Daily Archives: August 12, 2014

Ifølge Finansrådets statistik er problemerne med digitale indbrud i bankerne små.

I det første kvartal af 2014 har der således været seks forsøg på at stjæle penge fra bankerne, hvoraf det er lykkedes i fire forsøg.

Det har påført bankerne et samlet tab på cirka 70.000 kroner.

“Det er positive tal og bag disse ligger et stort administrativt arbejde ude i bankerne for at imødegå den meget professionelle it-kriminalitet, vi oplever,” skriver Finansrådet på sin hjemmeside.

Set i forhold til året før er det da også et mærkbart fald.

Alene i første kvartal af 2013 var der 35 indbrudsforsøg, hvoraf 14 gav bankerne tab. Det tabte beløb var næsten ti gange så stort for kvartalet og havnede på over 600.000 kroner.

Og det samlede tab i 2013 kom helt op på 5,3 millioner kroner.

Netbank-indbrud: Så mange penge stjålet i danske banker

Helt galt var det dog i første kvartal i 2009. Her var der 57 indbrud med tab i de 31, hvilket endte med et minus på 4,1 millioner kroner for et enkelt kvartal.

Det første netbankindbrud i Danmark fandt sted i 3. kvartal 2006.

Du kan finde hele statistikken her, seneste opdatering er 1. kvartal 2014.

Læs også:
Efter stigning i netbank-indbrud – er din netbank sikker?

Sådan beskytter du dig mod angreb i din netbank

Sådan foregår et netbank-indbrud med NemID

Antal af indbrud i danske net-banker vokser vildt

Facebook er i færd med at tvinge deres mobile brugere til at installere deres Messenger-app – i stedet for at bruge deres Facebook-app til selv samme.

Facebook har altid modtaget verbale tæsk for at ændre i designet på Facebook, og kravet om at bruge Messenger-app’en har også vakt stor frustration hos mange på nettet. Folk føler sig presset til at installere noget, som de måske ikke har lyst til.

Samtidig kommer app’en med en række tiltag, som man ikke nødvendigvis kan ændre. Blandt andet kan man ikke slå notifikationer fuldstændig fra, og mange klager over, at app’en suger strømmen ud af batteriet, som var det en strawberry daiquiri på en thailandsk strandbar.

Sådan undgår du at bruge den
At Facebook Messenger – og Facebooks hoved-app – sluger batteriet er ikke en ny historie.

Som et alternativ til både Facebook Messenger og Facebooks egen app kan du med fordel bruge Facebooks mobilversion af deres site i stedet.

Fordelene er mange: Du kan stadig opdatere med tekst og billede, se og læse hvad dine venner har spist til morgenmad og bedst af alt: Chatte i samme vindue, uden at du skal starte deres Messenger-app.

Du undgår også at give Facebook utallige tilladelser såsom at de må tjekke dine beskeder, kommentarer og opkaldslister, gps-placering, læse dine kontakter og downloade filer uden notifikationer. Samtidig henter både Messenger- og Facebook-app’en konstant oplysninger ind til dig, som trækker en hel del batteri.

Det eneste store minus er, at du ikke modtager notifikationer, men i stedet kan du jo bare åbne app’en fra tid til anden, så du selv styrer, hvornår du trænger til en pause fra dit arbejde.

Hvis notifikationer er vigtige, kan du med fordel bede Facebook om at sende en mail, når du får en ny besked, og så prioritere mails fra Facebook til en bestemt mappe i din mailklient, så de ikke oversvømmer din indboks.

Sådan gør du
Enkelt nok skal du på Android åbne Facebook.com (.dk) i din browser, og derefter åbne menuen. Her finder du et felt med “Føj til startskærm”, hvorefter du kan navngive genvejen.

Bruger du en launcher, kan du endda give den et dertilhørende Facebook-logo, så det ligner den klassiske Facebook-app.

Herefter går du ind i “indstillinger” og sletter Facebook-app’en og Messenger. Det er ikke på alle Androidtelefoner, at du kan slette Facebook-app’en, men du kan dog altid fjerne Facebook-kontoen fra din telefon, og ofte kan du også “deaktivere” Facebook-app’en, så den ikke er at finde i din app-drawer. Dette sker under Indstillinger à Apps à Facebook.

Det samme kan du gøre på iOS, hvor du også åbner Facebooks hjemmeside og føjer hjemmesiden til startskærmen. iOS finder dog selv et passende logo.

Her sletter du ganske enkelt Facebook ved at holde fingeren inde på Facebook-app’en for at slette den.

Det er klart Android-brugerne, som vil opleve den største forbedring i strømniveauet. Jeg forsøgte at bruge websitet i stedet, og det betød, at jeg kom igennem dagen med cirka 15 procent mere strøm fra morgen til aften under cirka samme dagsforbrug. 

Læs også: 

Derfor betaler Facebook 100 milliarder kroner for firma med 50 ansatte – her er planen

Teleselskaber: Vi frygter ikke ny ring-gratis-tjeneste fra Facebook

En mobil til under 150 kroner med et helt anderledes styresystem end resten af produkterne fra Microsoft.

Det er den helt korte beskrivelse af Nokia 130, der netop er blevet annonceret af Microsoft.

Nokia 130 er baseret på platformen Nokia Series 30, der er et enkelt mobiloperativstyresystem, der første gang blev taget i brug i 2002, og senere er blevet lagt på modellerne Nokia 100, 101 og 105.

Billigste telefon fra Microsoft
Prisen for Nokia 130 er på 19 euro eller lige i underkanten af 142 kroner ifølge dagens kurs.

Telefonen har en 1,8-tommer farveskærm, og det er altså en god gammeldags telefon uden noget ‘smart’ i starten.

Der er måske ikke mulighed for at trykke på skærmen, men til gengæld er der tale om en batterilevetid, der kan gøre enhver mobilejer misundelig.

Standby-tiden for modellen med et sim-kort er på over en måned, eller helt præcis 36 dage skriver Microsoft i dette blogindlæg.

Hvis du har brug for dual sim-modellen, må du nøjes med 26 dage, hvilket vel også er godkendt, når det handler om en fornuftig levetid.

Taletiden er opgivet til 13 time,r og hvis du vil bruge den til afspilning af musik, kan det lade sig gøre i næsten to døgn uden stop, før batteriet går i hegnet.

Telefonen kommer i tre forskellige farver med software, der kan afspille video, musik og med en indbygget FM-radio.

Ifølge Microsoft kommer den senere i dette kvartal.

Læs også:
Stor guide: Her er de bedste smartphones på markede

Medie: Nokia dræber spændende Android-telefon

Intel er klar med en helt ny 14 nm-produktions-teknologi, som ifølge selskabet vil bane vejen for en helt ny generation af tablet- og ultrabooks.

Det skyldes ikke mindst, at den nye generation af chip, som Intel kalder for ‘Broadwell,’ ikke har brug for blæsere og lignende aktiv køling.

14 nm-fremstilling-teknologien vil blive anvendt til en række nye Intel-chip til en vifte af produkter – fra tablet-computere til nye, kraftige server-processorer.

De nye 14 nm-chip til tablet- og notebook-computere vil få den fælles produkt-betegnelse ‘Core M,’ som ventes formelt lanceret til den store IFA-messe, der løber af stablen til september.

Forbedret fremstilling
Ifølge Intel er der med Broadwell ikke tale om et nyt chip-design, men alene om en forbedret fremstillings-proces.

Nm er nemlig udtryk for størrelsen på de mindste transistorer og dele, der kan fabrikeres på en enkelt chip. Der går tre til seks atomer på en nanometer (afhængig af atom-typen), og en meter svarer til en milliard nanometer.

Chip-industrien har løbende forbedret dens fremstillings-teknologier, hvilket har ført til løbende forbedringer i plads-udnyttelsen på chippene samt forbedret energi-udnyttelse.

For Intel handler Broadwell da også primært om at sænke energi-forbruget, da selskabet har valgt at bibeholde den tidligere chip-generations performance mod at sænke energiforbruget.

Det betyder med andre ord, at tablet- og notebook-computere med Broadwell-chip vil få samme performance som maskiner med forgængeren Haswell, men energiudnyttelsen – performance per watt – vil blive helt op til 22 procent bedre end i chip bygget med 22 nm-teknologi som Haswell.

Broadwell vil kun forbruge tre til fem watt, og det vil vil give pc-producenterne mulighed for at designe meget tynde maskiner uden indbyggede køle-systemer.

Intel anvender desuden en såkaldt ‘turbo boost’-teknologi, der gør det muligt at overclocke chippen i korte ‘bursts,’ hvorefter den straks vil falde tilbage til energi-besparende tilstand.

Intel er for tiden ved at lægge sidste hånd på tre nye 14 nm-fabrikker, hvoraf de to kommer til at ligge i USA, mens den tredje skal åbnes i Irland i 2015.

Læs også:

Ultratynde tablets på vej: Intels nye tablet er en hel del tyndere end iPad Air

Intel klar til efteråret med otte-kernet processor

Intel dropper bundkort til desktop-computere

Bredbåndsfirmaet ComX er blevet solgt til TDC, som efter at den diverse gæld er blevet betalt i ComX’s underselskab har givet en omsætning på 102,8 millioner kroner.

Og det var den sidste chance for Finn Helmer om at komme ud af hele episoden med ComX, som har givet ham en personlig konkurs med en gæld på næsten 300 millioner kroner.

Sådan endte det ikke, og nu står Finn Helmer tilbage med en noget blandet smag i munden, efter at ComX kun afgav en indtægt på 102,8 millioner, som skal fordeles mellem Finn Helmers konkursbo og konkursboet efter den anden tidligere storaktionær i ComX, Jesper Henrik Jørgensen.

Det giver en blandet fornøjelse for Finn Helmer at stå med den nyhed, fortæller den tidligere Giga-direktør, som i dag hverken har pension eller opsparing tilbage.

“Jeg havde forventet, at salget af ComX var meget mere værd, men så skulle jeg nok også have haft mulighed for at have været blevet lidt længere i virksomheden, og sådan blev det jo ikke,” forklarer Finn Helmer til Computerworld.

En kompliceret magtkamp
ComX blev tilbage i maj 2013 anmeldt til konkursbegæring og Finn Helmer, som dengang havde 74 procent af gælden i virksomheden, blev vurderet af kreditorerne til at skylde 291.167.133 kroner og 90 øre.

“Vi var godt kørende, dengang jeg blev fjernet som direktør, og havde et ganske pænt overskud per år, men det fik jo ikke lov til at fortsætte,” forklarer Finn Helmer.

Finn Helmer startede i ComX i et forsøg på en turnaround.

“I første omgang så det jo ud til at have været en sund virksomhed, som skulle hjælpes lidt på vej, men efter at have siddet i bestyrelsen i 11 måneder kunne jeg jo godt se, at pengene fossede ud af virksomheden,” siger Finn Helmer.

Ganske rigtigt. ComX tabte mellem seks og otte millioner kroner om måneden.

Det fik Finn Helmer – sammen med en række gode og dygtige kollegaer tilføjer den tidligere Giga-direktør – vendt og endte med et årligt overskud på 3 millioner kroner. Men det endte stadig med en konkursbegæring og den tårnhøje personlige gæld efter en hektisk og kompliceret magtkamp i ComX.

Håber på konkurssanering
Tilbage står Finn Helmer nu uden en krone – selv efter salget af ComX er gået igennem til TDC.

“Nu må vi jo så se, hvad der skal ske nu. Konkursboet skal ryddes og lukkes ned og så må vi se, om jeg kan få en gældssanering. Selv min pension røg jo i konkursen, men jeg har alligevel ikke tænkt mig at blive pensioneret endnu, selv om vi jo nærmer os pensionsalderen. Jeg går efter 20 gode år endnu,” forklarer Finn Helmer.

Finn Helmer blev tilbage i 2000 millionær, da hans chipvirksomhed, Giga, blev solgt til amerikanske Intel for 10 milliarder kroner.

Selv fik han 300 millioner kroner ud af handlen, men i dag har tallet altså et rødt minus foran sig.

Læs også: Kreditorer forlanger kvart milliard af konkursramte Finn Helmer

Læs også: Fallerede Finn Helmer om nyt top-job: Begynder helt forfra

Læs også: Kendt it-danskers kæmpeejendom på tvangsauktion

Mikko Järvenpää og Kalle Korhonen synes selv, de havde en rigtig god idé og et godt produkt med Vuact Action Capture, som de havde brugt halvandet år på at udvikle.

Den 18. marts i år startede de en kampagne på crowdfundingportalen Kickstarter, hvor målet var at hente 40.000 dollar til at realisere produktet.

Hvad produktet præcist er, vender vi tilbage til, for det er en lidt længere forklaring. Og set i bakspejlet er det nok årsagen til, at det gik, som det gik.

Fiaskoen en realitet på mindre end en måned

Den 15. april lukkede de selv ned for kampagnen. Med 33 “backers” og 981 dollar i kassen var fiaskoen en realitet.

Computerworlds svenske søstermagasin Internetworld har mødt de to finner til en snak om, hvorfor det kiksede. De to lærte hinanden at kende i 2003, da de delte en lejlighed i San Fransisco. Mikko Järvenpää arbejdede hos Google, og Kalle Korhonen havde job hos en nyetableret virksomhed, som senere blev købt af Cisco.

De to partnere er ikke helt enige om, hvad fiaskoen først og fremmest kan tilskrives.

Kalle Korhonen er teknikeren og programmøren i selskabet. Han mener, der manglede opmærksomhed om produktet, og at budgettet var for lille. Han ville gerne have haft en prototype, som kunne sendes ud til test og give mere opmærksomhed i medierne.

Mikko Järvenpää, som tog sig af markedsføringen, mener på sin side, at produktet var alt for komplekst.

“Vi formåede ikke at fange interessen på kampagnesitet inden for de første ti sekunder. Vi skal bruge længere tid på at forklare, hvad produktet er,” siger han.

Ideen hjulpet på vej af hvepsestik

Produktet, som altså hedder Vuact Action Capture, henvender sig til de sportsudøvere, som har for vane at optage deres udfoldelser med eksempelvis et GoPro-kamera. Deriblandt Mikko Järvenpää og Kalle Korhonen, som begge er glade for at køre på mountainbike i uvejsomt terræn og optage det hele..

De synes dog imidlertid, at det var irriterende bagefter at skulle lede vidt og bredt i videooptagelserne for at finde højdepunkterne, og da de en dag på en af deres ture kom til at sætte sig en hvepserede og måtte flygte over hals og hoved for at redde deres bagdele, fik de den afgørende idé.

• Hvad nu, hvis man kombinerede den slags action-videooptagelser med data fra målinger af sportsudøverens puls, data om fart og om aktuel placering? 
• Og hvad nu, hvis alle disse data blev inkorporeret i optagelserne, så de, der ser videoen, kan følge med i anstrengelserne? 
• Og hvad nu, hvis det kunne bruges til at identificere og markere de steder i ofte timelange optagelser, hvor alle data indikerer, at der sker noget voldsomt eller dramatisk, så det blev let at finde?

Desværre var videokameraet ikke i gang, da hvepsene fik dem på flugt, men med Vuact Action Capture i funktion ville det med garanti have været en smal sag at finde, for pulsen var nok helt oppe i det røde felt.

I forvejen havde de arbejdet en del med video, og udgangspunktet for Vuact var faktisk en idé om at kombinere videoafspilning med reaktioner fra de, der ser videoen. I princippet fuldstændig på samme måde, som Soundcloud.com fungerer for afspilning af lyd, hvor brugerne kan kommentere bestemte passager i de musikstykker, forskellige kunstnere uploader på sitet.

Det kan du læse mere om og se eksempler på her på Vuacts site.

Samtidig havde de udviklet algoritmer, så brugernes reaktioner kunne anvendes til at identificere højdepunkter i videomaterialet.

Problemet med den idé var bare, at der ikke var nogen i videobranchen, som var særligt interesserede i den slags brugerreaktioner.

Men efter oplevelsen med hvepsene gik de i gang med at udvikle Vuact Action Capture, og en meget stor del af det programmeringsarbejde, de allerede havde udført, kunne bruges til det nye produkt.

Komplekst produkt

Vuact Action Capture var altså først og fremmest en app, som kunne bruges til at optage videoen, indsamle data fra sensorer indbygget i telefonen og sensorer på sportsudøvernes krop og endelig visualisere det hele på videoens tidslinje.

Samtidig skulle det være muligt at bruge et GoPro-kamera i stedet for telefonen, og det hele skulle kombineres med en automatisk cloudlagring af optagelserne, så det blev nemt at dele oplevelserne med omverdenen.

Men det stoppede ikke her. Produktet var også en Bluetooth-baseret pulsmåler, en holder til telefonen, så den kunne monteres på et cykelstyr og så videre.

Alt i alt ret kompliceret, og produktet ramte altså ikke plet.

Projektet ligger på is

Lige nu ligger hele projektet på is, og de to finner er i gang med andre projekter. De er dog ikke færdige med at beskæftige sig med video.

Selv om Kickstarter-forsøget på at få Vuact Action Capture til at flyve mislykkedes, synes Mikko Järvenpää stadig godt om Kickstarter og crowdfunding.

“Det er en enkel måde at teste markedet på og finde ud af, om der er interesse for et produkt. Man får god feedback og lærer noget nyt. Men betragt crowdfunding som en kommerciel kanal på linje med mange andre,” siger han til Internetworld.

Læs også:

Dansk GPS-ur har succes på Kickstarter

Ny rekord på Kickstarter: Spilfirma scorer kassen

Den amerikanske mobilproducent Motorola ser ud til at være på vej ud af den krise, som selskabet har befundet sig i i årevis, og som har ført til opsplitning af selskabet og salg af hovedaktiverne til Google.

Det kan du læse mere om her: Motorolas nedtur fortsætter – er enden nær?

Motorola Mobility ser i hvert fald nu ud til at være midt i et regulært comeback takket være selskabets nyere smartphones, Moto G og Moto E, som forbrugerne har taget godt immod.

Således viser nye tal fra analysehuset ABI Research, at Motorola Mobility har solgt 8,6 millioner smarthphones i årets andet kvartal.

Det er mere end dobbelt så mange, som selskabet solgte i det tilsvarende kvartal i fjor og ligeledes en markant stigning i forhold til årets første kvartal, hvor der blev langet 6,5 millioner smartphones over disken.

Motorola er dog fortsat meget langt bagefter de førende smartphone-producenter, Apple og Samsung, der har solgt henholdsvis 32,5 millioner og 75 millioner smartphones i årets andet kvartal.

Det ænder imidlertid ikke på, at kun de færreste for et par år siden ville have forventet, at Motorola igen ville kunne komme til at sælge flere millioner mobiltelefoner i et kvartal.

Google købte for tre år siden Motorola, der dengang var ramt af en voldsom nedtur efter i en årrække at have været blandt verdens førende mobilselskaber.

Opkøbet gav Motorola fornyet tro på fremtiden, men Google blev aldrig for alvor interesseret i selskabet, som nu bliver overtaget af kinesiske Lenovo.

Det kan du læse mere om her: Kinesisk selskab købet Motorola til spotpris.

Motorolas første seriøse bud på en smartphone til at tage kampen op med Apple og Samsung var Moto X, som imidlertid aldrig rigtigt fængede – blandt andet fordi telefonen var baseret på ældre komponenter og med en række features, som mest af alt sigtede efter at lokke forbrugerne til at bruge penge.

Du kan læse vores test af Moto X her: Sådan er Googles Moto X supertelefon.

Læs også:

Analyse: Derfor slipper Google for et problembarn med salget af Motorola.

Motorola-køb: Nu vil Lenovo sælge dig hele pakken.

En wyvern er bedst kendt som et dragelignende bæst med to ben eller måske ligefrem et af Microsofts første forsøg på at udvikle et styresystem til håndholdte computere.

Nu kan begrebet ‘wyvern’ få en helt ny og måske mere interessant betydning for webudviklere.

Det sker efter, at forskere fra Carnegie Mellon Universitetet i den amerikanske stat Pennsylvania har udviklet en automatiseret måde at kombinere flere forskellige programmeringssprog på i det samme program.

Under ledelse af associate professor Jonathan Aldrich fra universitetets Institut for Softwareforskning har forskerne arbejdet på at kombinere eksempelvis HTML, SQL, PHP og JavaScript i Wyvern-sproget på en tilsyneladende gnidningsfri måde baseret på programmets datatyper.

Forstår automatisk datatyper
Datatyper skal i denne sammenhæng forstås som både klassiske datatyper som eksempelvis komma-tal og som mere abstrakte datatyper som databasekald.

Derved slipper en webudvikler for at rode med en masse særskilte filer skrevet i forskellige sprog, når han/hun udvikler webapplikationer.

Det skriver Carnegie Mellon Universitetet i en pressemeddelelse, hvor metasproget Wyvern bliver forklaret med, at det kan detektere undersprog på samme måde, som når en person indgår i en samtale om gourmet-madlavning og skal høre på franske ord og fraser.

“Wyvern er som en dygtig international forhandler, der helt gnidningsfrit kan skifte mellem sprog og få et helt hold til at arbejde sammen. Sådan en person kan være ekstrem effektiv. På samme måde tror jeg, at vores nye tilgang kan få stor betydning på opbygningen af softwaresystemer,” lyder det fra Jonathan Aldrich.

Forskerne peger på, at Wyvern kan simplificere udviklingen og gøre webapplikationer langt mere sikre i et wyvern-program, hvor man altså stadig har frihed til at benytte sprog som PHP, SQL og JavaScript efter forgodtbefindende. 

Den øgede sikkerhed skyldes, at man i den mere simple arkitektur kan undgå at åbne for cross site-scripting-angreb og SQL-injektioner, som er to af de mest udbredte sårbarheder på nettet.

NSA er med om bord
En af de mere kontroversielle økonomiske støtter til Wyvern-projekt, som endnu ikke er færdigudviklet, er den amerikanske efterretningstjeneste National Security Service – bedre kendt som NSA, der er whistlebloweren Edward Snowdens tidligere arbejdsgiver.

At NSA skulle være involveret i Wyvern behøver ikke nødvendigvis at tænde paranoia-lamperne på fuld blus i frygt for overvågning, da organisationen er beskæftiget med mange tiltag, der skal højne sikkerheden og amerikanske interesser på nettet.

Udover Wyvern er der også andre meta-sprog som ProteaJ, Scheme, OJ, og Spoofax, som Carnegie Mellon-forskerne mener, alle har begrænsninger i forhold til mulighederne for at komponere et altomfavnende sprog.

De peger (ikke overraskende) på, at de har fundet den rette balance mellem både at kunne detektere de brugte sprog og benytte alskens sprog med Wyvern.

Du kan læse mere om Wyvern her. 

Læs også:
Anders Hejlsberg: Fantasien har ingen grænser længere

ComputerViews: TDC-koncernchef Carsten Dillling havde travlt i sidste uge.

Outsourcingen af 800 kundeservice-medarbejdere til Sitel og et kvartalsregnskab, hvor omsætningen faldt med 5,5 procent, fortæller historien om et selskab og en koncernchef, der kigger dybt i værktøjskassen for at kunne tilfredsstille aktionærerne.

Det ser lige nu ikke ud til at have haft den ønskede effekt, når man ser på faldet i TDC-aktiekursen.

Men det mest interessante er ikke, at TDC er under pres, at kunderne siver, og at aktionærerne er lidt skeptiske – det mest interessante er, at Carsten Dilling ikke fremhæver the usual suspects som hovedkonkurrenter.

For selv om TDC selvfølgelig stadig er i hård kamp mod Telia, Telenor og 3, så er det helt andre selskaber, der bekymrer Carsten Dilling lige nu.

Netflix, Spotify, HBO, Viaplay, Apples iTunes og Google Play – et stigende antal selskaber og tjenester har held til at få adgang til danskernes kreditkort.  

“… det marked, vi agerer i, bevæger sig helt enormt. Vi får nogle helt andre typer af konkurrenter og skal levere nogle helt andre typer af ydelser, end vi skulle, hvis du går tre eller fem år tilbage,” siger han til Computerworld. 

“Det er for eksempel en masse meget store selskaber som Netflix, Google og Apple, der kommer ind og sætter agendaen med nye typer løsninger.”

Netflix-manien har ramt danskerne – og TDC
Koncernchefen har konstateret, at rigtig mange forbrugere bruger rigtig mange penge på indholdstjenester fra de nævnte selskaber.

Han ved, at jo flere, der hopper på Netflix-vognen, jo sværere bliver det for TDC at opretholde indtjeningen i YouSee-forretningen og med pakkeløsninger som TDC Play og Telmore Play, hvor TDC netop ønsker at levere indhold til forbrugerne. 

Som en koncernchef skal, skynder han sig at fremhæve de gode kort, som TDC har på hånden i denne kamp mod de internationale indholds-giganter:

“Det er løsninger, vi skal matche, og det skal vi matche på baggrund af netop én kernekompetence og en kæmpe fordel, TDC har: At vi har infrastruktur i Danmark, og vi har adgangen til kunden, hvad enten det er med et sim-kort eller en fast forbindelse.”

Den pointe har han ret i, men med til historien hører, at TDC ikke er alene om at have netværksinfrastruktur i Danmark.

Dilling nævner heller ikke en anden væsentlig udfordring for TDC: Når man som forbruger i dag shopper rundt, går de fleste formentlig mere op i valg af smartphone/tablet og indholdstjeneste, end i, om der står a, b eller c på netværksdelen.

Artiklen fortsætter på næste side…

Til oktober ventes EU at vedtage en ret heftig opgradering af den nuværende databeskyttelses-lov.

Loven tegner til at blive ganske skrap, hvilket du kan læse mere om her: Så hårdt kan ny skrap EU-lov ramme it-virksomhederne.

Samtidig vil den nye databeskyttelseslov føre til, at mange virksomheder skal ansætte eller udpege en direktør for databeskyttelse – en såkaldt ‘Data Protection Officer’ eller DPO.

Det kommer til at gælde for virksomheder, der sælger produkter og services til europæiske borgere eller som løbende behandler data indsamlet blandt EU-borgere – uanset om de pågældende virksomheder er bosiddende i EU eller ej.

Databeskyttelses-direktøren får ansvaret for at sørge for, at virksomhedens processer og handlemåder flugter med den nye EU-lov

DPO’en forventes at være ekspert i gældende love inden for data-privacy og ventes at skulle refere direkte til den pågældende virksomheds topledelse.

I udkastet til den nye lov forestiller EU sig, at DPO’en som udgangspunkt skal ansættes på kontrakter af mindst fire års varighed – og altså dermed skal være vanskelige for virksomhederne at skille sig af med.

Det tyder på, at EU forventer, at der bliver tale om en slags ombudsmand i virksomheden.

Ifølge revisionshuset PwC har mange af de store amerikanske virksomheder i dag allerede en såkalft CPO (Chief Privacy Officer) til at håndtere problemstillinger med privacy i virksomheden.

EU har allerede varslet, at der vil falde meget høje bøder, hvis de europæiske virksomheder fanges i at overtræde de nye regler.

I det hidtidige udkast arbejder EU med en plan om at kunne udstede bøder på helt op til fem procent af en virksomheds globale omsætning.

Læs også:

Læg mærke til manden med denne titel: CDO’en kommer

Den frygtede skygge-it: Når it kommer ud af kontrol

Historien om Danmarks bedste it-chef – og dem der napper ham i haserne