Daily Archives: August 19, 2014

Da Grønlands råstofminister Jens-Erik Kirkegaard i januar opsigtsvækkende brød med Geus, De nationale geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, gjorde han åbenbart regning uden vært. I hvert fald har en spritny samarbejdsaftale på råstofområdet, som Kirkegaard og hans danske kollega, Rasmus Helveg Petersen, netop har underskrevet, retableret det mere end hundredårige samarbejde.

Med aftalen fortsætter Geus arbejdet med opbygge og sikre Grønlands geologiske kompetencer, både i form af rådgivning og konkrete forskningsprojekter, ligesom opbygningen af geologiske kompetencer og viden i Grønland også fortsætter.

Ideen om at hjemtage den geologiske rådgivning om råstofferne i Grønlands undergrund var en del af landets nye olie- og mineralstrategi for 2014-2018. Ifølge dén strategi ville Grønland lade et nyoprettet nationalt datacenter, GeoSurvey Grønland eller GSG, overtage Geus’ arbejde i forbindelse med råstofindvinding.

»Vi har været glade med samarbejdet med Geus, men mener, det vil være bedre, hvis vi har vores egne geologiske undersøgelser her i Nuuk,« sagde Jens-Erik Kirkegaard dengang og begrundede den drastiske beslutning med, at Grønland selv, bedre end Geus, kunne sikre et fortsat højt efterforskningsniveau i Grønlands forskellige regioner.

Men efter netop at have underskrevet den nye dansk-grønlandske rammeaftale, lyder der andre toner fra Jens-Erik Kirkegaard:

»Jeg er stolt over den aftale, vi har udarbejdet sammen med Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Aftalen betyder, at Geus fortsat vil spille en stor rolle i den geologiske efterforskning, og at de aktivt vil hjælpe os med at opbygge vores geologiske kompetencer her i landet. Det er jeg rigtigt godt tilfreds med.«

Også klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen glæder sig over aftalen, som løber fra 1. januar 2015 til 31. december 2019. Den bekræfter, at Geus i den kommende femårs-priode skal rådgive selvstyret, siger han:

»Vi er fuldstændig indforstået med, at Grønland vil opbygge sin egen database i Geosurvey Greenland, GSG, som Grønland er i gang med at opbygge. Den nye aftale støtter opbygning af kapaciteten i Grønland til at varetage den del af det selv.«

Det er noget af en nyhed, efter at Grønlands nytiltrådte regering var klar til at opsige det historiske samarbejde med Geus…

»At Jens-Erik Kirkegaard har underskrevet aftalen i dag, er jo et bevis på, at det lange samarbejde mellem Geus og Grønland fortsætter. Da vi med selvstyreloven vedtog, at råstofområdet overgik til Grønland, lavede vi også en aftale om, at Geus fortsætter rådgivningen. Den aftale er nu bekræftet. Det er jeg personligt virkelig glad for,« erklærer Rasmus Helveg Petersen og skynder sig at tilføje:

»Selvfølgelig har vi fra dansk side respekt for, at Grønland har hjemtaget råstofferne. Men vi vil gerne hjælpe og give noget kvalificeret rådgivning. Vi skal både fastholde de lange linjer og sørge for den fremadrettede udvikling.«

Rasmus Helveg Petersen forsikrer, at drøftelserne om den nye samarbejdsaftalen er foregået i fin forstålese, og at Grønland er vældig glad for aftalen.

Det har desværre ikke været muligt for Ingeniøren at få en kommentar til den grønlandske kursændring fra Jens-Erik Kirkegaard.

Da Grønlands råstofminister Jens-Erik Kirkegaard i januar opsigtsvækkende brød med Geus, De nationale geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, gjorde han åbenbart regning uden vært. I hvert fald har en spritny samarbejdsaftale på råstofområdet, som Kirkegaard og hans danske kollega, Rasmus Helveg Petersen, netop har underskrevet, retableret det mere end hundredårige samarbejde.

Med aftalen fortsætter Geus arbejdet med opbygge og sikre Grønlands geologiske kompetencer, både i form af rådgivning og konkrete forskningsprojekter, ligesom opbygningen af geologiske kompetencer og viden i Grønland også fortsætter.

Ideen om at hjemtage den geologiske rådgivning om råstofferne i Grønlands undergrund var en del af landets nye olie- og mineralstrategi for 2014-2018. Ifølge dén strategi ville Grønland lade et nyoprettet nationalt datacenter, GeoSurvey Grønland eller GSG, overtage Geus’ arbejde i forbindelse med råstofindvinding.

»Vi har været glade med samarbejdet med Geus, men mener, det vil være bedre, hvis vi har vores egne geologiske undersøgelser her i Nuuk,« sagde Jens-Erik Kirkegaard dengang og begrundede den drastiske beslutning med, at Grønland selv, bedre end Geus, kunne sikre et fortsat højt efterforskningsniveau i Grønlands forskellige regioner.

Men efter netop at have underskrevet den nye dansk-grønlandske rammeaftale, lyder der andre toner fra Jens-Erik Kirkegaard:

»Jeg er stolt over den aftale, vi har udarbejdet sammen med Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Aftalen betyder, at Geus fortsat vil spille en stor rolle i den geologiske efterforskning, og at de aktivt vil hjælpe os med at opbygge vores geologiske kompetencer her i landet. Det er jeg rigtigt godt tilfreds med.«

Også klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen glæder sig over aftalen, som løber fra 1. januar 2015 til 31. december 2019. Den bekræfter, at Geus i den kommende femårs-priode skal rådgive selvstyret, siger han:

»Vi er fuldstændig indforstået med, at Grønland vil opbygge sin egen database i Geosurvey Greenland, GSG, som Grønland er i gang med at opbygge. Den nye aftale støtter opbygning af kapaciteten i Grønland til at varetage den del af det selv.«

Det er noget af en nyhed, efter at Grønlands nytiltrådte regering var klar til at opsige det historiske samarbejde med Geus…

»At Jens-Erik Kirkegaard har underskrevet aftalen i dag, er jo et bevis på, at det lange samarbejde mellem Geus og Grønland fortsætter. Da vi med selvstyreloven vedtog, at råstofområdet overgik til Grønland, lavede vi også en aftale om, at Geus fortsætter rådgivningen. Den aftale er nu bekræftet. Det er jeg personligt virkelig glad for,« erklærer Rasmus Helveg Petersen og skynder sig at tilføje:

»Selvfølgelig har vi fra dansk side respekt for, at Grønland har hjemtaget råstofferne. Men vi vil gerne hjælpe og give noget kvalificeret rådgivning. Vi skal både fastholde de lange linjer og sørge for den fremadrettede udvikling.«

Rasmus Helveg Petersen forsikrer, at drøftelserne om den nye samarbejdsaftalen er foregået i fin forstålese, og at Grønland er vældig glad for aftalen.

Det har desværre ikke været muligt for Ingeniøren at få en kommentar til den grønlandske kursændring fra Jens-Erik Kirkegaard.

Inden for solcelleindustrien er der stor ståhej omkring mineralet perovskit, der har potentiale til at gøre solceller langt billigere og måske også mere effektive.

I dag er langt de fleste solceller fremstillet af krystallinsk silicium, men allerede i dag kan man fremstille billige og næsten lige så effektive solceller baseret på mineraler fra perovskit-gruppen, og udviklingen går hurtigt på området.

Perovskit-teknologien har imidlertid en akilleshæl, nemlig brugen af bly. Vedvarende energi er knap så miljøvenligt, hvis det kræver ny udvinding af det giftige tungmetal.

Det problem har forskere fra MIT i USA nu kigget på, og de har fundet ud af, at man sagtens kan bruge bly fra udtjente bilbatterier til den nye form for solceller. De skriver om, hvordan blyet fra batterier kan forvandles til solceller, i en artikel i tidsskriftet Energy & Environmental Science.

I dag genanvendes langt det meste af blyet fra bilbatterier i nye bilbatterier, men sådan bliver det ikke ved med at være. Nye batterier uden tungmetaller vinder frem, og så er det jo smart, hvis man kan bruge blyet fra de gamle batterier til noget så fornuftigt som solceller – hvilket altså godt kan lade sig gøre.

I de nye solceller er laget af perovskit blot en halv mikrometer tykt. Der er nok bly i et enkelt bilbatteri til at fremstille solceller, der kan levere strøm til 30 hjem, fremgår det af en pressemeddelelse fra MIT. Blyet fra de udtjente solceller kan også genbruges.

Andre forskere arbejder i øvrigt på at fremstillet perovskit-solceller, der ikke indeholder bly. For nogle måneder siden kunne britiske og italienske forskere fortælle, at det var lykkedes dem at erstatte blyet med tin. Desværre er effektiviteten for disse solceller nede omkring seks procent, mens den blyholdige peroskit kan bruges i solceller med en effektivitet, der nærmer sig 20 procent.

Inden for solcelleindustrien er der stor ståhej omkring mineralet perovskit, der har potentiale til at gøre solceller langt billigere og måske også mere effektive.

I dag er langt de fleste solceller fremstillet af krystallinsk silicium, men allerede i dag kan man fremstille billige og næsten lige så effektive solceller baseret på mineraler fra perovskit-gruppen, og udviklingen går hurtigt på området.

Perovskit-teknologien har imidlertid en akilleshæl, nemlig brugen af bly. Vedvarende energi er knap så miljøvenligt, hvis det kræver ny udvinding af det giftige tungmetal.

Det problem har forskere fra MIT i USA nu kigget på, og de har fundet ud af, at man sagtens kan bruge bly fra udtjente bilbatterier til den nye form for solceller. De skriver om, hvordan blyet fra batterier kan forvandles til solceller, i en artikel i tidsskriftet Energy & Environmental Science.

I dag genanvendes langt det meste af blyet fra bilbatterier i nye bilbatterier, men sådan bliver det ikke ved med at være. Nye batterier uden tungmetaller vinder frem, og så er det jo smart, hvis man kan bruge blyet fra de gamle batterier til noget så fornuftigt som solceller – hvilket altså godt kan lade sig gøre.

I de nye solceller er laget af perovskit blot en halv mikrometer tykt. Der er nok bly i et enkelt bilbatteri til at fremstille solceller, der kan levere strøm til 30 hjem, fremgår det af en pressemeddelelse fra MIT. Blyet fra de udtjente solceller kan også genbruges.

Andre forskere arbejder i øvrigt på at fremstillet perovskit-solceller, der ikke indeholder bly. For nogle måneder siden kunne britiske og italienske forskere fortælle, at det var lykkedes dem at erstatte blyet med tin. Desværre er effektiviteten for disse solceller nede omkring seks procent, mens den blyholdige peroskit kan bruges i solceller med en effektivitet, der nærmer sig 20 procent.

Første afsnit var om gammel historie.

Andet afsnit om CPRs historie.

Nu er turen kommet til den Digitale Signatur der var den umiddelbare forløber for NEMID som vi kender det.

For nu at citere en der arbejdede rigtig meget med den Digitale Signatur, så var der kun fire problemer med den: Signaturen, softwaren, computeren og brugeren.

Hvis vi starter bagfra, danskerne var slet ikke klar til eller klædt på til at håndtere en digital signatur på det tidspunkt. Det har egentlig ikke noget med den digitale signatur at gøre og ud over at notere os at problemet består, springer vi rask videre.

Computerne og softwaren kan vi tage under et.

Det var unægteligt ambitiøst at prøve at implementere PKI på Windows 98.

Logikken fejlede ellers ikke noget, det var det mest udbredte operativsystem, ergo den platform man kastede alle resourcer efter.

Problemet var bare at 99.8% af de brugere og sysadmins der på tidspunktet vidste hvad et certifikat eller en signatur var, kørte UNIX, i en eller anden form og dem slog man fra starten hånden af, ved at gøre det helt klart at de ikke engang behøvede at tænke på at kontakte nogen med nogen som helst form for henvendelse hvis de ikke kørte på en “supporteret platform”.

Dette til trods lykkedes for enkelte heroiske personer at få det til at virke, men i praksis havde det ingen praktisk anvendelse.

Rent sikkerhedsmæssigt var det en ladeport at bruge et så hullet OS som Windows til at lagre noget som helst der skulle holdes hemmeligt, dem der stolede på det stunt havde ikke noget at bruge den Digitale Signatur til, dem der ikke stolede på det valgte den naturligvis fra.

Selve signaturen var også et problem.

I pagt med datidens idiotiske privatiseringsiver gav man opgaven til et af Danmarks mindst populære firmaer, TDC, og dernæst belemrede man signaturen med brugerbetaling til samme firma.

En aflåst skuffe i et arkivskab i et nedlagt toilet i kælderen med et “Pas på leoparden” skilt på døren havde fået flere til at bruge den.

Rent teknisk blev der valgt et format der ikke umiddelbart kunne bruges ret mange, hvis overhovedet nogen steder, uden en lang række tryllebesværgelser som vil få de fleste til at blegne. Og de parametre man valgte gjorde signaturen ubrugelig til en lang række gængse kryptografiske formål som PGP, web-servere, PEM email osv.

Man kan altid diskutere kriterierne for success og fiasko.

På mange måder var den Digitale Signatur en success, jeg har per princip altid sympati for folk der tør tage favntag med fremskridtet og det var et ambitiøst favntag og langt hen ad vejen lykkedes det faktisk at få noget til at virke.

Omvendt er der en forskel på mandsmod og dumdristighed, ligeså på visdom og egenrådighed og den Digitale Signatur ramte forkert begge gange.

Men den største fiasko i min optik, var at man kun lærte så lidt.

fortsættes…

phk

Første afsnit var om gammel historie.

Andet afsnit om CPRs historie.

Nu er turen kommet til den Digitale Signatur der var den umiddelbare forløber for NEMID som vi kender det.

For nu at citere en der arbejdede rigtig meget med den Digitale Signatur, så var der kun fire problemer med den: Signaturen, softwaren, computeren og brugeren.

Hvis vi starter bagfra, danskerne var slet ikke klar til eller klædt på til at håndtere en digital signatur på det tidspunkt. Det har egentlig ikke noget med den digitale signatur at gøre og ud over at notere os at problemet består, springer vi rask videre.

Computerne og softwaren kan vi tage under et.

Det var unægteligt ambitiøst at prøve at implementere PKI på Windows 98.

Logikken fejlede ellers ikke noget, det var det mest udbredte operativsystem, ergo den platform man kastede alle resourcer efter.

Problemet var bare at 99.8% af de brugere og sysadmins der på tidspunktet vidste hvad et certifikat eller en signatur var, kørte UNIX, i en eller anden form og dem slog man fra starten hånden af, ved at gøre det helt klart at de ikke engang behøvede at tænke på at kontakte nogen med nogen som helst form for henvendelse hvis de ikke kørte på en “supporteret platform”.

Dette til trods lykkedes for enkelte heroiske personer at få det til at virke, men i praksis havde det ingen praktisk anvendelse.

Rent sikkerhedsmæssigt var det en ladeport at bruge et så hullet OS som Windows til at lagre noget som helst der skulle holdes hemmeligt, dem der stolede på det stunt havde ikke noget at bruge den Digitale Signatur til, dem der ikke stolede på det valgte den naturligvis fra.

Selve signaturen var også et problem.

I pagt med datidens idiotiske privatiseringsiver gav man opgaven til et af Danmarks mindst populære firmaer, TDC, og dernæst belemrede man signaturen med brugerbetaling til samme firma.

En aflåst skuffe i et arkivskab i et nedlagt toilet i kælderen med et “Pas på leoparden” skilt på døren havde fået flere til at bruge den.

Rent teknisk blev der valgt et format der ikke umiddelbart kunne bruges ret mange, hvis overhovedet nogen steder, uden en lang række tryllebesværgelser som vil få de fleste til at blegne. Og de parametre man valgte gjorde signaturen ubrugelig til en lang række gængse kryptografiske formål som PGP, web-servere, PEM email osv.

Man kan altid diskutere kriterierne for success og fiasko.

På mange måder var den Digitale Signatur en success, jeg har per princip altid sympati for folk der tør tage favntag med fremskridtet og det var et ambitiøst favntag og langt hen ad vejen lykkedes det faktisk at få noget til at virke.

Omvendt er der en forskel på mandsmod og dumdristighed, ligeså på visdom og egenrådighed og den Digitale Signatur ramte forkert begge gange.

Men den største fiasko i min optik, var at man kun lærte så lidt.

fortsættes…

phk

De fleste er efterhånden klar over, at den information, som for eksempel Google gemmer om os, bruges til at udvælge relevante reklamer. Men det er sværere at blive klog på præcis, hvad der leder til, at man bliver udsat for eksempelvis en reklame for shamaner-healing. Et digitalt redskab med det passende navn XRay forsøger nu at gøre den online reklame-logik mere gennemsigtig.

XRay, der bliver præsenteret på onsdag ved Usenix Security Symposium i San Diego, skal fortælle brugeren, hvilken specifik information, der bruges til at målrette de online reklamer. På den måde skal de personlige reklamer gøres mere gennemskuelige for net-brugeren.

»Nettet i dag er en stor sort kasse. Hvad der er brug for, er gennemsigtighed,« siger assisterende professor ved Columbia University Roxana Geambasu til New York Times blogger Steve Lohr. Roxana Geambasu er en af forskerne bag forskningsartiklen om XRay, der udkom i juli.

Depression gav healing-reklame

XRay, der stadig kun eksisterer på prototype-plan, sammenkæder Gmail-data med reklamer for at finde frem til, hvilke nøgleord der hænger sammen med hvilke reklamer. Mens nogle af disse sammenhænge er åbenbarre, er andre mindre tydelige.

For eksempel viser XRay-holdets tabel, at ordet depression i indbakken kan udløse en reklame for healing over telefonen eller for dating-coaching. På XRays præsentationsside skriver forskerholdet, at denne obskure sammenhæng mellem nøgleord og reklame kan betyde, at man som bruger ikke er opmærksom på, at man modtager målrettede reklamer.

Forskerholdet understreger, at resultater ikke nødvendigvis betyder at reklameafsenderen ønsker at målrette mod et bestemt emne, men også kan være påvirket af Googles egne algoritmer. I XRay-demoen kan det desuden ses, at nogle ord fanger flere reklamer end andre. En mail om et computerspil blev af systemet associeret med fire reklamer, mens mail om bilkøb og skilsmisse begge blev kædet sammen med over 30. Holdet tager dog forbehold for, at teknologien stadig er under udvikling.

XRay-projektet, der er støttet af det amerikanske forsvar såvel som af både Google og Microsoft. har gjort koden til værktøjet frit tilgængeligt på GitHub.

De fleste er efterhånden klar over, at den information, som for eksempel Google gemmer om os, bruges til at udvælge relevante reklamer. Men det er sværere at blive klog på præcis, hvad der leder til, at man bliver udsat for eksempelvis en reklame for shamaner-healing. Et digitalt redskab med det passende navn XRay forsøger nu at gøre den online reklame-logik mere gennemsigtig.

XRay, der bliver præsenteret på onsdag ved Usenix Security Symposium i San Diego, skal fortælle brugeren, hvilken specifik information, der bruges til at målrette de online reklamer. På den måde skal de personlige reklamer gøres mere gennemskuelige for net-brugeren.

»Nettet i dag er en stor sort kasse. Hvad der er brug for, er gennemsigtighed,« siger assisterende professor ved Columbia University Roxana Geambasu til New York Times blogger Steve Lohr. Roxana Geambasu er en af forskerne bag forskningsartiklen om XRay, der udkom i juli.

Depression gav healing-reklame

XRay, der stadig kun eksisterer på prototype-plan, sammenkæder Gmail-data med reklamer for at finde frem til, hvilke nøgleord der hænger sammen med hvilke reklamer. Mens nogle af disse sammenhænge er åbenbarre, er andre mindre tydelige.

For eksempel viser XRay-holdets tabel, at ordet depression i indbakken kan udløse en reklame for healing over telefonen eller for dating-coaching. På XRays præsentationsside skriver forskerholdet, at denne obskure sammenhæng mellem nøgleord og reklame kan betyde, at man som bruger ikke er opmærksom på, at man modtager målrettede reklamer.

Forskerholdet understreger, at resultater ikke nødvendigvis betyder at reklameafsenderen ønsker at målrette mod et bestemt emne, men også kan være påvirket af Googles egne algoritmer. I XRay-demoen kan det desuden ses, at nogle ord fanger flere reklamer end andre. En mail om et computerspil blev af systemet associeret med fire reklamer, mens mail om bilkøb og skilsmisse begge blev kædet sammen med over 30. Holdet tager dog forbehold for, at teknologien stadig er under udvikling.

XRay-projektet, der er støttet af det amerikanske forsvar såvel som af både Google og Microsoft. har gjort koden til værktøjet frit tilgængeligt på GitHub.

Digitale effektiviseringer for op mod 200 millioner. Det er målet med Københavns Kommunes massive it-investeringer de kommende år. Et nyt it-projektråd, der mødes for første gang i dag, skal få det til at lykkes.

Rådet er inspireret af Statens it-projektråd og består af fire direktører fra det offentlige, to fra den private sektor og en enkelt professor.

»Københavns Kommune står over for en ny virkelighed. Derfor er det endnu mere vigtigt at have styr på tid, budget og ikke mindst realisering af gevinster. Det skal rådet hjælpe kommunen med at blive bedre til,« siger rådets formand og administrerende direktør i Teknik- og
Miljøforvaltningen Pernille Andersen i en meddelelse.

Tredages-vurdering af risikable projekter

It-projektrådet får til opgave at foretage risikovurderinger af alle projekter med et budget på over fem millioner. Også projekter med særlig høj politisk prioritet, ny teknologi eller høj risikoprofil skal vurderes af rådet.

Vurderingen foregår på tre dage, hvor et medlem af rådet sammen med et vurderingskorps af erfarne projektledere, gennemgår projektgrundlaget og giver en vurdering af risikoen efterfølgende.

Rådet, der skal mødes fire gange årligt, vil desuden følge med i kommunens pilotprojekter og holde øje med, om projekter giver de effektiviseringer, som loves.

It-projektrådet består blandt andre af professor på Datalogisk Institut Københavns Universitet Stephen Alstrup og direktør i Frost Management Lars Mathiesen, der i forvejen er medlem af statens it-råd.

Digitale effektiviseringer for op mod 200 millioner. Det er målet med Københavns Kommunes massive it-investeringer de kommende år. Et nyt it-projektråd, der mødes for første gang i dag, skal få det til at lykkes.

Rådet er inspireret af Statens it-projektråd og består af fire direktører fra det offentlige, to fra den private sektor og en enkelt professor.

»Københavns Kommune står over for en ny virkelighed. Derfor er det endnu mere vigtigt at have styr på tid, budget og ikke mindst realisering af gevinster. Det skal rådet hjælpe kommunen med at blive bedre til,« siger rådets formand og administrerende direktør i Teknik- og
Miljøforvaltningen Pernille Andersen i en meddelelse.

Tredages-vurdering af risikable projekter

It-projektrådet får til opgave at foretage risikovurderinger af alle projekter med et budget på over fem millioner. Også projekter med særlig høj politisk prioritet, ny teknologi eller høj risikoprofil skal vurderes af rådet.

Vurderingen foregår på tre dage, hvor et medlem af rådet sammen med et vurderingskorps af erfarne projektledere, gennemgår projektgrundlaget og giver en vurdering af risikoen efterfølgende.

Rådet, der skal mødes fire gange årligt, vil desuden følge med i kommunens pilotprojekter og holde øje med, om projekter giver de effektiviseringer, som loves.

It-projektrådet består blandt andre af professor på Datalogisk Institut Københavns Universitet Stephen Alstrup og direktør i Frost Management Lars Mathiesen, der i forvejen er medlem af statens it-råd.