Daily Archives: August 22, 2014

50 tommer skærme er snart allemandseje for både virksomheder og private, men Panasonic kommer med et anderledes alternativ til specielt virksomheder: En 1080p LED touchskærm og på papiret rigeligt af simple opsætningsmuligheder.

Panasonics skærm med det sexede navn LFB70 er en stor, tung og relativ grim metalskærm, som næppe vinder nogen designpriser. Men hvad den til gengæld kan, er at give nye muligheder for virksomheder, som skal bruge et whiteboard, fremviser, videoafspiller og et hav af tilslutningsmuligheder, når der er møde – med et tryk med din finger.

Sådan vil Panasonic i hvert fald gerne forsøge at sælge dyret. Jeg havde ikke mulighed for at teste samtlige mere eller mindre smarte features, som skærmen tilbyder, da det kræver ekstra tilføjelser, som vi ikke har til rådighed, men vi har dog stadig fået et fornuftigt indtryk af skærmen, som helt klart tilbyder et par gode ideer – selv på den korte tid, som vi kunne teste i.

Skærmen er flot og tydelig og er generelt en helt igennem acceptabel oplevelse. Både til film og tekst. Lyden der kommer igennem HDMI-stikket er også fint, selvom det på ingen måde er en biografoplevelse. Foto: Morten Sahl Madsen.

Skærmen først og fremmest
Selve skærmen byder på en 1080p “LCD VA Panel/E-LED” skærm. Sagt på en anden måde, så tilbyder den en ganske udmærket skarphed og læsbarhed på den 50 tommer store skærm. Synsvinklerne er relativt gode, og skærmen har en mathed over sig, som fjerner meget genskin, som virkelig kunne have været generende.

Matheden gør dog et eller andet forkert, for farverne bliver hurtigt en smule mørke og udvaskede, hvis man skulle være uheldig nok til at se på skærmen fra en skarp sidevinkel. Det er ikke et stort problem, men det vil være til at se.   

Farver bliver fremvist godt. Mindst lige så godt som på den XMG-gamerbærbar, som jeg brugte til at levere indholdet på skærmen. Videoer blev afspillet både fra YouTube og computeren. Ofte synes jeg, at skærme som er blevet brugt kommercielt har haft et underligt gråt skær over sig. Der er dog ingen problemer med Panasonics skærm.

Dertil kommer skærmens touch-del. Skærmen har en lidt “ru” overflade, som giver en masse friktion, hvis du kører fingrene hurtigt hen over skærmen. Det betyder, at dine fingerspidser hurtigt bliver varme, og du skal ikke spille fruit ninja længe, før du føler dig en smule brændt på fingerspidserne.

Det er selvfølgelig ikke hovedformålet med skærmen, men når vi nu havde en 50 tommer touchskærm, så skulle det da prøves…  
Friktionen er nok et kompromis. Alternativet var en glasskærm som på de fleste tablets, men der er genskinnet ofte noget mere voldsomt, hvilket ville være meget generende ved så stor en skærm – specielt når der skal være flere til at kigge på den.

Test af whiteboard-softwaren på PC… Desværre kan skærmen ikke rette op på min dårlige tavleskrift. Foto: Morten Sahl Madsen.

Skærmen fungerer med alle Windows 8.1′s software-swipes, men det er lidt svært at bruge nogle af dem, når kanterne er så store, som de er. Foto: Morten Sahl Madsen.

Hvad kan den bruges til?
Og hvad kan man så bruge en skærm til i den størrelse? Langt de fleste virksomheder ligner jo hinanden. Diskussionsmøder, teammøder, morgenmøder eller produktudviklingsmøder af den ene eller anden art er hverdag.

Ved mange af møderne bruges der ofte en kombination af traditionelle whiteboards og skærme/projektorer til at arbejde ud fra. Hvad Panasonic vil med LFB70, er at tilbyde begge dele: En samlet løsning i ét.

Skærmen fungerer bedst ved at sætte en computer til skærmen, hvorefter den selvfølgelig bruges som medie til hvad end, der skal vises. Med et HDMI-stik og et USB-kanel fra skærmen til at køre touch-delen, blev skærmbilledet fra min computer delt med det samme. 

Den første gang gik der lige et par minutter med at installere drivere til touchskærmen, men det startede automatisk og har efterfølgende virket uden problemer.

Skærmen reagerer, som var det en standard Windows 8 med touch. Genveje fra kanterne, berøring og valg virker fuldstændigt som på pc’en. Den var ikke lige god til at reagere på dobbeltklik, som cirka 50 procent af Windows’ interaktioner handler ud fra. Jeg synes, at der findes flere windowstablets, som har det samme problem i større eller mindre grad, men ved at holde fingeren inde blev det problem klaret.

Samtidig er kanterne rimelig store, så det kan være svært at lave Windows 8′s “swipe”-fagter.

I skærmen er der en sparsom softwarepakke, der blandt andet indeholder et whiteboard-program, så man kan tegne og skrive direkte på fjernsynet. Softwaren er en lidt neddroslet udgave af den samme software, som Panasonic har udarbejdet til Windows og Mac, og som lader dig skrive, tegne og åbne JPG’er fra en USB-pind. Det fungerer okay, men softwaren kørende fra pc’en var væsentligt bedre.

Skærmen giver også mulighed for at åbne JPG’er direkte fra en USB-stik uden brug af computer, men det er en begrænset oplevelse. Det er kun JPG og BMP-billedfiler, som kan åbnes og dertil en række af de mest gængse videoformater. WMV, AVI, MP4, MPG, MOV. Ikke engang PDF’er eller PowerPoint-filer kan åbnes, hvilket havde givet bedst mening, når netop den slags filer ofte skal kunne bruges til fremvisning i mødelokalet.

Faktisk synes jeg ikke, at skærmens egen software, og specielt fjernsynets menuer, er bedre end for eksempel et Samsung-fjernsyn. Man tilbringer lidt for lang tid med sorte skærme med teksten “please wait”, når man skifter fra den ene menu til den anden i forhold til andet tv-software, som jeg har testet.

Det medfølgende whiteboard-program til Windows er til gengæld noget mere gennemført og har flere muligheder.

Softwaren er jo ikke alverden, da der findes mange, mange programmer, som kan præcis det samme, men en smart funktion følger dog med, hvor man kan tegne direkte i et powerpoint-show og gemme det som JPG, og det er muligt hurtigt at gå til og fra programmet via en genvej i kanten af skrivebordet. Godt tænkt.

Foto: Morten Sahl Madsen

Software og touch… hvad ellers? 
Panasonics monitors fordele skinner virkelig igennem, når det kommer til opsætningsmuligheder.

Ud over den lidt halvgennemtænkte USB-tilgang tilbyder fjernsynet Miracast, som forsøger at blive en standard inden for billeddeling, som Airplay er hos Mac.

Det betyder, at hvis du er på samme netværk, som ens fjernsyn er, kan du – hvis din telefon, bærbar eller tablet understøtter Miracast – uden kabler eller noget sende billeder til skærmen i fuld HD med 60 fps.

Dertil kommer Panasonic igen med deres egen software, Wireless Manager ME, som kan sende både lyd og video til skærmen.

Ovenstående kræver jo en del software, men Panasonic har også udarbejdet en dongle med det nemme navn Easy Wireless Stick, som kan sættes i en computer via USB, og så sendes billedet direkte op til skærmen. Smart når gæster skal vise noget på skærmen, og de ikke har den nødvendige software installeret.

Der er selvfølgelig også mulighed for at sætte et dokumentkamera op, som man nok mest kender det fra uddannelsesinstitutioner (nutidens transparent-projector).

Generelt har skærmen et stort antal opkoblingsmuligheder, som man kun kan være imponeret af. Du kan læse mere om alt det, skærmen kan, her.

Metallet omkring skærmen er skåret på en uacceptabel måde. Specielt til den pris, som man må betale for skærmen. Foto: Morten Sahl Madsen.

Det er en tykbasse af en skærm, som vi har med at gøre, og designet er industrielt uden at være imponerende. Foto: Morten Sahl Madsen.

Selve hardwaren
Ud over den store 50 tommer skærm byder monitoren på et stort og meget spartansk design. Sort, tyk kant omkring og så er der ikke så meget mere at snakke om. Lidt synd. For som en af mine kollegaer sagde, da vi snakkede om designet: “Hvorfor skal businessmaskiner altid være så store og klodsede?”

Panasonic har klart valgt funktion over design, men i kanterne af den sorte metalramme, som omkranser skærmen, er der dårligt sammensatte samlinger, som ikke er acceptabelt til den pris, som fjernsynet koster. Når man giver over 20.000 kroner for et fjernsyn, skal samlinger og andet produktionsmæssigt altså bare spille.

Det er dog det eneste sted, hvor jeg kan sætte en finger på selve produktionen af Panasonics skærm. Det er en hamrende tung model, men som giver en følelse af, at skærmen kan holde til hvad som helst.

Hvornår skulle man købe sådan en skærm? 
Skærmen fra Panasonic er nok stadig et nicheprodukt, og der er mange funktioner, som jeg slet ikke har haft mulighed for at teste, fordi de er tilpasset meget specifikke arbejdssituationer. For eksempel skulle det kunne sættes sammen med mange skærme på én gang, så man hurtigt kan dele forskellige skærmbilleder – og der er også en iOS-app til iPads. Ingen Android eller Windows Phone dog.

Skærmen skal ses som et alternativ til en standardskærm, da touchskærmen netop giver nogle spændende muligheder for at gemme det arbejde, som man har kørende, direkte på computeren eller på et USB-stik.

Personligt kan jeg godt se den gode idé i det, da vi ofte her på redaktionen bruger de helt klassiske whiteboards og tager et billede af det skrevne efterfølgende – som så skal skrives ind på den ene eller anden måde.

Nu vil mange jo nok sige, “Hey hr. Madsen. Der findes jo allerede smartboards, som mange bruger.”

Ganske rigtigt. Panasonics skærm tager langt de fleste funktioner fra de allerede funktionelle smartboards og sætter det ind i en skærm ved hjælp af touchskærmen. Har man allerede et smartboard, kan jeg ikke komme på de store grunde til at købe skærmen her.

Går man og overvejer en samlet løsning af elektronisk whiteboard og skærm, kan du overveje Panasonics. De få smartboards, jeg har arbejdet med igennem tiden, har alle haft det problem, at billedkvaliteten har været meget svingende, da det er en projektor, som viser billedet. Det er selvfølgelig noget anderledes, når man står med en 1080p skærm.

Prisen for en af Panasonics 50 tommer touch er cirka 22.000 kroner. Den findes også i en nyere version uden touch, men som har alle de samme forbindelsesmuligheder til cirka 16.000 kroner, og begge skærme fås også i 65 og 80 tommer størrelser.

Hvorvidt prisen er høj er relativt. Priser på smartboards er meget forskellige, men der findes modeller på omkring de 14.000 kroner, så det er et dyrere produkt, men til gengæld undgår du at sætte en projektor fast i loftet og blive lyst i ansigtet, mens du skriver diagrammer.

Læs også: Test: Asus BU401 er en stor og stilfuld forretnings-pc med få minusser

En af årets mest hypede telefoner er nærmest umulig at få fingrene i for alle andre end de få udvalgte igennem OnePlus’ Invite-system.

Systemet viste sig i begyndelsen at være smart til at skabe omtale af telefonen, men nu bliver flere og flere utålmodige og begynder at kigge sig om efter andre telefoner, som har samme eller lignende specifikationer, men næppe kan matche den lokkende pris på kun 2.299 kroner for en 64 gigabyte model.

Netop 64 gigabyte-modellen testede Computerworld i begyndelsen af sommeren, og vi var imponerede over den relativt store, men også stærke telefon, som gav os en kvalitetsfølelse – og til en pris, som satte de større mærker og deres markant højere priser i perspektiv.

Telefonen fik da også en god placering i vores store mobilguide over forårets bedste smartphones.

Men fat mod, hvis I stadig går og venter utålmodigt på en OnePlus. Computerworld.dk har presset tre koder ud af OnePlus, som vi uddeler til tre heldige vindere.

Koderne giver retten til at købe en 64 gigabyte Sandstone (sort) version af OnePlus One til 2.399 kroner. Koden giver altså kun RETTEN til at købe en telefon, så du må selv til lommerne, hvis du er en af de tre heldige vindere.

Spørgsmål:
I vores anmeldelse var vi glade for den kinesiske telefon. Men hvor mange stjerner gav vi egentlig OnePlus One? 

Gå ind på dette link og svar på det enkle spørgsmål og husk at skrive din korrekte email-adresse ind. Det er den, som koden bliver sendt til.

De tre vindere bliver udpeget mandag den 25. august og får direkte besked i løbet af dagen. Koden virker i cirka 25 dage, hvorefter den løber ud.

Læs også: 

Stor guide: Her er de bedste smartphones på markedet

Resultater skaber folk.

Sådan kunne en opgraderet version af flosklen ‘klæder skaber folk’ lyde i Det Hvide Hus i USA.

For på de bonede gulve i verdens måske mægtigste hus har præsident Barack Obama indsat den 35-årige ingeniør Mikey Dickerson fra Google som sin digitale spydspids til at få alle USA’s offentlige systemer i havsnød på ret køl igen.

Og Mikey Dickerson er ikke en mand med fine fornemmelser for respektindgydende jakkesæt. Det forklarer han i en video fra sin første arbejdsdag i Det Hvide Hus, hvor han iført en blå, storkrøllet skjorte møder sine nye kolleger.

En succes fra starten
Den tidligere Google-mand kan allerede nu bryste sig af fine resultater, efter at han sidste efterår kom ind som redningsmand og på et halvt år rettede gevaldigt op på præsidentens vingeskudte Healthcare.gov-site.

Sundhedshjemmesiden havde indtil da lidt under kaotisk teknik og manglende brugervenlighed.

Mikey Dickerson er nu ansat som chef for et rejsehold med titlen United States Digital Services Team, der skal fikse problemer med alle typer offentlige it-systemer og især websites rundt om i USA.

“Alle spørger som det første, om jeg nu har solgt ud og går i jakkesæt hver dag. For det er den hurtigste måde at spørge på, om det bare er samme gamle rumle (i Det hvide Hus, red.), eller om folk her rent faktisk lytter til det, jeg siger,” forklarer Mikey Dickerson.

Han forklarer, at spørgsmålet om jakkesæt således også var ret vigtigt for de ingeniører, som han siden har hyret til sit website-fikser-værksted.

Slips er for præsidenten
I videoen indrømmer Mikey Dickerson, at han ikke længere går rundt i T-shirts, men at han nu færdes i The West Wing iført ‘rigtig skjorte med knapper og krave’.

“Sådan ligger landet lige nu,” siger Mikey Dickerson, der med en fortid hos Google i Californien således er vant til et arbejdsmiljø uden stramme slipseknuder og spidse sko.

Her kan du se, hvordan Mikey Dickerson tackler sit nye job og spørgsmål om den afslappede tøj-stil. 

I en sekvens i filmen driller præsident Barack Obama sit nye it-stjerneskud med, at han er begyndt at se helt officiel ud i jakkesæt med tilhørende slips, hvortil Mikey Dickerson replicerer:

“Det er faktisk kun, fordi du er her.”

I en anden sekvens i filmen bliver han af chefen for USA’s Økonomiske Råd rådgivet til at gå i det tøj, som han selv ønsker.

“Baseret på det arbejde, som du udførte på Healthcare.gov, skal du bare gøre, som det passer dig,” lyder tøjrådet.

Mikey Dickerson har som chef for USA’s digitale serviceteam fået titlen som USA’s vice-CIO.

På Mikey Dickersons LinkedIn-profil med et billede af ham selv iført T-shirt, solhat og en hotdog i hånden beskriver han selv sin nye stilling med benævnelsen ‘No fancy title, thanks’.

Indhold vigtigere end form
Videoen fra Mikey Dickersons første arbejdsdag er fyldt med violiner og feelgood-musik, og budskabet med den afslappede stil i den nyoprettede digitale afdeling er klar ifølge kommunikationsekspert Henrik Byager.

“It-verdenen og dens uformelle stil bryder med mange opfattelser af, hvad vi tidligere associerede med kompetence og seriøsitet, når tøjstilen er så afslappet. Den uformelle stil signalerer, at det handler om indhold og problemløsninger frem for form,” vurderer Henrik Byager.

Han peger på, at mens andre sender deres jakkesæt til rens og presning, så ligner Mikey Dickerson en person, der sender sit tøj til krølning.

Kommunikationseksperten fremhæver samtidig, at somme tider kan it-verdenen blive ‘grinagtigt afslappet’, men det betyder ikke noget, så længe man leverer resultater.

“Den nye it-wonderboy kommer jo ikke til tops, fordi han har krøllede skjorter på, men fordi han kan levere varen og reddede Healtcare-hjemmesiden, der nærmest var ved at fælde hele Obamacare-projektet og koste præsidenten hans embede. Den slags påklædning er derfor et signal om en ny tid,” forklarer Henrik Byager.

Computerworld har tidligere taget temperaturen på dress codes i det danske it-landskab, og der blev også gjort en dyd ud af at være afslappet, uformel og frem for alt klar på at løse de stillede opgaver i stedet for at se prangende ud.

Du kan se her, hvordan danske it-folk går klædt, når de skal på arbejde.

Læs også: 

It-firmaer til ansatte: Sådan skal du klæde dig

ComputerViews: Den nylige licensaftale mellem Microsoft og Opera er en stor aftale, men også en kortsigtet aftale.

Skiftet til den eksterne leverandør af browser er nemlig ikke et tegn på udvikling, men et tegn på afvikling af featurephones fra Microsofts side.

Aftalen gælder for både nuværende og fremtidige telefoner, som produceres med styresystemet Asha. Og disse telefoner har i sig selv ikke den store fremtid i Microsoft.

I et internt notat, som det amerikanske nyhedssite The Verge har fået adgang til, gør Jo Harlow, Microsoft-direktør for telefoner, det klart, at Microsofts fokus skal være på Windows Phone og ikke på andre platforme.

Udvikling og investering i Asha, Series 40 og de Androidbaserede Nokia X telefoner skal derfor overgå til vedligeholdelse, og tjenester, som understøtter de eksisterende telefoner, vil blive lukket ned over de næste 18 måneder.

“Det betyder, at der ikke vil blive tilføjet nye features eller opdateringer til eksisterende tjenester på nogen af disse platforme,” siger Jo Harlow.

Opera er blot en mellemstation
Microsoft er i fuld gang med at strømline virksomheden.

Under den nuværende direktør, Satya Nadella, har der i nogen tid været en stramning af fokus på firmaets kernekompetencer, hvilket blandt har udløst en fyringsrunde på hele 18.000 ansatte, hvoraf de 12.500 skal findes i det opkøbte Nokia Devices and Services.

Inddragelsen af Opera som browserleverandør er endnu en samling af fokus fra Microsofts side.

Her er inddragelsen af en ekstern leverandør nemlig en mulighed for at lukke for support og udvikling af Nokias egen browser, Xpress.

Ifølge det interne notat vil produktionen af Nokias featurephones, som forudinstalleres med Opera Mini browseren, kun have halvandet års levetid, før produktionen stoppes helt.

Der er ikke meget, der tyder på, at samarbejdet mellem Opera og Microsoft vil fortsætte i en eller anden form, efter at Microsoft lukker for produktionen af sine Nokia-featurephones.

Opera har endnu ikke udviklet en browser, der kører på Windows Phone til trods for, at Windows Phone har været en spiller på smartphone-markedet i flere år.

Begyndelsenpå enden af Nokias arv
Nokia har altid været kendt for firmaets simple og sejlivede mobiltelefoner.

Men efter den første iPhone i 2007 skete der et skred i mobilmarkedet, og Nokia fokuserede for længe på det, som selskabet var bedst til: Simple mobiltelefoner.

Syv år er gået siden den første iPhone, og meget er sket.

Nokias mobilafdeling eksisterer ikke længere som en selvstændig mobilproducent, men er en underafdeling til softwaregiganten Microsoft. Og Series 30+ og 40, som var Nokias længe anvendte Javabaserede styresystemer, har ikke længere den totale markedsdominans, som de for 10 år siden kunne prale af.

Alligevel kan S40 med sine 15 år på bagen stadig findes i spritnye telefoner: Nokia brandets low-end serie af featurephones, Asha. Men også det vil snart høre op.

Windows Phone telefoner skal løfte arven
Selv om Microsofts Windows Phone markedsandele på mobilmarkedet længe har ligget lavt, og i den seneste rapport fra IDC er gået yderligere tilbage i forhold til samme kvartal sidste år, så den nu kun har 2,4 procent af det globale marked, har featurephone-delen længe været en sund forretning i forhold til omsætning.

De ekstremt prisvenlige telefoner har stormet frem på emerging markets, hvor fuldblods smartphones stadig er for stor en investering.

Med det kommende stop for produktion af featurephones og Microsofts fuldstændige satsning på virksomhedens egen Windows Phone platform, planlægges der også flere billige Windows Phone smartphones, som skal fylde tomrummet; blandt andet med den billige Lumia 500-serie, hvoraf det næste skud på stammen, Lumia 530, angiveligt bliver prissat i omegnen af 550 kroner.

Læs også: 

Nokias fald fra tinderne: Sådan mistede giganten grebet

Historien om Windows Phone og den barske kamp mod Android og iOS

Oracles stifter og hovedejer Larry Ellison fyldte søndag 70 år, og var han en almindelig lønmodtager, ville han sikkert for længst være begyndt at overveje sin fremtid som ultra-velhavende pensionist med mulighed for at tilbringe sit otium i vild luksus.

Larry Ellison er imidlertid ikke nogen almindelig mand.

Indtil videre har han da heller ikke sendt signaler om, at han overvejer at trække sig tilbage fra sin position som en af verdens mest kendte, rigeste og mest indflydelsesrige it-personer.

Den 70-årige fremstår fortsat ganske sund og aktiv, og det er vigtigt for hele Oracle, da Ellison er så vigtigt et brand og så tæt forbundet med Oracle, at enhver form for slinger i hans sundheds-tilstand må forventes at have negativ indflydelse på Oracles aktiekurs.

Efterfølgerne klar
Trods Larry Ellisons sundhedstilstand og relativt ungdommelige ydre er det sikkert, at overvejelserne om hans afløser er i fuld gang internt i Oracle.

Blandt topkandidaterne er hans nuværende løjtnanter og fortrolige sparrings-partnere, som står for den daglige drift af selskabet, den tidligere HP-topchef Mark Hurd samt Safra Catz, der har været topchef i Oracle siden 1999.

Ligeledes regnes selskabets produktudviklings-chef Thomas Kurian samt Oracles chef-arkitekt Edward Screven for at være blandt de interne kandidater til at efterfølge Larry Ellison.

Flamboyant levevis
Larry Ellison er kendt for sin flamboyante levestil, som han prioriterer, mens de tre løjtnanter står for den daglige drift af Oracle.

I modsætning til mange af de øvrige it-milliarder er han kendt for gerne at ville bruge løs af sine penge på tant og fjas, store både, fly, huse og lignende.

Larry Ellison har selv flycertifikat og ejer adskillige jetfly, som han selv flyver.

Det kan du læse mere om her: Ellison køber sit eget flyselskab – og en ø.

Faktisk har hans pengeforbrug i perioder været så eksorbitant, at han i 2002 modtog en mail fra sin private bogholder, der bekymret skrev:

“Jeg er bekymret, Larry. Det er bydende nødvendigt, at vi begynder at budgettere og planlægge”.

De penge-krævende hobbier er alt sammen noget, der tager tid, og Larry Ellison har tidligere vist, at han af og til prioriterer sine hobbier over de mere verdslige ting forbundet med at lede Oracle, hvilket du kan finde et eksempel på her: Larry Ellison skred fra sin egen keynote.

Til gengæld regnes Larry Ellison fortsat for at være afgørende for den overordnede strategiske retning, som Oracle bevæger sig i, ligesom han fortsat er inde over alle større beslutninger i selskabet.

Larry Ellison sidder således fortsat for bordenden i de tre ugentlige produktmøder for Oracles topledelse.

Vild og uregerlig
Larry Ellison tilhører på mange måder samme liga som Bill Gates, Steve Jobs og Michael Dell, idet de alle bogstaveligt har opbygget deres i dag gigantiske firmaer helt fra bunden på baggrund af en god idé, lidt held og en betydelig næse for god forretning.

Han var god ven med Steve Jobs, der blev krediteret som ‘officel fotograf’ til Larry Ellisons fjerde bryllup i 2004.

Larry Ellison – der rigtigt hedder Lawrence Joseph Ellison – blev født i New York. Han mor var kun 19 år, da hun fødte ham.

Han blev straks overdraget til sin onkel og tante i Chicago, der adopterede ham, og han voksede op i deres to-værelses lejlighed i et af Chicagos jødiske kvarterer.

Hans efternavn stammer fra hans adoptiv-far, der var russisk jøde. Han tog navnet ‘Ellison’ efter det første sted i USA, som han betrådte, nemlig Ellis Island.

Larry Ellison fik først sin rigtige mors navn at vide, da han var 48 gammel. Hans far er ukendt.

Læs også:

Galleri: Her er de 30 rigeste it-nørder i verden

Larry Ellison skred fra sin egen keynote

Oracle-ejere: Ellison får for meget i løn – men Ellison er da ligeglad

Kickstarter, GoFundMe, Crowdfunder, Indiegodo – og et hav af andre mere eller mindre berømte websider.

Crowdfunding et af de der hotte begreber, der som en anden frelser indtager verden og bringer håbet tilbage.

Særligt for iværksætterne, der skriger på investeringsvillige investorer eller i det mindste bare en bankrådgiver, der rent faktisk kan låne en penge ud.

Det er derfor blevet populært at forsøge at rejse kapital til projekter via de efterhånden mange crowdfunding-platforme, hvorefter man så kan håbe på, at tilstrækkeligt mange mennesker kan se det geniale i ideen og derfor vil putte et beløb i kassen.

Det er ikke nødvendigvis ret store beløb, der gives af deltagerne i et crowdfunding-projekt, men fordi der – som navnet antyder – er tale om mange deltagere, kan det i sidste ende godt blive til et pænt økonomisk tilskud til dem, der fik den gode idé til et nyt produkt.

I hvert fald på papiret, for i praksis viser det sig, at der er er knap så meget crowd over crowdfunding.

Stadig meget umodent
Det skriver Gartner-analytiker Anthony Bradley, der har analyseret 50 store crowdfunding-sider.

“Min overordnede vurdering er, at crowdfunding er på et meget tidligt og fragmenteret stadie,” skriver han.

“Jeg estimerer, at der er mindst 1.000 crowdfunding-sider i USA og hundredvis flere i EU og Asien. De fleste med meget lille aktivitet.”

Anthony Bradley forklarer i sit blogindlæg, at de forskellige crowdfunding-platforme har forskellige modeller for fundraising, forrretningsmodeller og brugeroplevelser, og i det hele taget er det fortsat et noget umodent og broget investeringsmiljø, vi har med at gøre.

“Vi forventer, at det vil tage et betydeligt antal år, forsøg, fiaskoer og nye forsøg, før crowdfunding begynder at have en signifikant indflydelse på den finansielle industri.”

Alt for meget hype
Selv om der altså ikke er tale om en form for finansiering, der fylder meget i de store billede, er der naturligvis også en del projekter, der rent faktisk opnår succes via crowdfunding.

Et eksempel er smartwatch-produktet Pebble, der begyndte på Kickstarter, et andet er spillet Project Eternity, der hentede mere end 22 millioner kroner på crowdfunding.

De fleste af os elsker den slags historier, fordi det er eksempler på, at den gode idé kan komme til at leve et kommercielt liv.

Men hvor realistisk er det at opnå succes med crowdfunding for den typiske iværksætter? Eller sagt på en anden måde: Hvor mange penge er der i omløb på crowdfunding-platformene sammenlignet med de traditionelle finansierings-kanaler?

Anthony Bradley fra Gartner skriver:

“Baseret på antallet af sider og finansierings-tendenserne estimerer vi, at crowdfunding som helhed på globalt plan har rejst mindre end 100 milliarder dollar.”

“Mens det virker som en betydelig mængde penge, er det stort set ingenting sammenlignet med de over 200 billioner dollar, der er på det globale kapitalmarked (aktier og obligationer).”

“Alene JPMorgan Chase har i aktiver 25 gange mere end det totale beløb, der er rejst gennem crowdfunding.”

“Hypen omkring crowdfunding stammer primært fra medierne, og det har endnu ikke spredt sig noget videre til hverken forbrugerne eller forretningsningsverdenen. Hypen er baseret på forestillingen om crowdfundings potentiale til at gøre op med de nuværende modeller til at rejse penge,” skriver Gartner-analytikeren.

Stadig håb for dig og dit projekt
Men selv om crowdfunding-siderne altså rent pengemæssigt blot er peanuts sammenlignet med de penge, der i det hele taget er i omløb på markederne, har konceptet naturligvis fortsat en relevans for den lille iværksætter med den gode idé, der har brug for hjælp til finansieringen. 

Man skal blot være klar over, at pengene – heller ikke – hænger på træerne, når det kommer til crowdfunding. 

For selv om der som sagt sagtens kan hives eksempler frem på succesfulde forsøg på crowdfunding, er det nok mest undtagelserne, der bekræfter reglen om, at crowdfunding endnu ikke for alvor har rykket noget stort ved investeringsmulighederne.

Afgiv din stemme: Har du spyttet penge i crowdfunding?
Her kan du afgive din anonyme stemme, så vi kan finde ud af, hvor stor en del af læserne af denne artikel der selv har spyttet penge i crowdfunding-projekter.

Læs også:

Du har kun ti sekunder: Sådan bliver du en kæmpe fiasko på Kickstarter

Sådan skaffer du penge med crowdfunding: Fem gode råd fra dansk startup-succes

Ejerne af den norske Apple-kæde Eplehuset smider nu tøjlerne på det danske marked og overlader fra 1. september driften af kædens syv danske butikker og to serviceværksteder til konkurrenten Humac.

Dermed kommer Humac op på at have i alt 19 butikker fordelt rundt om i landet.

Samtidig overtager Humac 77 danske medarbejdere fra Eplehuset. En del administrative job forsvinder dog.

“Eplehuset siger farvel til nogle back office-medarbejdere i denne her proces, men jeg ved ikke, hvor mange det drejer sig om,” siger Humacs danske landechef, Michael Bech, til Computerworld.

“Alle nuværende butikker forbliver, hvor de er, og bliver drevet videre som i dag. Det eneste der sker, er, at vi skifter facaden, og at butikkerne nu tilhører Humac,” siger Michael Bech.

“Så vi regner med at forsætte med det nuværende antal medarbejdere i butikkerne. Vi vækster i øjeblikket både i butikker og på vores serviceværksterder, hvor vi faktisk udvider lige nu,” siger han.

Samtidig med at Eplehuset trækker sig ud af Danmark, sker den omvendte øvelse i Norge, hvor Humac overlader otte butikker til de norske kolleger.

Hele øvelsen er ifølge Michael Bech et resultat af, at forbrugerne fortsat holder igen med køb af forbrugerelektronik. Og så hjælper det ikke meget, at varerne på hylderne kommer fra Apple.

“Selv om Humac repræsenterer et af verdens stærkeste brand i form af Apple, skal der yderligere volumen til. Vi skal vækste mere for at sikre en profitabel drift og økonomi til fortsat udbygning af aktiviteterne,” siger han.

Både Humac og Eplehusets danske butikker har været plaget af voldsomme underskud de seneste år. Hos Eplehuset viste det seneste regnskab et minus på mere end syv millioner kroner og en negativ egenkapital.

Det samme gælder for Humac, som fik et underskud før skat på 3,6 millioner kroner.

Læs også:

Humac udskifter hel afdeling

Få historien: It-butikkernes vilde rutsjetur

Airtame’s billede, som blev delt, da den imponerende kampagne var overstået. Foto: Airtame.

Når man står med den gode idé, kan det være svært at overbevise en investor om, at det er her, han skal smide sine hårdt tjente penge.

Et stærkt alternativ er crowdfunding. Som et sammenskudsgilde giver man store grupper af interesserede mulighed for at give en lille smule hver – alt fra en dollar til flere tusinde – hvorefter der måske bliver samlet penge nok ind. Hvis ideen er god nok, og du har været god nok til at sælge ideen.

Men det kræver sit at få succes med en crowdfunding. Det kræver meget mere end bare at smide fire billeder og et par plantegninger af din idé op. Selv om du har en god og gennemført idé, kan det alligevel gå galt.

Sådan gik det ikke for danske Airtame. Airtame fik en idé om at lave en HDMI-dongle i stil med Googles Chromecast, men uden de samme restriktioner, som internetgigantens ellers så smarte dongle har.

“Vigtigst af alt: Start med et projekt, som du virkelig selv synes er fedt (og helst også som andre synes er fedt). Et fedt projekt/produkt giver et markant bedre udgangspunkt. Det lyder trivielt, men bør alligevel nævnes,” forklarer Jonas Gyalokay, CEO og medstifter hos Airtame.

Deres “campaign” startede i november 2013 på crowfundingsitet Indiegogo og sluttede igen i januar 2014. På det tidspunkt havde de samlet næsten 800 procent mere ind end det oprindelige mål: 1,268 millioner dollar, svarende til 6,7 millioner kroner, var der kommet i kassen.

“Det var jo en fuldstændig overvældende følelse at stå med, hvilket jo bare beviste, at vores idé var god. Det gav os lyst til virkelig at give den gas,” siger Jonas Gyalokay.

Airtame er nu godt på vej til at sende deres produkt ud til de første kunder.

Her følger fem gode crowdfunding-råd, som hjalp Airtame – og måske også kan hjælpe dig. Men som nævnt: Før du forsøger dig med crowdfunding, skal du selvfølgelig have en god idé, som reelt har en chance på et crowdfundingsite.

Jonas Gyalokay, CEO og medstifter hos Airtame. Foto: Airtame.

Fem gode råd

1. Start stort (!): Som man gør det inden store filmpremierer og koncerter: Sørg for at folk sidder klar ved tasterne, når kampagnen åbner. Forventningen skal bygges op forinden. Det kan gøres gennem teaser-videoer eller andre kommunikationsformer.

Benyt de sociale medier, der taler til segmentet, for at nå ud til dem med dit budskab og start med at bygge dit community tidligt. De kan hjælpe dig ud med at få skabt omtale om dit produkt og din kampagne, når du launcher og skabe endnu flere ringe i vandet allerede fra starten af.

2. Valider dit projekt gennem indhold, du deler på de sociale medier (og andre kanaler, såsom crowdfundingsplatformen): Sørg for at folk er opdateret på din medvind (pressedækning, produktudvikling, PR event, awards, etc.).

Se det mere som en validering af din virksomhed (for at få eventuelle ‘tvivlere’ over på din side i.e. bidrage til projektet) end som pral. Airtame brugte blandt andet Engadget’s “Best of CES 2014″-prisen til at overbevise deres ‘tvivlere’ ved hjælp af en større bunke opdateringer til både eget site og Indiegogo’s. 

3. Brug dit etablerede community til at markedsføre yderligere: Sørg for at dine backere og følgere rundt omkring på dine kanaler fortsat hjælper dig videre ud med dit budskab om dit produkt.

Dette skal helst gøres med fokus på, hvad dit community får ud af det. Airtame kørte for eksempel nogle kampagner, hvor folk kunne hjælpe med at dele budskabet om Airtames eksistens og så være med til at vinde en gratis dongle. Dit community er guld værd, og bruges det rigtigt, kan der skabes en masse videre omtale og “hype”.

Airtame sendte regelmæssigt opdateringer ud til masserne både under og efter crowdfundingen på Indiegogo. Foto: Airtame.

4. Tag fordel af dit community’s samlede viden: Der er en masse gode ideer gemt mellem alle dine backers og følgere. Sørg for at få denne latente viden gravet frem.

“Lav spørgeundersøgelser og afstemninger og få kritisk feedback til at gøre dit projekt og din case endnu bedre. Vi brugte for eksempel vores community til at hjælpe os med at prioritere ‘stretch goals’,” siger Jonas Gyalokay.

‘Stretch goals’ er yderligere målsætninger, som backerne ved en kampagne kan opnå, hvis altså kampagneindehaverne – i dette tilfælde Airtame – opnår nok kapital igennem kampagnen. 

Det betød, at de yderligere mål, som kunne opnås, jo flere penge Airtame fik ind, var noget, som Airtames’ støtter rent faktisk kunne bruge – hvilket også betød, at budskabet om de yderligere mål havde en større chance for at gå viralt på nettet. 

5. Slut stort (!) : Tag alt hvad du har lært og saml det i én sidste snebold og rul den så afsted. Der bliver (normalt) samlet flest penge i starten og i slutningen af en crowdfundingkampagne.

Du skulle på nuværende tidspunkt gerne have valideret dig selv gennem indhold, være nået ud til endnu flere og have gjort casen endnu bedre – sammen med dit communitys kollektive viden og ideer. 

Den absolut største fejl, som Airtame indrømmer, at de begik igennem den ellers succesfulde kampagne var, at de fuldstændig undervurderede, hvor meget tid det tager at køre en crowdfundingkampagne.

“Det er et fuldtidsarbejde at køre en crowdfundingkampagne – succesfuld eller ej – for alle. Det går ud over produktudviklingen, og det skal man være opmærksom på forinden,” forklarer Jonas Gyalokay.

Læs også: 

Du har kun ti sekunder: Sådan bliver du en kæmpe fiasko på Kickstarter

Ubuntu vender telefon-fiasko til en ny succes

Hardcore fans får død tv-serie genoplivet som film

Kinesiske producenter kan være på vej med en sværm af ultrabillige tablet-computere, der vil kunne købes til et par hundrede kroner, når de rammer markedet.

De nye tablet-computere vil angiveligt komme med syv tommer-skærm og quad-core chip, der vil kunne levere en ganske hæderlig ydelse.

Man kan i dag på blandt andet Amazon i England købe simple tablet-computere til blot 300-400 kroner.

Mange af disse er udstyret med processorer fra kinesiske Allwinner.

Priserne ventes imidlertid snart at falde yderligere. Det skyldes, at Allwinner er på trapperne med sin nye quad-core A33-chip, som selskabet ventes at ville sælge til tablet-producenterne for blot omkring 20 kroner.

Disse nye og rasende billige chip vil levere langt bedre ydelse end de tidligere Allwinner-chip, ligesom de vil understøtte 1280×800-opløsning, ligesom de vil kunne rendere HD-video.

Stort marked
20 kroners-chippene er baseret på ARM’s Cortex A7-design, som kineserne har ladet sig inspirere godt og grundigt af.

Der findes et stort marked for de helt billige chip, som en række forskellige såkaldte ‘no name’-producenter anvender i deres maskiner.

Ikke mindst HP og Acer ventes at holde et vågent øje med produktionen, da disse selskabers billigste tablet-computer koster godt 1.000 kroner.

Ifølge Computerworlds amerikanske nyhedsbureau er produktionen af de nye A33-chip i fuld gang, og de første prototyper af de billige tablet-computere ligger klar.

Hovedbestanddelen af producenterne ligger i kinesiske Shenzhen.

Læs også:

Test: Super-billig – og fornuftig – Android-tablet

Her er Indiens ultrabillige tablet: 7 tommer til 250 kr.