Daily Archives: August 26, 2014

Dagens fyringsrunde hos KMD er nu gennemført.

Behovet for at gennemføre op til 120 opsigelser blev annonceret tidligere på måneden, og siden da har de nærmere forhandlinger stået på.

Tirsdag formiddag blev fyringerne så gennemført.

KMD-pressechef Christoffer Hellmann oplyser til Computerworld, at selskabet endte med at nedlægge 109 stillinger.

De 66 af stillingerne bliver nedlagt via reelle opsigelser, mens der også er 23 frivillige aftaler om fratrædelser.

Det drejer sig om medarbejdere, der tidligere har ønsket en frivillig fratrædelse, men først kunne få den aftale på plads i denne omgang.

Derudover er der 20 stillinger, hvor stillingerne enten ikke er blevet genbesat, eller medarbejdere er blevet genplaceret i andre stillinger i KMD.

Opsigelserne fandt sted over hele landet med 15 i Aalborg, 3 i Aarhus, 15 i Odense og 33 i Ballerup og Herlev.

“En lortedag”
En etage over Computerworlds kontor huser KMD’s Herlev-afdeling.

På parkeringspladsen var stemningen langtfra munter, og en medarbejder betegnede ganske kort dagen som “en lortedag.”

Det er konkurrencesituationen – ikke mindst i forhold til priserne – der gør det nødvendigt at nedlægge stillinger hos KMD.

“Der er ikke nogen hemmelighed, at vi har en stor del af vores forretning, der konkurrence-udsættes – og det er en del af det, vi sidder og kigger på; at det er en forretning, vi får intens konkurrence om,” har administrerende direktør Eva Berneke udtalt.

Det er langt fra første gang, at KMD har været ramt af fyringer i de senere år.

KMD havde for fem år siden 3.114 ansatte, og det antal vil med tirsdagens fyringsrunde være faldet med omkring 580 ansatte.

Læs også:

Nu rammer stor fyringsrunde i KMD: Alle ansatte i spil

Stor fyringsrunde i KMD: Så mange mister jobbet

Så meget er antallet af KMD-ansatte faldet på fem år

KMD fyrer 120 ansatte – men har samtidig 27 jobopslag

Her er KMD-bossens plan: Sådan skal KMD trimmes til fremtiden

Ja, snart er det slut med overskrifter som den ovenstående på Facebook.

Det sker, efter at det sociale netværk har besluttet at lave en opdatering af algoritmen bag sit “news feed.” Det vil sige den nyhedsstrøm, som brugerne bliver mødt af, når de logger ind på Facebook.

Det fremgår af en blog, som Facebook har offentliggjort. 

Opdateringeren er designet til at straffe såkaldte “click baiting-artikler”. Det er artikler, der er designet til bevidst at lokke folk til at klikke på et link uden at informere læserne om, hvad det er, de klikker på.

Velkendt praksis
Det er formodentlig en praksis, som de fleste læsere af netmedier er bekendt med. Og ja, indrømmet: Denne type overskrifter er du fra tid til anden også blevet mødt af her på Computerworld.

Ifølge Facebook skal ændringerne sikre, at brugerne bliver mødt af færre indlæg, som har karakter af spam, og i stedet bliver præsenteret for flere indlæg, der reelt er interessante og relevante for dem.

En brugerundersøgelse blandt Facebooks brugere har angiveligt vist, at 80 procent af brugerne foretrækker overskrifter, der hjælper dem med at afgøre, om det er en artikel, som de ønsker at klikke på.

Sådan straffer Facebook “click-baiting”
I bestræbelserne på at gennemføre ændringerne vil Facebook anvende målinger, der viser, hvor lang tid brugerne spenderer på en artikel. Hvis folk hurtigt vender ti bage til Facebook efter at have klikket på et link, antyder det, at artiklen har lav værdi for brugeren, og derfor vil den i fremtiden blive nedprioriteret i Facebooks news feed.

Artikler, som brugerne derimod bruger lang tid på at læse, vil til gengæld blive prioriteret højere i newsfeedet.

Derudover vil Facebook bruge forholdet mellem på den ene side klik og på den anden side kommentarer og “likes” til at afgøre, om en artikel har værdi. Hvis en artikel eksempelvis får mange klik, men meget få “likes” eller “kommentarer”, kan det antyde, at artiklen er udstyret med en såkaldt “click-baiting” overskrift.

Facebook skal være verdens bedste avis
Ændringer af denne type er helt i tråd med ambitioner, som Facebooks stifter Mark Zuckerberg tidligere har givet udtryk for.

Han har tidligt proklameret, at Facebook ønsker at skabe de bedst mulige rammer for, at Facebooks brugere kan opdage nye artikler, som de finder interessante. I forbindelse med en række ændringer af newsfeedet sidste år sagde Facebook-stifteren: 

“Jeg ønsker, at Facebook skal være den bedste personaliserede avis i verden.” 

Læs også:

Med denne nye app vil Facebook genopfinde avisen – og måske sig selv 

Ny app skal forvandle Facebook til “fremtidens avis”  

Den tyske ERP-gigants kunder har længe været utilfredse med selskabets licens-betingelser, der har haft ry for at være meget komplicerede og omfattende.

Eksempelvis har SAP’s licensregler hidtil fyldt ikke mindre end 131 sider.

Efter flere års forarbejde barsler selskabet nu med en række forenklinger af selskabets pris- og licens-betingelser.

Det sker, efter at flere end 300 SAP-kunder har givet deres mening til kende i en stor undersøgelse, ligesom selskabet også har inddraget sine egne account-folk, jurister og lignende i arbejdet.

“Det har taget meget lang tid for os, men vi har ønsket at sikre, at vi ikke ender det samme sted igen [med utilfredshed med de omfattende regler, red.],” lyder det fra SAP’s chef for området, Joe LaRosa, til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau.

Produkter bliver bundlet sammen
Blandt forenklingsmetoderne er udpræget brug af bundling.

Faktisk har SAP sammensat mere end 30 nye software-pakker, der hver især sigter mod bestemte typer SAP-brugere og forretnings-processer.

Ideen er, at SAP-kunderne med bundlingen af produkter skal slippe for selv at skulle bruge tid og ressourcer på at sammensætte de ofte komplekse produkter, der hver især har deres eget sæt licens-betingelser.

Arbejdet med at sammensætte software-pakkerne har ifølge SAP krævet, at selskabet har holdt tungen lige i munden i balancegangen mellem at levere et enkelt produkt, uden at der kommer for mange software-produkter med i en given pakke, som den ønskede målgruppe ikke har brug for og ikke er interesseret i.

SAP er i fuld gang med en omfattende transformation, der sigter mod at ændre selskabet fra sit mangeårige ERP-fokus med vægt på de allerstørste virksomheder til at blive en langt mere agil virksomhed med fokus også ned i markedet.

Det kan du læse mere om her: Ny dansk SAP-chef: Her er min plan med SAP Danmark.

Læs også:

SAP’s enkle licens-vejledning er på 131 sider.

Ny dansk SAP-chef: Her er min plan med SAP Danmark.

Danskere blæser til kamp mod licens-audits: Sådan får vi prisen ned.

ComputerViews: Der var engang, da mange raske udviklere drømte om at udvikle det næste store app-hit, der via ‘word of mouth’ og en flad dollar ville blæse ind på millioner af betalende smartphone-brugeres maskiner og her sprede glæde og fin underholdning.

Det skete for Angry Birds, og det er sket for et par stykker andre, der har været i stand til at trænge igennem det enorme og voksende hav af apps, der kæmper om opmærksomheden i de store app-butikker.

App-verdenen bærer stadig et vist opportunistisk præg af glade udvikler-cowboys, der håber, at de kan fremtrylle den næste store salgs-succes, men selv om der er plads til dem, er app-miljøet på vej i en helt anden retning.

Apps er nemlig ikke længere selvstændige produkter, men produkter, der kun lever i kraft af noget andet.

Det underbygges af nye tal fra analysehuset ComScore, der netop har udgivet sin såkaldte U.S. Mobile App Report.

Her fremgår det, at 9 af de 10 mest anvendte apps på det amerikanske marked stammer fra seks af de store it-virksomheder, der alle har deres hovedforretning helt andre steder end i app-verdenen.

De er Facebook, Google, Apple, Yahoo. Amazon og eBay.

Ser vi på de 25 mest anvendte, stammer de 16 fra disse seks selskaber. Og spreder vi os endnu mere ud til de 50 mest anvendte, stammer de 24 apps fra disse seks selskaber.

Vi gider ikke installere flere apps
Hertil kommer, at vi som smartphone-brugere er meget tilbageholdende med at downloade nye apps.

ComScore-undersøgelsen viser, at mere end 65 procent af smartphone-brugerne ikke engang downloader en enkelt app om måneden: De har, hvad de skal bruge, og de gider ikke støve rundt i app-verdenen for at lede efter nye muligheder.

Til gengæld downloader en lille skare – syv procent – rigtigt mange apps, idet de står for downloadningen af halvdelen af de apps, der hver måned bliver hentet, viser undersøgelsen.

Analysehuset Nielsen er for nylig nået frem til en lignende konklusion: Selv om vores månedlige ‘app-tid’ er stedet fra 18 timer i 2011 til nu godt 30 timer, er antallet af forskellige apps, som vi anvender, stort set ikke steget.

Vi bruger med andre ord mere tid på de apps, som vi anvender.

Den gennemsnitlige app-bruger har typisk 30-40 apps liggende på sin smartphone (prøv selv at tælle efter), men anvender kun jævnligt en lille håndfuld af dem (prøv selv at tælle efter), mens resten lever et stille liv i håbet om, at der en dag skulle blive brug for dem.

Opmærksomheden er attraktiv
Det underbygges også af ComScore-undersøgelse, der viser, at vi gennemsnitligt anvender 42 procent af al ‘app-tid’ på vores favorit-app, mens tre ud af fire minutters app-tid tilbringes med de fire apps, som vi bedst kan lide.

Det er noget, som de store teknologi-producenter for alvor har fået øjnene op for: For opmærksomheden og ‘alene-tiden’ med en bruger på smartphonen er attraktiv at få fingrene i.

Så mens kun de vildeste og mest selvsikre opportunister tør lægge an på at kunne skabe en levevej ved at sætte en app til salg i de forskellige app-stores, bevæger vi os hastigt i en retning, hvor virksomheder ser muligheden for at understøtte eksisterende forretninger med en gennemtænkt app, der fungerer som indgangsvej direkte til forbrugeren.

Hvor mange apps har du på din telefon? Og hvilke tre apps anvender du mest? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

Chat-apps buldrer frem – derfor kan du ikke forhindre det

Tror vi på det: Verdens dummeste app kan blive det nye Twitter

Derfor smadrer disse apps sms’en: Kan noget særligt

Vi er vilde med apps – men gider da ikke betale for dem

Den norske Apple-forhandler Eplehusets beslutning om at trække sig ud af det danske marked er blot det seneste eksempel på, at dedikerede Apple-forhandlere har svært ved at få de økonomiske ender i deres forretning til at mødes.

Så hvem er det egentlig, der tjener på at sælge Apple?

“Det gør Apple.”

Sådan lyder det lakoniske svar fra en kilde i branchen, som til daglig arbejder med Apple-produkter.

Det er samtidig det nærmeste, man kommer et konkret svar, når man spørger ind til det kildne spørgsmål om indtjeningsmargener hos de forhandlere og distributører, som står for at levere Apples produkter til kunderne.

“Du er inde og pille ved noget, som gør virkelig ondt,” lyder det fra kilden, der ligesom alle andre i branchen ikke ønsker at lægge navn til citater om Apples pris- og rabatpolitik.

Når Eplehuset på mandag den 1. september lukker ned i Danmark, skifter kædens syv danske butikker navn og bliver overtaget af konkurrenten Humac. Her satser man på, at de nye butikker vil drive omsætningen så meget i vejret, at man kan komme de røde tal på bundlinien til livs.

“Selv om Humac repræsenterer et af verdens stærkeste brand i form af Apple, skal der yderligere volumen til. Vi skal vækste mere for at sikre en profitabel drift og økonomi til fortsat udbygning af aktiviteterne,” lød det således i sidste uge fra Humacs danske landechef, Michael Bech.

Udtalelsen illustrerer den kroniske konflikt, man som Apple-forhandler er fanget i. Og det rejser også det klassiske spørgsmål: Hvem tjener egentlig de store penge på at sælge Apple?

Til illustration fik Humac og Eplehuset i deres seneste regnskaber voldsomme underskud på tilsammen mere end ti millioner kroner, fordelt med syv millioner til Eplehuset og tre millioner til Humac. Og her taler vi om to forhandlere, som har valgt at satse på en status som Apple Premium Resellers – den fineste status i Apple-miljøet.

Kun en løsning: Mere salg

Det forsøger Humac altså nu at rette op på. Og trylleformularen er: Mere salg. Men vejen dertil er lang og trang.

Apples produkter er dyre og voldsomt populære både hos private forbrugere og erhvervskunder. Men vil man have Macbooks, iPads og iPhones på hylderne, stiller Apples voldsomme krav til butiksindretning, uddannelse af butikspersonale og konsulenter, der kan bygge Apple-produkter ind i den eksisterende infrastruktur.

Jo flere af Apples krav, man som forhandler kan indfri, jo større er de rabatter, som Apple tilbyder sine forhandlere. Og jo større er forhandlernes indtjeningsmargen.

Men som eksemplerne med Humac og Eplehuset illustrerer, driver det samtidig omkostningerne i vejret, når der skal investeres i at opfylde Apples krav.

Samtidig er priskonkurrencen mellem forhandlerne hård. Fra butik til butik varierer priserne med få hundrede kroner, og det betyder, at det i praksis er umuligt at skrue priserne i vejret.

Og uden for de lækre butikslokaler hos dedikerede forhandlere som Humac og Eplehuset ligger de store retailkæder som Elgiganten Bilka, Fona, Expert og Computercity på lur – mens Atea frister erhvervskunderne med skarpe tilbud, der rent prismæssigt ligger i den lave ende.

Her er forhandlernes fortjeneste

Hvor meget man tjener på at sælge et Apple-produkt, er som tidligere nævnt ikke noget, man taler højt om i branchen. Og fuld diskretion er en del af de forretningsbetingelser, som Apple sætter op.

En kilde i Apple-miljøet, som Computerworld har talt med, løfter dog lidt af sløret for, hvilke spilleregler man som forhandler er underlagt, hvis man vil sælge Apple.

Kilden, der udtaler sig på betingelse af anonymitet, fortæller, at Premium Resellers som Humac og Eplehuset typisk tjener 13-14 procent på at sælge en Macbook Air eller en Macbook Pro, mens tallet for en iPad er 10-12 procent.

Overfladisk set er det faktisk ganske pæne margener sammenlignet med andre hardwareproducenter, men, men…

“Kravene til butiksindretning gør det svært at holde omkostningerne nede. Der skal mange varer over disken, og det er også det, som Michael Bech (Humacs landechef, red.) er inde på,” siger kilden, som samtidig fortæller, at butikkernes personale skal tage en række forskellige online-kurser, før de får lov at ekspedere Apple-kunder. Tid og penge til uddannelsen kommer fra forhandleren.

Humacs landechef Michael Bech vil ikke kommentere oplysningerne.

Vil man sælge Apple til erhvervskunder, får man heller ikke nogen let gang på jorden.

Her ryger indtjeningen for en fuldt certificeret forhandler ifølge kilden ned på 9-10 procent. Det skal betale for op til seks fuldtidsansatte konsulenter. Løn og tidsforbrug betales fuldt ud af forhandleren, og igen skal penge trækkes fra indtjeningsmargenen.

De erhvervsforhandlere, som nøjes med den lavere-rangerende status som “autoriseret forhandler” ryger helt ned på en margen på seks procent for Macs og fire procent for iPads, fortæller kilden.

Retailkæder som Elgiganten og Bilka har derimod bedre indtjening, og det slår hårdt igennem i den virkelige verden.

“Al væksten hos Apple går gennem Elgiganten og Dansk Supermarked. De er de store vindere i markedet, men Premium Resellers som Humac og Eplehuset mister markedsandele i stor stil,” siger kilden til Computerworld.

Computerworld har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Apple i Danmark til oplysningerne om, hvor store indtjeningsmargener de danske Apple-forhandlere får.

Klumme: Google har det. Facebook, Amazon og Twitter har det. Big data, altså.

Vi taler meget om data, og nu er der rigtig mange ikke så teknologisk orienterede virksomheder, der er begyndt at interessere sig for, hvordan data kan være en del af forretningen. Men det er kun lige begyndt.

For mange virksomheder og organisationer, hvor it-understøttelse ikke historisk har været en del af kerneforretningen, er der kun data på visse områder. 

Det er måske en bilimportør, der har en database over køretøjer og salg, men som ikke kan måle købernes præferencer direkte. Eller en socialforvaltning, hvor der selvfølgelig er en journal, men hvor selve mødet med borgeren og dennes udvikling ikke direkte danner et dataspor.

Rejsekortet er en af stederne hvor der hver dag samles rigtigt meget data ind.

Men ligesom finanssektoren som nogle af de første i 70′erne begyndte at overføre store dele af kerneydelsen til at være it-understøttet, gør flere og flere andre sektorer nu det samme.

Traditionelt set har it-understøttelse betydet, at et menneske registrerer et eller andet i en database gennem indtastning af oplysninger på et tastatur.

Det er stadig en mulighed, men revolutionen kommer ved, at data i stadig større omfang vil blive opsamlet af teknologiske sensorer og lagret automatisk. 

Selv om der typisk er tale om dimser, der er forbundet til et netværk, er det afgrænset til internet-of-things; eksempler er:

• RFID tags i Rejsekortet kan nu fortælle trafikselskaberne, hvor samtlige passagerer bevæger sig hen hver eneste dag på hver eneste rejse. 
• Wi-Fi i Københavns lufthavn er med til at fortælle, hvordan passagererne bevæger sig rundt, inden de boarder flyet.
• Accelerometre i vindmøller måler efter unormale rystelser, og det bruger Vestas og Siemens til at forudsige behov for vedligehold.
• EEG sensorer under huden bag ørene, som HypoSafe anvender til at måle mønstre i hjernens aktivitet og finde tidlige advarselstegn på epileptiske anfald eller sukkersygepatienter, der mister bevidstheden.
• Firmaet MC10 har udviklet en elastisk sensor trykt direkte på huden, der bl.a. måler patienters temperatur løbende.
• GPS i biler til at bestemme position og hastighed, f.eks. til kommunikation med alle andre biler om, hvor der er tæt trafik eller kødannelse.
• Stregkoder ved betaling i supermarkedet giver mulighed for at tilpasse lageret løbende.
• Automatic Identification System (AIS) er en måde at identificere alle skibe og deres bevægelser, så man bedre kan undgå kollisioner og bedrageri med fiskekvoter.

Alle disse sensorer kan måle nye forhold og skabe langt mere data. Og disse data vil være entydigt defineret, og derved vil den væsentligste kilde til datakvalitetsproblemer være elimineret.�

Uden de traditionelle udfordringer med datakvaliteten kan mange projekter blive halveret i omkostninger, hvilket gør data mining et tilgængeligt alternativ for langt flere.

De mange sensorer giver altså både mere data og renere data, men mest afgørende er, at de leverer data på processer, der tidligere slet ikke blev registreret.�

Er din virksomhed i gang?
Hvis man skal svinge sig helt op i de øvre luftlag af analogier, er computerens beregningskraft og udviklingen inden for dataanalyse en parallel til selve hjernen, mens de teknologiske sensorer er en parallel til vores sanser. Man kan sige, at vi med revolutionen inden for sensorer får flere øjne og ører til at understøtte vores beslutninger.

Så hvad med din virksomhed – har I udnyttet sensorrevolutionen på de rigtige områder? 

Se på udgiftssiden, som kunne være lønninger eller lagerbinding, er der dataspor på de aktiviteter? Eller på processen med at møde kunderne? Eller på kundernes holdninger i sig selv?

Der er mange områder i en organisation, der kan være interessante at udvikle, så der er formentlig nok at tænke over. 

Du kunne jo tage en udvalgt gruppe medarbejdere med på et par dages intensivt forløb, så I sammen kan være et skridt foran og tegne retningen for, hvordan sensorrevolutionen vil transformere jeres virksomhed eller organisation.