Daily Archives: August 22, 2014

Det var en usædvanligt aggressiv variant af salmonellabakterien, som i sidste uge ramte en dansk fjerkræfarm i Grindsted.

Angrebet førte til, at Hedegaard Foods trak først almindelige æg og siden også produkter med pasteuriserede æg tilbage fra markedet.

Ifølge direktør Ivan Noes Jørgensen sker det cirka en gang om året, at en hønsefarm, der leverer æg til Hedegaard Foods, inficeres af salmonella. Det opdages typisk ved prøver, som hver 14. dag tages i hønsemøg.

Der gik kun en uge

Det har været tilstrækkeligt, fordi tidligere udbrud har vist, at der går mindst to uger, fra smitten kan konstateres på hønen, til dens æg bliver inficerede.

Sådan gik det imidlertid ikke denne gang. Kun omkring en uge efter, at den positive prøve blev taget på hønsefarmen i Grindsted, kunne Hedegaard Foods finde salmonella-varianten Enteritidis i æg fra farmen.

»Hønsene har tilsyneladende overført smitte til ægget meget hurtigere, end vi normalt ser,« konstaterer Ivan Jørgensen.

Han mener derfor, der er behov for at se på, om den danske plan mod salmonella skal ændres på baggrund af angrebet i Grindsted, men understreger, at det i sidste ende er en opgave for myndighederne.

De inficerede æg blev fundet på Hedegaard Foods’ fabrik, der producerer ægprodukter, herunder en række typer af pasteuriserede æg til storkøkkener. Dem krævede Fødevarestyrelsen fredag trukket tilbage, selv om Hedegaard Foods havde testet indholdet af produktionstankene uden at finde tegn på smitte.

Ivan Jørgensen understreger, at salmonella teoretisk godt kan overleve pasteurisering af æg. Den foregår ved temperaturer mellem 58 og 68 grader, selv om salmonella teoretisk kan overleve ved op til 70 grader. Varmebehandling ved højere temperaturer er umulig, da det får æggene til at koagulere.

Hedegaard Foods trak allerede torsdag almindelige æg – skalæg, som Ivan Jørgensen kalder dem – tilbage fra butikkerne.

Organisationen Landbrug og Fødevarer udsendte fredag en pressemeddelelse, der blandt andet fremhæver, at Danmark sammen med Sverige har opnået særstatus i EU, fordi vi er så effektive til at bekæmpe salmonella. Organisationen kalder det danske beredskab for ’det mest fintmaskede sikkerhedsnet i verden’.

»Med en produktion på rundt regnet én milliard æg om året er det klart, at vi indimellem vil opleve salmonella. Men salmonellahandlingsplanen, der er udarbejdet i tæt samarbejde med myndigheder og universiteter, sikrer, at sandsynligheden for, at nogen skulle blive syge af at spise danske æg, er næsten nul,« siger organisationens veterinærchef, Jens Munk Ebbesen.

Et hold forskere fra Michigan State University i USA har udviklet et gennemsigtigt plastmateriale, der kan høste energi fra sollys og sende den videre til solceller.

Plasten rummer små organiske molekyler, som kan tunes til at absorbere den usynlige ultraviolette eller nærinfrarøde stråling fra sollyset. Bagefter frigives energien igen i form af infrarød stråling med en bestemt bølgelængde.

Denne stråling ledes ud til kanten af plastmaterialet, hvor lange, tynde solceller omdanner den til elektricitet.

Da molekylerne hverken absorberer eller udsender lys i det synlige spektrum, er materialet gennemsigtigt for det menneskelige øje, så det kan bruges til at opsamle en del af den solenergi, der rammer et vindue, samtidig med at man beholder udsigten.

Teknologien er nok mest oplagt til højhuse, der har masser af vinduer, men ikke ret meget plads på taget til almindelige solceller. Det kræver selvfølgelig, at husets elektriske system er gearet til de strømproducerende vinduer.

Mobilen kan også forsynes med en skærm, der producerer strøm, så batterilevetiden forlænges – men så skal mobilen jo helst op af lommen og ud i solen.

Ifølge forskerne er materialet billigt at fremstille i stor skala, og det burde være muligt at hæve den effektivitet, hvormed solenergien forvandles til elektricitet, fra den nuværende ene procent til omkring fem procent.

Der findes lignende materialer, hvor effektiviteten er oppe omkring syv procent, men de er ikke fuldstændig gennemsigtige. I stedet giver de et farvet lys, som man måske ikke har så meget lyst til at sidde i.

En videnskabelig artikel om den nye energihøster er publiceret i tidskriftet Advanced Optical Materials.

NSA og den britiske modpart GCHQ har i længere tid jagtet fejl i Tor-systemet for at finde frem til, hvem der gemmer sig bag den anonymiserede browser. Men alle usikkerheder bliver lækket til holdet bag Tor, som efterfølgende lapper programmet. Det fortæller Andrew Lewman, der er en af udviklerne bag Tor, i et interview til BBC.

Tor-projektet har stillet en service til rådighed, hvor man anonymt kan tippe holdet om eventuelle sikkerhedshuller. Og det er denne funktion, som Andrew Lewman påstår, efterretningstjenesterne har gjort brug af.

»Der er mange mennesker i begge organisationer, som kan lække data anonymt til os for at sige: ’måske skulle I se på det her for at fikse det her.’ Og det har de gjort,« siger Andrew Lewman til BBC.

Tor-udvikleren vurderer, at projektet får anonyme tip fra efterretningsfolk en gang om måneden. Men netop fordi tip-tjenesten er anonym, kan han ikke dokumentere, at beskederne kommer fra sikkerhedstjenester.

»Man må overveje hvilken type personer, der er i stand til at gøre det her. Hvem der har ekspertisen og tiden til at læse Tor-kildekode fra bunden i timer, uger og måneder og finde og belyse de her super subtile bugs eller andre ting, som de sandsynligvis ikke får at se i det meste kommercielle software,« siger Andrew Lewman.

Ifølge det britiske medie, forsøger GCHQ at bryde igennem Tor-systemet, fordi anonymiteten kan bruges til at begå grov kriminalitet som for eksempel at sprede børneporno. Tor-browseren, der skjuler brugerens identitet på nettet, er ifølge Andrew Lewman blevet downloadet 150 millioner gange indenfor det sidste års tid.

Der er tilsyneladende nogen, der har glemt at rydde op efter et forsøg i kemitimen på Vestegnens HF og VUC i Albertslund. I hvert fald blev et kemilokale på skolen fredag formiddag rømmet, efter at man havde fundet 8-10 reagensglas med kemikaliet sølvnitrid, der bliver sprængfarligt, hvis det står for længe. Det skriver blandt andre Jyllands-Posten](http://jyllands-posten.dk/indland/ECE6962933/spraengfarlige-kemikalier-fundet-pa-skole-i-albertslund/).

Ammunitionsryddere er blevet kaldt til skolen, hvor reagensglassene skal eskorteres ud af vinduet fra kemilokalet og ud på et åbent areal, hvor de skal destrueres. I den anledning er et område på 50 meter uden for vinduet blevet afspærret. Når glassene skal destrueres, bliver den sikkerhedsafstand udvidet til 200 meter, oplyser vagchefen fra Københavns Politi.

Sølvnitrid, også kaldet sølvfulminat, er et kemisk stof, der dannes, når sølvnitrat eller sølvoxid opløses i en koncentreret opløsning af ammoniak. Sølvnitrid findes blandt andet i knaldperler, og stoffet er farligst, når det er tørt, fordi det kan detonere ved selv den mindste berøring – eller en dråbe vand.

Tre ingeniører uddannet fra eliteuniversitetet Massachusetts Institute of Technology (MIT) i USA har etableret firmaet UPower Technologies, der skal udvikle et kompakt kernekraftværk, der kan levere en stabil elektrisk effekt på 2 megawatt over 12 år.

Kraftværket skal kunne transporteres i to standard skibscontainere og generere strøm 2-10 gange billigere end dieselgeneratorer.

Firmaets direktør og medstifter Jacob DeWitte kalder minikraftværket for et plug-and-play termisk batteri.

I et traditionelt kernekraftværk er brændselselementerne nedsænket i vand. Energien, der udløses ved kernespaltning, opvarmer vandet, som konverteres til damp, der driver en turbine, som genererer elektricitet.

Til IEEE Spectrum forklarer Jacob DeWitte, at UPower’s system indeholder en række lodrette stålrør med en blanding af væske og gas, som er forbundet til bunden af reaktoren. Når der produceres varme ved kernereaktionerne, vil væsken i bunden af stålrørene fordampe og stige til vejrs. Det kan drive konventionelle generatorer.

Når varmen fjernes fra stålrørene, vil gassen kondensere og falde til bunds, hvorefter processen begynder forfra. På denne måde minder det hele om en dampradiator.

»Der er intet behov for pumper. Det er en fuldstændig passivt styret faseovergang,« siger Jacob DeWitte.

I en letvandsreaktor bruges vand både som moderator til at nedbremse hurtige neutroner ved kernespaltningen og til at transportere varme væk. I UPowers design tjener stålrørene med væske og damp udelukkende til at fjerne varmen.

Da varmen fjernes ved naturlig konvektion uden brug af pumper, hævder DeWitte, at konstruktionen er mere sikker end, det er tilfældet for store letvandsreaktorer, hvor der kan ske smeltning, hvis pumperne mister deres strømforsyning, som det var tilfældet ved Fukushima-katastrofen i 2011

Holder 12 år før brændslet skal udskiftes

Det er tanken, at reaktoren skal indeholde samme lavtberigede uran som benyttes i konventionelle reaktorer, men andre typer kernebrændsel som eksempelvis thorium kan også anvendes.

Selve reaktoren skal placeres i en høj cylinder, som nedgraves i jorden. Når der er gået 12 år, skal brændslet udskiftes. Det fjernede brændsel kan oparbejdes og genbruges op til syv gange.

Anvendelser kan f.eks. være som elektricitetsforsyning til minedrift eller militærbaser. Anlægget vil også kun levere energiforsyning til små, fjerntliggende byer med op til et par tusinde husstande.

Kernespaltningen er en velkendt proces, så UPower Technologies udfører simuleringer af denne del, mens firmaet arbejder på at udvikle den unikke proces, der skal transportere varmen væk. Denne del forventes at være færdig til test ved slutningen af næste år

Techcrunch.com oplyser, at UPower Technologies håber at have alle nødvendige tilladelser klar om fire år, og at produktion og salg kan gå i gang inden for et år herefter.

Big Data er det nye sort, men hvad kan man egentlig bruge det til? Det spørger mange små og mellemstore virksomheder nok sig selv.
Nu er der lejlighed til at få nogle gode bud fra internetvirksomheden Saxo.com.

De har valgt at bruge Big Data til løbende at justere forretningsudviklingen og budgetterne. De mange data udgør den videnbank om markeder og indtjening, som gør det muligt at overvåge og visualisere udviklingen.

Din jagt på nye udfordringer begynder på Jobfinder.

Og der er brug for at reagere hurtigt i en omskiftelig verden, mener Saxo.com’s CFO Peder Skjalm Lissner. Derfor er der behov for nye økonomistyringsprincipper; for eksempel giver det ingen mening at planlægge økonomien ud fra et budget, der er låst fra 1. januar til 31. december. Det skal være langt mere dynamisk.

Hvordan Saxo.com helt konkret griber det an, kan du læse om i magasinet IT Insight Business Analytics – også til små og mellemstore virksomheder.

Du har også mulighed for at høre Peder Skjalm Lissner fortælle om de værktøjer og processer, Saxo.com bruger, på et gratis formiddagsseminar, som Version 2, Mediehuset Ingeniørens netmedie, afholder onsdag den 3. september 8:30-11:30 Trekronergade 26, Valby.

På samme møde vil Jeppe Dahl Jensen, der er partner i Kapacity fortælle, hvordan Big Data eller Business Analytics, som det også kaldes, kan bruges som målstyringsredskab i en virksomhed.

Endelig viser Christian Schou, fra Arrow ECS Denmark, hvad der gemmer sig af muligheder i Big Data, hvis man tager en pragmatisk tilgangsvinkel til metoden.

Læs mere om arrangementet og meld dig til her.

Arrangementet er sponseret af Kapacity og Arrow ECS Denmark.

Københavns cyklister og fodgængere bliver nu begavet med endnu en havneforbindelse. Det fortæller Københavns Kommune og fonden Realdania i en pressemeddelelse.

Broen skal anlægges umiddelbart nord for Langebro mellem Langebrogade på Amager og Bryghus-grunden på Sjællands-siden. I 2013 passerede omkring 35.000 cyklister dagligt Langebro, så den nye forbindelse vil gøre grunden, hvor Realdania opfører sit nye hovedkvarter, der også skal huse Dansk Arkitektur Center, kontorer, parkeringshus og luksuslejligheder, til et knudepunkt i byens cykeltrafik.

Teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) er meget begejstret for den nye bro.

»Når cyklister i dag skal krydse havnen, må de enten køre over den bilfyldte Langebro eller leve med trængslen på cykelstierne over Knippelsbro. Nu får cyklisterne endnu en cykelbro, der samtidig gør det muligt at skifte de mange biler på H.C. Andersens Boulevard ud med Vester Voldgade, hvor der summer af liv i stedet for motorstøj,« siger han i pressemeddelelsen.

Broen bliver anlagt på det sted, hvor der var en bro fra 1600-tallet og frem til begyndelsen af 1900-tallet. Broen forbandt de to bastioner Rysensteen og Kalvebod, så soldaterne kunne bevæge sig frit frem og tilbage.

Den nye bor får et forventet samlet budget på 90-120 mio. kr plus 13,8 mio. kr. i følgeanlæg. Den bliver cirka 200 meter og skal have et eller to oplukkelige fag med en bredde på ni meter. Udseendet skal i modsætning til mange af de andre broer, der er anlagt eller i gang med at blive opført over havnen, være diskret:

‘Der søges således ikke et udpræget ekspressivt og ikonisk udtryk,’ står der i indbydelsen til udbuddet.

Realdania Byg A/S vil nu indbyde til en prækvalifikation, som efter planen skal munde ud i, at bydere går videre til den egentlige projektkonkurrence. Broen skal ifølge planen stå klar i 2018.

Forbindelsen er imidlertid ikke den eneste, som Realdania og kommunen har planer om at opføre. I 2012 offentliggjorde bylivs-arkitekten Jan Gehls tegnestue således en analyse – udarbejdet for Realdania – af, hvor bylivet i København kunne forbedres. I analysen foreslår Gehl både en ny bro over Frederiksholms Kanal umiddelbart nord for Bryghusgrunden og en bro mellem Havnegade og Christians Brygge umiddelbart nord for Knippelsbro.

Indtil videre er der ikke taget beslutning om at opføre nogle af broerne, men i forbindelse med byggeriet på Bryghusgrunden bliver både bil- og cykeltrafikken på Christians Brygge omlagt, og cykelstien bliver ført over en midlertidig bro over Frederiksholms Kanal på indersiden af den nuværende vejbro.

Hvis plast skal genanvendes, skal det først sorteres, og nu har tyske forskere fundet en ny måde at gøre det på.

Forskerne fra Ludwig-Maximilians-Universität i München har fundet ud af, at man kan skelne mellem forskellige plasttyper ved at se på det lys, som plasten udsender efter at være blevet udsat for et kraftigt lysglimt.

Plastmolekylerne absorberer en lille del af energien i lyset, og i løbet af nogle få nanosekunder bliver energien udsendt igen som lys med en lidt højere bølgelængde. Fænomenet kaldes fluorescens, og de forskellige typer plast fluorescerer på hver sin måde.

Ved at måle plastens fluorescerende fingeraftryk kan man altså skelne mellem plasttyper, og det er vigtigt, hvis plasten skal genbruges. Det er for eksempel ret nemt at forvandle sodavandsflasker af PET-plast til nye flasker eller til syntetiske fibre, der kan bruges til fleece-tøj, men det kræver, at der anvendes ren PET-plast, der ikke er blandet sammen med andre typer plast.

Ifølge en pressemeddelelse fra universitetet kan måling af fluorescens bruges i automatiske sorteringsanlæg, der kan klare halvanden ton plastic i timen.

Fluorescensmåling er dog ikke den eneste optiske plastsorteringsmetode. Allerede i dag sorteres plastic ved at måle den nærinfrarøde stråling fra plasten. Denne metode er ganske effektiv, om end den virker dårligt, hvis plasten er farvet sort.

Den nye metode kan eventuelt benyttes i kombination med den eksisterende, så genanvendelsesgraden kommer endnu højere op.

Forskernes videnskabelige artikel om sorteringsmetoden er publiceret i open-access-tidsskriftet Green and Sustainable Chemistry.

Den materielstrategi, som har forsinket forhandlingerne om DSB’s nye trafikkontrakt, ligger nu klar hos Transportministeriet. Forude venter kun små justeringer og en godkendelse fra revisionsfirmaet Deloitte, inden de politiske forhandlinger kan gå i gang, oplyser flere kilder til Ingeniøren.

Materielstrategien skal afdække DSB’s behov for togindkøb over de næste 10 til 15 år og udgør dermed en hjørnesten i den trafikkontrakt mellem Transportministeriet og DSB, som skal træde i kraft i 2015. Derfor har det affødt et skred i Transportministeriets tidsplan for forhandlingerne, at materielstrategien har ladet vente på sig.

Ingeniøren skrev mandag, at DSB før sommerferien har afleveret flere udkast til Transportministeriet, men at ministeriet af forskellige årsager har sendt udkastene tilbage til DSB med beskeden om at lave dem om. Og først når materielstrategien er på plads, kan transportminister Magnus Heunicke (S) indlede de forhandlinger med Folketinget, som skal danne grundlag for den endelige kontraktindgåelse.

Derfor har der i Folketingets Transportudvalg hersket usikkerhed om, hvorvidt den nye DSB-kontrakt kan komme på plads, inden den nuværende kontrakt udløber til nytår. Men ifølge Ingeniørens oplysninger er de store anstødssten mellem DSB og Transportministeriet nu ryddet af vejen, og ministeriet er i øjeblikket i dialog med Finansministeriet om at få mandat til de politiske forhandlinger. De kan formentlig indledes i starten af september.

Først skal materielstrategien efter den nye DSB-lov dog undergå en ekstern kvalitetssikring. Magnus Heunicke bekendtgjorde inden sommerferien, at han har hyret Deloitte til formålet.

Transportministeriet har ikke ønsket at kommentere sagen. Ministeriet vil heller ikke oplyse, hvornår Deloittes gennemgang forventes afsluttet, ligesom det ikke er muligt for Ingeniøren at få udleveret strategien.

DSB har heller ikke ønsket at kommentere sagen.