Daily Archives: August 21, 2014

Efter at grundvand og sediment natten til onsdag trængte ind i stationsrummet til den kommende metrostation på Nørrebro og førte til evakuering af 49 beboere fra en nabobygning, bliver jorden nær stationsskakten samt den berørte bygning i næste uge forstærket med såkaldt ‘grouting’.

Grouting er en injicering med en tyndtflydende betonblanding, som kan trænge ind i alle hulrum. Teknikken kan stabilisere en ustabil undergrund samt rette sammenfaldne bygninger op, som det skete på Londons verdensberømte klokketårn med Big Ben.

På Nørrebro skal injiceringen sikre den femetages beboelsesejendom, der satte sig syv mm efter vandindtrængningen i stationsrummet. Det skete, fordi metroentreprenøren, CMT, under udgravning af den 23 meter dybe stationsskakt, i stedet for stabil københavnerkalk, ramte porøs undergrund i form af istidsaflejringen silt.

Silten, hvis partikler har en kornstørrelse på mellem 0,002 og 0,6 mm, flytter sig med grundvandet, hvis det kan komme til det. Og det kunne den. Eftersom sekantpælevæggene omkring stationsrummet endnu ikke er helt tætte, strømmede grundvand og silt ind i stationsrummet.

Fare for sammenstyrtning

Det indtrængende vand og sediment skabte et hulrum, som – skønt over 20 meter under jordoverfladen – fik en stor beboelsesejendom på hjørnet af Hyltebro og Folmer Bendtsens Plads til at sætte sig. Og indsatslederen fra Københavns Brandvæsen vurderede, at der kunne være fare for sammenstyrtning, hvilket førte til natlig evakuering af 49 beboere i tre opgange.

»Så snart sætteskaden og det indtrængende vand blev opdaget, gik metroentreprenøren i gang med at fylde det opståede hulrum ud ved at bore 22-24 meter dybe huller på sekantpælevæggenes yderside og fylde dem med beton. Det arbejde fortsætter mellem sekantpælevæggen og den evakuerede hjørneejendom, indtil situationen er stabil,« siger Jens Munch, CMT’s kommunikationschef.

»Injicering er noget andet end at hælde beton i borede huller. Teknikken bliver brugt alle mulige steder i verden til at tætne vandførende lag og sikre bygningers stabilitet,« forklarer Jens Munch.

Har en bygning sat sig, kan man også ved at groute få den til at hæve sig. Det skete for et par år siden på det klokketårn i London, der rummer det berømte ur Big Ben. Her havde en fremtrædende ekspert i underjordisk anlægsarbejde afsløret, at klokketårnet var begyndt at hælde, da den vestlige tunnel af Jubilee Line blev boret få meter fra tårnets fundament.

Ved at injicere mere end 300 ton mørtel gennem hundredvis af omhyggeligt placerede stålrør under bygningerne, blev både klokketårn og regeringsbygningen Westminster Palace reddet.

Helt er det dog ikke lykkedes at rette tårnet op. I dag læner det sig næsten en halv meter væk fra den lodrette position, tårnet havde, da det stod færdigt i 1858.

A ‘nice cup of tea’ lyder ikke helt så ‘nice’ i en ny undersøgelse fra Greenpeace. Miljøorganisationen har nemlig testet størstedelen af de mest kendte indiske temærker for indhold af giftstoffer, og kun i seks procent af den testede te fandt organisationen ingen gift.

I de resterende 94 procent af prøverne var der mindst ét pesticid, og verdens mest populære te, Lipton Yellow Label Tea, indeholdt 16 forskellige pesticider, et af dem DDT.

Fundet af DDT er opsigtsvækkende, fordi stoffet er voldsomt skadeligt og blev forbudt i Indien i 1989, dog med undtagelse af bekæmpelsen af malariamyg i særlige områder.

Alligevel optræder DDT i 33 ud af 46 temærker i koncentrationer på 0,005-0,044 mg/kg. I 60 procent af temærkerne fandt forskerne koncentrationer af pesticider over EU’s grænseværdi, og i 37 procent af tilfældene overskred niveauerne grænseværdierne med mere end 50 procent, fremgår det af rapporten.

Greenpeace fandt også insektmidlet Monocrotophos i 27 af prøverne, og det er også yderst bekymrende, da det er kendt for at forårsage nerveskader på mennesker.

Det var også Monocrotophos, der slog 23 indiske skolebørn ihjel i juli 2013, fordi madolie var opbevaret i en beholder, der tidligere havde indeholdt insektmidlet, skriver Poliken.

Afviser al snak om cocktaileffekter

Det er forbudt at bruge pesticider til tedyrkning i Indien, og sammenslutningen af teproducenter i Indien, Tea Board of India (TBI), holder fast i, at man ikke har anvendt pesticider under dyrkningen. Derfor må giftstofferne være ført til fra andre landbrugsområder i området, eller optaget gennem småforureninger i jorden, lyder det i en kommentar.

TBI er også lodret uenig i Greenpeaces betragtning om, at tilstedeværelsen af flere giftstoffer i et produkt kan øge den samlede skadevirkning, også kendt som cocktaileffekter.

‘At antyde, at der kan opstå en synergisk effekt af en cocktail af flere pesticider … stemmer ikke overens med den etablerede videnskab,’ skriver TBI.

Her er en ny version af C++, og nu skal du vente et par år, før du kan bruge det.

Sådan plejede det at være med nye standarder for programmeringssproget C++, men med godkendelsen af C++14 er der kommet anderledes fut i udviklingen: For første gang er der brugbare implementeringer klar af den nye standard, netop som C++14 er blevet vedtaget som standard. Det skriver Infoworld.

Den nye version byder ikke på drastiske ændringer af det over 30 år gamle sprog, men er højere grad en finpudsning af nyhederne fra seneste versionsskifte i 2011. Dengang fik C++ for eksempel lambda-udtryk, som nu også Java 8 har fået det, og i C++14 er der så tilføjet generiske lambda-udtryk.

Generelt er C++14 en slags konsolidering, hvor der kommer mere samling på de nyskabelser, som er blevet tilføjet gennem tiden. De større ændringer bliver gemt til næste versionsskifte i 2017.

Standard C++ Foundation skriver i et blogindlæg, at der efter vedtagelsen af standarden, gennem en afstemning, nu kun er sproglig finpudsning tilbage, før C++14 kan blive publiceret som ny ISO-standard. Det formelle navn for den nye version af C++ er i øvrigt International Standard ISO/IEC 14882:2014(E) Programming Language C++.

Bjarne Stroustrup, den danske skaber af C++, har for nyligt meldt ud, at C++ trods hård konkurrence stadig er et meget populært sprog. Der er ikke noget, som kan konkurrere med hastigheden i C++, var meldingen.

Skifter du som rejsekort-bruger undervejs til en ny bus eller nyt tog, skal du huske at tjekke ind igen. Ellers risikerer du en bøde på enten 50 eller 750 kroner for ’manglende rejsehjemmel’.

Men den praksis er formentlig slet ikke lovlig, for passageren har jo tjekket ind ved rejsens start, og tjekker ud igen ved slutdestinationen. Det skriver Metroxpress.

Selv hos DSB, som er hovedaktionær i Rejsekort A/S, er der tvivl om den praksis. Kundeambassadør Helle Fuhrmann fra DSB siger til Metroxpress, at hun selv længe har været i tvivl om lovligheden, og hun håber, at Ankenævnet for Bus, Tog og Metro kan komme med en principiel afgørelse om bøderne.

Det får nævnet bare aldrig mulighed for, forklarer landsdommer Tine Vuust, formand for ankenævnet. Når DSB modtager en klage over sådan en bøde, bliver den hver gang betalt tilbage med det samme, og så stopper sagen der.

I en anden afdeling i DSB mener salgschef Christian Linnelyst, at det er juridisk i orden at straffe med bøde, hvis en passager ikke laver et ekstra tjek-ind ved skift undervejs. Det er nemlig nødvendigt for at kunne regne den korrekte pris ud, siger han. Bøderne på 50 kroner er indført for at opdrage folk til at huske det ekstra tjek-ind.

Når næste folketingsvalg kommer – engang inden september 2015 – vil den radikale it-ordfører Jeppe Mikkelsen vinke farvel til Christiansborg. Han har valgt ikke at genopstille, fordi han også vil prøve andet end politik.

»Jeg tror faktisk, jeg skal være politiker rigtig mange år af mit liv. Men mit liv er meget langt, og jeg bliver nødt til at prøve kræfter med andre udfordringer også. Jeg skal kunne andet end det politiske håndværk. Derfor er det tid til en pause fra Christiansborg og omegn,« skriver han om beslutningen på sin Facebook-profil.

Jeppe Mikkelsen blev den yngste it-ordfører i salen, da han som 22-årig blev udnævnt til posten i november 2013. I et interview med Version2 dengang forklarede han, hvordan afsløringerne af NSA’s overvågning havde gjort et stort indtryk og vist ham bagsiden af de mange digitale muligheder.

På det tidspunkt blev Jeppe Mikkelsen den fjerde it-ordfører for de Radikale på to år. Så meget skiften rundt var ikke godt nok, erkendte han og håbede på mere kontinuitet. Men når valget kommer, skal partiet altså finde en ny it-ordfører.

Standard-password, som lå frit tilgængelige på hjemmesider og ukrypteret trådløs kommunikation, som alle kunne lytte med på.

To fejl, som selv begyndere i it-sikkerhed helst ikke må lave, men som amerikanske sikkerhedsforskere mødte, da de begyndte at analysere et trådløst system til at samkøre trafiklys. Tilsvarende systemer bliver brugt i over 40 stater i USA. Det skriver Technology Review, som bliver udgivet af universitetet MIT.

Med passwordet, som var nemt at finde på en hjemmeside, og udstyr der kunne kommunikere på frekvensen 5,8 gigahertz, var det en smal sag for sikkerhedsforskere fra University of Michigan at få adgang til systemerne – med myndighedernes tilladelse, vel at mærke.

De kunne for eksempel ændre alle signaler i alle retninger til rødt lys, og dermed skabe trafikkaos som i filmen The Italian Job fra 1969, der allerede dengang satte fokus på hacking af et computersystem til trafiklys.

Det bekymrende i den manglende sikkerhed var ikke bare, at det var så trivielt at få adgang til den trådløse styring, men at det ikke var på grund af bare én alvorlig sikkerhedsfejl. I stedet var det resultatet af en hel kultur omkring den slags systemer, hvor man ikke tager it-sikkerheden alvorligt, lyder det fra forskerne, som har udgivet en artikel om deres undersøgelse.

Sikkerhed bør være topprioritet, når man designer den slags systemer, lyder meldingen, men det kan være svært at ændre en kultur, ligesom det kan være svært at overbevise almindelige mennesker om at skifte password af og til eller bruge et sikkert password.

Har Se & Hør og de andre medier i Aller-koncernen lister med navne og kontaktoplysninger på kendte, kongelige og andre danskere?

Det spørgsmål ville Datatilsynet gerne have besvaret, men Aller vil ikke svare – og så bliver undersøgelsen droppet. Det skriver DR Nyheder.

En fælles kildeliste, hvor en redaktion samler telefonnumre og lignende på folk, man har talt med, er et normalt værktøj i mediebranchen, men det er ulovligt at have sådan et register, hvis man ikke har anmeldt det til Datatilsynet på forhånd. Og da Aller Media ikke har sådan en aftale med Datatilsynet, var der i kølvandet på sagen om tys-tys-kilden grund til at undersøge, om mediekoncernen alligevel havde den slags fælles lister over borgerne.

Aller har dog altså valgt ikke at svare på nogen spørgsmål, så længe koncernen er genstand for en politiundersøgelse på grund af sagen om IBM-medarbejderen, som solgte oplysninger fra Nets’ databaser til Se & Hør.

Da Datatilsynet ikke har nogen sanktioner, hvis et firma ikke vil samarbejde, har tilsynet nu bedt politiet om at tage den vinkel med i den samlede politiundersøgelse af sagen.

Der ligger stor værdi i at kunne visualisere og overvåge budgetter og data i ‘real time’, og danske virksomheder efterspørger i stigende grad løsninger, der kan tage det klassiske Excel-ark længere i forståelsen af egne data og styring af budgetter.

Læs casen om Saxo.com og hvordan konsulenthuset Kapacity, nogle dygtige medarbejdere og klare interne målsætninger, fik optimeret processerne på en billig og meget let måde.

I forlængelse af et IT Insight om Business Analytics, inviterer Kapacity og Arrow til formiddagsseminar onsdag d. 3. september kl. 8:30-11:30 hos Version2.

Læs mere om arrangementet her

Dette arrangement er sponseret af Kapacity og Arrow

De fleste danskere kender i dag MobilePay – betalingsløsningen der gør det let at dele regninger og overføre penge via mobilen. Til gengæld er de færreste formentlig klar over, at den ene halvdel af duoen, som igangsatte udviklingen af den populære løsning, er ingeniør.

Rasmus Korsgaard hedder han. 33-årig softwareingeniør fra Aalborg Universitet i 2007 og i dag projektleder for et MobilePay-team på sammenlagt 30 mennesker.

Udviklingen af app’en begyndte i slutningen af september 2012 med et kort slideshow fra bankens forretning – i øvrigt med inspiration fra lignende løsninger hos blandt andre PayPal og britiske Barclays.

Kerneteamet bag den første version bestod af 10-15 mennesker – ingeniører, dataloger og bankfolk – men undervejs var flere end 100 ansatte alene fra Danske Banks IT-enhed involveret. Dertil kom de eksterne udviklere og designere af app’en. Og da den første version blev sendt på gaden 6. maj 2013, overraskede succesen alle:

»Da vi oprindeligt så det første designoplæg, troede vi på, at vi havde fat i noget stort. Mit eget bud var, at vi i løbet af det første år kunne få 300-400.000 brugere. I stedet har vi nu rundet 1,4 millioner,« fortæller Rasmus Korsgaard.

Vil ikke risikere at ende som Nokia

Den største udfordring undervejs har været hastighed:

»Vi har hele tiden vidst, at vi skal udvikle utrolig hurtigt for ikke at blive overhalet. Der har det, særligt i begyndelsen, været en fordel, at vi var et lille og meget dedikeret team, som kunne rykke hurtigt. Samtidig har vi rent juridisk skulle få løsningen til at passe til en lovgivning, som ofte er udviklet, før iPhone blev opfundet.«

Nu sætter Danske Bank sin lid til first-mover-effekten:

»MobilePay er helt klart en gamechanger, når det handler om betalings-infrastrukturen i Danmark. Og havde vi ikke selv udviklet løsningen, ville vi om få år risikere at stå som Nokia, da iPhone kom på markedet. De helt store konkurrenter som Google og PayPal har jo allerede udviklet lignende produkter, de satser bare ikke for alvor på Danmark endnu,« vurderer han og uddyber:

»Google+ er aldrig blevet nogen stor succes i Danmark, fordi alle i forvejen var på Facebook. På samme måde håber vi på, at kunderne vil holde fast i MobilePay, når PayPal for alvor når til det danske marked.«

Ingeniører skal også tænke forretning

Du lyder nærmest mere som forretningsmand end som ingeniør?

»I mine øjne er det utrolig vigtigt, at vi som ingeniører griber muligheden for at tænke forretningsmæssigt fra starten, fordi det giver os en mere central placering i projekterne.«

Og tanken om at være med hele vejen har præget Rasmus Korsgaard tilbage fra før studietiden:

»På universitetet valgte jeg softwareingeniør frem for datalog, fordi det var mit indtryk, at softwareingeniøren i højere grad bliver benyttet til at udvikle færdige produkter end datalogen, der typisk koncentrerer sig om specifikke dele som en smart algoritme og andre tunge matematiske opgaver. Derfor kom tankegangen i Danske Bank heller ikke som nogen overraskelse for mig.«

Kunden skal komme før koden

En anden lære af arbejdet med MobilePay har været, hvor meget pote det giver at have brugernes behov som en rettesnor fra begyndelsen:

»Ved at tage udgangspunkt i et brugerscenarie, og først derefter overveje om der skal kodes på mainframe, eller om løsningen skal involvere Java, øger du sandsynligheden for, at kunderne tager den færdige løsning til sig, fordi den er udviklet med dem for øje. Det er netop simpliciteten, som er den store forbedring med MobilePay,« mener han.

Denne artikel er den anden i serien ‘Der står en ingeniør bag’.

Du kan også være med til at ‘engineer the future’. Læs mere og tag del i debatten på ing.dk/etf.