Daily Archives: August 27, 2014

Først hørte vi om svine-MRSA, så kom listeria, og senest udfordrede en særlig aggressiv type af salmonella den danske fødevaresikkerhed. Alligevel vil regeringen nu at spare 139,9 millioner på fødevarekontrol, sygdomsbekæmpelse, forskning og udvikling inden for fødevareområdet som en del af finanslovsforslaget.

Det skriver Politiken, som har samlet kritik af forslaget fra flere politikere på begge politiske fløje. Blandt andet kalder Venstres fødevareordfører, Erling Bonnesen, det for et fejlskud fra regeringens side, og han vil straks stille spørgmål til ministeren.

Samtidig siger Enhedslistens fødevareordfører, Per Clausen, at regeringen i stedet for at spare burde finde flere penge til fødevareområdet.

»Ved sidste fødevareforlig var partierne ellers enige om at spare penge, fordi vi forventede, at vi kunne gøre det lige så godt for færre penge,« siger Per Clausen, som erkender at sagerne om svine-MRSA og listeria har vist, at partierne tog fejl, og der derfor skal prioritere helt anderledes denne gang,

Udspillet fra regeringen ligger op til, at besparelsen skal fordeles over fire år frem til slutningen af 2018. De knap 140 millioner skal findes i et budget, som i 2014 udgør 1,4 milliarder kroner.

Allerede nu erkender Orla Hav, fødevareordfører for Socialdemokratiet, at regeringen kan være villig til at slække på kravet om besparelser, da udspillet er lavet, inden sagerne om svine-MRSA og listeria tog fart.

De har store armbevægelser hos Jolla Phone.

Efter en nylig introduktion i Hong Kong, melder Jolla-chef Antti Saarnio ud, at mobilproducenten er klar til at blive verdens tredjestørstse leverandør

http://www.forbes.com/sites/ewanspence/2014/08/12/the-third-mobile-operating-system-is-here-declares-jolla-as-it-launches-in-asia-with-three-hong-kong/

af mobiler med eget operativsystem, i dette tilfælde Sailfish. Det skriver Digi.no

http://www.digi.no/930055/vi-blir-nummer-tre-i-mobilverdenen

En plads der ellers er bred enighed må tilhøre Windows Phone, omend langt efter de store giganter som Apple og Android.

Jolla er ellers ikke så udbredt ude i den store verden. Indtil for nylig kunne man udelukkende købe Jolla-smarttelefonerne hos operatører i Finland, Estland og Kasakhstan. Nu er den også tilgængelig i deres netbutik til blandt andet Norge og førnævnte Hong Kong, lige som firmaet reklamerer med, at man få den sendt til hele EU og Schweitz.

Ifølge Digi.no er det dog en del af strategien omkring Jolla, at man fokuserer på kvalitet og ikke kvantitet. Her går kunderne angiveligt mere op i de månedlige opdateringer af styresystemet med nye funktioner og Jollas anderledes måde at bygge operativsystemet op på.

Det er dog svært at spå om, hvor Jolla nu står i forhold til eksempelvis Blackberry, da Jolla ikke offentliggør salgstal.

Den er lige så stor, som en amerikansk en-cent, eller en britisk penny og er et godt bud på teknik, der bliver integreret i for eksempel tøj.

3G-Modemmet fra Intel har egen strømforsyning, sikring mod overophedning og så kan den med sin beskedne størrelse placeres hvor som helst. Og det er angiveligt også det, der er meningen med XMM 6255 som processoren hedder, skriver BBC.

Med den lille processor, der ikke fylder mere end 300 kvadratmilimeter, ser det ud til, at Intel går efter Internet of things-markedet, hvor opkobling på nettet bliver altafgørende. For eksempel kan processoren bruges som en smart-røgalarm, der kan monteres i eller på tøjet, hvorfra den kan kommunikere med andre ting over nettet.

Sergis Mushell, en forskningsleder fra analyseinstituttet Gartner, siger til BBC, at chippens lancering kunne tyde på, at Intel gerne vil ind på fremtidens marked for mobil opkobling.

»Det handler ikke bare om størrelsen på processoren. Hvad Intel i virkeligheden har gang i, er at positionere sig i forhold til Internet of Thing-markedet (Iot), hvor forbindelse til internettet er det allervigtigste. At få forbindelsen til nettet på plads er vigtigt for hele deres produktudvalg,« siger han og refererer til Intels traditionelle rolle inden for produktion af processorer.

Han tilføjer, at alt med en skærm i fremtiden vil have behov for at være koblet op på nettet og at processorer derfor må kombineres med en beskeden, men sikker strømforsyning og for eksempel ovenstående forbindelsesteknologi, for at kunne gøre sig gældende.

Fra næste skoleår skal programmering indgå i undervisningen i folkeskolen. Det fremgår af de nye Forenklede Fælles Mål, som specificerer hvad skoleeleverne skal lære. Målene er netop blevet opdaterede, og det har givet anledning til at tilføje programmering til pensum, fortæller læringskonsulent i undervisningsministeriet Mads Joakim Sørensen.

»Vi omgiver os af teknologien. Derfor synes vi, det er vigtigt for danske elever at blive bekendt med, hvordan teknikken fungerer og forstå, hvor stor en rolle den spiller i vores hverdag,« fortæller han.

Mads Joakim Sørensen nævner programmer som Scratch og Tynker samt den online tutorial-side code.org som mulige værktøjer til fysiklærerne. Værktøjer, der ifølge læringskonsulenten, er så simple, at de ikke kræver efteruddannelse til lærerne.

Tiltaget er et skridt i den rigtige retning, mener Martin Exner, der er IT-pædagogisk konsulent i VUC Storstrøm og står bag initiativet Coding Pirates, der tilbyder programmeringsundervisning til skoleelever uden for skoletiden. Han tvivler dog på de store resultater, hvis ikke lærerne får noget kode-undervisning.

»En ting er at skrive programmering i de Forenklede Fælles Mål, men derfra til at forvente at den enkelte lærer har kompetencerne til at rulle det ud til 28 elever – der er måske stadig et stykke,« siger han.

Uvist, hvordan læreruddannelser følger trop

Af de nye Fælles Mål fremgår det, at programmering skal lære eleverne at gå systematisk til værks i faget Fysik og Kemi. Folkeskoleeleverne bliver altså ikke programmører af de nye mål, fortæller Mads Joakim Sørensen.

»Men de egenskaber, der skal til for at blive programmør, lægger sig godt op ad, hvordan man arbejder i naturvidenskaben. Man har nogle problemer, man undersøger dem og man laver nogle modelleringer til at løse problemerne,« forklarer han.

Det er læreruddannelsernes opgave at sørge for, at nyuddannede lærere er rustet til at leve op til de nye Fælles Mål. Ifølge VIA University College, der har fire læreruddannelser herunder landets største i Aarhus, er arbejdet med at implementere de nye Fælles Mål i seminarets uddannelse stadig i gang, så det står endnu ikke klart, hvad de nye mål kommer til at betyde for lærerstuderende.

De Fælles Mål gælder imidlertid også for allerede uddannede lærer. Men Mads Joakim Sørensen mener altså ikke, at der er behov for særlig efteruddannelse.

»Programmering er ikke noget som alle lærere nødvendigvis ved rigtig meget om. Derfor har vi også formuleret det bredt, så det er muligt at arbejde med det på flere niveauer. Men de her programmer er ikke mere komplicerede, end hvis man har prøvet det selv, så kan man også undervise sine elever i det,« siger han med reference til for eksempel Scratch og code.org.

Netop disse programmer er gratis at anvende for skolerne, og det er centralt, hvis alle skoler skal med på vognen, fortæller Mads Joakim Sørensen.

»Det er vigtigt, at det ikke bliver nødvendigt for skoler at investere i for eksempel Lego Mindstorm. Der skal ikke skabes en forskel på tværs af landet i forhold til, hvem der har råd til at undervise i programmering, og hvem der ikke har,« siger læringskonsulenten.

Faglig dybde kræver opkvalificering

Martin Exner kan sagtens se potentialet i de let tilgængelige programmeringsmuligheder. Men deri ligger også begrænsningerne.

»Jeg er enig i, at man kan sætte sig hurtigt ind i Scratch, og code.org er kun et niveau over, hvad børnehaveklassen kan finde ud af. Så er spørgsmålet bare, om det faglige indhold er stærkt nok. Er det den slags programmering, som man vil fange børnene med, og hvad giver egentlig det bedste resultat senere hen?« spørger han.

Martin Exner så gerne, at seminarierne begyndte at tilbyde programmering og it-kreativitet som fag. Det vil gøre det lettere for lærere at kaste sig over, at lære eleverne programmering i dybden, mener han.

»Det er godt at starte med code.org, men hvis man vil i dybden, er det sjovest at få noget til at ske ud af boksen med motorer og så videre. Og så kan man godt begynde at tale om, at lærerne skal have en eller anden form for opkvalificering. Så snart man bevæger sig lidt over det visuelle niveau, så kræver det rigtig meget.«

Der er som led i folkeskolereformen afsat en milliard kroner til at efteruddanne lærere, og nogle af de penge kan gå til at gøre lærerene bedre til at bruge it i undervisningen. Også i Matematik figurerer programmering under de Forenklede Fælles Mål, der er en opdatering af de Fælles Mål fra 2009. Her er det dog kun en del af fagets vejledning, og er derfor ikke et krav til landets skoler og matematiklærere. For både Matematik og Fysik og Kemi gælder det, at de Forenklede Fælles Mål træder i kraft i sommeren 2015.

Det var en caching-funktion, der i går bevirkede, at kunder, der forsøgte at handle i Imercos webshop, kunne se hinandens oplysninger. Det fremgår af en pressemeddelelse fra isenkræmmer-virksomheden.

Som det vil være flere bekendt, sendte et tilbud på en jubilæumsvase i går Imercos hjemmeside i knæ det meste af dagen. For at imødegå den intensive trafik valgte Imerco ifølge eget udsagn at aktivere det, virksomheden kalder hardware-caching.

»Fejlen opstod som et forsøg på at stabilisere vores webshop og skyldtes såkaldt hardware caching. Det havde desværre den utilsigtede konsekvens, at enkelte kunder fik et forkert skærmbillede med en anden kundes oplysninger – hvilket vi selvfølgelig beklager dybt,« står der i pressemeddelelsen fra Imerco, som fortsætter:

»Imerco anvender ikke hardware cache fremadrettet. Og gjorde det kun i rent nødstilfælde for at prøve at stabilisere sitet.«

Isenkræmmer-forretningen oplyser desuden, at ‘fejlen var ikke en systemfejl, men en menneskelig fejl, der straks blev rettet. Fejlen kommer ikke til at gentage sig.’

Imerco-bruger Lisbeth Sillesen kunne i går fortælle til Version2, at hun kunne se oplysninger om en anden kundes adresse, telefonnummer, mail og fødselsdato. I pressemeddelelsen understreger Imerco, at der ikke har været adgang til det, virksomheden kalder kritiske personlige oplysninger:

»Enkelte kunder har i en ganske kort periode kunnet se et andet skærmbillede end deres eget. Men der har ikke været adgang til at se kritiske personlige oplysninger som fx CPR-nummer eller passwords – og slet ikke adgang til at se kreditkortoplysninger. Derudover har ingen kunne rette eller redigere i de skærmbilleder, der ikke har været deres egne. Det er vigtig at understrege, at Imerco ikke opbevarer data om hverken CPR-nummer, eller kreditkortnummer.«

Næste gang der er tilbud i Imercos netbutik, så kan det tænkes, kunderne får lettere ved at komme igennem. I hvert fald slutter virksomheden pressemeddelelsen med at skrive:

»Vi har lært en lektie om nethandel, og episoden her bekræfter vores strategi om at fokusere på nethandel. Vi planlægger derfor nu at opgradere vores servere, så vi kan håndtere samme antal besøgende, som vi havde i går. Herudover undersøger vi også muligheden for at indføre et kø-system, så der ikke opstår kaos, som i går.«