldt efter James E. Webb, der var chef for Nasa i årene 1961-1968.