Daily Archives: August 21, 2014

TDC blev forleden blev ramt af et timelangt sms-nedbrud, der gik ud over op mod 2,4 millioner danske mobilkunder samt alle TDC-kunder i vores skandinaviske broderlande Norge og Sverige.

Telekæmpen har nu identificeret fejlen, der var skyld i, at kunderne fik fejlmeddelelser ved et tryk på ‘send’-knappen i deres sms-program.

“Der skulle foretages en ændring af routning i vores IP-netværk i forbindelse med, at vi skulle åbne for en ny funktionalitet,” forklarer TDC-pressemedarbejder Povl Damstedt Rasmussen til Computerworld.

En menneskelig fejl
Han fortsætter:

“Denne type opgave er normalt ikke kundepåvirkende, og derfor blev den foretaget i dagtimerne. Men på grund af en menneskelig fejl manglede der en kodelinje, da ændringen skulle gennemføres,” fortæller han.

Resultatet af denne fejl blev, at al trafikken blev dirigeret et forkert sted hen og derfor ikke nåede frem til modtagerne.

“Det var en rigtig ærgerlig fejl, som vi kun kan beklage,” lyder det fra Povl Damstedt Rasmussen.

Flere fejl i år
Tirsdagens nedbrud er langt fra det første, som TDC har måttet slås med i 2014.

For nylig ramte en mystisk fejl TDC’s sms-afsendelser til teleselskabet 3, omkring en kvart million danskere blev sendt på ferie uden mobiltelefoni grundet en software-fejl, og tidligere på året var det problemer med at tale over en TDC-forbindelse.

Sidste efterår blev flere millioner TDC-kunders tålmodighed også afprøvet, da deres sms’er i lighed med i tirsdags ikke nåede frem.

Er disse nedbrud bare noget, som kunderne skal vænne sig til?

“Der sker uheld en gang imellem, og det er selvfølgelig beklageligt. Vi har dog ingen forventninger om, at kunderne ligefrem skal vænne sig til det,” lyder svaret fra TDC’s presseafdeling.

Giv din mening til kende: Gør TDC og andre teleselskaber i Danmark det godt nok til den pris, som du betaler for servicen?

Læs også:

TDC, Telia, Telenor og 3: Nu er de fire – men snart kun tre

Er TDC en knivskarp forretning eller en skygge af fortidens telegigant?

TDC blev forleden blev ramt af et timelangt sms-nedbrud, der gik ud over op mod 2,4 millioner danske mobilkunder samt alle TDC-kunder i vores skandinaviske broderlande Norge og Sverige.

Telekæmpen har nu identificeret fejlen, der var skyld i, at kunderne fik fejlmeddelelser ved et tryk på ‘send’-knappen i deres sms-program.

“Der skulle foretages en ændring af routning i vores IP-netværk i forbindelse med, at vi skulle åbne for en ny funktionalitet,” forklarer TDC-pressemedarbejder Povl Damstedt Rasmussen til Computerworld.

En menneskelig fejl
Han fortsætter:

“Denne type opgave er normalt ikke kundepåvirkende, og derfor blev den foretaget i dagtimerne. Men på grund af en menneskelig fejl manglede der en kodelinje, da ændringen skulle gennemføres,” fortæller han.

Resultatet af denne fejl blev, at al trafikken blev dirigeret et forkert sted hen og derfor ikke nåede frem til modtagerne.

“Det var en rigtig ærgerlig fejl, som vi kun kan beklage,” lyder det fra Povl Damstedt Rasmussen.

Flere fejl i år
Tirsdagens nedbrud er langt fra det første, som TDC har måttet slås med i 2014.

For nylig ramte en mystisk fejl TDC’s sms-afsendelser til teleselskabet 3, omkring en kvart million danskere blev sendt på ferie uden mobiltelefoni grundet en software-fejl, og tidligere på året var det problemer med at tale over en TDC-forbindelse.

Sidste efterår blev flere millioner TDC-kunders tålmodighed også afprøvet, da deres sms’er i lighed med i tirsdags ikke nåede frem.

Er disse nedbrud bare noget, som kunderne skal vænne sig til?

“Der sker uheld en gang imellem, og det er selvfølgelig beklageligt. Vi har dog ingen forventninger om, at kunderne ligefrem skal vænne sig til det,” lyder svaret fra TDC’s presseafdeling.

Giv din mening til kende: Gør TDC og andre teleselskaber i Danmark det godt nok til den pris, som du betaler for servicen?

Læs også:

TDC, Telia, Telenor og 3: Nu er de fire – men snart kun tre

Er TDC en knivskarp forretning eller en skygge af fortidens telegigant?

Opera Mini browser skal være den nye default browser på alle nye Nokia telefoner med styresystemerne S30+, S40 eller Asha. Dermed er det slut for Nokias egen browser Xpress i nye telefoner.

Som en del af aftalen vil alle brugere af Xpress blive opfordret til at opdatere deres telefon med den nyeste Opera Mini i stedet for deres eksisterende browser.

Samtidig vil alle fabriksnye featurephones med de gældende styresystemer have den nyeste Opera browser installeret.

Opera stærk på data-kompression

Operas styrke består i deres evne til at komprimere data på farten. Derfor er browseren et oplagt valg til de telefontyper, som sælges på emerging markets, hvor data-dækningen er tyndere.

“Dette er en fantastisk mulighed for at sprede fordelene ved Opera Mini til millioner af forbrugere på vores kernemarkeder. Der er stadig mange mennesker, som ikke er gået med på smartphone-bølgen, men Opera Mini kan alligevel give dem en fantastisk browseroplevelse,” siger Lars Boilesen, direktør hos Opera Software, i en pressemeddelelse.

Featurephones har stadig en berettigelse

Symbian var engang et styresystem med hundredvis af millioner af brugere over hele kloden. I dag er det størst på emerging markets, mens det er gledet ud af bevidstheden hos langt de fleste forbrugere i den vestlige verden.

Alligevel kunne Nokia i 2012 prale med at have rundet 1,5 milliarder solgte enheder alene med S40 styresystemet.

Symbian og Asha er featurephone styresystemer fra Nokia, som anvendes i ekstremt billige telefoner med internetadgang. De nyeste telefoner med Asha kan fås helt ned fra 300 kroner på indiske markeder.

Læs også: Derfor vil Microsoft købe Nokia: Her er grunden

Opera Mini browser skal være den nye default browser på alle nye Nokia telefoner med styresystemerne S30+, S40 eller Asha. Dermed er det slut for Nokias egen browser Xpress i nye telefoner.

Som en del af aftalen vil alle brugere af Xpress blive opfordret til at opdatere deres telefon med den nyeste Opera Mini i stedet for deres eksisterende browser.

Samtidig vil alle fabriksnye featurephones med de gældende styresystemer have den nyeste Opera browser installeret.

Opera stærk på data-kompression

Operas styrke består i deres evne til at komprimere data på farten. Derfor er browseren et oplagt valg til de telefontyper, som sælges på emerging markets, hvor data-dækningen er tyndere.

“Dette er en fantastisk mulighed for at sprede fordelene ved Opera Mini til millioner af forbrugere på vores kernemarkeder. Der er stadig mange mennesker, som ikke er gået med på smartphone-bølgen, men Opera Mini kan alligevel give dem en fantastisk browseroplevelse,” siger Lars Boilesen, direktør hos Opera Software, i en pressemeddelelse.

Featurephones har stadig en berettigelse

Symbian var engang et styresystem med hundredvis af millioner af brugere over hele kloden. I dag er det størst på emerging markets, mens det er gledet ud af bevidstheden hos langt de fleste forbrugere i den vestlige verden.

Alligevel kunne Nokia i 2012 prale med at have rundet 1,5 milliarder solgte enheder alene med S40 styresystemet.

Symbian og Asha er featurephone styresystemer fra Nokia, som anvendes i ekstremt billige telefoner med internetadgang. De nyeste telefoner med Asha kan fås helt ned fra 300 kroner på indiske markeder.

Læs også: Derfor vil Microsoft købe Nokia: Her er grunden

Apple er på trapperne med OS X Mavericks 10.9.5 og har netop udgivet den fjerde beta af 10.9.5, der har fået navnet ’13F18.’

Det regnes for relativt sikkert, at 10.9.5 bliver den sidste planlagte opdatering af styresystemet fra Apple med fokus på performance- og stabilitets-forbedringer.

Derefter vil Apple efter alt at dømme kun udsende sikkerhedsopdateringer og sikkerheds-patches, hvis der opdages sikkerhedshuller i styresystemerne.

I hvert fald har Apple praksis for at stoppe opdateringerne af styresystemerne ved version X.X.5. Dette er sket med både Lion OS X 10.7 og Mountain Lion 10.8.

Apple har sædvanen tro ikke meldt det mindste ud om, hvornår den endelige version af Mavericks 10.9.5 bliver frigivet.

Apple har tidligere meldt ud, at selskabet vil frigive Mavericks efterfølger, Yosemite OS X 10.10, i slutningen af oktober.

Du kan læse mere om Yosemite her: Apples nye Yosemite-styresystem: Sådan fungerer det

I løbet af september
Derfor er det sandsynligt, at selskabet for at undgå karambolage vil udsende opdateringen til Mavericks i løbet af september.

Udsendelses-dagen vil samtidig markere afslutningen for udsendelsen af sikkerhedsopdateringer til Lion OS X 10.7, hvis Apple vælger at fastholde sin hidtidige praksis.

Apple udsendte nemlig sidste år selskabets sidste sikkerhedsopdatering til OS X 10.6 Snow Leopard samme dag, som Mountain Lion 10.8.5 blev lanceret.

Apple hidtidige praktik har været alene at udsende sikkerhedsopdateringer til de tre seneste versioner af OS X, hvilket vil betyde, at udsendelsen af Yosemite vil betyde afslutningen for OS X Lion, der blev lanceret i sommeren 2011.

Intet er imidlertid sikkert, at da Apple i modsætning til andre software-producenter er meget hemmelighedsfuld med sin support-praksis, hvilket åbner for gætterier om, hvorvidt folks styresystemer fortsat vil blive understøttet eller ej.

Imod beslutningen om at lade Lion pensionere er, at styresystemet kun er tre år gammelt. Til sammenligning er Microsofts praksis at understøtte styresystemer i 10 år.

Lion kører på omkring hver 10. aktive Mac-computer, og bruger-andelen falder støt.

Det er så lidt, at Apple efter alt dømme vil være ligeglad. I hvert fald havde Snow Leopard en omkring dobbelt så stor brugerandel, da Apple aflivede systemet i fjor.

Apple er på trapperne med OS X Mavericks 10.9.5 og har netop udgivet den fjerde beta af 10.9.5, der har fået navnet ’13F18.’

Det regnes for relativt sikkert, at 10.9.5 bliver den sidste planlagte opdatering af styresystemet fra Apple med fokus på performance- og stabilitets-forbedringer.

Derefter vil Apple efter alt at dømme kun udsende sikkerhedsopdateringer og sikkerheds-patches, hvis der opdages sikkerhedshuller i styresystemerne.

I hvert fald har Apple praksis for at stoppe opdateringerne af styresystemerne ved version X.X.5. Dette er sket med både Lion OS X 10.7 og Mountain Lion 10.8.

Apple har sædvanen tro ikke meldt det mindste ud om, hvornår den endelige version af Mavericks 10.9.5 bliver frigivet.

Apple har tidligere meldt ud, at selskabet vil frigive Mavericks efterfølger, Yosemite OS X 10.10, i slutningen af oktober.

Du kan læse mere om Yosemite her: Apples nye Yosemite-styresystem: Sådan fungerer det

I løbet af september
Derfor er det sandsynligt, at selskabet for at undgå karambolage vil udsende opdateringen til Mavericks i løbet af september.

Udsendelses-dagen vil samtidig markere afslutningen for udsendelsen af sikkerhedsopdateringer til Lion OS X 10.7, hvis Apple vælger at fastholde sin hidtidige praksis.

Apple udsendte nemlig sidste år selskabets sidste sikkerhedsopdatering til OS X 10.6 Snow Leopard samme dag, som Mountain Lion 10.8.5 blev lanceret.

Apple hidtidige praktik har været alene at udsende sikkerhedsopdateringer til de tre seneste versioner af OS X, hvilket vil betyde, at udsendelsen af Yosemite vil betyde afslutningen for OS X Lion, der blev lanceret i sommeren 2011.

Intet er imidlertid sikkert, at da Apple i modsætning til andre software-producenter er meget hemmelighedsfuld med sin support-praksis, hvilket åbner for gætterier om, hvorvidt folks styresystemer fortsat vil blive understøttet eller ej.

Imod beslutningen om at lade Lion pensionere er, at styresystemet kun er tre år gammelt. Til sammenligning er Microsofts praksis at understøtte styresystemer i 10 år.

Lion kører på omkring hver 10. aktive Mac-computer, og bruger-andelen falder støt.

Det er så lidt, at Apple efter alt dømme vil være ligeglad. I hvert fald havde Snow Leopard en omkring dobbelt så stor brugerandel, da Apple aflivede systemet i fjor.

Lampeproducenten S-light har sammen med fiberselskabet Bredbånd Nord udviklet en gadelampe, som både oplyser gaden og sætter skub i dit internet på farten, da der er indbygget Wi-Fi i gadelamperne.

Viborg og Brønderslev er de to første kommuner, hvor lamperne skal sættes op.

S-light-direktør Steen Rasmussen. Teleselskaberne har over de seneste to år investeret 6,5 milliarder kroner i udbredelsen af mobilt net og 4G, og analytikere mener, at det mobile netværk er fremtiden. Så hvorfor har vi egentlig brug for Wi-Fi i gadelamperne?

“Det har vi, fordi vi kan tilbyde betydeligt mere kapacitet, end 4G kan. Vi ved, at man ikke kan komme på internettet, når der er mange mennesker forsamlet.

Så kan man ikke bruge sin mobiltelefon, man kan ikke downloade videoer og så videre, fordi der er for lidt kapacitet på nettet. Derfor drøfter vi selvfølgelig også med teleadministrationerne om at lave mobil off-loading, fordi de også har en interesse i at få flyttet noget af deres trafik over på fiber.”

Hvordan vil I tjene penge på at levere internet uden for hjemmet, der jo er en service, som langt de fleste mennesker allerede betaler for at have i lommen?

“Vi har udviklet en landingpage, så når du møder et af vores Wi-Fi hotspot, kan du logge på, og der kan være forskellige kriterier for at komme på: Det kan være, at man skal være eksisterende kunde hos Bredbånd Nord.

Står du nede på banegården og vil surfe på nettet, mens du venter på bussen og toget, kan du med dit brugernavn og adgangskode hos Bredbånd Nord logge på netværket.

Det kan også være, at vi udbyder en service, hvor brugeren kan sige, at vedkommende er i et område med dårlig mobildækning i nogle timer, og så kan vi bede om 10 kroner for, at du benytter netværket så længe.”

Kommunerne må ikke stille gratis internet til rådighed for danske borgere, så hvordan kommer jeres løsning om en kommunal investering i gadelamper med Wi-Fi uden om det?

“Vi stiller ikke gratis Wi-Fi til rådighed, og det gør kommunerne sådan set heller ikke.

Det kan være, at en city-forening i gågaden i Brønderslev har et ønske om at have højhastighedsinternet i gågaden, og så laver man et samarbejde mellem cityforeningen og kommunen. Det eneste, vi beder om i samarbejde med kommunen, er at bygge enhederne ind i lamperne og så bruge dem derfra.

Vi har endnu ikke afklaret, hvorvidt det er kommunerne, der ejer enhederne, som sidder i lamperne, men fiberen ejer Bredbånd Nord, kommunen ejer lampen, og strømmen til fiberforbindelsen er vi nødt til at betale for hos kommunen.”

Brønderslev Kommune bliver den første kommune, hvor gadelamperne med indbyggede Wi-Fi hotspots bliver taget i brug. Hvordan kommer det konkret til at fungere, og hvem vil have adgang?

“Det kan jeg ikke forklare dig på nuværende tidspunkt. Men jeg kan sige dig, at det er rettet mod turister, og at det er rettet mod cityforeningen, som vil anvende de her løsninger til at tiltrække opmærksomhed og til at tiltrække brugere til både systemet og til byen i det hele taget.”

Så her er det handelsstandsforeningen, som betaler for internettet?

“Det kan jeg ikke svare dig på. Indtil videre er det Bredbånd Nord, der betaler for fiberen og dette projekt. Det er dem, der ejer det.

Vi forhandler med med Bredbånd Nord og Brønderslev Kommune om, hvem der får rettigheder til at bruge systemet. Jeg kan ikke sige dig i detaljer endnu, hvordan det er tilrettelagt.”

Læs også: 

Ny Wi-Fi-standard sætter turbo på trådløse netværk

Gratis Wi-Fi fra kommunen myldrer frem

Danske kommuner må nu levere gratis trådløst internet

Lampeproducenten S-light har sammen med fiberselskabet Bredbånd Nord udviklet en gadelampe, som både oplyser gaden og sætter skub i dit internet på farten, da der er indbygget Wi-Fi i gadelamperne.

Viborg og Brønderslev er de to første kommuner, hvor lamperne skal sættes op.

S-light-direktør Steen Rasmussen. Teleselskaberne har over de seneste to år investeret 6,5 milliarder kroner i udbredelsen af mobilt net og 4G, og analytikere mener, at det mobile netværk er fremtiden. Så hvorfor har vi egentlig brug for Wi-Fi i gadelamperne?

“Det har vi, fordi vi kan tilbyde betydeligt mere kapacitet, end 4G kan. Vi ved, at man ikke kan komme på internettet, når der er mange mennesker forsamlet.

Så kan man ikke bruge sin mobiltelefon, man kan ikke downloade videoer og så videre, fordi der er for lidt kapacitet på nettet. Derfor drøfter vi selvfølgelig også med teleadministrationerne om at lave mobil off-loading, fordi de også har en interesse i at få flyttet noget af deres trafik over på fiber.”

Hvordan vil I tjene penge på at levere internet uden for hjemmet, der jo er en service, som langt de fleste mennesker allerede betaler for at have i lommen?

“Vi har udviklet en landingpage, så når du møder et af vores Wi-Fi hotspot, kan du logge på, og der kan være forskellige kriterier for at komme på: Det kan være, at man skal være eksisterende kunde hos Bredbånd Nord.

Står du nede på banegården og vil surfe på nettet, mens du venter på bussen og toget, kan du med dit brugernavn og adgangskode hos Bredbånd Nord logge på netværket.

Det kan også være, at vi udbyder en service, hvor brugeren kan sige, at vedkommende er i et område med dårlig mobildækning i nogle timer, og så kan vi bede om 10 kroner for, at du benytter netværket så længe.”

Kommunerne må ikke stille gratis internet til rådighed for danske borgere, så hvordan kommer jeres løsning om en kommunal investering i gadelamper med Wi-Fi uden om det?

“Vi stiller ikke gratis Wi-Fi til rådighed, og det gør kommunerne sådan set heller ikke.

Det kan være, at en city-forening i gågaden i Brønderslev har et ønske om at have højhastighedsinternet i gågaden, og så laver man et samarbejde mellem cityforeningen og kommunen. Det eneste, vi beder om i samarbejde med kommunen, er at bygge enhederne ind i lamperne og så bruge dem derfra.

Vi har endnu ikke afklaret, hvorvidt det er kommunerne, der ejer enhederne, som sidder i lamperne, men fiberen ejer Bredbånd Nord, kommunen ejer lampen, og strømmen til fiberforbindelsen er vi nødt til at betale for hos kommunen.”

Brønderslev Kommune bliver den første kommune, hvor gadelamperne med indbyggede Wi-Fi hotspots bliver taget i brug. Hvordan kommer det konkret til at fungere, og hvem vil have adgang?

“Det kan jeg ikke forklare dig på nuværende tidspunkt. Men jeg kan sige dig, at det er rettet mod turister, og at det er rettet mod cityforeningen, som vil anvende de her løsninger til at tiltrække opmærksomhed og til at tiltrække brugere til både systemet og til byen i det hele taget.”

Så her er det handelsstandsforeningen, som betaler for internettet?

“Det kan jeg ikke svare dig på. Indtil videre er det Bredbånd Nord, der betaler for fiberen og dette projekt. Det er dem, der ejer det.

Vi forhandler med med Bredbånd Nord og Brønderslev Kommune om, hvem der får rettigheder til at bruge systemet. Jeg kan ikke sige dig i detaljer endnu, hvordan det er tilrettelagt.”

Læs også: 

Ny Wi-Fi-standard sætter turbo på trådløse netværk

Gratis Wi-Fi fra kommunen myldrer frem

Danske kommuner må nu levere gratis trådløst internet

Martin Houlberg Jensen er forfatter til bogen “Få succes med CRM” og har arbejdet med CRM i mere end 20 år.

Alt for mange danske CRM-projekter ender i fiasko, viser en stor undersøgelse fra Copenhagen Business School, som Computerworld har skrevet om i den seneste uge.

Kort fortalt kan det, der på papiret ligner en god idé og en sikker investering, nemlig hurtigt ende som det stik modsatte.

Den bitre erfaring har alt for mange virksomheder gjort sig, viser undersøgelsen.

“Danske virksomheder taber mere end 1 milliard om året på forfejlede CRM-projekter,” konkluderes det blandt andet i rapporten.

At mange virksomheder løber ind i problemer, undrer ikke Martin Houlberg Jensen, der er forfatter til bogen Få succes med CRM.

“CRM har bare fået et blakket ry, og det er en skam, når der er så mange fede ting i det,” siger han til Computerworld.

Martin Houlberg Jensen har arbejdet med CRM i de seneste 20 år, hvor han har ledet mere end 100 CRM-projekter i forskellige virksomheder.

Han er civilingeniør og oprindeligt cand.polyt. i systemudvikling fra DTU og har arbejdet på flere forskellige CRM-virksomheder, ligesom han også selv har været CRM-ansvarlig på bruger-siden.

“Efter nogle år begyndte jeg at lægge mærke til, at jeg faktisk svarede på de samme spørgsmål hele tiden – det var bare i forskellige virksomheder,” fortæller CRM-forfatteren, der udkom med sin første bog om emnet tidligere i år.

Han forklarer, at det i høj grad er de samme udfordringer, man løber ind i med CRM, og at man risikerer at få problemer, hvis man ikke håndterer projekterne på den rigtige måde helt fra starten af.

Her bør du starte arbejdet med CRM
Martin Houlberg Jensen peger på, at processen i forbindelse med CRM-projekter bør starte et bestemt sted.

“Jeg plejer at bruge et ord som bevidsthed.”

“Det dækker over rigtig mange ting: Man skal være bevidst om egne kompetencer – og det er også på ledelsesniveau. Og så skal man være bevidst om et realistisk ambitionsnivaeu.”

Med det sidste mener CRM-rådgiveren, at det er meget forskelligt, hvilke forudsætninger forskellige virksomheder og organisationer har.

“Mange tager munden for fuld, og det er rigtig, rigtig farligt, så man skal være bevidst omkring, hvad man egentlig kan opnå. Så bevidsthed er vigtigt – også om hvad man ikke kan,” forklarer han.

“Det kan godt være, at man har nogle medarbejdere, der ved, hvad CRM er, men det betyder ikke, at virksomheden er klar til det.”

“Og så plejer jeg at sige, at man skal lytte til medarbejderne. De har alle sammen guldkornene til, hvordan det bliver en succes. Bare lyt til dem.”

Sådan placerer Martin Houlberg Jensen CRM -  i brændpunktet mellem kunder, medarbejdere og ledelsen.

Hvem har mandatet og ansvaret?
Samtidig er forankringen af projekterne vigtig, fortæller Martin Houlberg Jensen. Og det er er vigtigt, at en fra virksomheden med nogle striber på skuldrene er klar til at gå forrest.

“Der skal være en forankring i ledelsen, men også i organisationen. Der skal være en ledelse, der går forrest.”

Man hører ofte, at ledelsen bør gå forrest, men hvad vil det konkret sige?

“Det kan den gøre på to fronter. Den ene handler om selv at tænke CRM og tale CRM. Når man har en ambition i virksomheden om at ville have styr på kunder, så skal ledelsen bruge den viden, man bygger op, og synliggøre, at CRM er værdifuldt.”

Martin Houlberg Jensen forklarer, at man eksempelvis i samtalerne med sælgerne skal tage udgangspunkt i data fra CRM-systemet.

“Et sælger har måske et mål om, at han skal holde tyve møder om måneden. Så nytter det ikke noget, at salgschefen spørger sælgeren, hvor mange møder han har holdt. Sådan noget skal fremgå af kunde-historikken. På den måde er det vigtigt, at ledelsen går forrest og siger, at CRM er vores virkelighed.”

“I de virksomheder, hvor jeg har set, at man har succes med det her, har man haft en dedikeret ansvarlig fra chef-divisionen. Det, at du har en CRM-ansvarlig, som har det som et dedikeret mål at få CRM til at lykkes, betyder, at der minimum er én person, der lever og ånder for det her – og så skal han eller hun nok få organisationen med sig.”

“Ledelsen skal give et mandat til en person og så bakke op om det, når den person siger eller gør noget.”

Martin Houlberg Jensen tilføjer, at personen ikke behøver at have CRM-opgaven som et fuldtidsjob, men at der til gengæld skal være styr på projektstyrings-disciplinerne, hvis man skal kunne føre projektet sikkert i mål.

“Det kræver en projektledelses-evne at styre sådan et CRM-projekt,” siger han.

Teknogien er vigtig, men må ikke komme til at fylde for meget.

Teknologiens betydning
Hvor meget betyder det, om man vælger en CRM-løsning fra den ene eller den anden leverandør?

“Det har betydning, hvilket system man vælger, men man kan ikke pege på ét system og så sige, at det er det rigtige. Det afhænger meget af, hvilken type organisation man er.”

“Men teknologien er det, medarbejderne møder, så derfor er systemet vigtigt,” lyder det fra CRM-rådgiveren, der dog ikke mener, at selve teknologien afgør mere end omkring 20 procent af det samlede CRM-projekt.

“Jeg plejer at kalde det det teknologiske hjørne, for det er et hjørne – men et vigtigt hjørne. Det er bare ikke overskyggende for alt det andet,” siger Matin Houlberg Jensen og fremhæver ledelse og kommunikation som nogle af de andre vigtige elementer.

“Hele kommunikationsdelen er vigtig, uanset hvilket CRM-system du bruger. Man skal kommunikere, hvilke forandringer der vil komme, og hvad man gerne vil opnå.”

Bør ikke tage mere end tre måneder
Tidligere på ugen fortalte en CBS-forsker, at man skal passe på med at jappe tingene igennem, når det handler om CRM.

Omvendt skal man også passe på med at trække tingene for meget i langdrag, lyder det fra Martin Houlberg Jensen.

“Hvis man planlægger over tre måneder, kan man lige så godt opgive på forhånd, for om tre måneder er verden en anden.”

“Nogle CRM-projekter varer tre måneder, og det er sådan set fint nok. Der er mange ting, man skal overveje i starten, men jeg synes, at man bør have en ambition, der hedder en til tre måneder.”

Hvor bør man så være, inden de tre måneder er gået?

“Så har du din strategi på plads og dit system implementeret i basisform. I CRM-strategien har man så også, hvem der skal drive det internt – ambassadører og projektledere – og hvilke risici, man har i organisationen.”

Det sidste er dog alt for sjældent noget, der er fokus på, vurderer Martin Houlberg Jensen.

“Det er sjældent, at man laver et godt forarbejde omkring, hvilke risici der er i projektet.”

“Der er altid ambassadører i en virksomhed – nogen der gerne vil. Men der kan også være det modsatte. Der kan sagtens være nogen, der ikke ønsker den forandring, som det er. Man være opmærksom på, hvad man kan forudse, og hvordan det skal håndteres.”

Hvis du tror, at du kan tage en velfortjent lur, når du er færdig med dit CRM-projekt, kan du godt tro om.

Derfor bliver du aldrig færdig med CRM
Samtidig advarer han imod, at man efter de første tre måneder læner sig tilbage og tænker, at nu er det CRM-projekt godt afsluttet.

“Jeg ser ikke CRM som et mål, men som en vision.”

“Man opnår milepælene inden for CRM hen ad vejen, men du bliver aldrig færdig. Du afslutter selvfølgelig dit CRM-implementeringsprojekt, men selv tanken må ikke slutte. CRM er en vedvarende proces.”

“Og det leder så tilbage til, at der skal være en CRM-manager, for så skal vedkommende nok sørge for, at der sker noget og tage fat i ledelsen, når han kan se, at der er nogle muligheder. Og medarbejderne ved, hvem de skal gå til, når der er noget,” siger Martin Houlberg Jensen.

Få flere gode råd til at styre CRM-projekterne i artiklen “Medarbejderne kan sende dit CRM i graven.”

Martin Houlberg Jensen er forfatter til bogen “Få succes med CRM” og har arbejdet med CRM i mere end 20 år.

Alt for mange danske CRM-projekter ender i fiasko, viser en stor undersøgelse fra Copenhagen Business School, som Computerworld har skrevet om i den seneste uge.

Kort fortalt kan det, der på papiret ligner en god idé og en sikker investering, nemlig hurtigt ende som det stik modsatte.

Den bitre erfaring har alt for mange virksomheder gjort sig, viser undersøgelsen.

“Danske virksomheder taber mere end 1 milliard om året på forfejlede CRM-projekter,” konkluderes det blandt andet i rapporten.

At mange virksomheder løber ind i problemer, undrer ikke Martin Houlberg Jensen, der er forfatter til bogen Få succes med CRM.

“CRM har bare fået et blakket ry, og det er en skam, når der er så mange fede ting i det,” siger han til Computerworld.

Martin Houlberg Jensen har arbejdet med CRM i de seneste 20 år, hvor han har ledet mere end 100 CRM-projekter i forskellige virksomheder.

Han er civilingeniør og oprindeligt cand.polyt. i systemudvikling fra DTU og har arbejdet på flere forskellige CRM-virksomheder, ligesom han også selv har været CRM-ansvarlig på bruger-siden.

“Efter nogle år begyndte jeg at lægge mærke til, at jeg faktisk svarede på de samme spørgsmål hele tiden – det var bare i forskellige virksomheder,” fortæller CRM-forfatteren, der udkom med sin første bog om emnet tidligere i år.

Han forklarer, at det i høj grad er de samme udfordringer, man løber ind i med CRM, og at man risikerer at få problemer, hvis man ikke håndterer projekterne på den rigtige måde helt fra starten af.

Her bør du starte arbejdet med CRM
Martin Houlberg Jensen peger på, at processen i forbindelse med CRM-projekter bør starte et bestemt sted.

“Jeg plejer at bruge et ord som bevidsthed.”

“Det dækker over rigtig mange ting: Man skal være bevidst om egne kompetencer – og det er også på ledelsesniveau. Og så skal man være bevidst om et realistisk ambitionsnivaeu.”

Med det sidste mener CRM-rådgiveren, at det er meget forskelligt, hvilke forudsætninger forskellige virksomheder og organisationer har.

“Mange tager munden for fuld, og det er rigtig, rigtig farligt, så man skal være bevidst omkring, hvad man egentlig kan opnå. Så bevidsthed er vigtigt – også om hvad man ikke kan,” forklarer han.

“Det kan godt være, at man har nogle medarbejdere, der ved, hvad CRM er, men det betyder ikke, at virksomheden er klar til det.”

“Og så plejer jeg at sige, at man skal lytte til medarbejderne. De har alle sammen guldkornene til, hvordan det bliver en succes. Bare lyt til dem.”

Sådan placerer Martin Houlberg Jensen CRM -  i brændpunktet mellem kunder, medarbejdere og ledelsen.

Hvem har mandatet og ansvaret?
Samtidig er forankringen af projekterne vigtig, fortæller Martin Houlberg Jensen. Og det er er vigtigt, at en fra virksomheden med nogle striber på skuldrene er klar til at gå forrest.

“Der skal være en forankring i ledelsen, men også i organisationen. Der skal være en ledelse, der går forrest.”

Man hører ofte, at ledelsen bør gå forrest, men hvad vil det konkret sige?

“Det kan den gøre på to fronter. Den ene handler om selv at tænke CRM og tale CRM. Når man har en ambition i virksomheden om at ville have styr på kunder, så skal ledelsen bruge den viden, man bygger op, og synliggøre, at CRM er værdifuldt.”

Martin Houlberg Jensen forklarer, at man eksempelvis i samtalerne med sælgerne skal tage udgangspunkt i data fra CRM-systemet.

“Et sælger har måske et mål om, at han skal holde tyve møder om måneden. Så nytter det ikke noget, at salgschefen spørger sælgeren, hvor mange møder han har holdt. Sådan noget skal fremgå af kunde-historikken. På den måde er det vigtigt, at ledelsen går forrest og siger, at CRM er vores virkelighed.”

“I de virksomheder, hvor jeg har set, at man har succes med det her, har man haft en dedikeret ansvarlig fra chef-divisionen. Det, at du har en CRM-ansvarlig, som har det som et dedikeret mål at få CRM til at lykkes, betyder, at der minimum er én person, der lever og ånder for det her – og så skal han eller hun nok få organisationen med sig.”

“Ledelsen skal give et mandat til en person og så bakke op om det, når den person siger eller gør noget.”

Martin Houlberg Jensen tilføjer, at personen ikke behøver at have CRM-opgaven som et fuldtidsjob, men at der til gengæld skal være styr på projektstyrings-disciplinerne, hvis man skal kunne føre projektet sikkert i mål.

“Det kræver en projektledelses-evne at styre sådan et CRM-projekt,” siger han.

Teknogien er vigtig, men må ikke komme til at fylde for meget.

Teknologiens betydning
Hvor meget betyder det, om man vælger en CRM-løsning fra den ene eller den anden leverandør?

“Det har betydning, hvilket system man vælger, men man kan ikke pege på ét system og så sige, at det er det rigtige. Det afhænger meget af, hvilken type organisation man er.”

“Men teknologien er det, medarbejderne møder, så derfor er systemet vigtigt,” lyder det fra CRM-rådgiveren, der dog ikke mener, at selve teknologien afgør mere end omkring 20 procent af det samlede CRM-projekt.

“Jeg plejer at kalde det det teknologiske hjørne, for det er et hjørne – men et vigtigt hjørne. Det er bare ikke overskyggende for alt det andet,” siger Matin Houlberg Jensen og fremhæver ledelse og kommunikation som nogle af de andre vigtige elementer.

“Hele kommunikationsdelen er vigtig, uanset hvilket CRM-system du bruger. Man skal kommunikere, hvilke forandringer der vil komme, og hvad man gerne vil opnå.”

Bør ikke tage mere end tre måneder
Tidligere på ugen fortalte en CBS-forsker, at man skal passe på med at jappe tingene igennem, når det handler om CRM.

Omvendt skal man også passe på med at trække tingene for meget i langdrag, lyder det fra Martin Houlberg Jensen.

“Hvis man planlægger over tre måneder, kan man lige så godt opgive på forhånd, for om tre måneder er verden en anden.”

“Nogle CRM-projekter varer tre måneder, og det er sådan set fint nok. Der er mange ting, man skal overveje i starten, men jeg synes, at man bør have en ambition, der hedder en til tre måneder.”

Hvor bør man så være, inden de tre måneder er gået?

“Så har du din strategi på plads og dit system implementeret i basisform. I CRM-strategien har man så også, hvem der skal drive det internt – ambassadører og projektledere – og hvilke risici, man har i organisationen.”

Det sidste er dog alt for sjældent noget, der er fokus på, vurderer Martin Houlberg Jensen.

“Det er sjældent, at man laver et godt forarbejde omkring, hvilke risici der er i projektet.”

“Der er altid ambassadører i en virksomhed – nogen der gerne vil. Men der kan også være det modsatte. Der kan sagtens være nogen, der ikke ønsker den forandring, som det er. Man være opmærksom på, hvad man kan forudse, og hvordan det skal håndteres.”

Hvis du tror, at du kan tage en velfortjent lur, når du er færdig med dit CRM-projekt, kan du godt tro om.

Derfor bliver du aldrig færdig med CRM
Samtidig advarer han imod, at man efter de første tre måneder læner sig tilbage og tænker, at nu er det CRM-projekt godt afsluttet.

“Jeg ser ikke CRM som et mål, men som en vision.”

“Man opnår milepælene inden for CRM hen ad vejen, men du bliver aldrig færdig. Du afslutter selvfølgelig dit CRM-implementeringsprojekt, men selv tanken må ikke slutte. CRM er en vedvarende proces.”

“Og det leder så tilbage til, at der skal være en CRM-manager, for så skal vedkommende nok sørge for, at der sker noget og tage fat i ledelsen, når han kan se, at der er nogle muligheder. Og medarbejderne ved, hvem de skal gå til, når der er noget,” siger Martin Houlberg Jensen.

Få flere gode råd til at styre CRM-projekterne i artiklen “Medarbejderne kan sende dit CRM i graven.”