Daily Archives: August 22, 2014

Forskere hacker Gmail med succesrate på 92 procent

Et forskerhold fra University of California har identificeret og demonstreret en svaghed i Android, der gør det muligt at hive private informationer ud af apps. Forskerne mener også, at sikkerhedshullet eksisterer i Windows og iOS, skriver Phys.org.

Forsker havde succes med at hacke seks ud af syv populære apps i 82 til 92 procent af alle forsøg. Blandt de usikre apps er Gmail, Chase Bank og H&R Block. Amazon var sværere at bryde ind i med en succesrate på 48 procent.

Sikkerhedshullet opstår, fordi alle apps, en bruger henter ned på sin mobil eller computer, deler samme infrastruktur i operativsystemet. Ved at sætte et stykke malware til at overvåge delt hukommelse i operativsystemet, kan malwaren regne ud, hvad brugeren laver i for eksempel sin mobilank.

I det øjeblik brugerne indtaster private oplysninger, kan malwaren hijacke app’en via den delte hukommelse og trække personfølsomme data ud. Det kræver ingen specielle privilegier i Android, og malwaren ser derfor ikke mistænkelig ud.

Posted in computer.

Flertal bruger mest medietid i apps

Størstedelen af amerikanerne har nu flyttet det meste af deres medieforbrug over på mobile apps. Det viser en ny undersøgelse fra comScore, skriver Techcrunch.

Mobile apps optager nemlig 52 procent af medieforbruget, og apps sluger derfor mere tid end både desktop brug og mobil browsing. Sammenholder man amerikanernes app-forbrug med mobil websurfing, står mobile enheder for 60 procent af medieforbruget.

En tredjedel af alle app-brugere downloader en ny app mindst én gang i måneden, mens den gennemsnitlige smartphone-bruger downloader tre apps i måneden.

Gennemsnittet siger dog ikke meget om den generelle adfærd. Syv procent af brugerne står nemlig for 50 procent af det samlede antal af downloadede apps i måneden.

Men uanset hvor mange nye apps, der kommer ned på mobilen bliver de i hvert fald brug. 79 procent af smartphone-ejerne benytter apps næsten hver eneste dag, mens det er 52 procent af tablet-ejerne.

Posted in computer.

Blog: Rejsekortets organisatoriske problemer

Den absolut sidste udvej når det går galt med et IT-system, er at sætte en række personer til at klare informationsbehandlingen med håndkraft. Det har rejsekortet senest gjort med kunder som har fået bøder, fordi de ikke stemplede ind igen når de skulle videre.

Det er også tilbuddet når passagerer skal betale ekstra på grund af forsinkelser, og når der har været fejl så udstyret ikke registrerede en udstempling. Jeg forestiller mig et kontorlandskab fyldt med travle mennesker, som slider dagen lang med at rette det der egentlig skulle fungere automatisk.

Et IT-system kan kun fungere i længere tid, hvis den menneskelige organisation omkring det også fungerer. Det gør den ikke når det gælder kravet om at rejsende skal checke ind igen, før de skal videre.

Rejsekortet har implementeret en funktion som ikke giver mening for kunderne, som meget naturligt ikke bruger den. Samtidig har de nogle trafikselskaber hvis systemer er afhængige af den. Det vil rejsekortet så løse med at give bøde. Det fortæller de bare ikke til kunderne. Deres website giver faktisk indtryk af, at du som kunde ikke kan få bøde, så længe du husker at stemple ind ved starten, og husker at stemple ud til sidst.

Rejsekortet skriver udtrykkeligt at du risikerer en bøde, hvis du ikke har checket ind ved rejsens start, men ikke noget om at du kan få en bøde, hvis du ikke checker ind undervejs. Jeg har faktisk ikke kunne finde nogen steder det var omtalt, før det stod i aviserne.

Når et firma driver et IT-system med kundekontakt, skal deres website opdateres lige så hurtigt som deres service ændrer sig. I rejsekortets tilfælde skal de endda gerne anvende andre kommunikationskanaler, da de ikke kan forvente at kunderne hver uge går ind og ser om betingelserne har ændret sig.

Her er Rejsekortet ikke det eneste firma som fejler. Jeg skiftede selv engang fra en internetudbyder som på sin webside fortalte om sin gode service, i stedet for at advare om at deres mailsystem var nede, og fortælle hvornår det kunne komme op igen.

Organisationen skal være indrettet til at håndtere hurtige forandringer. Både når de er nødt til at ændre i reglerne, og når der er praktiske problemer. Nu kender jeg ikke Rejsekortets organisation, men jeg har en fornemmelse af at den er præget af afdelinger med mure omkring, som folk kun krydser når de føler det er strengt nødvendigt.

Det giver ikke blot problemer med kommunikation til kunderne. Mine erfaringer tyder på at de samme problemer er årsagen til at det tager tid før rejsekortet får repareret udstyr som går i stykker.

Hvis organisationen skal fungere hurtigt nok, er det nødvendigt at den er procesorienteret. Det skal være muligt i en enkelt arbejdsgang at afklare konsekvenserne af en ændring, tage en beslutning, hvor al relevant viden er tilgængelig i stedet for at prøve sig frem, og sørge for at kunderne som standard får besked i forvejen om ændringer.

I det aktuelle tilfælde nytter det ikke at give bøder, for at få alle til at checke ind når de skal videre, hvis Rejsekortet holder det som en hemmelighed at rejsende faktisk risikerer at få en bøde.

Posted in computer.

Version2 samlede fire it-eksperter: Sådan skal næste version af NemID være

I stedet for én nøgle, som skal bruges alle vegne, skal danskerne kunne fabrikere flere forskellige nøgler til forskellige formål og selv have hovednøglen under fuld kontrol.

Sådan lød en af konklusionerne, da Version2, inviterede fire eksperter i it-sikkerhed og identitetsløsninger til et visionarium om fremtidens digitale signatur i Danmark. Digitaliseringsstyrelsen er nemlig i fuld gang med forberedelserne til en afløser for NemID, som skal være klar senest i november 2017, og repræsentanter for styrelsen deltog som observatører under visionariets møde.

»Har vi en ret til at være private, anonyme eller pseudonyme? Mange kendte mennesker har i dag et problem med at opgive deres rigtige navn og vælger for eksempel at booke hotelværelse under falsk navn,« sagde systemudvikler og it-debattør Poul-Henning Kamp ved visionariets møde, hvor fire medarbejdere fra Digitaliseringsstyrelsen tog imod rådene som observatører.

I dag har nogle brug for mange NemID’er

Den nuværende NemID fungerer på en fastlåst måde, hvor samme ID med adgang til følsomme persondata altid udleveres, uanset hvor borgeren logger på. Den linje må NemID-afløseren på ingen måde fortsætte, lød det fra eksperterne. I stedet skal staten skabe et solidt og åbent fundament, hvor det er nemt at tilpasse udleveringen af data efter det konkrete behov, så NemID også vil kunne anvendes i flere forskellige sammenhænge – f.eks. på virksomheders intranet.

Også brugervenligheden bør øges markant, lyder kravet. Hvis en borger f.eks. er medlem af mange virksomhedsbestyrelser, skal man i dag have et NemID for hvert eneste firma for at kunne skrive bestyrelses­referatet under.

»Det kan man i stedet lave om til en rolle, og det er faktisk ret nemt at lave,« forklarede Henrik Biering, som er repræsentant for den åbne, internationale ID-løsning OpenID.

En af de vellykkede ting fra den nuværende NemID, som tænketanken ønsker at bevare, er papkortet med engangskoder, som ellers generelt har været upopulært blandt menigmand. Det er en effektiv måde at hæve sikkerheden på, som næsten alle kan forstå, lød dommen. Der må dog gerne udvikles flere muligheder for at få præsenteret disse engangskoder.

Mødet varede tre timer en torsdag formiddag i august. Det kom i stand i forlængelse af Digitaliseringsstyrelsens offentlige høringsperiode om næste generation af NemID. Her inviterede styrelsen til dialog med Version2 og nogle af vores ekspertbrugere. De fire eksperter var:

  • Poul-Henning Kamp, selvstændig systemudvikler med bred erfaring i kryptografi, it-sikkerhed og systemdesign. It-debattør og blogger på version2.dk og ing.dk.
  • Carsten Schürmann, lektor på IT-Universitetet. Leder af forskningsprojektet Demtech om e-valg, som rummer mange af de samme problemstillinger som en ny, digital signatur.
  • Christian D. Jensen, lektor på DTU Compute, ph.d. i datalogi med speciale i it-sikkerhed. Underviser i kryptografi.
  • Henrik Biering, dansk repræsentant for den internationale organisation OpenID Foundation, medlem af Rådet for Digital Sikkerhed. Blogger på version2.dk om ID-løsninger.

Konklusionen og hovedønsket fra eksperterne var en åben digital signatur, hvor vi ikke bare har én digital identitet, som i dag med NemID, men hvor alle interesserede kan oprette nye, afledte identiteter, der er bundet op til deres reelle identitet, men som viser lige netop det, der er brug for i situationen.

Det kan ske gennem brugen af roller og attributter og en såkaldt pseudonymisering, som ’skræller’ personlige oplysninger ud og for eksempel kun bekræfter, at en person er over 18 år gammel (se grafik).

»Jeg ville gøre det til en central del af NemID2. Det behøver ikke køre via en central tjeneste, for hvis du vil give din søn en fuldmagt til dine banksager i tre uger, kan banken give dig et certifikat, som du kan overdrage til din søn. Vi skal gøre det muligt for folk at lave den slags certifikater,« sagde Poul-Henning Kamp, systemudvikler og blogger på version2.dk og ing.dk.

Kræver intet mellemled

Faktisk kræver det slet ikke noget firma eller en statslig myndighed som mellemled at bruge den slags certifikater. For eksempel kan en gruppe privatpersoner stifte deres egen forening, underskrive vedtægterne digitalt og udnævne en bestyrelse.

Med deres digitale underskrifter kan de så åbne en bankkonto og bede banken om kun at give adgang for personer, som har det rette digitale certifikat, med digitale underskrifter fra bestyrelsen.

»Certifikater er en smuk teknologi, som kan bruges til alt det her. Når først der er en infrastruktur til det, kan det bruges i ’closed loop’, hvor jeg kan give et certifikat til en anden, og jeg selv er den eneste, som skal kunne tjekke det, for eksempel til at give andre adgang gennem min hoveddør i en bestemt periode,« sagde Christian D. Jensen, lektor på DTU Compute.

De smarte, kryptografiske funktioner, man får med sådan et åbent system, er de færreste danskere dog fortrolige med, og den store opgave vil derfor være at gøre det nemt at bruge. Det mente Henrik Biering fra OpenID Foundation måtte kunne lade sig gøre.

»Folk skal ikke vide noget om certifikater, de skal bare vide, at de kan oprette en rolle og overdrage den til andre. Det kan man gøre via software på en hjemmeside,« sagde han, mens andre i ekspertpanelet talte for en to-delt løsning, en basis-model og en mere avanceret.

Så kunne danskerne som udgangspunkt køre videre med en løsning, der minder meget om NemID i dag, men alle, som ønskede det, kunne åbne op for de mere komplicerede muligheder, lød en løsning.

Plastkort med foto og chip

Hvordan den avancerede løsning skulle tage form rent praktisk, er det for tidligt at lægge sig fast på, mente eksperterne, men en mulighed kunne være et plastkort med foto og indbygget chip. Dermed kan man nemlig også erstatte flere af de kort, danskerne bruger i forvejen, med det nye, digitale ID.

I den avancerede version ville kortet faktisk være en mini-computer med taltaster og en lille skærm, ligesom Danske Bank for eksempel tilbød sine netbank-kunder, før NemID blev lanceret i 2010.

Sådan en mini-computer ville løse problemet med at finde en hardware-platform, der er til at stole på – i fagtermer en ’trusted computing platform’. I dag kan man nemlig ikke sætte sin lid til hverken en klassisk desktop-computer eller sin smartphone. Der er for høj risiko for hackere begge steder, lød eksperternes vurdering.

Derfor var det velkendte NemID-papkort også populært i panelet, fordi det er simpelt, men effektivt. Så længe folk ikke dummer sig og tager billeder af engangs­koderne med deres mobiltelefon, er det svært for en hacker at få fat i koderne.

Hvordan den nye digitale signatur ellers kan blive beskyttet bedst muligt, afhænger meget af det endelige design og om den for eksempel også skal bruges til netbank, eller kun til offentlig selvbetjening. Men det er en god idé at tilbyde flere forskellige sikkerhedsniveauer, så der er højere sikkerhed og måske krav om et særligt password, når man skal logge ind til følsomme oplysninger eller godkende en vigtig transaktion.

»Med NemID i dag skal du bruge samme password alle steder. Det er det første, vi lærer børn i skolen om it-sikkerhed – det må man ikke,« sagde Henrik Biering.

Også krypteringsteknologien skal være helt knivskarp og fremtidssikker.

»Vi skal vide, hvem vi skal beskytte os imod. Er det NSA? Hvis vi designer en protokol, som skal bruges til at kryptere vores data, så er det rigtig vigtigt, at den kryptering stadig er sikker fem år senere. Det skal vi tænke grundigt over nu,« sagde Carsten Schürmann, lektor på IT-Universitetet.

Giv it-eksperterne deres småkager

At finde en løsning, som kan bruges af alle danskere – når nu staten kører på med tvangsdigitalisering – var dog ikke nok. Belært af erfaring fra den nuværende NemID er det også afgørende at gøre de it-kyndige glade, lød det fra Christian D. Jensen.

»Flere af dem, jeg kender, som arbejder med it-sikkerhed, har fravalgt NemID til offentlig selvbetjening og bruger det kun til netbank. Nakkehårene rejser sig på alle, der arbejder med computere, når vi hører om, hvordan Nets gør, og så fortæller vi det videre, og det breder sig,« sagde han.

At finde en løsning, som it-folk vil anbefale andre, var også Poul-Henning Kamp meget stærk fortaler for. Han kom med eksemplet om, hvordan et bredt ønske fra it-folk til den nuværende NemID om understøttelse af standardprogrammer til at kryptere e-mails ikke blev fulgt.

»I må give it-eksperterne de småkager, de beder om, og klappe dem lidt på ryggen. I stedet for at få it-branchen imod løsningen, så prøv at få den med. Det er meget mere produktivt,« sagde han til Digitaliseringsstyrelsens repræsentanter.

I Digitaliseringsstyrelsen vil souschef Charlotte Jacoby tage visionariets råd med i det videre arbejde.

»Det var superspændende at få forskellige eksperters syn på ønsker og muligheder til en fremtidig løsning. Formen gav mulighed for at afklare og uddybe undervejs og skabe en bredere forståelse for, hvad der menes, i forhold til at læse et høringssvar,« siger hun.

Digitaliseringsstyrelsen skal det næste års tid igennem en lang række tilvalg og fravalg, når udbudsmaterialet om afløseren for NemID skal skrives. For mulighederne er mange, men kravene er også høje og forskellige fra mange sider. Og erfaringerne fra tidligere spiller naturligvis en vigtig rolle.

Den første reelle nationale digitale signatur blev lanceret i 2002 med det oplagte navn Digital Signatur. Teknologien var helt klassisk for den slags løsninger: Borgeren fik udstedt sit eget kryptografiske certifikat, der som standard blev bundet til én bestemt computer. Men selvom der gennem årene blev udstedt over en million signaturer, blev det aldrig en populær løsning.

Generelt fandt danskerne den svær at bruge, og mange glemte passwordet, fordi der gik lang tid mellem, at det gav mening at bruge Digital Signatur, for eksempel til at tjekke selvangivelsen hos Skat.

Sikkerhedsmæssigt var Digital Signatur også truet af malware-­befængte computere, for havde en hacker adgang til din computer, var misbrug nemt.

Afløseren, NemID, blev lanceret i juli 2010 og var længe ventet, fordi digitaliseringen af Danmark led under den ufleksible og upopulære Digital Signatur. Et samarbejde mellem staten og Nets, der dengang var ejet af bankerne, betød, at NemID både skulle bruges til netbank – som de fleste danskere kendte og brugte tit – og til offentlige hjemmesider.

På grund af bankernes skift til NemID i netbanken kom NemID hurtigt meget bredt ud i befolkningen i forhold til forgængeren Digital Signatur. Og ved at samle al teknikken og de kryptografiske certifikater hos Nets, kunne man gøre det hele mere brugervenligt. De kendte papkort med engangs­koder gjorde livet sværere for hackere, og man kunne logge på fra enhver computer, ikke bare sin egen.

NemID satte fut i digitaliseringen af Danmark, men it-eksperter kritiserede løsningen fra starten, fordi designet betyder, at alting skal gå igennem Nets. Det er et brud på de klassiske principper bag digitale signaturer og har fået it-folk til at fravælge NemID til offentlig selv­betjening.

Samtidig blev NemID baseret på Java-appletter i browseren, hvilket gjorde det umuligt at bruge NemID på tablets og telefoner og gjorde Nets og NemID meget afhængige af Java-producenten Oracles luner. Problemet med Java er dog netop blevet løst ved i stedet at anvende standard-teknologien Javascript.

Posted in computer.

Kontroversiel privat-taxa-tjeneste frigiver kode: Nu kan du indbygge Uber overalt og i alt

Det kontroversielle og for tiden meget hotte online-taxa-tjeneste Uber sender sin allerførste API på gaden.

API står for ‘application programming interface’ og er kode, der gør det muligt nemt at embedde Uber-tjenesten i egne apps.

Ideen med Uber – der truer med at gøre alvorlige indhug i den etablerede taxa-industris forretningsgrundlag – er at sætte private chauffører og folk med kørsels-behov i kontakt med hinanden via Ubers app. Kunderne kan betale chaufføren via Uber-app’en.

Ideen med API’en er at gøre det muligt for eksempelvis hoteller, biografer, restauranter og lignende at tilføje en knap i deres egne applikationer, der straks sender relevante data til Uber samt åbner Uber-app’en, som betalingen kan gå igennem.

Ifølge selskabet vil man eksempelvis med API’en med et enkelt klik kunne sende destinations-adresse til Uber, modtage opsamlings-tid samt estimeret pris og få adgang til køre-historik og lignende.

Det betyder, at man med et enkelt klik fra en restaurant eller et hotels applikation vil kunne tilkalde en Uber-bil og endda få en estimeret pris at vide.

Uber har allerede aftaler på plads med 11 partnere, der vil indlemme Uber-funktionaliteten i deres egne applikationer.

De tæller blandt andre Hinge, Hyatt Hotels & Resorts, Starbucks, TripAdvisor og United Airlines.

Tjenesten bedyrer, at alle applikationer, der indeholder et landkort på en eller anden måde, kan få fordele af Uber-API’en.

“Any app with a map is a potential Uber API-partner,” som det hedder.

Buldrer frem
Uber-tjenesten findes for tiden i omkring 150 byer i 50 lande verden over, hvor private chauffører melder sig til og dernæst stævner ud for at samle kunder op.

Tjenesten er buldret frem med hastige skridt siden lanceringen i 2009 og blev for nylig vurderet til at have en markedspris i omegnen af 100 milliarder kroner

Tjenesten har mødt modstand fra den etablerede taxa-industri mange af de steder, hvor den er dukket op.

Også herhjemme er der bekymring over tjenesten, der angiveligt har åbnet et udviklingskontor i Danmark.

Det kan du læse mere om her: Stor mystik om taxa-gigants indtog i Danmark.

Posted in computer.

Linux-stifter giver ikke op: Vi vil stadig kapre din desktop

Det åbne styresystem Linux har sejret i serverrum over hele kloden og blandt andet også i Googles succesrige Android-styresystem til smartphones, som er baseret på Linux-kernen.

485 af verdens 500 kraftigste supercomputere – blandt andet den allervildeste – kører også på Linux. 

På konferencen LinuxCon, der løber af stablen i den nordamerikanske by Chicago i denne uge, blev Linux-stifer Linus Torvalds i en paneldebat spurgt direkte, hvor open source-systemet er på vej hen nu.

“Jeg vil stadig gerne ud på desktoppen,” svarede Linus Torvalds til konferencedeltagernes store begejstring.

Det skriver eWeek, som kan berette, at Linus Torvalds fulgte op med at kommentere på, at Linux-kernen ikke er problemet i den manglende udbredelse på hr. og fru computerbrugers pc’er.

“Det drejer sig i stedet om et større infrastruktur-problem. Jeg tror, vi nok skal komme dertil en dag,” forklarede Linus Torvalds.

Sejlet helt agterud
At Linux har en udfordring på desktoppen, er næppe den store nyhed.

På verdensplan har open source-systemet ifølge statistiksitet Stat Counter en markedsandel på 1,34 procent.

Det er med andre ord en forsvindende lille andel, selv om Linux-systemerne kan notere en svag vækst på 0,11 procentpoint i forhold til sidste år.

På alverdens desktops er det stadig Apple og især Microsoft, der dominerer med markedsandele på henholdsvis små ni procent og knap 90 procent.

Derfor er det opad bakke
Kan den udvikling overhovedet vendes, så Linux-distributioner som Ubuntu, Fedora og OpenSUSE kan trænge ind på pc’erne i langt større omfang, end vi har set hidtil?

“Det korte svar er nej,” lyder det fra senioranalytiker Anders Elbak fra it-analysehuset IDC.

Han forklarer, at Linux trods øget brugervenlighed og ikke mindst teknisk performance får endog meget svært ved at hamle op med især Microsofts Windows-styresystemsfamilie, som kommer præinstalleret på pc’er nede i computerbutikken.

“Vi kan se Linux på Chromebooks og via Android. Selv om flere pc-producenter har forsøgt at sælge præinstallerede Linux-maskiner, har folk åbenbart afinstalleret det igen,” siger Anders Elbak.

IDC-analytikeren peger på, at Linux i bedste fald opleves lige så godt som Windows, men det skal være endnu bedre, hvis flere uden for tekniske cirkler skal kaste sig over det.

“Folk har vænnet sig til Windows, og derfra kan det være svært at vinde markedsandele, hvis brugerne oplever, at de ikke kan genkende deres desktop og de programmer, som de normalt arbejder i. Også selv om man kunne argumentere for, at Linux har en bedre teknisk performance.”

Giv din mening til kende: Hvad skal der til, for at Linux kan vinde frem på danskernes computere?

Læs også:
[b]Derfor er Linux død som en sild på din pc.

Galleri: Disse Linux-distributioner bør du holde øje med i 2014

Sådan er det gået med Linux fra 2007 til i dag[/b]

Posted in computer.

Otte tegn på at Apple er Tim Cooks firma nu – og ikke Steve Jobs’



Apples afdøde stifter og topchef, Steve Jobs.



Tim Cook, som overtog direktørstolen i Apple efter Steve Jobs.

At efterfølge Apples navnkundige stifter og topchef, Steve Jobs, var noget af en opgave, men Tim Cook tog handsken op i tiden op til Steve Jobs’ død for små tre år siden: Nekrolog: Farvel til den modige æstetiker.

Den meget magtfulde og styrende Steve Jobs var kendt for at have meget stærke meninger om mange ting, hvilket på mange måder var grundlaget for Apples succes og meget sikre branding.

I dag er det den mere anonyme Tim Cook, der står ved roret, og selv om han er mere tilbageholdende i sin fremtræden end Steve Jobs, ligger han ikke under for Steve Jobs’ holdninger og meninger.

Faktisk forlangte den dengang dødssyge Steve Jobs af Tim Cook, at han aldrig nogensinde måtte spørge sig selv: “Hvad ville Steve have gjort?,” når der skulle tages beslutninger.

Det råd har Tim Cook fulgt.

Det viser de følgende eksempler, hvor Tim Cook har drejet Apple i sin helt egen retning.

Vil have fat i erhvervslivet
Apple har i de senere år haft fokus på at vinde erhvervslivets brugere – blandt andet ved at udvikle nye produkter til erhvervslivets brugere: Fra problembarn til dengse: Sådan bliver iPhone en firmatelefon.

Steve Jobs ville ikke have noget med erhvervslivet at gøre og sagde endda, at han ‘hadede’ enterprise, fordi virksomheds-kunderne efter hans mening har det med at ville blande sig i udviklingen af softwaren, som de vil have tilrettet og justeret til lige deres specifikke behov, ligesom de forlanger at kende roadmaps flere år frem i tiden for bedre at kunne tilrettelægge deres indkøb.

Mens Steve Jobs selv ville bestemme.

Anderledes forholder det sig med den tidligere IBM-mand Tim Cook, der har taget bestik af hele ‘bring your own device’-tendensen, som allerede har skubbet Apple-produkterne ind i virksomhederne i meget stort omfang.

Og hvorfor så ikke udnytte det?

Skrotte Objective-C
Objective-C var Steve Jobs yndlings-udviklings-sprog. Det blev udviklet, da han arbejdede for Next, efter at han i 1985 forlod  Apple efter et skænderi med bestyrelsesmanden John Sculley. Og han tog det med tilbage til Apple, da han blev ansat igen, da Apple købte Next i 1997.

Derefter blev Objective-C standard-sproget hos Apple.

Objective-C er imidlertid et gammelt udviklingssprog, der blev skabt, før C++ for alvor tog fart, og det har ry for at være svært at mestre.

Så Tim Cook har i stedet indført udviklingssproget Swift, der er lettere, hurtigere og mere sikkert.

Du kan læse mere om Swift her: Apples nye super-teknologi til apps: Derfor deler Swift vandene

Splitte aktier og udbetale udbytte
Steve Jobs var hysterisk med at opbygge formue i Apple. Det skyldtes, at Apple i 1998 var ganske tæt på at gå konkurs og kun blev reddet, fordi Microsofts Bill Gates trådte til med en større sum.

Det var ydmygende for Steve Jobs, der dengang svor, at det aldrig skulle ske igen, og at Apple altid skulle have penge nok på bankbogen til at kunne klare sig.

Det betød, at han holdt pengene tilbage i stort omfang og var meget tilbageholdende med at udbetale de opsparede midler til selskabets aktionærer.

Sådan tænker Tim Cook ikke. Som mange andre selskaber udbetaler han gerne dividende til aktionærerne, der jo ofte bruger pengene til at købe nye Apple-aktier.

Læs mere her: Apple forgylder sine ejere: Udbetaler milliarder af kroner.

Bedre arbejdsmiljø
Det er velkendt, at Steve Jobs var en hård og på mange måder ubehagelig og utilregnelig chef, der var frygtet i organisationen.

Der har været perioder, hvor mange ansatte i Apple har frygtet at køre i elevator med Steve Jobs, fordi de var bange for, at de ville nå at blive fyret i deres få minutter i elevator-enrum med topchefen.

Det har ændret sig fuldstændigt med Tim Cook, der har fået indført en langt mere moderne ledelsesstil.

Kæmpe-opkøb
Under Steve Jobs købte Apple andre firmaer en gang imellem, men der var altid tale om mindre selskaber. De to største opkøb under Steve Jobs var således hans gamle selskab Next i 1997 samt PA Semi i 2008.

Tim Cook er langt mere indstillet på at gennemføre opkøb af selskaber så store, at fusionerne kan mærkes helt ud i Apples organisation.

Det gælder eksempelvis opkøbet af Beats i foråret for 17 milliarder kroner.

Det kan du læse mere om her: Apple klar med sit største opkøb nogensinde.

Fokus væk fra CEO’en
Steve Jobs elskede rampelyset og var dygtig til at udnytte opmærksomheden omkring sin person til at fremme branding-værdi og salg af Apples produkter.

Hvem husker ikke hans obligatoriske ‘Oh, and just one more thing…’, lige før han trak et banebrydende nyt produkt op af hatten til Apples store præsentationer.

Læs også: Den dag, hvor Jobs var sin egen ‘one more thing.’

Steve Jobs forstod om nogen, at topchefens person tegner hele firmaet. Det var især sandt i lige netop hans tilfælde, for Steve Jobs bestemte. Punktum.

Tim Cook er langt mere tilbageholdende med sin person og har omgivet sig med en hel cirkel af rådgivere og direktører, der sammen med ham træffer beslutningerne. Og han er villig til at dele rampelyset med de andre.

Mere klassisk business-opbygning
Under Steve Jobs var Apple domineret af udviklere og ingeniører – altså skabende personer, der fokuserede på at udvikle produkterne.

Sådan er det ikke længere. Under Tim Cook har selskabet nemlig ansat rigtigt mange forretnings- og økonomi-orienterede folk, der arbejder med at få styr på fusioner, forsyningslinier, logistik, projektledelse og lignende.

Samtidig er meldingen, at fokus i selskabet er skiftet, så det ikke længere er produktudviklingen, der er gud i selskabet.

Og så indrømmer han fejl
Steve Jobs ville hellere æde sin arm på langs end indrømme en fejl. Tim Cook indrømmer gerne sine fejl, og han forlanger, at alle medarbejderne gør det samme – men uden at bebrejde dem, at de har taget fejl.

Her var Steve Jobs mere brutal. Eksempelvis fyrede han chefen for MobileMe-projektet foran hele udvikler-holdet, fordi han var utilfreds med softwaren.

Tim Cook fyrede dog Scott Forstal, der stod i spidsen for iOS, fordi Forstall nægtede at beklage bøvl og rod med Apples korttjeneste – men altså ikke fordi han begik fejlen.

Det kan du læse mere om her: Manden bag den store kort-fadæse forlader Apple.

Læs også:

Apples fejltring: Uden Jobs gik selskabet ned.

Avis afslører Apple-hemmelighed: Sådan lever Steve Jobs’ DNA videre.

Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service.

Posted in computer.