Daily Archives: August 2, 2014

Smartphones bringer mange goder med sig og gør mange ting lettere. Desværre gælder det tilsyneladende også for indbrud. Wireds skribent Andy Greenberg beskriver, hvor let han brugte iPhone-applikationen KeyMe til at bryde ind hos sin nabo:

»Da jeg brød ind hos min nabo tidligere på ugen, brugte jeg ingen indbruds-tricks. Jeg kan ikke dirke låse, og jeg er ikke sikker på, hvordan man bruger et brækjern. Det viser sig, at det eneste, man skal bruge for at bryde ind er sluk-knap til samvittigheden og en iPhone.«

KeyMe er en app, der skal gøre det mere problemfrit at miste sine nøgler eller smække sig ude. Man scanner sin nøgle med telefonen og uploader resultatet til sin digitale nøglering hos KeyMe, og så kan man printe en ny kopi ud i dertil indrettede automater.

Greenberg ringede på hos sin nabo, der kastede sine nøgler ud af vinduet, så han selv kunne lukke sig ind. På vej op ad trapperne, scannede han naboens nøgler, og så var resten let.

»Mindre end en time senere havde jeg min egen nøgle til hans hoveddør.«

Hos KeyMe selv hævder man dog, at sikkerheden er i orden. Kopieringen efterlader spor i form af brugerens kreditkortinformationer, og det kræver en scanning af et fingeraftryk at bruge automaterne. Ifølge virksomhedens CEO, Greg Marsh, er det langt mere sikkert end at kopiere nøgler på traditionel vis.

»Vi har en masse ansvarlighed og data, der ikke eksisterer, når man laver nøgler med traditionelle metoder. Hvis en nøgle bliver brugt på skadelig vis, vil vi kunne finde ud af, hvem der har gjort det,« udtaler han.

Men for at det kan ske, skal offeret for et indbrud selv melde til politiet, at han/hun mener, at det er en KeyMe-kopieret nøgle, der har skaffet tyvene adgang. Og da KeyMe og lignende applikationer ikke er voldsomt udbredte, kan man tvivle på, hvor mange nøglekopister, der bliver fanget.

»Min nabo havde aldrig hørt om KeyMe, og hvis hans lejlighed var blevet tømt, ville han ikke ane, at en obskur applikation havde noget at gøre med det,« skriver journalisten.

KeyMe hævder også, at applikationen ikke virker, hvis nøglen sidder i en nøglering, og at man derfor ikke lynhurtigt kan tage brugbare billeder af andres nøgler. Ifølge journalisten er der dog intet hold i den sikkerhedsforanstaltning.

Allerede i 2009 demonstrerede it-eksperter fra California University projektet Sneakey, der kunne producere fungerende nøglekopier ud fra et billede taget på 60 meters afstand.

KeyMe kan endnu ikke bruges i Danmark.

Robotter og maskiner kommer til at spille en endnu større rolle i vores liv i de kommende år, og forskere fra universiteterne Sorbonne i Paris og University of Wyoming i USA har taget et skridt i retning af at gøre dem langt mere funktionelle.

Kort fortalt har de udviklet en robot, der kan lære at gå igen, selvom den brækker et ben. Ved hjælp af såkaldt intelligent trial and error kommer den seksbenede robot frem til en ny optimal gangart inden for to minutter – og ofte hurtigere.

Normalt vil det være en lang proces, da mulige gangarter afhænger af mange parametre som eksempelvis benenes vinkel, når de bøjer samt leddenes placering og acceleration. Og den eneste reelle mulighed er at prøve sig frem.

Men den proces fremskynder forskerne betydeligt ved at foretage en masse udregninger på forhånd. Derfor skal robotterne efterprøve et langt mindre antal mulige gangarter, før den finder frem til den optimale.

Robottens seks ben bruger 18 motorer, og gangarten er afhængig af 36 forskellige parametre. Det giver 13.000 forskellige muligheder, men forskerne regner på forhånd ud, hvor meget kontakt med jorden hvert ben har ved de forskellige gangarter. Når et ben så bliver skadet, kan robotten nøjes med at vælge imellem dem, der minimerer det pågældende bens kontakt med jorden.

»Denne nye teknik gør det muligt at skabe mere robuste, effektive og selvstændige robotter,« udtaler forskerne bag robotten ifølge BBC og tilføjer, at man har ladet sig inspirere af dyrs reaktion på skader.

Projektet kommer i slipstrømmen af en række andre robotter, der også henter inspiration fra dyreriget, hvoraf ‘Big Dog’ fra det Google-ejede Boston Dynamics nok har tiltrukket sig mest opmærksomhed.

Det projekt er finansieret af det amerikanske forsvar, men robot-ekspert Dr. Fumiya Lida fra University of Cambridge i England er der bestemt ikke kun er militære muligheder i de avancerede robotter.

»Man kan forestille sig robotter i ekstreme forhold. Ikke kun i krig, men også på Månen og Mars eller i atomkraftværker. Tænk blot på Fukushima,« siger Dr. Lida.

En af forskerne bag projektet, Jean Baptiste Mouret, har lagt en demonstration på Youtube, som du kan se herunder.

De fleste målmænd på allerhøjeste fodboldplan begår en klassisk gambling-fejl i nervepirrende straffesparkskonkurrencer.

Forskere fra University College London har analyseret sparkene i samtlige VM- og EM-slutrunder fra 1976 til 2012. Den seneste slutrunde fra Brasilien er altså ikke med i analysen.

De fandt, at skytterne uden noget fast mønster placerer straffesparkene i henholdsvis højre og venstre side af målet. Analyserne viser også, at den side af målet, som målmændene kaster sig til, ikke har noget at gøre med, hvor skytten rent faktisk placerer sparket. Det viser, at målmændene på forhånd besluttet sig til, i hvilken retning de skal bevæge sig.

I sådan et scenarie er absolut tilfældighed den bedste strategi. Men sådan opfører målmændene sig ikke, hvis flere skytter i rap placerer bolden i samme side af målet. Efter tre spark i den ene side af målet, vælger 69 procent af målmændene at kaste sig til modsatte side.

Dermed begår målmændene en klassisk gambler-fejl, som forskerne forklarer med en henvisning til et spil plat og krone. Hvis mønten gentagne gange er landet på krone, er uerfarne gamblere mere tilbøjelige til at vælge plat, selv om sandsynligheden for plat stadig er de samme 50 procent.

»Da målmændene begår den gambler-fejl, kan skytten forudse, i hvilken retning målmanden sandsynligvis kaster sig ved næste spark. Det vil selvfølgelig give spilleren en fordel – de kan simpelt hen skyde i modsatte side af målet,« fortæller Erman Misirlisoy fra University College London i en pressemeddelelse.

Han er førsteforfatter på den videnskabelige artikel, som er offentliggjort i tidsskriftet Current Biology.

»Overraskende nok fandt vi ud af, at skytterne ikke udnytter den fordel,« tilføjer han.

»Ofte kan man kan vinde i elitesport ved at udnytte små svagheder i modstanderens strategi,« supplerer medforfatter, professor Patrick Haggard, i pressemeddelelsen.

Han fremhæver, at straffesparkskonkurrencer er relativt sjældne, men har også en psykologisk forklaring:

»Én målmand står over for mange forskellige spillere. Skytterne er under enormt pres, fokuserede på det øjeblik, de selv skal sparke. Skytterne er måske ikke tilstrækkeligt opmærksomme på de foregående spark til at forudse, hvad målmanden vil foretage sig næste gang.«

Forskerne giver desværre ingen eksempler på, hvilke målmænd der har begået gambler-fejlen i hvilke straffesparkskonkurrencer, så læsere med god hukommelse er mere end velkomne til at supplere i debatten under denne artikel.

Forskningen er blandt andet støttet af European Research Council.