Daily Archives: August 12, 2014

Det er slut med snak over grillen i burgerrestauranten, hvis Momentum Machines’ burgermaskine vinder udbredelse. Tre ud af fire ansatte på en restaurant som McDonalds bliver overflødige, og den sidste tilbageværende skal rengøre maskinen og fylde ingredienser på i løbet af dagen, vurderer Momentum Machines. Det skriver Teknisk Ugeblad i Norge.

Burgermaskinen fungerer ved, at den straks efter at have modtaget din bestilling former en bøf af den valgte kødkombination (f. eks kylling og svin), som den langsomt varmer op igennem en gasgrill. Herefter dumper den ned på underbollen, som allerede er tilsat garniture i form af for eksempel snittede grøntsager, der først hakkes, lige inden de bliver smidt på bollen. Overbollen tilsættes til sidst. Derefter samles hele udstyrstykket, og maskinen pakker også lige din burger ind, før den serveres.

Hidtil har maskiner som denne ifølge Momentum Machines været for dyre i indkøbspris, men nu vurderer producenten selv, at den er kommet ned i et prisleje, hvor den hurtigt kan tjene sig selv hjem.

Momentum Machines taler ligefrem om en ‘demokratisering ved at gøre kvalitetsmad tilgængelige for masserne’. Forretningsmodellen indebærer, at producenten selv skal åbne madsteder, der med maskinen som spydspids skal tage kampen op med etablerede fast-foodkæder. Håbet er så, at konkurrenterne vil blive nødt til at købe en tilsvarende maskine for at holde trit.

Teknisk Ugeblad i Norge har spurgt professor Espen Andersen ved Department of Strategy and Logistics ved Norwegian School of Management, hvorfor burgermaskiner som disse først kommer nu.

Han peger på, at effektiviseringsløsninger som denne med deres høje pris er dyrere end mennesker at implentere, men tjener sig selv hjem på sigt, fordi udgifterne til lønninger med videre har det med at være stabile eller endda stige. Han tvivler dog på, hvor mange maskiner der vil være basis for i Norge, hvor prisen på færdigmad ellers er reltativt høj.

»400 burgere i timen svarer til 6-7 burgere i minuttet. Jeg har ikke konkrete tal, men jeg har vanskeligt ved at se for mig, at der er mange restauranter som har en sådan efterspørgsel,« siger han.

Om de potentielt mange fyrede medarbejdere siger han.

»De fleste finder sig et andet job. Ny teknologi gør nogle job overflødige men skaber også andre job. Det er gerne de ufaglærte, der bliver overflødiggjort, og det bliver stadig vanskeligere at se, hvor disse mennesker skal gå hen,« siger professoren.

På sin hjemmeside skriver Momentum Machines, at de vil installere den første maskine i nær fremtid, men angiver ingen dato.

Se flere billeder på deres hjemmeside her.

Det er slut med snak over grillen i burgerrestauranten, hvis Momentum Machines’ burgermaskine vinder udbredelse. Tre ud af fire ansatte på en restaurant som McDonalds bliver overflødige, og den sidste tilbageværende skal rengøre maskinen og fylde ingredienser på i løbet af dagen, vurderer Momentum Machines. Det skriver Teknisk Ugeblad i Norge.

Burgermaskinen fungerer ved, at den straks efter at have modtaget din bestilling former en bøf af den valgte kødkombination (f. eks kylling og svin), som den langsomt varmer op igennem en gasgrill. Herefter dumper den ned på underbollen, som allerede er tilsat garniture i form af for eksempel snittede grøntsager, der først hakkes, lige inden de bliver smidt på bollen. Overbollen tilsættes til sidst. Derefter samles hele udstyrstykket, og maskinen pakker også lige din burger ind, før den serveres.

Hidtil har maskiner som denne ifølge Momentum Machines været for dyre i indkøbspris, men nu vurderer producenten selv, at den er kommet ned i et prisleje, hvor den hurtigt kan tjene sig selv hjem.

Momentum Machines taler ligefrem om en ‘demokratisering ved at gøre kvalitetsmad tilgængelige for masserne’. Forretningsmodellen indebærer, at producenten selv skal åbne madsteder, der med maskinen som spydspids skal tage kampen op med etablerede fast-foodkæder. Håbet er så, at konkurrenterne vil blive nødt til at købe en tilsvarende maskine for at holde trit.

Teknisk Ugeblad i Norge har spurgt professor Espen Andersen ved Department of Strategy and Logistics ved Norwegian School of Management, hvorfor burgermaskiner som disse først kommer nu.

Han peger på, at effektiviseringsløsninger som denne med deres høje pris er dyrere end mennesker at implentere, men tjener sig selv hjem på sigt, fordi udgifterne til lønninger med videre har det med at være stabile eller endda stige. Han tvivler dog på, hvor mange maskiner der vil være basis for i Norge, hvor prisen på færdigmad ellers er reltativt høj.

»400 burgere i timen svarer til 6-7 burgere i minuttet. Jeg har ikke konkrete tal, men jeg har vanskeligt ved at se for mig, at der er mange restauranter som har en sådan efterspørgsel,« siger han.

Om de potentielt mange fyrede medarbejdere siger han.

»De fleste finder sig et andet job. Ny teknologi gør nogle job overflødige men skaber også andre job. Det er gerne de ufaglærte, der bliver overflødiggjort, og det bliver stadig vanskeligere at se, hvor disse mennesker skal gå hen,« siger professoren.

På sin hjemmeside skriver Momentum Machines, at de vil installere den første maskine i nær fremtid, men angiver ingen dato.

Se flere billeder på deres hjemmeside her.

En infusion via kateter med en gen-opløsning lige i hjertets celler, og ventriklerne skulle være forstærket.

Det er den korte udgave af Mydicar-behandlingen, en fremgangsmåde som det amerikanske firma Celladon står bag. Serca2a-genet – der specifikt hjælper hjertets pumpefunktion – sprøjtes ind i hjertets celler, så disse forhåbentlig bliver stærke nok til at varetage hjertepumpefunktionen uden hjælp fra mekanik eller elektronik. Det rapporterer Reuters.

Metoden kan blandt andet hjælpe folk med hjertefejl, der lever med mekanisk hjerte, mens de venter på et donorhjerte. Lykkes eksperimentet, skulle de indsprøjtede gener gerne styrke hjerteklapperne i en sådan grad, at patienter, der tidligere stod på ventelisten til et donorhjerte, kan komme til at leve et liv helt uden donorhjerte.

Dr. Nick Banner, der er kardiospecialist ved det engelske Harefield Hospital og har udført den første eksperimentelle infusion med gen-blandingen forklarer:

»Fremskreden hjertefejl er en progressiv sygdom, der resulterer i dårlig livskvalitet og kortere levetid. Den bedste behandling lige nu er en hjertetransplantation, men manglen på donororganer betyder, at mange patienter vil dø på ventelisten.«

Patienter, der lever med mekanisk hjerte, må gå rundt med en ekstern batteripakke, der via en ledning gennem mellemgulvet leverer livsvigtig energi til det mekaniske hjerte. Med gen-infusionen skulle det gerne blive overflødigt.

I forvejen står firmaet Celladon bag et forsøg med gen-behandling af 250 patienter med mindre fremskredne hjerteproblemer. Forsøget med gen-indsprøjtninger i hjertet tæller pt. 24 personer, og resultaterne skulle foreligge næste år, skriver Reuters.

En infusion via kateter med en gen-opløsning lige i hjertets celler, og ventriklerne skulle være forstærket.

Det er den korte udgave af Mydicar-behandlingen, en fremgangsmåde som det amerikanske firma Celladon står bag. Serca2a-genet – der specifikt hjælper hjertets pumpefunktion – sprøjtes ind i hjertets celler, så disse forhåbentlig bliver stærke nok til at varetage hjertepumpefunktionen uden hjælp fra mekanik eller elektronik. Det rapporterer Reuters.

Metoden kan blandt andet hjælpe folk med hjertefejl, der lever med mekanisk hjerte, mens de venter på et donorhjerte. Lykkes eksperimentet, skulle de indsprøjtede gener gerne styrke hjerteklapperne i en sådan grad, at patienter, der tidligere stod på ventelisten til et donorhjerte, kan komme til at leve et liv helt uden donorhjerte.

Dr. Nick Banner, der er kardiospecialist ved det engelske Harefield Hospital og har udført den første eksperimentelle infusion med gen-blandingen forklarer:

»Fremskreden hjertefejl er en progressiv sygdom, der resulterer i dårlig livskvalitet og kortere levetid. Den bedste behandling lige nu er en hjertetransplantation, men manglen på donororganer betyder, at mange patienter vil dø på ventelisten.«

Patienter, der lever med mekanisk hjerte, må gå rundt med en ekstern batteripakke, der via en ledning gennem mellemgulvet leverer livsvigtig energi til det mekaniske hjerte. Med gen-infusionen skulle det gerne blive overflødigt.

I forvejen står firmaet Celladon bag et forsøg med gen-behandling af 250 patienter med mindre fremskredne hjerteproblemer. Forsøget med gen-indsprøjtninger i hjertet tæller pt. 24 personer, og resultaterne skulle foreligge næste år, skriver Reuters.

Forskere fra Australian National University i Canberra har fundet ud af, hvordan man kan kontrollere flydende genstande ved hjælp af bølger.

Det er velkendt, at bølger kan skubbe til objekter i vandoverfladen og føre dem i bølgernes udbredelsesretning, men i nye eksperimenter viser de australske fysikere, at de også kan få en bordtennisbold til at bevæge sig ind mod det stempel, der skaber bølgerne.

De helt rette bølger kan nemlig skabe overfladestrømninger, der bringer objekter ind mod bølgegeneratoren, eller strømhvirvler, der får dem til at blive på samme sted. Eksperimenterne er beskrevet i en artikel i tidsskriftet Nature Physics (ArXiv).

Forskerne frembragte forskellige former for bølger ved hjælp af stempler, der bevægede sig op og ned i vandet. De forsøgte sig med stempler i flere forskellige former, blandt andet cylindriske, koniske og pyramideformede, og varierede frekvensen mellem 10 og 200 hertz.

De komplekse tredimensionale bølger og strømninger, der specielt ved høje frekvenser kom ud af stemplernes bevægelser, kan endnu ikke forklares teoretisk, men effekterne kunne følges i praksis ved hjælp af højhastighedskameraer, der ikke bare fulgte bordtennisboldenes bevægelser, men også hvordan små partikler i vandet hvirvlede rundt.

Forskerne håber på, at teknikken på lidt længere sigt kan bruge til andet end at få lette, flydende objekter til at bevæge sig i den ønskede retning. De forestiller sig for eksempel, at man kan bruge kunstige bølger til at inddæmme olieudslip, fremgår det af en pressemeddelelse fra universitetet.

Forskere fra Australian National University i Canberra har fundet ud af, hvordan man kan kontrollere flydende genstande ved hjælp af bølger.

Det er velkendt, at bølger kan skubbe til objekter i vandoverfladen og føre dem i bølgernes udbredelsesretning, men i nye eksperimenter viser de australske fysikere, at de også kan få en bordtennisbold til at bevæge sig ind mod det stempel, der skaber bølgerne.

De helt rette bølger kan nemlig skabe overfladestrømninger, der bringer objekter ind mod bølgegeneratoren, eller strømhvirvler, der får dem til at blive på samme sted. Eksperimenterne er beskrevet i en artikel i tidsskriftet Nature Physics (ArXiv).

Forskerne frembragte forskellige former for bølger ved hjælp af stempler, der bevægede sig op og ned i vandet. De forsøgte sig med stempler i flere forskellige former, blandt andet cylindriske, koniske og pyramideformede, og varierede frekvensen mellem 10 og 200 hertz.

De komplekse tredimensionale bølger og strømninger, der specielt ved høje frekvenser kom ud af stemplernes bevægelser, kan endnu ikke forklares teoretisk, men effekterne kunne følges i praksis ved hjælp af højhastighedskameraer, der ikke bare fulgte bordtennisboldenes bevægelser, men også hvordan små partikler i vandet hvirvlede rundt.

Forskerne håber på, at teknikken på lidt længere sigt kan bruge til andet end at få lette, flydende objekter til at bevæge sig i den ønskede retning. De forestiller sig for eksempel, at man kan bruge kunstige bølger til at inddæmme olieudslip, fremgår det af en pressemeddelelse fra universitetet.

Det er ikke kun vand, der fosser gennem de hundredvis af plasticrør, som er gravet ned syd for Hvide Sande. Skatteborgernes penge fosser også gennem rørene til stor irritation for flere borgere og Kystdirektoratet, der har brugt en kvart million kroner på at fjerne drænrør fra stranden ved Skodbjerge efter et forsøgsprojekt fra 2005 til 2008.

Men alt imens Kystdirektoratet gravede rørene op med en rendegraver i starten af 2013, så stod opfinder Poul Jacobsen mindre end 100 meter derfra og borede nye ned i sandet. Og det førte til en politianmeldelse mod den nordjyske mand bag drænrørene, der nu bliver konkret i form af første retssag den 11. september ved retten i Herning.

»Af politiske grunde valgte vi faktisk at lade rørene bliver i sandet hele fem år, efter at forsøget var afsluttet. Men da vi så begyndte at fjerne dem i 2013, var vi med i et indslag i TV Midtvest, hvor man i baggrunden kan se Poul bore nye ned. Det var ret fantastisk,« lyder det ironisk fra kommunikationschef i Kystdirektoratet Ole Navntoft.

Se indslaget fra den råkolde januardag her.

Opgravningen af rørene ved Skodbjerge har kostet Kystdirektoratet en kvart million kroner. Selve forsøget forsøget kostede otte millioner kr. Selv om der i sin tid blev gravet 800 rør ned på den 11 kilometer lange strækning, så har Kystdirektoratet kun fundet cirka 100, men vurderer, at mange rør er skyllet bort i den mellemliggende periode.

Det er uvist, hvor mange der kan være tilbage, men Poul Jakobsen anslog selv, at der var cirka 800 rør tilbage, da Kystdirektoratet begyndte opgravningen i januar.

»Det er klart, at Kystdirektoratet ikke kan finde rørene. De sidder jo meget dybt i sandet, fordi systemet virker. Det er verdens bedste kystbeskyttelsessystem. En kæmpe succes,« siger Poul Jacobsen, der – i modsætning til Kystdirektoratets påstand – mener at have tilladelse til at have rør i stranden.

»Vi stoppede erosionen syd for Hvide Sande og fortsatte med at vedligeholde anlægget, selv om Kystdirektoratet ikke ville betale. Anlægget i Skodbjerge er vi blevet bedt om at lave af Transportministeren og det politiske udvalg, så det er logik for burhøns, at vi bliver frifundet i retten,« siger Poul Jacobsen.

Nye retssager på vej

Skodbjerge er dog ikke det eneste sted, hvor mulige retssager er på vej. Nordjyllands Politi har også modtaget en anmeldelse fra Kystdirektoratet for nedboring af rør Gammel Skagen, og direktoratet overvejer endnu en politianmeldelse for nedboring af rør i Søndervig ved Badevej.

Det er vel begrænset, hvor stor skade nogle små nedgravede plasticrør kan gøre. Kunne man ikke bare lade dem være?

»Nu er det jo meningen, at de skulle være nedgravet i sandet, men med tiden stikker de højt op, netop fordi sandet forsvinder, fordi de ikke virker. Vi har også fået henvendelser fra politiet, der har modtaget anmeldelser fra folk, der har observeret knækkede rør, og rør der flyder omkring på strandene, så folk kan skære sig på dem. Men uanset så er loven lige for alle, og der er tale om ulovlig opsætning af kystbeskyttelsesanlæg. Vi er nødt til at håndtere de her sager efter bogen. Og det gør vi så. Om vi skal gå videre med en politianmeldelse ved Søndervig er dog usikkert. Nu afventer vi situationen,« siger Ole Navntoft.

Poul Jacobsen er tidligere blevet idømt en bøde på 2.000 kroner samt flere tvangsbøder for ikke at fjerne ulovligt etablerede rør ved Vejby Strand i Nordsjælland. Han har også selv politianmeldt Kystdirektoratet for hærværk mod rørene ved Skodbjerge. Men den anmeldelse blev afvist af politiet. Samtidig har han anmeldt Kystdirektoratet til bagmandspolitiet for at drive kartelvirksomhed, da direktoratet – efter hans påstand – har indgået en aftale om kystfodring med danske firma Rohde Nielsen A/S til en pris, der er ti gange højere end den reelle pris.

Læs anmeldelsen på Poul Jacobsens hjemmeside SIC – her.

Lang konflikt

Historien om de omstridte drænrør går helt tilbage til begyndelsen af 1990′erne, da Poul Jakobsen mente at have opfundet en simpel og effektiv metode til at sikre kyststrækninger mod havets eroderende effekt.

For at bevise sin påstand etablerede Poul Jakobsen firmaet Skagen Innovations Center, der i 2005 fik lov til at hamre rør ned i kysten ved Skodbjerge.

Frem til 2008 udgjorde drænrørene to delstrækninger på en i alt 11 kilometer lang forsøgsstrækning. Herefter konkluderede to eksperter, den ene udpeget af Kystdirektoratet, den anden af Poul Jakobsen selv, at de 1,5 meter lange trykudligningsrør ikke kan bruges til kystsikring.

Opfinderen fandt dog eksperternes rapport så fejlbehæftet, at han protesterede og fik opbakning af ingeniørfirmaet Dansk Geo-servex. Professorerne erkendte mindre fejl, men intet, der kunne rokke ved konklusionen.

Samtidig kom Poul Jakobsen i voldsom strid med Kystdirektoratet, som han anklagede for hærværk mod drænrørene. Men konklusionen stod ved magt.

Dér lå sagen et par år, indtil et politisk flertal i Folketinget med tidligere transportminister Hans Christian Schmidt (V) i spidsen beordrede nye forsøg med drænrørene, denne gang ved Esbjerg.

De rør nåede dog ikke at komme i sandet, inden regeringsmagten var skiftet, og den nye transportminister Henrik Dam Kristensen (S) trak stikket. Han mente ikke, at der var grund til at betale en halv million kroner om året for nye forsøg, når nu eksperterne havde vurderet, at plasticrørene ikke sikrer Vestkysten.

Poul Jakobsen selv har hele tiden – også i Ingeniøren – fastholdt, at rørene virker efter hensigten.

Det er ikke kun vand, der fosser gennem de hundredvis af plasticrør, som er gravet ned syd for Hvide Sande. Skatteborgernes penge fosser også gennem rørene til stor irritation for flere borgere og Kystdirektoratet, der har brugt en kvart million kroner på at fjerne drænrør fra stranden ved Skodbjerge efter et forsøgsprojekt fra 2005 til 2008.

Men alt imens Kystdirektoratet gravede rørene op med en rendegraver i starten af 2013, så stod opfinder Poul Jacobsen mindre end 100 meter derfra og borede nye ned i sandet. Og det førte til en politianmeldelse mod den nordjyske mand bag drænrørene, der nu bliver konkret i form af første retssag den 11. september ved retten i Herning.

»Af politiske grunde valgte vi faktisk at lade rørene bliver i sandet hele fem år, efter at forsøget var afsluttet. Men da vi så begyndte at fjerne dem i 2013, var vi med i et indslag i TV Midtvest, hvor man i baggrunden kan se Poul bore nye ned. Det var ret fantastisk,« lyder det ironisk fra kommunikationschef i Kystdirektoratet Ole Navntoft.

Se indslaget fra den råkolde januardag her.

Opgravningen af rørene ved Skodbjerge har kostet Kystdirektoratet en kvart million kroner. Selve forsøget forsøget kostede otte millioner kr. Selv om der i sin tid blev gravet 800 rør ned på den 11 kilometer lange strækning, så har Kystdirektoratet kun fundet cirka 100, men vurderer, at mange rør er skyllet bort i den mellemliggende periode.

Det er uvist, hvor mange der kan være tilbage, men Poul Jakobsen anslog selv, at der var cirka 800 rør tilbage, da Kystdirektoratet begyndte opgravningen i januar.

»Det er klart, at Kystdirektoratet ikke kan finde rørene. De sidder jo meget dybt i sandet, fordi systemet virker. Det er verdens bedste kystbeskyttelsessystem. En kæmpe succes,« siger Poul Jacobsen, der – i modsætning til Kystdirektoratets påstand – mener at have tilladelse til at have rør i stranden.

»Vi stoppede erosionen syd for Hvide Sande og fortsatte med at vedligeholde anlægget, selv om Kystdirektoratet ikke ville betale. Anlægget i Skodbjerge er vi blevet bedt om at lave af Transportministeren og det politiske udvalg, så det er logik for burhøns, at vi bliver frifundet i retten,« siger Poul Jacobsen.

Nye retssager på vej

Skodbjerge er dog ikke det eneste sted, hvor mulige retssager er på vej. Nordjyllands Politi har også modtaget en anmeldelse fra Kystdirektoratet for nedboring af rør Gammel Skagen, og direktoratet overvejer endnu en politianmeldelse for nedboring af rør i Søndervig ved Badevej.

Det er vel begrænset, hvor stor skade nogle små nedgravede plasticrør kan gøre. Kunne man ikke bare lade dem være?

»Nu er det jo meningen, at de skulle være nedgravet i sandet, men med tiden stikker de højt op, netop fordi sandet forsvinder, fordi de ikke virker. Vi har også fået henvendelser fra politiet, der har modtaget anmeldelser fra folk, der har observeret knækkede rør, og rør der flyder omkring på strandene, så folk kan skære sig på dem. Men uanset så er loven lige for alle, og der er tale om ulovlig opsætning af kystbeskyttelsesanlæg. Vi er nødt til at håndtere de her sager efter bogen. Og det gør vi så. Om vi skal gå videre med en politianmeldelse ved Søndervig er dog usikkert. Nu afventer vi situationen,« siger Ole Navntoft.

Poul Jacobsen er tidligere blevet idømt en bøde på 2.000 kroner samt flere tvangsbøder for ikke at fjerne ulovligt etablerede rør ved Vejby Strand i Nordsjælland. Han har også selv politianmeldt Kystdirektoratet for hærværk mod rørene ved Skodbjerge. Men den anmeldelse blev afvist af politiet. Samtidig har han anmeldt Kystdirektoratet til bagmandspolitiet for at drive kartelvirksomhed, da direktoratet – efter hans påstand – har indgået en aftale om kystfodring med danske firma Rohde Nielsen A/S til en pris, der er ti gange højere end den reelle pris.

Læs anmeldelsen på Poul Jacobsens hjemmeside SIC – her.

Lang konflikt

Historien om de omstridte drænrør går helt tilbage til begyndelsen af 1990′erne, da Poul Jakobsen mente at have opfundet en simpel og effektiv metode til at sikre kyststrækninger mod havets eroderende effekt.

For at bevise sin påstand etablerede Poul Jakobsen firmaet Skagen Innovations Center, der i 2005 fik lov til at hamre rør ned i kysten ved Skodbjerge.

Frem til 2008 udgjorde drænrørene to delstrækninger på en i alt 11 kilometer lang forsøgsstrækning. Herefter konkluderede to eksperter, den ene udpeget af Kystdirektoratet, den anden af Poul Jakobsen selv, at de 1,5 meter lange trykudligningsrør ikke kan bruges til kystsikring.

Opfinderen fandt dog eksperternes rapport så fejlbehæftet, at han protesterede og fik opbakning af ingeniørfirmaet Dansk Geo-servex. Professorerne erkendte mindre fejl, men intet, der kunne rokke ved konklusionen.

Samtidig kom Poul Jakobsen i voldsom strid med Kystdirektoratet, som han anklagede for hærværk mod drænrørene. Men konklusionen stod ved magt.

Dér lå sagen et par år, indtil et politisk flertal i Folketinget med tidligere transportminister Hans Christian Schmidt (V) i spidsen beordrede nye forsøg med drænrørene, denne gang ved Esbjerg.

De rør nåede dog ikke at komme i sandet, inden regeringsmagten var skiftet, og den nye transportminister Henrik Dam Kristensen (S) trak stikket. Han mente ikke, at der var grund til at betale en halv million kroner om året for nye forsøg, når nu eksperterne havde vurderet, at plasticrørene ikke sikrer Vestkysten.

Poul Jakobsen selv har hele tiden – også i Ingeniøren – fastholdt, at rørene virker efter hensigten.

Der er gang i underskriftsindsamlingen på partiet Alternativets hjemmeside, hvor man med computermusen som ‘kuglepen’ kan underskrive en vælgererklæring, som skal gøre det nye parti opstillingsparate til næste folketingsvalg. Men hvis du havde set frem til at udvikle en særlig personlig muse-signatur og skrive alverdens dokumenter på nettet under på denne alternative måde, må du indtil videre nøjes med at øve dig i Paint. Tilladelsen til at bruge den alternative underskrift er nemlig kun givet til dette ene formål.

»Ministeriet har alene taget stilling til, om en dato og underskrift påført med computermus lever op til kravene til en personlig datering og underskrift i valglovgivningen. Denne vurdering har ikke nogen betydning for, hvad andre myndigheder måtte vurdere er gyldigt som underskrift inden for deres lovgivning,« siger valgkonsulent Nicoline Nyholm Miller til Version2.

I Indenrigsministeriet har man taget stilling til spørgsmålet, ud fra hvordan netop lov om vælgererklæring er formuleret.

»I valgloven står der, at underskrift og dato skal udfyldes personligt. Vi har set på, hvordan den her specifikke løsning fungerer, og vi har vurderet, at den lever op til kravene i valgloven til en personlig underskrift og datering,« siger Nicoline Nyholm Miller.

Den digitale blanket, hvor dato og underskrift skal skrives med musens cursor, har givet tusindvis af underskrifter i hus for det nye parti Alternativet. Ideen kom dog ikke fra partiet selv, men fra design og it-firmaet E-Types, der har lavet en hjemmeside for det lille parti Dukkepartiet. Under brainstorm-arbejdet til den hjemmeside kom man frem til en ny, digitaliseret version af vælgererklæringen og at bruge musen som kuglepen. Ideen blev med det samme populær hos Dukkepartiet, og E-Types gik til Indenrigsministeriet for at få grønt lys.

Undgår brud på Persondataloven med PDF-trick

Muligheden for at sætte signatur med computermusen er inspireret af en de eksisterende måder at sætte digitale kragetæer på, som man for eksempel kan opleve på posthuset, når man henter en pakke. Her bruger man en digital pen til at skrive på en touch-skærm.

»Vi kender det fra mange sammenhænge, så det var efterhånden en respekteret metode. Det handler ikke om, hvordan underskriften ser ud, men at du selv har sat den,« siger Martin Kæstel Nielsen, der er Lead Creative Developer hos e-Types.

Indenrigsministeriet har stillet krav om, at vælgererklæringen på nettet skal ligne den, man ser, hvis man skriver under på gaden, og at den er praktisk for kommuner og Folkeregisteret at printe. Endelig skal datasikkerheden være i orden.

»Det er en forudsætning, at data, der bliver sendt, er kryptereret. Det er dem, som behandler data, der har ansvaret for, at det sker,« fastslår Nicoline Nyholm Miller.

Det er Persondataloven, der skal følges, hvis man vil gemme oplysninger på folk. Loven siger blandt andet, at man ikke må gemme data om borgeres politiske overbevisning. E-Types kommer uden om den regel ved slet ikke at gemme de data, der indtastes. Når blanketten er udfyldt, sendes den med det samme som PDF i en mail til partiet. Der er altså ingen personoplysninger i en database koblet til hjemmesiden.

Lang proces at få godkendt

Selvom en underskrift med en pen på en touchskærm er en godkendt måde at underskrive sig på, var det ikke ligetil for E-Types at få sin godkendelse i hus fra Indenrigsministeriet.

»I starten var de skeptiske, fordi det var svært at tage stilling til. Derfor fik vi også kun nogle luftige specifikationer, der skulle overholdes. Det tog os to-tre måneder før vi fik fat i en, der tog stilling,« fortæller Martin Kæstel Nielsen.

Efter ventetiden, der ifølge Nicoline Nyholm Miller skyldes stor travlhed op til forårets valg, kunne e-Types med få modifikationer få godkendt deres online vælgererklæring.

Dukkepartiet var det første parti, der brugte en online version af vælgererklæringen. Siden har altså også Alternativet adopteret E-Types’ løsning i jagten på de godt 20.000 underskrifter, der skal til, før et parti må stille op til Folketinget. En reel digital version af vælgererklæringen, hvor man med for eksempel NemID kan springe papirarbejdet og flere postgange over, vil ifølge Indenrigsministeriet blive indført til næste år.

I dag bliver vælgererklæringer typisk udfyldt med kuglepen – eller altså med en digital erstatning for kuglepen som hos Alternativet – og så samlet ind af det parti, som ønsker at stille op. Derefter skal de printede erklæringer sendes til kommunerne, hvor underskriverne bor, som så efter behandling af erklæringen sender den videre til underskriverens folkeregisteradresse – som en sikkerhed mod snyd. Til sidst skal blanketten så sendes ind til partiet igen, før den er gyldig og kan tælle med i de 20.200 underskrifter, et nyt parti skal have for at stille op til Folketinget.

Der er gang i underskriftsindsamlingen på partiet Alternativets hjemmeside, hvor man med computermusen som ‘kuglepen’ kan underskrive en vælgererklæring, som skal gøre det nye parti opstillingsparate til næste folketingsvalg. Men hvis du havde set frem til at udvikle en særlig personlig muse-signatur og skrive alverdens dokumenter på nettet under på denne alternative måde, må du indtil videre nøjes med at øve dig i Paint. Tilladelsen til at bruge den alternative underskrift er nemlig kun givet til dette ene formål.

»Ministeriet har alene taget stilling til, om en dato og underskrift påført med computermus lever op til kravene til en personlig datering og underskrift i valglovgivningen. Denne vurdering har ikke nogen betydning for, hvad andre myndigheder måtte vurdere er gyldigt som underskrift inden for deres lovgivning,« siger valgkonsulent Nicoline Nyholm Miller til Version2.

I Indenrigsministeriet har man taget stilling til spørgsmålet, ud fra hvordan netop lov om vælgererklæring er formuleret.

»I valgloven står der, at underskrift og dato skal udfyldes personligt. Vi har set på, hvordan den her specifikke løsning fungerer, og vi har vurderet, at den lever op til kravene i valgloven til en personlig underskrift og datering,« siger Nicoline Nyholm Miller.

Den digitale blanket, hvor dato og underskrift skal skrives med musens cursor, har givet tusindvis af underskrifter i hus for det nye parti Alternativet. Ideen kom dog ikke fra partiet selv, men fra design og it-firmaet E-Types, der har lavet en hjemmeside for det lille parti Dukkepartiet. Under brainstorm-arbejdet til den hjemmeside kom man frem til en ny, digitaliseret version af vælgererklæringen og at bruge musen som kuglepen. Ideen blev med det samme populær hos Dukkepartiet, og E-Types gik til Indenrigsministeriet for at få grønt lys.

Undgår brud på Persondataloven med PDF-trick

Muligheden for at sætte signatur med computermusen er inspireret af en de eksisterende måder at sætte digitale kragetæer på, som man for eksempel kan opleve på posthuset, når man henter en pakke. Her bruger man en digital pen til at skrive på en touch-skærm.

»Vi kender det fra mange sammenhænge, så det var efterhånden en respekteret metode. Det handler ikke om, hvordan underskriften ser ud, men at du selv har sat den,« siger Martin Kæstel Nielsen, der er Lead Creative Developer hos e-Types.

Indenrigsministeriet har stillet krav om, at vælgererklæringen på nettet skal ligne den, man ser, hvis man skriver under på gaden, og at den er praktisk for kommuner og Folkeregisteret at printe. Endelig skal datasikkerheden være i orden.

»Det er en forudsætning, at data, der bliver sendt, er kryptereret. Det er dem, som behandler data, der har ansvaret for, at det sker,« fastslår Nicoline Nyholm Miller.

Det er Persondataloven, der skal følges, hvis man vil gemme oplysninger på folk. Loven siger blandt andet, at man ikke må gemme data om borgeres politiske overbevisning. E-Types kommer uden om den regel ved slet ikke at gemme de data, der indtastes. Når blanketten er udfyldt, sendes den med det samme som PDF i en mail til partiet. Der er altså ingen personoplysninger i en database koblet til hjemmesiden.

Lang proces at få godkendt

Selvom en underskrift med en pen på en touchskærm er en godkendt måde at underskrive sig på, var det ikke ligetil for E-Types at få sin godkendelse i hus fra Indenrigsministeriet.

»I starten var de skeptiske, fordi det var svært at tage stilling til. Derfor fik vi også kun nogle luftige specifikationer, der skulle overholdes. Det tog os to-tre måneder før vi fik fat i en, der tog stilling,« fortæller Martin Kæstel Nielsen.

Efter ventetiden, der ifølge Nicoline Nyholm Miller skyldes stor travlhed op til forårets valg, kunne e-Types med få modifikationer få godkendt deres online vælgererklæring.

Dukkepartiet var det første parti, der brugte en online version af vælgererklæringen. Siden har altså også Alternativet adopteret E-Types’ løsning i jagten på de godt 20.000 underskrifter, der skal til, før et parti må stille op til Folketinget. En reel digital version af vælgererklæringen, hvor man med for eksempel NemID kan springe papirarbejdet og flere postgange over, vil ifølge Indenrigsministeriet blive indført til næste år.

I dag bliver vælgererklæringer typisk udfyldt med kuglepen – eller altså med en digital erstatning for kuglepen som hos Alternativet – og så samlet ind af det parti, som ønsker at stille op. Derefter skal de printede erklæringer sendes til kommunerne, hvor underskriverne bor, som så efter behandling af erklæringen sender den videre til underskriverens folkeregisteradresse – som en sikkerhed mod snyd. Til sidst skal blanketten så sendes ind til partiet igen, før den er gyldig og kan tælle med i de 20.200 underskrifter, et nyt parti skal have for at stille op til Folketinget.