Daily Archives: August 9, 2014

Når Nasa i 2020 sender sin næste rover på mission til Mars, medbringer den et instrument, der skal teste, hvorvidt man kan omdanne CO2 fra planetens atmosfære til ilt. Dette skal ske ved hjælp af en såkaldt ‘omvendt brændselscelle.’ Hvis teknologien virker, er ideen at skabe en iltfabrik på Mars.

Teknologien kaldes Moxie (Mars Oxygen In-situ resource utilization Experiment) og er under udvikling af forskere fra Massachusetts Institute of Technology, MIT. Selve Moxie-instrumentet vil bestå af en omvendt brændselscelle, som omdanner CO2 til ilt og kulilte via en proces, der kaldes fastoxid-elektrolyse.

Det hollandske Mars One-projekt, som blandet andet har danske Kristian Von Bengtson tilknyttet, har planer om at etablere en menneskekoloni på Mars i 2024 og gøre projektet til reality-tv.

De 24-40 mennesker, som Mars One vil sende op, kan ikke vende tilbage igen.

Udsigterne til en statsfinansieret rejse til Mars er noget længere. Nasa har et mål om at sende mennesker dertil i 2035, men erkender at være langt fra.

I en normal brændselscelle opvarmes brændstoffet sammen med et oxidationsmiddel (ofte oxygen) og producerer elektricitet. I dette tilfælde produceres elektriciteten af en separat maskine og kombineres med CO2 fra den marsianske atmosfære for at skabe ilt og kulilte – det er den proces, der kaldes fastoxid-elektrolyse.

Moxie og atomreaktor udgør iltfabrikken

På Mars består atmosfæren af næsten 96 procent CO2, mens ilt udgør sølle 0,13 procent. Det bliver derfor nødvendigt at kunne producere ilt på stedet, hvis Nasa eller andre skal sende bemandede missioner af længere varighed til den røde planet. Både for at dække det menneskelige behov og for at kunne brænde raketbrændstof af, når fartøjet skal tilbage til Jorden.

Hvis Moxie-instrumentet virker, skal det efter 2020-missionen sendes til Mars sammen med en mindre atomreaktor, der skal producere elektriciteten til instrumentet. Over et par år skal instrumentet så producere den ilt, som en bemandet mission kræver. Med MIT’s egne ord vil man skabe en iltfabrik på Mars.

Moxie-instrumentet er blot et af flere, der skal sendes med på den kommende mission, som ud over muligheden for at producere ilt på planeten, blandt andet også skal undersøge geologien på mulige landingssteder for en bemandet mission, og hvorvidt der er tegn efter tidligere liv på planeten.

I alt har Nasa afsat næsten to milliarder dollars til udviklingen af roveren.

Midt i en tid med mange tordenvejr kan danske vejr-entutiaster glæde sig over, at en voksende gruppe amatører har opsat modtagestationer rundt omkring i landet, så lynnedslagene kan følges live.

DMI har ellers lynmodtagere seks steder i landet, men på deres hjemmeside må vejr-entutiasterne vente ti minutter på en ny opdatering, og det er ikke optimalt for spændingen i de danske hjem, når tordenvejret brager om ørerne, mener den 66-årige Richo Andersen.

Han har hele livet arbejdet med elektronikudvikling og radioanlæg og er med til at udbrede de simple lynmodtagere i Danmark. I dag findes 31 modtagere i landet, der kan bestilles gennem den tyske non-profit organisation Blitzortung.org for lidt under 1.500 kroner.

Gennem hjemmesiden lightningmaps.org kan de over 1100 modtagestationer verden over følges, og dermed også tordenvejrenes bevægelser.

Registrerer lyn helt ned til Afrika

Ophavsmanden til Blitzortung.org er tyskeren Egon Wanke fra Düsseldorf, der blev så irriteret over, at forskellige tjenester på nettet gemte data i op til en time, før han kunne se dem. Derfor lavede han selv et system til lynmodtagelse og visning. Systemet var baseret på 12 VLF/LF modtagere, som han placerede rundt omkring i Sydtyskland.

Systemet er baseret på princippet Time of Arrival (TOA), hvor tiden for modtagelse registreres, og data sendes til en server sammen med det digitaliserede signal. Derefter beregnes nedslagsstedet. Modtageren har internetforbindelse med serveren og indbygget GPS med en meget præcis en-sekunders impuls. Nu er der udviklet en ny controller/forstærker, System Red, så det ikke er nødvendigt at have en pc kørende for at sende data.

En modtager gennem Blitzortung.org kan i princippet registrere lyn op til 3.500 kilometer væk, altså helt til Nordafrika, men kun i en afstand af mellem 50 og 500 kilometer bliver direkte bølger fra lynet modtaget, så registreringen er præcis. Derfor er der rigelig plads til at optimere systemet i Danmark med flere modtagere, også fordi registreringen af lynet kan variere en del, efter hvor signalet bliver modtaget.

Snart bliver det meget lettere at bruge smartphone i bilen uden at tage øjnene fra vejen. Virksomheden Navdy vil fra næste år udstyre din bil med det, der bedst kan beskrives som en forsimplet Google Glass.

Navdys produkt består ifølge Technology Review af en lille projektor, der forbindes til en smartphone via bluetooth. Derefter er den klar til at projicere de applikationer, som telefonen kører, op på den tilhørende gennemsigtige skærm, der er placeret oven på instrumentbrættet. Teknologien kan spille sammen med iPhones og Android-telefoner.

Et infrarødt kamera sørger for, at apparatet kan genkende forskellige fagter, så man eksempelvis kan besvare et opkald. Andre bevægelser giver mulighed for at tænde for en mikrofon, så brugeren kan diktere en besked og sende den som sms eller dele den på eksempelvis Twitter – ligesom det er muligt at betjene GPS-applikationer.

I den akademiske verden er der dog ikke ubetinget begejstring for ideen. Bryan Reimer, der er forsker ved MIT og tidligere har arbejdet med fordele og ulemper ved stemmestyring af elektronik i biler, er skeptisk.

»Heads-up-displays kan være nogenlunde understøttende for førerens opmærksomhed, men det virker, som om Navdy forsøger at presse alt, hvad man kan med en smartphone, ind på instrumentbrættet. Men har vi virkelig brug for en bedre måde at tweete i bilen på?« siger Reimer.

Sidste år konkluderede Bryan Reimer også i samarbejde med andre forskere, at stemmestyring af elektronik i biler kan være langt mere distraherende, end man skulle tro, da det giver føreren en overdrevet tillid til sin egen evne til at multitaske under kørslen.

Ifølge Navdy skal teknologien virke med de fleste biler, og den får strøm fra OBD 2-porten, der også gør det muligt at vise eksempelvis bilens hastighed på skærmen.

Du kan se en demonstration i video herunder:

Danske virksomheder er kun i begrænset omfang positioneret til at udnytte potentialet i den grønne omstilling af transporten.

Men den branche, som trods alt ligger bedst for, er biobrændstof- og biogasbranchen, konkluderer konsulentvirksomheden Damvad i en ny rapport udarbejdet for Energistyrelsen.

Det får konsulenterne til at anbefale at samle og fokusere indsatsen.

Rapporten er en blandt flere, der indgår i et fælles arbejde mellem Transportministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet om at skabe en ’Roadmap for Grøn Transport’.

Konsulenterne har set på tre transportrelaterede teknologiområder: Biobrændstoffer (inklusive biogas), brint og el. Konklusionen er fremkommet efter analyser af disse områders erhvervsmæssige og forskningsmæssige styrkepositioner samt det erhvervsmæssige potentiale.

Transportrelaterede produkter udgør 8 procent af den danske vareeksport. Heraf udgør biobrændstoffer 28 pct., og det samme gør brintrelaterede transportprodukter, mens el-relaterede udgør 19 pct.

Lige mange publikationer

Forskningsmæssige er der heller ikke den store forskel på styrkepositionerne for brint og biobrændstoffer, når man måler på antallet af forskningspublikationer (mellem 120 og 130 i 2012) og deres gennemslagskraft.

Hvad angår antallet af patentansøgninger, ligger biobrændstofbranchen lidt foran brint-branchen. Begge brancher har deres giganter, henholdsvis Novozymes og Haldor Topsø, der søger rigtig mange patenter.

Transportteknologier relateret til el ligger noget lavere i alle kategoer.

Den store forskel ligger i vurderingen af det erhvervsmæssige potentiale. For konsulenterne konkluderer, at selv om der er en vis usikkerhed, så peger alt på, at der vil udvikle sig et stort globalt marked for biobrændstoffer.

Om brint-teknologierne hedder det, at ’den primære udfordring synes at være, om det potentielle marked overhovedet materialiserer sig. Fremskrivningerne indikerer, at der er betydelig usikkerhed omkring fremtidsperspektiverne for brint.’

Effektivitet er dark horse

Også udrulningen af elbiler skønner rapporten som sikker, selvom man ikke kender hastigheden. Men man vurderer dog ikke, at det vil være sandsynligt, at el-bilområdet i sig selv bliver en dansk erhvervsmæssig styrkeposition.

Derimod konkluderer konsulenterne, at der vil være et erhvervsmæssigt potentiale ved at understøtte infrastruktur til elbilerne og integration med energisystemet.

Som en slags dark horse har Damvad også kigget på det område, der omfatter virksomheder, der arbejder med at effektivisere transportsystemet.

Det kan for eksempel være friktionsreducerende bundmaling til skibe og udvikling af intelligente trafiksystemer. Her vurderer forfatterne til gengæld, at der er et betydeligt erhvervsmæssigt potentiale. Disse teknologier resulterer dog ikke nødvendigvis i en grøn sektor.

Energistyrelsen regner med at være klar med det samlede ’Roadmap for Grøn Transport’ i løbet af efteråret. Rapporten skulle have været færdig i foråret 2014.

Hjernen har en unik evne til at behandle information i realtid og lære nye ting. I mange år har organet været en inspirationskilde for, hvordan computere skulle virke. Nu kommer IBM-med et bud på, hvordan hjerne-strukturen kan se ud i chip-form. Det skriver Wired.com.

Chippen, som kaldes TrueNorth, har 4.096 processor-kerner, som imiterer de samme nerveceller og forbindelser, der driver hjernen. Mere præcist skal chippen fungerer som en million neuroner og 256 millioner synapser, og på den måde behandle data på samme facon, som hjernen gør, ifølge den artikel som udviklerholdet har udgivet i tidskriftet Science.

Der er fundet plads til i alt 5,4 milliarder transistorer i processoren, men ifølge IBM er strømforbruget rekordlavt, med en effekt på 70 milliwatt under beregninger. Det er ‘flere størrelsesordener’ lavere end den typiske processor i dag. En ny Core i7-Haswell-processor fra Intel ligger til sammenligning på en termisk effekt på mellem 35 og 140 Watt, altså mindst 500 gange højere.

Vil bryde med almindelig arkitektur

Chippen kan samles i et board med 16 enheder og er udviklet med massiv støtte fra det amerikanske forsvar som en del af et projekt med det passende akronym SyNAPSE. Det er målet at komme videre end Von Neuman-arkitekturen og undersøge nye måder at lave computere på.

I Von Neuman-modellen gemmes data et andet sted, end hvor den behandles. Når computerens hukommelse er adskilt fra CPU’en, skal data konstant sendes mellem de to. Det giver en flaskehals, der ikke barer sluger en masse energi, men også sætter begrænsninger for computerkraften. Selv med metoder til at omgå begrænsning med for eksempel flere processor-kerner, bliver data aldrig håndteret i realtid.

I IBM-chippen er data-hukommelse og data-håndtering ikke separeret, men pakket ned i små moduler, der let kan tale med hinanden. Det er det, der ifølge IBM’s udviklere ligner vores forståelse af hjernen, og det gør samtidig chippen meget energieffektiv.

Kan stadig ikke lære

Indtil nu er chippen stadig på prototype-plan. Og mens chefudvikler i IBM Dharmendra Modha, der har ledet projektet, kalder chippen for en milepæl i hjerne-inspireret computerdesign, er andre mere skeptiske. Nayaran Srinivasa, som forsker i lignende teknologier, mener for eksempel ikke at Von Neuman-strukturen for alvor er ude af billedet, fordi chippen kun kan lære nyt, hvis den tilkobles en ’normal’ computer.

IBM vil ikke udelukke, at TrueNorth skal begynde at lære på sigt. Men alt tyder dog på, at man skal væbne sig med tålmodighed, før smartphones og tablets får hjerne-baseret computerkraft. Selvom IBM både har fået chippen til at streame video i realtid og genkende objekter, er den endnu ikke testet i stor skala.

Se IBM’s grafik om den nye chip

Googles mobile platform Android er blevet en gigantsucces og sidder nu på omkring 85 procent af det globale marked for smartphones.

Men med den slags succes og dominans følger også strenge konkurrenceregler, og derfor vil EU’s konkurrencemyndigheder nu tage et grundigt kig på Google og Android. Det skriver Wall Street Journal.

Sagen, som ganske givet er sat i gang af konkurrenter til Google, handler om Googles krav til Android-producenterne om altid at bruge Googles services, for eksempel Google Maps og Gmail. Vil man som producent have lov til at bruge den fulde Android-version, skal man nemlig leve op til en lang række krav fra Google, der i detaljer bestemmer, hvilke applikationer telefonen skal udstyres med.

Nu beder EU’s konkurrencemyndigheder derfor Android-producenterne om at sende materiale ind, der kan dokumentere, hvordan Google eventuelt har brugt sin dominans til at holde konkurrenter ude af markedet. Undersøgelsen strækker sig helt tilbage til Androids tidlige barndom i 2007.

EU-myndighederne har igennem flere år haft Googles søgemaskine i søgelyset, fordi Google her både fremhæver egne tjenester og trækker data fra konkurrenternes tjenester, for eksempel kundeanmeldelser af en restaurant eller et hotel.

Den sag har i flere omgange ført til ændringer og indrømmelser fra Googles side, og den nuværende konkurrencekommissær, Joaquin Almunia, havde oprindeligt forventet at afslutte sagen inden den 31. oktober, hvor han stopper på posten. Men stærk kritik af det forlig, der lå klar med Google, har ført til, at sagen nu bliver genåbnet og altså ikke bliver afsluttet til efteråret.

Et af de store kritikpunkter af den foreløbige aftale med Google var ordningen om, at konkurrenter ville få stillet plads til rådighed i toppen af søgesiden, og at pladsen skulle fordeles til højestbydende. Men ordningen har vist sig at være i modstrid med hvad EU’s konkurrencemyndigheder selv skrev tilbage i marts 2013, hvor kravet var synlighed i søgeresultaterne på normal vis, altså uden betaling. Googles konkurrenter er bestemt heller ikke tilfredse med et resultat, hvor de skal betale Google ekstra for at blive ligestillet med Googles egne tjenester i søgeresultaterne.

Det er ikke nemt at sætte en velsvungen signatur med sin computermus. Ikke desto mindre har det nye, danske parti Alternativet stor succes med at lade folk skrive under på en digitaliseret version af vælgererklæringen, som skal gøre partiet opstillingsparate til næste folketingsvalg. Ud af de omkring 17.000 underskrifter, som partiet har indsamlet, kommer over 12.000 fra den digitale formular, som bliver underskrevet direkte på skærmen, fortæller partiet til Version2.

»Den digitale blanket er super populær og har været meget brugt. Det har givet os et kæmpe boost,« vurderer Alternativets pressechef, Mikkel Nørskov Kjær.

Det er ellers ikke skønskrift, der præger de digitale underskrifter, hvor man skal forsøge at efterligne sin analoge underskrift ad digital vej. Langt de fleste er skrevet med musemarkøren, hvilket ofte giver en nærmest ulæselig skrift. Men det er netop det, der er en del af attraktionen, vurderer Nilas Bay Foged, medstifter af Alternativet.

»Det er en gimmick at skrive under med musen,« fortæller han.

Den digitale blanket har også den fordel, at den bliver delt på sociale medier og rammer folk, som partiet ellers ikke havde fået fat i, mener Nilas Bay Foged. Før et parti må stille op til folketingsvalget, skal foreningen have samlet underskrifter svarende til 1/175 af alle gyldige stemmer, der blev afgivet ved sidste valg. Det svarer til 20.260 vælgererklæringer.

Kommuner er ikke klar til digi-signatur

Mens der er blevet taget godt imod den digitale blanket på internettet, har kommunerne rundt om i landet ikke helt vænnet sig til de særegne muse-baserede underskrifter.

»Nogle kommuner har sendt blanketter tilbage, fordi de mente, det lignede kopier. De er ikke gearet til at tage imod de digitale erklæringer,« mener Nilas Bay Foged.

Selvom erklæringen ligger på nettet, er resten af proceduren den samme som hidtil. Hver vælgererklæring bliver derfor printet og sendt med posten ud i kommunerne, hvor de skal godkendes og sendes til borgeren. Borgeren skal derefter sende erklæringen retur, før den bliver gyldig og tæller med.

Ude i kommunerne betyder mange vælgererklæringer på én gang ekstra tidspres og forsinkelser.

»Vores udfordring er nu, at store kommuner ikke kan nå at behandle vælgererklæringerne. Vi kan sende så mange ind på kort tid, så der opstår flaskehals ude i kommunerne,« fortæller Nilas Bay Foged.

Det var Dukkepartiet, der som de første begyndte at samle vælgererklæringer på nettet. Alternativet har gjort brug af samme tekniske løsning, siden partiet i maj gjorde det muligt at skrive under online. En reel digital version af vælgererklæringen, hvor man med for eksempel NemID kan springe papirarbejdet og flere postgange over, vil ifølge Indenrigsministeriet blive indført til næste år.