Daily Archives: August 26, 2014

NSA deler metadata med Google-agtig søgemaskine

Når NSA skal dele metadata med andre amerikanske efterretningstjenester, sker det ved hjælp af en søgemaskine. Søgemaskinen kan søge mellem 850 milliarder registrerede telefonopkald, e-mails, chat-beskeder, telefoners geodata og en række andre typer metadata, skriver The Intercept.

Søgemaskinen går under navnet Icreach og bliver beskrevet som et Google-agtigt program. Icreach bliver brugt af hele det amerikanske efterretningsvæsen blandt andre FBI, CIA og DEA.

Programmet er i stand til at tegne profiler af både amerikanske statsborgere og udlændinge ved hjælp af de store mængder metadata. Og der er ikke tale om data fra kendte lovovertrædere, men data der hovedsageligt stammer fra lovlydige borgere.

Selvom Icreach ikke kan søge direkte i indholdet af samtaler og e-mails, er det muligt at danne sig en nøjagtig profil af en persons kommunikationsmønster. Søgemaskinen kan nemlig tegne et kort over, hvem der har kommunikeret med hvem, hvor og hvornår.

Det kommer næppe som en nyhed for nogen, at efterretningsvæsener deler data med hinanden, men det er første gang, at offentligheden får indsigt i, hvordan det reelt sker, og i, hvor stort et omfang NSA deler metadata.

Posted in computer.

Medier overdænger Datatilsynet med anmeldelser af ulovlige databaser

Researcharkiver, kildelister og personoplysninger samlet i en såkaldt redaktionel database. En af danske mediers foretrukne digitale redskaber er i udgangspunktet i strid med Persondataloven, og Datatilsynet løbes over ende med anmodninger om at blive undtaget. Det skriver Politiken.

Datatilsynet kan undtage en redaktionel database fra Persondataloven, men det kræver at mediet registrerer sig. Ifølge Politiken havde blot 80 ud af 1.000 medier gjort det i juli. Men nyheden om, at Se & Hør risikerer straf for sin redaktionelle database, har fået flere medier ud af busken.

»Man må sige, at alvoren er gået op for medierne. Det vælter ind med anmeldelser af redaktionelle databaser, og vi har ikke et overblik over antallet lige nu. Vi halser efter og forsøger at få det hele registreret så hurtigt som muligt«, siger Birgit Kleis, konstitueret direktør i Datatilsynet, til Politiken.

Læs også: Tavshed fra Aller får Datatilsynet til at opgive undersøgelse

Persondataloven sætter rammer op for, hvordan personoplysninger skal håndteres af virksomheder. Blandt andet har alle personer ret til at få udleveret og slettet eventuel information, som er blevet gemt om dem.

Posted in computer.

Her er tidsplanen for næste generation af NemID

Efter over syv års drift bliver NemID sendt på pension senest den 30. november 2017, for kontrakten mellem Digitaliseringsstyrelsen og Nets DanID løber ikke længere, og alle muligheder for forlængelse af kontrakten vil til den tid være udtømt.

Derfor er Digitaliseringsstyrelsen nu i fuld gang med at finde ud af, hvordan afløseren for NemID skal se ud. Det sker gennem en blanding af inputs fra resten af samfundet, analyser bestilt hos konsulentfirmaer og embedsfolkenes egne endelige vurderinger, som så skal godkendes politisk.

Første trin, en offentlig høring, er gennemført og udløste i alt 63 skriftlige svar før sommerferien. Dem sidder Digitaliseringsstyrelsen nu og skriver sammen i et høringsnotat, som er et slags resumé af de ønsker, som er kommet frem i høringen.

Læs også: Her er 63 holdninger til næste generation af NemID

Efterår og vinter 2014 går med en foranalyse, som Rambøll står for, og som skal afleveres i starten af 2015. Det foregår i tre faser: Først et kig på blandt andet brugervenlighed og andre ikke-tekniske aspekter. Dernæst en analyse af de tekniske muligheder og forretningsmodeller i forhold til det danske marked, og så skal analyserne munde ud i tre forskellige scenarier.

»Der vil løbende ske en politisk involvering og dialog med de centrale interessenter. Når der er truffet en beslutning om, hvilket scenarium vi skal gå videre med, kan vi begynde at skrive en kravspecifikation,« forklarer Marianne Sørensen, kontorchef i et nyt center i Digitaliseringsstyrelsen, hvor arbejdet med den nye digitale signatur er forankret.

De foreløbige milepæle i tidsplanen tilsiger, at arbejdet med kravspecifikationen går i gang i begyndelsen af 2015, altså om cirka fem måneder. Og et år efter – når opgaven er blevet beskrevet til bunds og har været igennem et udbud – skulle staten gerne kunne underskrive en kontrakt med leverandøren af den nye ID-løsning. Leverandøren får altså lidt under to år, fra primo 2016 til november 2017, til at udvikle og teste løsningen og rulle den ud til danskerne.

Opgaven med at finde frem til den bedst mulige afløser for NemID ligger i Digitaliseringsstyrelsens nye Center for Kommunikation og Udbud. Her er der sat 7-8 årsværk af de kommende år til opgaven med ’NemID2’, som både kommer til at handle om arkitekturen bag løsningen og at få løst opgaven eksternt på bedst mulig vis.

»Vi har ændret organisationen, så vi kan samle kompetencer inden for blandt andet udbud og arkitektur for at skabe stærke, faglige miljøer. Centret skal så varetage udbuddene for de løsninger, som styrelsen har ansvar for, i takt med, at de skal i udbud,« fortæller Marianne Sørensen.

Centerets anden store opgave lige nu er at gøre danskerne klar til Digital Post, som bliver obligatorisk at bruge fra 1. november i år. Samlet set er der omkring 40 ansatte i Center for Kommunikation og Udbud.

Posted in computer.

Vase-panik: Kunder fik adgang til fremmede konti på Imercos hjemmeside

Et tilbud på en jubilæumsvase har åbenbart bragt isenkræmmeren Imercos hjemmeside så meget i knæ, at flere kunder oplever, at de får adgang til andres profiler på web-butikken.

Lisbeth Sillesen fortæller, at hun fik sig noget af en overraskelse, da hun i dag loggede ind på hjemmesiden. Her hed hun nemlig Christina, og det gik op for Lisbeth Sillesen, at hun havde adgang til en andens konto.

»Så gik jeg ind i ‘rediger oplysninger’ for at se, om jeg var kommet til at skrive mit navn forkert. Og så kunne jeg se, at hun bor i Odense, hende her. Så det er nok ikke lige mig, for jeg bor i Vejle,« siger hun til Version2.

Lisbeth Sillesen fortæller, at hun kunne se oplysninger om den anden kundes adresse, telefonnummer, mail og fødselsdato.

»Det er ubehageligt. Jeg ved jo, at hvis jeg ryger ind på en anden persons konto, når jeg tror, jeg logger på min egen, så er der jo også andre, der kan risikere at logge ind på det, de tror er deres konto, og så lige pludselig se mine oplysninger,« siger Lisbeth Sillesen, der ikke tidligere har købt noget på Imercos hjemmeside.

Hun skyndte sig at logge af og kommentere på Imercos Facebook-profil. Det er der flere andre, der også har gjort, med samme slags historier om, at de har oplevet at få adgang til en profil, der ikke er deres. Generelt handler de fleste indlæg dog om, at det har været umuligt at få lov at købe den eftertragtede vase i webshoppen.

Siden klokken 10 i formiddag har Imerco haft tilbud på jubilæumsvasen, og det har været så populært, at det har resulteret i tekniske problemer.

På Facebook har virksomheden tidligere i eftermiddag skrevet:


Flere giver på Imercos Facebook-side udtryk for, at de oplever at have fået adgang til andre kunders konti

»Kære vase-fans

Vi arbejder på højtryk på at forbedre den tekniske situation på imerco.dk, så I kan komme til at købe jeres vaser. Vi ved, at I har ventet længe nu – tusinde tak for tålmodigheden. Vi havde ikke i vores vildeste fantasi troet, at denne vase ville skabe så meget trafik på vores webshop. Vi gør alt, hvad vi kan, for at få hjemmesiden til at fungere igen – og lover at holde jer opdateret her på siden. Vh. Imerco«

Den sidste melding på Imercos Facebook-profil i skrivende stund lyder:

»Kære alle

Situationen er den, at 16.000 danskere i dag har forsøgt at købe en Kähler-vase samtidigt. De mange kunder blokerer desværre for, at man kan gennemføre et køb.

Vi prøver at behandle ordrerne i den rækkefølge, de er kommet ind.
Flere af jer sidder i ”kø” for at færdiggøre købet og har lagt varen i kurv. I venter kun på at betale.

Vi går i gang med at ekspedere jer nu.

Står du ikke i kurven og venter på at betale, så skal du betragte vasen som udsolgt. Vi beder dig om at lukke ned. Du kommer desværre ikke igennem og kan gennemføre et køb.

Vi beklager virkelig ulejligheden.«

Virksomheden skriver dog ikke noget specifikt om situationen, hvordan kundeoplysninger kan være blevet tilgængelige for uvedkommende. Version2 har forsøgt at kontakte Imerco for en uddybende kommentar og for at høre, hvordan det kan ske, at kunder får adgang til den forkerte profil. Det er dog ikke lykkedes at komme igennem til virksomheden.


Tilbuddet, som udløste tekniske problemer på Imercos hjemmeside.
Posted in computer.

Din indbakke har fået en ny hersker – her er det bedste mailprogram (til Mac)

Sjældent har et simpelt mailprogram høstet så meget opmærksomhed, som app’en Mailbox gjorde, da den blev lanceret som app til iPhone for knap halvandet år siden.

Dengang skrev mere end 700.000 iPhone-brugere sig på en ventelisten for at få adgang til app’en. 

Efterfølgende kom Mailbox til både iPad og Android-enheder, og nu – langt om længe – kan du også bruge Mailbox til din traditionelle computer. I første omgang til Apples Mac-computere.

Mailbox blev for knap en uge siden gjort tilgængelig i en beta-udgave. Du får adgang til beta-udgaven ved at skrive dig op til en såkaldt “beta-coin” via Mailbox’ hjemmeside.


Slår Google-program af tronen
For knap tre år siden udråbte vi her i spalterne e-mailprogrammet Sparrow til det bedste mailprogram til din Mac-computer. Den simple brugerflade betød, at programmet var alle andre alternativer – inklusive Apples egen e-mail-klient ‘Mail’ – overlegne.

Men i 2012 siden blev Sparrow opkøbt af Google, og e-mailprogrammet måtte lide en langsom, men sikker død, fordi folkene bag Sparrow blev sat til at løse andre opgaver hos søgemaskinegiganten.  

Med Mailbox har vi dog langt om længe fået den mail-klient til Mac, som mange af os har længtes efter, siden Sparrow blev skrinlagt.

Mailbox er en e-mail klient, der er funktionel, æstetisk og simpel. Her slipper du for forvirrende mappestrukturer og andre forstyrrende elementer.

Det er bare dig og din indbakke.

Intuitiv mail-håndtering
Den store interesse for Mailbox skyldes dog i høj grad, at app’en har introduceret en helt ny og mere intuitiv form for mail-håndtering. Brugerne kan med et simpelt swipe lynhurtigt arkivere mails, og samtidig har programmet en funktion, der gør det muligt at “snooze” mails. 

Når du “snoozer” en mail, forsvinder den fra din indbakke midlertidigt og vender tilbage til din indbakke på et senere tidspunkt, hvor du har bedre tid til at håndtere den.


Gennem det seneste år har jeg med stor tilfredshed brugt Mailbox til iPhone og iPad.

Det har hjulpet mig til at få bedre kontrol over min indbakke og udgjort et effektivt forsvarsværk mod det indbakke-kaos, som mange af os både frygter og afskyr. I perioder har jeg dog alligevel oplevet, at forsvarsværket er blevet løbet over ende. Og langsomt, men sikkert, er kaoset krøbet tilbage og har påny fået fodfæste i min indbakke. 

Det skyldes, at et forsvarsværk som bekendt ikke er stærkere end det svageste led, og det svageste led har været min Mac. Her har jeg indtil nu ikke har haft adgang til Mailbox, på trods af at det er her, en stor del af min e-mail-håndtering finder sted.


Været længe undervejs
Mac-udgaven af Mailbox har været varslet længe, og det store spørgsmål har været, om det ville være muligt at overføre de populære kernefunktioner direkte fra en touchskærm på en mobil enhed til en Mac, der bruger tastatur og trackpad.

Det amerikanske magasin Fast Co. Design fortæller, at Mailbox også har været i tvivl om, hvorvidt det kunne lade sig gøre, og derfor også har eksperimenteret med en lang række forskellige brugerflader. 

Til sidst faldt valget dog på en løsning der nærmest til forveksling ligner den, som vi kender fra iPhone, iPad og Android-udgaven af Mailbox. Den afgørende forskel er dog, at du i stedet for at swipe på en touchskærm nu skal swipe med to fingre på din Macs trackpad. 

Selv om man skulle tro, at den denne form for “gestures” ikke umiddelbart er så intuitiv på en traditionel computer som på en mobilenhed med touchskærm, fungerer det overraskende godt på en Macbooks store og velfungerende trackpad.

Let at komme i gang
Det er lynhurtigt at komme i gang med at bruge Mailbox, hvis du i forvejen bruger app’en på iPhone, iPad eller Android.

Sidste år blev Mailbox opkøbt af Dropbox, og derfor skal du blot logge ind med din Dropbox-konto, hvorefter alle dine indstillinger og oplysninger automatisk bliver hentet fra Dropbox-servere og ned på din computer. 

Indtil videre er Mailbox dog ikke tilgængelig for alle. Indtil videre findes app’en kun til iOS, Android og Mac OSX. Derudover undersøtter app’en i øjeblikket kun Gmail/Google Apps samt Apple Mail. 

Læs også:
Dropbox køber hypet e-mail-app for en halv milliard

Mailbox: En ny app der frelser dig fra mail-lede 

Posted in computer.

Skal Internet Explorer skifte navn?

Microsofts IE-udviklere stillede i sidste uge op til en AMA, en Ask-Me-Anything, på internetforummet Reddit. I to timer kunne brugerne stille spørgsmål til alt, lige fra hvilke browsere udviklerne selv brugte, til hvad de lavede i deres fritid.

Udviklerne havde travlt med at forsvare Internet Explorer fra den storm af kommentarer fra brugere, som stadig har gamle og sløve Internet Explorer-versioner i frisk erindring.

Der dukkede dog også nogle interessante detaljer op om kommende versioner af IE:

“Det (rebranding) er blevet foreslået internt; jeg mindes en meget lang email-tråd hvor adskillige mennesker passioneret debatterede det. Mange ideer blev kastet omkring om, hvordan vi kan adskille os fra den negative opfattelse, som ikke længere repræsenterer vores produkt i dag,” skrev Johnathan Sampson, front-end programmør på Internet Explorer.

Hvad skal Internet Explorer så hedde?

Der var mange forslag til, hvad det nye IE skulle døbes, nogle mere lødige end andre. Blandt andre foreslog brugerne Bong, Bang og Bada, som alle kunne sættes i forlængelse af Microsofts udskældte søgemaskine Bing.

Der kom dog også en række seriøse forslag, eksempelvis OneExplorer, som lægger sig i tråd med den navneforandring, som Microsoft gav deres cloud service tidligere på året.

En Microsoft-udvikler skrev selv, at navnet Ultron, en superskurk fra Marvels tegneserieunivers, havde været på banen, men advokaterne havde vendt tomlen nedad.

Internet Explorer er synonymt med Internettet

Særligt ældre generationer har forbundet det klassiske IE-ikon med “Internettet”, men måske er det på tide med nye boller på suppen.

Hvad mener du?

Er det på tide, at Microsoft dropper Internet Explorer med et tal bagpå, eller er brandet så stærkt, at det trods alt nok skal klare sig igennem?

Læs også:

Microsoft træffer vigtig beslutning med Internet Explorer

Gør dig klar: Microsoft pensionerer snart de fleste IE-versioner

Posted in computer.

KMD bliver lukket ind i Surface-varmen

Microsofts salgsstrategi for tablet-pc’en Surface bliver løsnet en smule, når KMD ifølge COmputerworlds oplysninger om kort tid bliver lukket ind i varmen som autoriseret forhandler af den meget roste tablet-computer.

Flere kilder fortæller til Computerworld, at en endelig aftale om at give KMD ret til at sælge Surface er lige om hjørnet. Bortset fra et par enkelte detaljer ligger kontrakten klar til underskrift – måske allerede i denne uge, lyder det.

Ud over en stribe retail-kæder som Elgiganten, Fona, Computercity og Expert er det i dag kun Atea og Dustin, der som mere erhvervsrettede forhandlere kan sælge Surface. Men det selskab bliver altså nu udvidet med KMD.

Hos KMD ønsker man ikke at kommentere sagen, mens divisionsdirektøren i Microsoft Danmark, Martin Thorning Hansen, afviser, at en aftale er på vej.

“Jeg kender ikke til, at vi er i gang med at udvide (med nye forhandlere, der kan sælge Surface, red.). Vi evaluerer hele tiden vores kanal, men på nuværende tidspunkt har vi altså kun Atea og Dustin,” siger Martin Thorning Hansen.

Vil gerne ud af den amerikanske spændetrøje

Han erkender dog, at tanken om at udvide antallet af forhandlere på erhvervsmarkedet ikke er en fremmed tankegang i Microsofts danske hovedkvarter, selv om man er underlagt den salgsstrategi, som er udstukket af koncernens amerikanske ledelse.

“Der er mange interessante spillere i markedet, og vi vil gerne have noget af den her bredde (i forhandlerleddet, red.) med, som er så stærk i Danmark. Der er jo flere rigtig dygtige hardwareleverandører i Danmark, som har deres kerne-kompetencer med netop det her salg, som vi også godt kunne tænke os, at vores produkt kom ind under,” siger Martin Thorning Hansen.

Både her i Danmark og internationalt er Microsoft siden lanceringen af Surface for snart to år siden blevet kritiseret for at satse alt for ensidigt på at markedsføre Surface gennem store retail-kæder. Softwaregigantens store net af erhvervsforhandlere er derimod ikke inviteret til festen.

I Danmark er det kun et år siden, at Atea og Dustin kom med på vognen.

Mere hardwaresalg

Hos KMD vil en Surface-aftale fuldende sortimentet inden for hardware, som har været i øget fokus hos KMD. Blandt andet vil Surface-tabletten så også kunne sælges under SKI’s indkøbsaftale (02.02) for pc’er og tablets, som KMD vandt tidligere i år.

I forbindelse med at KMD vandt SKI’s pc-aftale, udtalte områdedirektør Morten Grønnebæk blandt andet:

“Ud over salg af hardware som en selvstændig forretning er det et rigtigt godt element at have med, når vi eksempelvis leverer projekter på områder som uddannelse og health care. Det giver mange gange rigtig god mening at tænke device-infrastruktur og software sammen.”

Den nyeste version af Surface-tabletten, Surface Pro 3, lanceres på det danske marked torsdag i denne uge.

Læs også:

It-forhandlere: Derfor gider vi ikke sælge Windows Phone og Surface

Surface-eventyret har kostet Microsoft milliarder

Posted in computer.

Danske startups lærer af Airbnb: Nu skal du sende pakker og leje biler på en helt ny måde

Hvorfor betale postvæsenet for at fragte en pakke tværs over Danmark, når de danske veje hver dag myldrer med biler, der kører den samme tur med tomme bagagerum?

Det var nogenlunde sådan, at de tre unge iværksættere Daniel Nyvang Mariussen, Rune Pedersen og Mads Emil Dalsgaard tænkte, da de for knap et halvt år siden stiftede virksomheden Bringrs.

De tre stiftere beskriver selv Bringrs som en social markedsplads. I virkeligheden betyder det, at Bringrs er en hjemmeside, hvor brugere kan hjælpe hinanden med at få fragtet en pakke fra a til b.

Skal du have en pakke fragtet fra Aarhus til København, kan du muligvis finde en Bringrs-bruger, der skal samme vej og som mod betaling er villig til at tage din pakke med.

Får en procentdel
Bringrs får en procentdel af prisen og sørger for, at pakken bliver forsikret. I nogle tilfælde er fragtprisen beskeden, i andre tilfælde er folk villige til at betale flere tusinde kroner for en opgave.

“For ganske nylig havde vi eksempelvis en opgave, hvor en maskine skulle fragtes til Spanien, og samtidig havde vi en opgave med noget boliginventar, der skulle fragtes retur fra Spanien til Danmark. Begge opgaver gav tilsammen 10.000 kroner,” fortæller Mads Emil Dalsgaard, der er en af de tre medstiftere af Bringrs, til Computerworld.

I øjeblikket er det blot de tre stiftere, der driver virksomheden fra et kontor i Nordhavn i København, men snart vil de få selskab af en praktikant, og de har også en ambitioner om at tilknytte yderligere en partner.  

Bringrs ser sig selv som en del af en ny økonomi. En dele-økonomi eller som amerikanerne siger: “the new sharing economy.” Den grundlæggende idé er, at vi i fællesskab kan udnytte vores ressourcer bedre, hvis vi deler med hinanden.

Vi kender allerede ideen fra tjenester som Airbnb, hvor vi i stedet for at leje et hotelværelse kan leje os ind hos en privat, når vi er ude at rejse. På samme måde vil det i fremtiden måske være en rutinesag at leje biler, cykler og helt andre ressourcer hos folk, der ikke selv er i stand til at udnytte dem fuldt ud.



Bringrs er stiftet af Rune Pedersen (tv), Mads Emil Dalsgaard (mf) og Daniel Nyvang Mariussen (th). Foto: Bringrs

Hvad kan dele-økonomien?
Men i dag lever vi i en verden, hvor vi allerede har institutioner, der løser de opgaver, som virksomhederne i dele-økonomien forsøger at løse. Vi kan sende vores pakker med postvæsenet, og i storbyerne ligger der et hotel på hvert gadehjørne.

Så hvad er det, der får virksomheder som eksempelvis Bringrs til at tro, at de kan konkurrere med store etablerede branche? 

En del af årsagen er de økonomiske fordele. 

Det er næppe noget tilfælde, at eksempelvis Airbnb har fået sit gennembrud under den økonomiske krise, hvor muligheden for at reducere rejseomkostningerne ved at lade sig indkvartere privat var særligt tillokkende. Og samtidig gav det boligejere med en trængt økonomi en mulighed for at tjene en ekstra skilling.

Samtidig er der også en miljøbesparende effekt, når ressourcerne udnyttes bedre, påpeger Mads Emil Dalsgaard. 

Men han har også en helt tredje forklaring på, hvad tjenester som Bringrs kan, som mere traditionelle virksomheder ikke kan. 

“I gamle dage kendte du måske dit postbud og havde tid til at sige hej. Men i takt med alt er blevet mere effektivt, og virksomhederne bliver større, er det, som om at vi også er rykket længere og længere væk fra hinanden. Jeg tror, at mange bliver tiltrukket af tjenester, der som vores bringer mennesker tættere på hinanden. Selv om du får penge for det, møder du fremmede mennesker og får følelsen af, at du hjælper dem,” siger han. 

Kan virke skræmmende
Han forklarer dog også, at mange møder dele-økomomien med en vis skepsis, når de bliver introduceret til den for første gang. 

Tanken om at overlade en pakke i hænderne på en vildt fremmed kan virke afskrækkende. For selv om postvæsenet måske kan virke upersonligt og indimellem også frustrerende, er det en institution, som mennesker har opbygget tillid til gennem generationer. 

Derfor gør Bringrs også meget ud af at overbevise kunderne om, at alle forsendelser er forsikret for op til 10.000 kroner uden selvrisiko.

“Derudover gør vi også rent teknisk det, at vi forsøger at opbygge tillid ved at få folk til at give anmeldelser og ratings, når der er blevet udført en opgave. Og samtidig vil vi gerne have at folk logger ind på siden via Facebook, så det bliver tydeligt, at der gemmer sig et rigtigt menneske bag brugernavnet,” fortæller Mads Emil Dalgsgaard.



Foto:MinBilDinBil. 

De samme overvejelser har de gjort sig hos MinBilDinBil, der er en københavnsk iværksætter-virksomhed, der ligesom Bringrs bygger på et dele-økonomisk koncept.

MinBilDinBil gør det muligt for private at udleje deres biler i perioder, hvor de ikke selv bruger dem. Og i dag – lidt mere end et år efter, at virksomheden blev stiftet – tilbyder MinBilDinBil et udvalg på næsten 1000 biler, og omkring 7000 danskere har registreret sig som brugere af siden. 

Milad Avaz, der er markedsføringsansvarlig for MinBilDinBil, oplever ligeledes, at det ikke er unormalt, at folk møder konceptet med skepsis, når de første gang præsenteres for det. 

“Det er lidt som en mørk zone for mange folk. De har ikke prøvet det før og ved ikke rigtigt, hvordan det foregår. Men vi oplever – og det oplever vi faktisk i en helt sindssyg grad – at når folk først har brugt os én gang, så bruger de os igen og igen. De finder nogle få faste biler i deres nabolag, som de booker, når de står og mangler en bil,” siger Milad Avaz. 

Gennem de seneste uger har MinBilDinBil delt flyers ud i københavnske brokvarterer, hvor virksomheden oplyser de københavnske bilister om muligheden for at tjene penge ved at udleje deres bil. 

Tillokkende for storbymennesker
Ifølge Milad Avaz skyldes det blandt andet, at tjenesten især er tillokkende for storbymennesker, der ofte har fravalgt at købe en bil. Og folk i storbyen, der rent faktisk har en bil, oplever ofte, at de på grund af den veludbyggede infrastruktur og de korte afstande godt kan undvære den i perioder. 

Virksomheden har til huse i et kontor i Københavns Nordvestkvarter, hvor MinBilDinBil sammen med en række andre københavnske iværksættervirksomheder er en del af kontorfællesskabet Rocket Labs. MinBilDinBil har syv ansatte og er i øjeblikket i gang med at besætte to stillinger yderligere.

MinBilDinBil står dog langt fra alene med sit koncept. Herhjemme tilbyder GoMore, der blandt andet har fået tilført kapital fra Just-Eat-Stifteren Jesper Buch, en lignende tjeneste. 

Og i USA har virksomheden Relay Rides haft succes med en lignende tjeneste, som anses for at være biludlejningens svar på AirBnb. 

Frygter ikke udenlandsk konkurrence
Netop på boligområdet lykkedes det for Airbnb at sikre sig en global dominans i løbet af få år, men ifølge Milad Avaz frygter MinBilDinBil ikke, at en stor udenlandsk konkurrent kommer og overtager det danske marked inden for en overskuelig fremtid. 

I Europa er der endnu ikke en stor fælles spiller inden for delebils-markedet. I stedet har de enkelte lande ofte en eller flere lokale lokale spillere, og Milad Avaz mener, at lokale tjenester som MinBilDinBil kan være med til at give brugerne en følelse af tillid, der kan være en konkurrencefordel i kampen mod udenlandske tjenester. 

“Der vil jo altid være konkurrence fra udenlandske spillere, uanset, hvilken branche du er i. Men vi tror på, at det her er en branche, hvor det kræver meget tillid, og derfor vil vi gerne være så gennemsigtige som overhovedet muligt. Når brugerne ser en pris her på siden, så er det også den pris, som der står på deres kvittering, når de har betalt. Vi vil også gerne have ærlige ‘ratings’ og være skarpe overfor de brugere, der ikke behandler andre folks ting ordentligt. Vi mener derfor, at vi opbygger en tillid med brugeren, som gør det svært for internationale spillere at komme ind og tage over,” siger han.

Læs også:

Sådan skaffer du penge med crowdfunding: Fem gode råd fra dansk startup-succes  

Danske iværksættere satser stort i cloud-kamp mod Dropbox

Posted in computer.

Massefyringer: Her er den bedste måde at gøre det på



Peter Straadt er partner i det Aarhus-baserede outplacementfirma AS3, som blandt andre har hjulpet Nokia og Vestas.

KMD skal igen stramme livremmen ind. Det betyder, at 109 stillinger i dag blev nedlagt. Fyringsrunden, som blev annonceret i sidste måned, skete både som opsigelser og også som frivillige aftaler om fratrædelser

Fyringer er dog ikke bare fyringer, og Peter Straadt, som er partner i outplacement-firmaet AS3 fortæller, hvordan en virksomhed og dens medarbejdere kommer igennem en opsigelsesrunde.

1: Forberedelse er nøgleordet

Der er mange måder at opsige folk på, men skal det gøres ordentligt, kræver det en masse forberedelse, når medarbejdere skal tages af lønningslisten:

“Som udgangspunkt er det meget vigtigt, at du har en drejebog, som du følger: Årsagen til, hvorfor der skal foretages opsigelser, og at det er en professionel betragtning. Det kan være økonomisk eller strategisk, men vigtigst er, at den samme fortælling kommunikeres ud til de afskedigede, de tilbageværende og til pressen,” siger Peter Straadt.

2: Sådan skal afskedigelsen eksekveres

Nogle dage er bedre end andre: Mandag er medarbejdere ikke kommet ordentligt i gang med arbejdet efter weekenden, og fredag er det svært at samle medarbejdere op, hvis de går på weekend umiddelbart efter, mens tirsdag til torsdag formiddag er langt at foretrække.

Når der er tale om masseopsigelser, er ét hug bedre end mange små.

“Alle sidder i bund og grund og venter, så ligesom at trække en tand ud er det bedre at melde ud, hvornår det kommer, og at de ramte får en hurtig og klar besked,” siger Peter Straadt og fortsætter:

“Store planlagte opsigelser er bedst at afvikle fra morgenstunden, og i den ideelle verden skulle det ske via personlige samtaler. Vi ser dog, at når der er tale om så store afskedigelser, bliver det mere normalt med en kollektiv indkaldelse og afskedigelse til at starte med, hvorefter alle skal tilbydes en individuel dialog og eventuel psykolog- eller coachsamtaler.”

3: Husk alle de tilbageværende medarbejdere

Opsigelser er i mange tilfælde noget af det sværeste, en leder skal igennem, men det er vigtigt at huske, at der ikke kun skal tages hensyn til de medarbejdere, der skal afskediges – de tilbageværende skal der også tages hånd om.

“Efter en endt opsigelsesrunde er det vigtigt, at chefen dels giver de afskedigede medarbejdere mulighed for selv at fortælle deres nærmeste, at de er blevet opsagt, dels at det skal meldes hurtigt ud, at opsigelserne er overstået, så de resterende kan tage det roligt,” siger Peter Straadt.

4: Undgå at skabe et tabu om fyringerne

Opsigelser kan både betyde, at medarbejdere bliver umiddelbart fritstillet, eller at de skal møde op de næste tre måneder.

“Mit bedste råd er: Lad være med at taburisere afskedigelserne og lad folk snakke om det. Vi har afholdt flere seminarer i virksomheder, hvor vi samlede opsagte og ikke-opsagte, og deres meldinger var oftest, at de bare ville fortsætte med at have det, som de plejede, selv om de i bund og grund var i en gravkammerstemning.”

5: Sådan undgår virksomheden dårlig omtale

Rygter er kilde til rigtig mange dårlige historier. Derfor skal de undgås, hvilket lettest sker med en klar kommunikation, både internt og til pressen:

“De afskedigede medarbejdere skal vide, at virksomheden stadig står bag dem, dels som reference, dels ved at hjælpe med den efterfølgende jobjagt,” siger Peter Straadt og fortsætter:

“Jo mere åben og ærlig man er om forløbet, jo bedre vil man også komme igennem fyringerne. Det er vigtigt, at den årsag, man giver sine medarbejdere, er professionelt funderet, og at alle medarbejdere får den samme forklaring. Og den forklaring skal også kommunikeres ud til pressen.”

Læs også:

Her er KMD-bossens plan: Sådan skal KMD trimmes til fremtiden
KMD-fyringer gennemført: Sådan ramte de organisationen
Fyringsrunde: KMD opsiger ansatte med e-mail

Posted in computer.

Big data i praksis hos Dansk Supermarked: Sådan bliver pengene tjent



Steen Kronborg, enterprise arkitekt hos Dansk Supermarked. Foto: Dansk Supermarked. 

Big data har i en lille årrække været udskreget som en af de helt store åbenbaringer i en virksomheds it-setup.

Ideen er, at når man først har indsamlet en masse data om sin egen virksomheds interne arbejdsgange, sine kunder og deres indkøbsvaner, så kan virksomheden optimere og profitere på sammenhænge, som man aldrig før har studset over.

Helt så simpelt er big data dog ikke i praksis, har man måttet sande hos supermarkedskæden Dansk Supermarked, som har langt over 1.000 Netto-, Føtex- og Bilka-butikker spredt ud over det ganske land.

“For os handler big data ikke bare om, at dataindsamlingen er stor, for vi altid haft store datamængder. Det handler snarere om, at man opstiller nogle hypoteser, indsamler struktureret og ustruktureret data og afprøver sine hypoteser,” forklarer Steen Kronborg, enterprise arkitekt hos Dansk Supermarked.

Med strukturerede data fremhæver Steen Kronborg de åbenlyse eksempler med kundernes klikstrøm på supermarkedkædens hjemmeside, deres indkøb i supermarkederne (såkaldte bon-data) og transaktionsdata til bestilling og køb af varer til hylderne i kædens mange supermarkeder.

“Disse data er dejligt forudsigelige, men vi har altså stadig store mængder af ustrukturerede datasæt, som er svære at arbejde med. For selv om vi er en faktabaseret virksomhed, har vi masser af fakta, som vi ikke har styr over,” erkender Steen Kronborg.

For en virksomhed som Dansk Supermarked betyder det i sidste ende, at man risikerer at miste salgsmuligheder, eller man må smide tonsvis af ferske varer ud, fordi de har overskredet sidste salgsdato.

Teknikken er på plads
Big data – eller i hvert fald en storstilet dataindsamling – har været en gennemprøvet disciplin hos Dansk Supermarked igennem flere årtier.

Supermarkedskæden lægger ikke skjul på, at den forsøger at integrere big data med business intelligence for at omsætte data til kroner og ører.

Til at finde, sortere og knuse tal til at få øje på usete mønstre til optimering af salget har supermarkedskæden først brugt mainframes fra IBM, senere Microsofts Target og senest bliver SAP’s in-memory-database Hana taget i brug.

Her er den gode nyhed ifølge Dansk Supermarked, at med teknologien på plads kører meget mere af sig selv, og man kan bruge mere tid på at opstille hypoteser om eksempelvis hyppigheden i børnefamiliers indkøb og ikke mindst tilbudsavisernes påvirkning til mersalg.

For når der dumper et indkøbskatalog fra eksempelvis Bilka ind i danskernes postkasser, bliver effekten af hvert enkelt produkts rabatter og placeringer afprøvet ned i mindste detalje hos Dansk Supermarked.

Her kigger Dansk Supermarked kun på mersalget for det enkelte produkt, men også på hvorvidt en vare har fået flere kunder i butikken, og hvad denne vares placering i tilbudsavisen har haft af effekt for, hvor mange andre varer kunderne putter i indkøbskurven.

Rammer aldrig helt rigtigt
Kompleksiteten bliver presset af den korte analysetid frem mod udsendelsen af næste tilbudsavis og ikke mindst konkurrencesituationen, da ærkerivalen Coop jo også udsender indkøbskataloger med lignende tilbud i supermarkeder som Fakta, Superbrugsen og Irma.

“Tidligere har vi kun kigget på os og selv og vores egne initiativer, men ved hjælp af big data-teknologien har vi fået muligheden for at indsætte langt flere parametre og på den måde vide mere om virkeligheden,” fortæller Steen Kronborg.



Viden om alt fra vejret, lokale festivaler og befolkningssammensætningen har stor betydning for, hvad Dansk Supermarked køber ind.

Så hvis en vare ikke sælger oven på udsendelsen af en tilbudsavis, kigger Dansk Supermarked på områder som varens pris, dens fysiske placering i butikken, dens placering i tilbudsavisen og på lignende tilbud hos konkurrenterne.

“Vores indkøb er centralt styret, og hvis en vare ikke sælger, ‘gør vi noget’ inden for kort tid. Men der er alt for mange variabler, så vi kan aldrig være 100 procent korrekte i vores forudsigelser,” erkender Steen Kronborg.

Regn giver tilbud på hakkebøffer
Nogle af de parametre, som Dansk Supermarked kigger på, er ud over egne tilbudsaviser og konkurrenternes tilbudsaviser også mere uhåndgribelige fænomener som vejret, feriestemning i sommerlandet og store sportsbegivenheder, der er en god mulighed for at sælge flere øl.

“Vi får også viden fra vores leverandører. Eksempelvis har Carlsberg fortalt os, at salget af Coca Cola falder drastisk, når temperaturen er over 25 grader. Så ved vi, at folk hellere vil have is, og derfor kører vi tilbud på det,” forklarer Steen Kronborg.

Vejret kan også have betydning på andre fronter, da eksempelvis sol og sommergrill i haven hænger ret godt sammen.

Korrelaterede varer er et andet område, som kæden arbejder på at forstå i dybden. Det åbenlyse eksempel kunne være, når en kunde køber et tv, for så ved Dansk Supermarked, at der også er gode chancer for, at der også kan sælges et HDMI-kabel.

På et lidt mere avanceret niveau har engelske supermarkeder fundet en sammenhæng mellem solgte bleer og øl ud fra viden om, at når en familie får en baby, bliver farmand hjemme fra pubben og drikker i stedet sine øl i privaten.

Her fortæller Dansk Supermarked, at det kan være endog rigtig svært at påvise oplagte sammenhænge – ud over at müsli + mælk og brød + pålæg har en faktuel sammenhæng.

Dansk Supermarked kan eksempelvis også se, at folk med rom på indkøbslisten også køber agurker. Det er dog højst sandsynligt en falsk positiv, da folk sjældent køber rom og ofte køber agurker, så der opstår korrelationer mellem de to varer ved et tilfælde. 

Erstatter den erfarne købmand
Lokale begivenheder som festivaler, bagekonkurrencer i forsamlingshuse og byfester kan også have stor betydning for Dansk Supermarkeds indkøb og distribution.

“Vi har et princip med, at vi skal have et passende antal varer på hylderne, så supermarkedet ikke ligner noget fra Østeuropa efter Murens fald. Somme tider har vi været ude for, at der er udsolgt af eksempelvis dåsetomater, uden at vi kan forklare årsagen,” fortæller Steen Kronborg.

“Så må vi bare op på hesten igen og opstille nye hypoteser og undersøge, hvad der er sket,” fortsætter han.

Når der eksempelvis afholdes festivaler som SmukFest i Skanderborg, ved Dansk Supermarked godt ud fra historiske data, at øl-pallerne skal køres i stilling i supermarkederne omkring festivalen.

Fremtidsperspektiverne for brugen af big data i Dansk Supermarked bliver således en kombination af interne arbejdsgange, solidt kundekendskab, opstillingen af brugbare hypoteser og så naturligvis teknologien, der kan binde enderne sammen og levere analyserne.

Og i lighed med konkurrenten Coop håber Dansk Supermarked på et langt tættere forhold til kundernes indkøbsvaner ved at stikke datasnablen direkte ned i danskernes indkøbslister. 

“En fremtidsdrøm er da, at kunderne giver os permissions til tidligere indkøbshistorik og deres indkøbslister via eksempelvis apps,” siger Steen Kronborg.

Han forklarer, at permissions vil kunne give både Dansk Supermarked og kunderne fordele, for hvorfor skulle supermarkedets kunder ellers ville ‘sælge’ deres privatliv?

“Hvis din købsadfærd viser, at du typisk køber ketchup med fire ugers mellemrum, så med de determinerede tidsintervaller vil vi foreslå emnet til indkøbslisten og præsentere dig for det bedste tilbud på dit foretrukne ketchup-mærke,” eksemplificerer Steen Kronborg. 

Han tilføjer, at supermarkedet med kundedata i hånden også vil kunne at inspirere de kunder, der eksempelvis tidligere har købt meget spegepølse. 

“Da vi eksempelvis kan se, at du har en bred smag omkring spegepølse, så kunne en ny smagsvariant være relevant at få foreslået på indkøbsturen,” fortsætter Steen Kronborg.  

Samtidig understreger han, at kunden skal kunne se de klare fordele, og det skal være både relevant og belejligt at afgive data for at få målrettede tilbud tilbage. 

“Lige nu tager vi babyskridt og er nok bedre på teori end på det praktiske arbejde, men vi begynder at få fundamentet på plads med agilitet og hypoteseafprøvning,” runder Steen Kronborg af.



Permissions og adgang til kundernes indkøbslister på mobil-apps vil i følge Dansk Supermarked kunne give kunderne bedre tilbud rettet mod den enkelte kunde. 

“Den slags er jo ikke svært at forstå, og jeg vil vove den påstand, at en rigtig dygtig købmand med kendskab til lokale forhold kan foretage de samme forudsigelser som big data-maskineriet. Vi har trods alt drevet en succesrig virksomhed på den måde i 60 år,” forklarer Steen Kronborg.

Han tøver da heller ikke med at kalde big data for en ‘udvidet disciplin i godt købmandskab’.

Steen Kronborg fortæller, at teknologien er blevet helt nødvendig for Dansk Supermarked, der handler centralt ind til sine omkring 1.300 butikker.

Det sker i erkendelsen af, at ikke alle butikkerne kan have købmænd med særdeles grundigt lokalkendskab, vejrudsigter og dyb indsigt i konkurrenternes taktiske manøvrer.

Den halvvåde fremtidsdrøm
Omvendt kan man heller ikke bare overlade alle indkøb til maskinerne.

Det oplevede Dansk Supermarked på den hårde måde for en del år siden i forbindelse med indkøb af kirsbærsovs til risalamanden op til jul.

“Kunderne storhandlede kirsbærsovs den 23. december. Da kirsbærsovs ikke var sat op som sæsonvare i vores system, resulterede det i, at vi automatisk indkøbte en masse kirsbærsovs, som så røg direkte ud som udsalgsvare den 27. december,” fortæller Steen Kronborg.

Han tilføjer samtidig, at den slags oplevelser er absolutte særtilfælde, og selv om værdien af big data-teknologien er svær at regne ud, har supermarkedskæden en tyrkertro på, at big data-apparatets forbindelse til indkøbssystemerne er billigere end at have hundredevis af manuelle processer kørende.

Læs også:

Sådan kortlægger Coop kunderne med big data – og tjener flere penge

Big data afmystificeret: Sådan kommer du i gang

Vandt Tyskland VM i fodbold på grund af big data?

Advarsel til firmaer: Kom i gang med big data – eller bliv overhalet

Posted in computer.