Daily Archives: August 27, 2014

Billeddannelse i øjet og fotografering baserer sig på detektion af lys (fotoner), som har været i kontakt med det objekt, man ønsker at se eller afbilde.

Fysikere fra Universität Wien i Østrig har nu i en artikel i Nature beskrevet, at de kan lave et billede med brug af fotoner, der ikke har været i kontakt med det ønskede objekt. Det er ikke magi, det er kvantemekanik.

Fidusen er, at hver foton, der rammer detektoren, har en makker med sammenfiltret kvantetilstand, så disse fotoner parvis siges at være entanglede.

Den entanglede makker har været i kontakt med objektet, men forbliver udetekteret. Den ændring, som den udsættes for i sin kontakt med genstanden, forandrer dog dens kvantetilstand og dermed også kvantetilstanden for fotonen, der ikke har været i direkte kontakt med genstanden.

Da entanglement er et nøglebegreb inden for kvantemekanikken, har Gabriela Barreto Lemos og fire kolleger fra Anton Zeilingers forskningsgruppe meget passende brugt teknikken til at tage et billede af en andet centralt kvantebegreb: Schrödingers kat.

Eksperimentet kort fortalt

Forskerne har udskåret en kat på et stykke karton og placeret dette i den ene gren i et interferometer (se tegning).

Fotoner fra en laser med en bølgelængde på 532 nm konverteres i en ikke lineær krystal (NL1) til to entanglede fotoner på henholdsvis 810 nm og 1550 nm (de to nye fotoner har totalt samme energi som den indkommende foton).

Fotonen med høj bølgelængde (og lav energi) passerer via den røde vej gennem punktet O, hvor kartonen med den udklippede kat er placeret. Disse fotoner bliver efterfølgende siet fra, så de ikke har mulighed for at ramme detektoren.

Det har derimod fotonen med lav bølgelængde, som tager den gule vej.

En lille nødvendig tilføjelse til eksperimentet er at have en yderligere vej for den oprindelige grønne laserstråle, så den også kan ramme en anden ikke lineær krystal (NL2), hvor den igen konverteres til to entanglede fotoner med en bølgelængde på henholdsvis 810 nm og 1550 nm. Fotoner med en bølgelængde på 810 nm kan ramme detektoren, mens fotoner med en bølgelængde på 1550 nm bliver fjernet.

Kort fortalt sikrer denne tilføjelse til systemet, at detektoren ikke kan ‘vide’, om en detekteret foton stammer fra NL1 eller NL2. En mere indgående kvantemekanisk beregning viser, at dette er en afgørende forudsætning for, at detektorsignalet rummer information om genstanden i punktet O.

Mulige anvendelser inden for biologi og elektronik

Ud over det umiddelbart overraskende i, at det er muligt at fotografere noget, som et kamera ikke kan se, så viser eksperimentet også, at det er muligt at lave et billede med brug af energirige fotoner (lav bølgelængde) ved at lade energisvage fotoner (høj bølgelængde) være i kontakt med objektet, man ønsket at studere.

I den videnskabelige artikel skriver forskerne, at det kan være af interesse ved undersøgelser af biologisk materiale og ved inspektion af integrerede kredse.

Og endelig noterer de primært til deres fysikkollegaer, at man med denne teknik også kan få kendskab til en kvantetilstand uden at detektere den, hvis man på forhånd kender objektet.

Den digitale selvbetjening er mere populær end sidste år. Ikke desto mindre vil to tredjedele af befolkningen hellere kommunikere med det offentlige uden om online tjenester. Det viser undersøgelsen ’IT i praksis 2014’, der er foretaget af Rambøll og foreningen Dansk IT.

»Spørgsmålet er, om det er godt nok,« siger direktør i Rambøll Management Consulting Ejvind Jørgensen.

Han vurderer, at hvis målet om fuld digital kommunikation skal nås, skal løsningerne tage udgangspunkt i, hvad borgerne har brug for.

»Vi tror, at hvis digitalisering kun bliver en spareøvelse, så knækker filmen. Borgerne skal kunne se fordelene og værdien i tjenesterne. Hvis man oplever en masse dårlige digitale tjenester, så smuldrer opbakningen til digitaliseringen. Det vil skabe utilfredshed og få politikerne til at ryste på hånden,« siger Ejvind Jørgensen.

I undersøgelsen har 34 procent af de adspurgte angivet, at de foretrækker digital selvbetjening, når de skal kommunikere med det offentlige. Det er flere end sidste års 28 procent, men lidt under resultatet for 2012.

Kan ikke finde rundt i digitale løsninger

Generelt har de personer, som foretrækker en personlig snak, sværere ved at finde den digitale løsning, de leder efter, sammenholdt med dem, der foretrækker digital selvbetjening. Den analoge gruppe synes desuden, at det er mere vanskeligt at forstå de begreber, som de møder på nettet.

»Der er derfor brug for at arbejde mere ud fra borgernes situation og finde et sprog, som de forstår,« siger Ejvind Jørgensen.

Trods andelen på 34 procent er digital selvbetjening dog stadig mere populært – målt som enkeltstående kommunikationsform – end for eksempel at møde op personligt eller ringe til kommunen.

»Omvendt er en tredjedel næppe nogen prangende andel i denne sammenhæng, hvor der pr. 1. november kun eksisterer én digital vej for en række transaktioner,« skriver Rambøll og Dansk IT i rapporten om undersøgelsen med henvisning til den tvungne indførelse af Digital Post.

Rapporten ’IT i praksis’ er baseret på 500 af de største private og offentlige virksomheder i Danmark og er udgivet i dag for 19. år i træk.

En iPad på hele 12.9 tommer er på vej i produktion og forventes at blive lanceret i 2015, skriver nyhedsmediet Bloomberg. I øjeblikket sælger Apple iPads i to størrelser nemlig 9,7-tommer og minien på 7,9 tommer.

Den større skærm skal ses som en reaktion på, at Apple mister markedsandele inden for tablets til konkurrenterne. Hvor Apple med iOS-drevne tablets for to år siden havde 53 procent af markedet, havde selskabet i slutningen af 2013 kun 36 procent. Googles konkurrerende styresystem voksede i samme periode til det mest dominerende styresystem til tablets og har ifølge analysevirksomheden Gartner Inc. 62 procent af det samlede tablet-marked.

IPads er stadig Apples næststørste salgsvare efter iPhone.

Apple har ikke bekræftet rygterne om den ny større iPad, men anonyme kilder tæt på virksomheden siger til Bloomberg, at Apple har arbejdet med udviklingen i mere end et år.

Efter nyheden steg kursen på den sydkoreanske skærmproducent LG Displays aktier til sit højeste niveau nogensinde.

Den store iPad er designet til skole- og erhvervshedsbrug, hvilket ifølge et andet it-analysehus IDC er her man ser en stadig vækst i indkøb af tablets.

Der skal ikke bare være it-sikkerhed på papiret, men også i virkeligheden. Ikke desto mindre er virksomheder dårlige til at afprøve om it-sikkerheden reelt holder, viser undersøgelsen ’IT i praksis 2014’ foretaget af Rambøll og foreningen Dansk IT.

»Særligt efter Se & Hør-sagen har mange oprustet på sikkerheden. Men det halter med at teste, om sikkerheden rent faktisk holder. I stedet bliver det et tjekboks-arbejde, som man kan vise frem til chefen,« siger Per Andersen, der er administrerende direktør i Dansk IT.

Ifølge undersøgelsen foretager kun 37 procent af mindre og mellemstore virksomheder med årsomsætning på under to milliarder kroner årlige test af deres tekniske it-sikkerhed. Og meget værre står det til, når det kommer til test af sikkerhed med øje for brugerens anvendelse af it.

Sikkerhedsproblemer går gennem brugeren

Under en tredjedel af større virksomheder og kun 12 procent af de mindre selskaber laver årlige sikkerhedstest med brugerens opførsel i fokus. Og det er risikabelt, mener Per Andersen.

»De fleste analyser viser, at de største sikkerhedsproblemer kommer fra brugerens adfærd. Det kan være, at man taber en disk eller glemmer en computer i toget. Det er også det sværeste aspekt af sikkerheden at få styr på, mens det er nemt nok at installere et stykke software,« siger han.

Direktør i Rambøll Management Consulting, Ejvind Jørgensen fremhæver også at udfordringen er stor.

»Man skal ikke undervurdere de sikkerhedsproblemer, der går gennem brugeren«, siger han, og understreger, at sikkerheds-procedure ikke er noget værd, hvis medarbejdere sjusker med passwords og phishingmails.

Bøder til virksomheder, der sjusker med data

Per Andersen fremhæver de manglende konsekvenser ved at sjuske med datasikkerhed, som en af grundende til, at virksomheder ikke får testet deres sikkerhed igennem.

»Vi synes konsekvenserne ved datatab skal være langt mere mærkbare,« siger han, og fremhæver England som eksempel.

Her blev justitsministeriet for nyligt idømt en bøde på £180.000 svarende til omkring 1.680.000 kroner for at have lemfældig omgang med data på 3000 indsatte.

»Det er det, der skal til, før der sker noget – ikke bare på overfladen. Vi har brug for et datatilsyn, der kan handle mere proaktivt og give mærkbare bøder, hvis virksomheder ikke har styr på it-sikkerheden,« siger Per Andersen.

Rapporten IT i praksis er baseret på de 500 af de største private og offentlige virksomheder i Danmark og er udgivet i dag for 19. år i træk.

Hvis du har modtaget en NemID-nøgleviser for nyligt, så er det ikke sikkert, du kan tage den i brug i stedet for nøglekortet. Som en læser har gjort Version2 opmærksom på, så bliver nøglevisere nemlig ikke registreret, inden de bliver sendt ud til kunderne. Resultatet er, at det ikke er muligt at aktivere de elektroniske enheder.

Fra Nets bekræfter kommunikationskonsulent Ulrik Marschall problemet, der opstod i sidste uge og har berørt omkring 400 nøglevisere.

»Ja, vi oplever lige nu et problem, hvor vores leverandør har sendt nøglevisere ud til borgere, inden de er blevet registreret og dermed inden de er klar til at blive aktiveret. Vi arbejder på at få løst problemet og regner med at det vil fungere indenfor få dage, måske allerede i dag,« skriver Ulrik Marschall i en mail og fortsætter:

»De brugere, som har indsendt en reklamation via vores hjemmeside, vil i dag modtage en e-mail, der beskriver problemet og hvor vi beklager de gener, der er opstået som følge af problemet. Når problemet er løst, vil de modtage en ny e-mail fra os. Så snart problemet er løst, vil de ved login med NemID kunne se, at linket ‘Skift til nøgleviser’ står i NemID appletten. Indtil da opfordrer vi dem til at bruge deres nøglekort.«

Ulrik Marschall oplyser endvidere, at Nets stadig er ved at undersøge, hvad der konkret er gået galt.

»Jeg regner dog ikke med, at vi kommenterer på årsagen, når den findes,« slutter kommunikationskonsulenten.

Når problemet er løst, skulle den nøgleviser, folk allerede har modtaget, kunne anvendes, selvom den altså ikke måtte være registreret i skrivende stund.

Er du både bruger af Googles gratis kontorprogrammer på nettet, Google Docs, og den glade ejer af en iPad? Så har du indtil nu været lidt en andenrangsbruger hos Google, som naturligt nok har koncentreret sig om at udvikle Google Docs-apps til Android-platformen.

Men nu er forskellen mellem de to mobile styresystemer i store træk lukket. Google har lanceret nye udgaver af Docs og Sheets til iOS, og har for første gang præsentationsprogrammet Slides klar til iOS. Det skriver Techcrunch.

De nye udgaver af Docs og Sheets betyder, at man på iOS nu også kan redigere dokumenter og regneark, også når der ikke er internetforbindelse. Man kan også arbejde med Microsofts Office-formater, uden at skulle igennem flere konverteringer undervejs.

Ser man bort fra Windows Phone har Google dermed nu Google Docs-suiten klar i fuld version på alle gængse platforme, via browseren på desktopstyresystemer, bygget ind i Chrome OS og som apps til iOS og Android.

Med lanceringen går Google også i direkte konkurrence med Microsofts Office-apps til iPad, som efter flere års tøven fra Microsofts side udkom i marts måned i år. Disse programmer kræver dog abonnement til Office 365-tjenesten for at kunne bruges fuldt ud.

Læs også blogindlægget fra Google om lanceringen.

Der er noget fascinerende, men også farligt, ved modenhedsmodeller “maturity models”, som i deres natur postulerer, at det nødvendigvis er bedre at befinde sig i den modne ende af skalaen. Dermed skal man vælge sin model (og dermed skala) med omhu.

En af de modeller, som jeg personligt har skelet en del til og brugt som forklaringsmodel bl.a. i forbindelse med at min afdeling blev kigget efter i sømmene inden firmaet blev opkøbt sidste år, er en “Continuous Delivery Maturity Model”. Det kan være et nyttigt framework både for at illustrere for andre, hvad det er for processer og værktøjer, man benytter sig af, men også for at give inspiration til, hvad næste skridt kunne være.

Konkret har jeg haft brugt den model, som danske Praqma har skrevet et whitepaper om, men der findes andre fornuftige varianter, bl.a. fra Thoughtworks.

Jeg kan se, at Justin Vaughn Brown fra CA Technologies holder et oplæg på Goto Copenhagen her i oktober om “The DevOps Maturity Curve – where are you on it?” og det kunne nok gå hen og blive interessant at høre endnu en vinkel på det, med mindre det viser sig at være et skalkeskjul for at gøre reklame for hans arbejdsgivers værktøjssuite, som de jo engang imellem sker.

Eftersom vi ikke har et produkt, der hostes af os, men skal installeres hos kunderne, er vi selvfølgelig ikke nødvendigvis på vej mod fuld continuous deployment, men der er rigtigt mange relevante skridt, man kan tage ad den vej alligevel. Hvis jeg f.eks. ser på, hvor vi har bevæget hos hen i år, så har vi f.eks. rykket os adskillige skridt i modellen, bl.a. ved at sikre, at alle commits er linket til tasks, at vi har fået værktøjsunderstøttelse (Stash) til code review og nu committer på branches, så vi kan få pre-testet vores commits inden de ender på master-branchen.

Maturity models giver en sti, hvor andre mennesker har trådt græsset ned og defineret en vej, de vil anbefale. Selvfølgelig skal man ikke ukritisk følge efter, men der kan være gode pointer at hente.

Hvilke modeller abonnerer du på?

Den norske Nasjonal Sikkerhetsmyndighet (NSM) oplyser, at virksomheder i landets energisektor har været udsat for et rekordstort målrettet hackerangreb. Det skriver blandt andet den norske tv-station NRK på sin hjemmeside.

Mere end 50 virksomheder i energibranchen har modtaget en mail med skadelig software vedhæftet. Og langt flere virksomheder kan være blevet ramt uden at vide det. Derfor går NSM nu bredt ud og advarer 300 virksomheder i olie- og energisektoren.

Hans Christian Pretorius, afdelingsdirektør i Operativ afdeling i NSM, oplyser, at den norske sikkerhedsmyndighed endnu ikke ved, hvem der står bag.

»Men jeg kan sige klart, at det ikke er drengestreger. Dette angreb er komplekst og målrettet. Malwaren er skræddersyet og bliver ikke opfanget af øvrige kontrolrutiner. Det tyder på, at det er en aktør med store ressourcer, der står bag,« siger Hans Christian Pretorius til NRK.

Flere medier, herunder Version2, fik forleden dømt Linux ude af München. Det er dog en noget forhastet konklusion – ingen beslutninger er nemlig taget om at droppe open source-styresystemet og skifte tilbage til det oprindelige udgangspunkt, Windows, som historierne i medierne ellers gav udtryk for.

Chef for presse- og informationsafdelingen i München Stefan Haut oplyser via mail til Version2, at it generelt skal evalueres i Münchens administration – herunder brugen af Linux i stedet for Windows.

»Borgmester Dieter Reiter har bedt administrationen om at lave en liste med facts, som kan danne grundlag for, hvordan it samlet set bør udvikles i Münchens administration i fremtiden. Dette spænder over en række spørgsmål vedrørende it-organisation og prisen i forhold til performance og usability. Alle fremtidige skridt afhænger af, hvordan denne rapport falder ud,« skriver han.

Teknologimediet Tech Republic har også talt med Stefan Haut, hvor han går i yderligere detaljer.

Historien om, at München nu ville droppe LiMux, byens egen distribution baseret på Linux-styresystemet Ubuntu, vakte ellers en del opmærksomhed, da den i sidste uge spredte sig. Dels hører det til sjældenhederne, at en hel byadministration i første omgang har valgt at skifte væk fra det ellers dominerende Windows på desktoppen og så til Linux. Og dels var LiMux-projektet, der også omfatter andre open source-løsninger, erklæret for gennemført med succes for mindre end et år siden efter at have været ti år undervejs.

Ophavet til fortællingen om, at nu gik München tilbage til Windows, lader til at være en artikel i den tyske avis Süddeutsche Zeitung med overskriften ‘Von Microsoft zu Linux und zurück’ – altså ‘Fra Microsoft til Linux og tilbage’.

Artiklen har i flere medier dannet grundlag for historien om, at nu bliver Linux droppet i München. Viceborgmester Josef Schmid giver da også i artiklen udtryk for en vis utilfredshed med Linux, blandt andet fortæller han, at han ofte møder folk, der bøvler med it, og at han har indtryk af, at styresystemet er meget dyrt, fordi der skal programmeres en del ekstra. Altså det, der må formodes at være softwaretilpasning og -udvikling.

Josef Schmid taler dog ikke om, at Linux nu skal droppes, men om at nedsætte en ekspertgruppe, der skal vurdere systemet. Og hvis gruppen vurderer, at Windows er et bedre valg, så er viceborgmesteren ikke afvisende over for den konklusion.

Men der er altså ikke besluttet noget. Og jf. Stefan Hauts mail til Version2 har Münchens borgmester foreløbig lagt op til at undersøge it over en bred kam og ikke LiMux specifikt.

Wikipedia kan fortælle, at LiMux-projektet har været ti år undervejs og blev erklæret gennemført med succes i december 2013. Den oprindelige begrundelse for at overgå til Linux i stedet for Windows var i udgangspunktet ikke økonomisk drevet, men et ønske om ikke at være afhængig af en enkelt softwareleverandør, Microsoft. Faktisk var forventningen, at Linux ville være dyrere end Windows. Det står der mere om her

Dengang, i 2003, kørte München iøvrigt Windows NT 4, som supporten var ved at blive trukket fra, og derfor skulle byen altså finde et alternativ. Det blev sidenhen til LiMux. Hvorvidt det nu ender med et skifte tilbage til Windows, må tiden vise. Stefan Haut oplyser, at han ikke kan sige, hvornår der bliver truffet en endelig beslutning om, hvad der skal ske.