Daily Archives: August 28, 2014

Kommuner prioriterer natur/teknik-faget vidt forskelligt

En kommunes størrelse er absolut ingen garanti for, at eleverne får en lærer med tjek på fagligheden i deres natur/teknik-timer. Det fremgår af en særkørsel, som UniC har foretaget for IDA på baggrund af en opgørelse fra Undervisningsministeriet, der viser, i hvilket omfang folkeskolelærerne er klædt fagligt på til at undervise i de fag, der står på deres skema.

Opgørelsen fra ministeriet viser, at natur/teknik-faget har skolens dårligste kompetencedækning – kun undergået af kristendomskundskab. I snit bliver kun 51 procent af natur/teknik-timerne varetaget af en lærer, der er uddannet til det.

Vil du videre i karrieren? Se mulighederne på Jobfinder.

Særkørslen fra IDA afslører, at gennemsnitstallet for natur/teknik dækker over endog meget store forskelle mellem de 98 kommuner.

Hvis man ser bort fra to af landets mindste kommuner, Læsø og Samsø, befinder Høje Taastrup kommune sig nederst på listen. Her bliver kun 25 procent af natur/teknik-timerne varetaget af en lærer med faglig kompetence. Bedst ligger Stevns kommune, hvor læreren har de rette kvalifikationer i 85 procent af timerne.

Klik og se, hvordan natur/teknik-undervisningen varetages i din kommune.

Carsten Eckhart, formand for Forsknings- og uddannelsesudvalget i IDA, har svært ved at forstå tallene:

»Høje Taastrup er jo ikke et lille område, så det burde de kunne gøre bedre,« siger han.

Hos DI undrer Charlotte Rønhof sig over, at landets to største byer ligger dårligere end landsgennemsnittet på 51 procent. København har således en dækning på 44 procent, mens kun 30 procent af natur/teknik-timer i Aarhus bestyres af lærere med de rette kompetencer:

»I modsætning til de små kommuner kan de ikke sige, at de har svært ved at rekruttere, fordi lærerne ikke vil bo der. Der må være andre forklaringer, som peger på ledelsen. Det er rystende, at der i mange år har siddet forvaltninger og skoleledere, som ikke har prioriteret området. Havde de gjort det, ville det have set anderledes ud,« siger Charlotte Rønhof.

Læs også: 6.700 færre elever har valgt naturfag i gymnasiet

Undervisningsministeren kalder forskellene for ’tankevækkende’, men peger på kommunerne:

»Det er en kommunal prioritering, hvordan målet om fuld kompetencedækning indfries. Der er også et strategisk fokus for skoleledere i forhold til at arbejde med lærernes kapacitetsudvikling og sammensætte en medarbejderstab og teams ud fra, hvordan den enkelte lærers kompetencer og erfaringer bedst bringes i spil,« siger Christine Antorini.

Charlotte Rønhof henviser til, at DI allerede for en del år siden foreslog, at kommunerne deler kompetencerne mellem skolerne, hvis det kniber med kompetencer inden for et bestemt område:

»På den måde kunne flere skoler dele om natur/teknik-læreren. Forslaget blev totalt afvist dengang, men det var måske værd at overveje,« siger Charlotte Rønhof.

Carsten Eckhart mener, det er nødvendigt straks at videreuddanne natur/teknik-lærere lokalt for at dække behovet. Den bedste løsning er at skaffe flere lærere med undervisningskompetence i natur/teknik, men med en leveringstid på fire-fem år har det lange udsigter.

Læs også: Gymnasieelever fravælger naturfag på A-niveau

Ifølge opgørelsen er fysik/kemi det fag i folkeskolen, hvor der er størst chance for at møde en lærer med undervisningskompetence. I 94,5 procent af timerne står der er fysik/kemi-lærer bag katederet, når eleverne får fra 7. klasse får fysik/kemi.

Tallet glæder Charlotte Rønhof, men det er for sent at rette op på den mangelfulde undervisning i natur/teknik, mener hun:

»Selvfølgelig er det superdejligt, at der er god dækning i fysik, men jeg tror allerede, man har tabt mange af dem, fordi man ikke har fået sået et frø i de små klasser, og de først får fysik, når de kommer i puberteten,« siger hun.

I snit varetages 80 procent af timerne i folkeskolen af lærere med kompetence i de pågældende fag.

Posted in computer.

Se, hvordan natur/teknik-undervisningen forvaltes i din kommune

Kør musen rundt på danmarkskortet og klik på de kommuner, du er interesseret i.

Læs også: Kommuner prioriterer natur/teknik-faget vidt forskelligt

Kilde: Særkørsel foretaget af UniC for IDA på baggrund af Undervisningsministeriets ‘Kompetencedækning i folkeskole, 2013/2014.

Læs også: IDA og DI: Folkeskolen sjofler timerne i natur/teknik

Posted in computer.

Kronik: Det haster med hurtig fiber til alle

I et samfund, hvor der satses massivt på digitalisering af offentlige og statslige services, og hvor efterhånden en betydelig del af arbejdsstyrken arbejder mobilt – i toget, i hjemmet og på farten – er internettet gået hen og blevet en lige så uundværlig og vigtig del af infrastrukturen som el, vand, varme og kloak. Men åbenbart ikke for de ansvarlige myndigheder.

Når kloakken bryder sammen på grund af manglende volumen ved klimaændringer, gøres der naturligvis noget ved sagen. Når varmeudgiften skal ned, tager lovgiverne hurtigt og effektivt fat med reglementer, støtteordninger og andre regulerende tiltag. Men når internettet er ulidelig langsomt og svingende i stabilitet, sker der intet.

Internet er nødvendig infrastruktur for samfundet, og det er for os at se besynderligt og uacceptabelt, at ingen tilsyneladende har villet tage opgaven for planlægning, udbygning og drift af en tidssvarende og landsdækkende infrastruktur på sig.


Michael Mikkelsen er CEO i Scanenergi A/S, Ib Ø. Rasmussen er it- og digitaliseringschef i Faxe Kommune og Anders Drejer er professor ved Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

I disse år glider Danmark støt og roligt ned ad ranglisterne over udbredelsen af hurtige netforbindelser til borgerne i forhold til de lande, som vi konkurrerer med. Fokus har i flere år været på digitalisering af kommunale og statslige services, og behovet for udbygning med hurtige forbindelser til alle dele af landet er strategisk trådt i baggrunden.

I stedet for at sakke bagud i forhold til flere EU-lande, skal ambitionen være, at vi stiger op i den digitale Champions League. Ministeriet og industrien skal med på holdet, så kommunerne og deres borgere ikke længere sidder som tilskuere på udskiftningsbænken. Det samme gælder borgerne i det såkaldte udkantsdanmark, som har mindst lige så stort brug for hurtigt internet, som borgere andre steder.

I regeringens økonomiaftale med KL blev der afsat 30 millioner kroner i en lånepulje til kommuner, der er særlig ramt af dårlig netdækning til borgerne. De 30 millioner er i den sammenhæng blot en dråbe i havet og et helt utilstrækkeligt beløb, der overhovedet ikke løser det nationale behov. Der er brug for nationale investeringer og gunstige, dynamiske finansieringsmodeller, så hurtigt fiber dækker hele landet. På denne måde bør man bane vejen for at lade markedskræfterne råde og give plads til de kommercielle aktører på markedet.

Der er brug for en effektiv kickstart, når vi nu er kommet så langt bagud af dansen. Et statsligt initiativ med skattemæssige fradrag for dem, der lægger hurtigt net ind i deres bolig/virksomhed, kunne være en del af opfølgningen. Leverandørerne kan dermed supplere op med flyvefærdige produkter til attraktive priser.

Det er vores opfattelse, at markedskræfter og fri konkurrence er et nødvendigt virkemiddel som supplement til, at staten tager sin del af ansvaret for en ordentlig infrastruktur på dette vigtige område. Al erfaring viser, at markedskræfter og konkurrence er sundt og fører til gode løsninger, men ikke uden en statslig ambition og plan, når det handler om vital infrastruktur i samfundet.

Kig mod syd. I den tyske delstat Bayern er der truffet en principbeslutning om udrulning af højhastighedsnet til selv de mindste flækker. Netstrategien ‘Bayern Digital’ bygger på en fiberløsning med min. 50 Mbit/s download og en høj upload-kapacitet, hvor man tilmed kommer ud i alle afkroge med fiber. Bayern Digital bliver EU’s største satsning på hurtig fibernet og vel at mærke til alle 12,5 millioner indbyggere i delstaten.

EU har nikket ja til, at de bayerske kommuner frem til 2018 sammen med delstatsregeringen kan lave investeringer for 11,2 milliarder kroner og dermed løse denne vigtige opgave. I Bayern taler man bl.a. om, at de meget hurtige fiberforbindelser eksempelvis kan være med til at fastholde praktiserende læger i yderområderne, da der via de hurtige net kan arbejdes med video og billedoverførsler i særligt komplicerede sygetilfælde og dermed hentes fagprofessionel bistand i de større medicinske enheder.

I Danmark er vi halvt så mange indbyggere som i Bayern og må nøjes med sølle 30 mio. statslige lånekroner. Det er beskæmmende, når dugfriske undersøgelser viser, at der er behov for 30 milliarder kroner, blot for at komme med i førerfeltet. Eneste lyspunkt på området er, at elselskaberne tager opgaven seriøst og forsøger at katalysere udviklingen. Men det er ikke nok.

Det haster med at få skruet op for det nationale ambitionsniveau i Danmark! Erhvervsvirksomheder og borgere efterspørger hurtigt fibernet. For at fastholde erhverv og bosætning i yderdistrikterne, er det vigtigt, vi kommer i gang. Tyskerne har en minister for transport og digital infrastruktur, der skubber på udviklingen. Hvor er regeringens fokus i denne sag?

Når de kan i Tyskland, så kan vi også i Danmark. Og det haster. Lad os nu se at komme i gang!

Posted in computer.

40 nye hurtigladere på vej til de danske elbilister

Det er småt med elbiler på de danske veje, men de få ejere kan i det mindste ikke klage over manglende infrastruktur. Opladere af den hurtige type til elbiler skyder nemlig op over hele landet.

Senest har det det tyske energiselskab E.ons danske afdeling meldt ud, at ud over de 13 hurtigladere de vandt retten til at opstille langs de danske motorveje så vil de udbygge med yderligere 27 langs landets hovedfærdselsåre. De vil være på plads inden udgangen af 2015.


Her har E.on vundet retten til at opstille hurtigladere langs de danske motorvejen. Nu vil det tyske energiselskab opstille yderligere 27 langs de danske hovedfærdselsåre. Foto: E.ON

Med den type ladere som E.on planlægger, vil det være muligt at oplade en almindelig elbil til 100 procent på mellem 20 og 40 min.

»Danmark kan blive et rigtigt godt elbilland. Vi har alle fordele. Korte afstande, god infrastruktur, vedvarende energi, elbilerne myldrer frem – de er attraktive – og derfor gør vi investeringen,« siger administrerende direktør i E.on Danmark, Tore Harritshøj.

Han efterlyser dog nogle mere klare politiske rammevilkår og konkrete mål for, hvordan Danmark skal omstille transportsektoren til at blive mere miljøvenlig.

Læs også: Tysk energi-gigant: Elbilerne overbeviser danskerne inden for to år

E.on er ikke alene om investeringen. 8,7 millioner kroner kommer fra EU’s infrastrukturprogram, TEN-T, under projektet ‘Greening Near’.

Med de 40 hurtigladestandere vil elbilister være i stand til at køre fra Sverige til Tyskland og lade på vejen.

Samtidig med udmeldingen fra E.on har Danmarks andet store elbilsselskab, Clever, åbnet en ny hurtigladerstation i Ringsted. Clever har i forvejen et landsdækkende net af offentlig tilgængelige ladestandere.

Læs også: Lovkrav om ladestandere til elbiler står til at blive droppet

Ladestationen i Ringsted er Clevers første, som kan oplade med den stik-standard, der går under navnet ‘Type 2′ og 43 kW AC. Hidtil har det kun været muligt at oplade den type stik med 22 kW AC. Det kommer først og fremmest ejerne af Renault Zoe Z.E til gode, da det er den eneste bil på markedet, som er i stand til at oplade 43 kW AC med type 2-stik.

»Det er et helt nyt produkt, vi har med at gøre, og vi vil i en periode teste på ladestationen og afprøve både efterspørgsel, driftsikkerhed og selve brugeroplevelsen, så vi på den måde kan vurdere, om det er et produkt, som vi potentielt skal tilbyde i vores landsdækkende ladenetværk,« siger Lars Bording, der er administrerende direktør for Clever.

Posted in computer.

Minister-kovending: Nu skal alle avlsbesætninger testes for svine-MRSA

Samtlige besætninger, der avler smågrise, som sælges og sendes videre til farme i ind- og udland, skal nu testes for MRSA.

Meldingen kom fra fødevareminister Dan Jørgensen (S) på et samråd i Folketinget i går i erkendelse af, at der må nye tiltag til for at standse den voldsomme stigning i antallet af danskere smittet med svine-MRSA.

Landets førende eksperter i MRSA-bakterier og smittespredning har længe efterlyst, at Fødevareministeriet tester landets 26 avlsbesætninger for bakterien for på den måde at udelukke eller standse, at MRSA spredes i det øverste produktionsled.

Læs også: Forskere: Derfor skal landbruget åbne stalddørene for MRSA-test

Alligevel holdt fødevareministeren frem til lanceringen af sin 5-punktsplan i juni fast i beslutningen om kun at stikprøve-teste to procent af samtlige svinefarme i Danmark. Men sommeren over har nye tal fra Statens Serum Institut atter engang vist stigning i antallet af danskere, der bliver smittet med den resistente svinebakterie.

Det har fået fødevareministeren og sundhedsminister Nick Hækkerup (S) på andre tanker. På et åbent samråd onsdag erklærede de, at der skal udarbejdes en ny risikovurdering for svine-MRSA og sættes reelle tiltag i gang for at afdække bakteriens smitteveje.

Læs også: Ny beregning: Op til 12.000 danskere smittet med svine-MRSA

Fødevareministerens to måneder gamle 5-punktsplan har mødt hård kritik for kun at fokusere på stramning af antibiotikaforbruget på svinefarmene og rådgivning af landmænd om grundigere håndvask og tøjskift.

På samrådet understregede Dan Jørgensen, at det er for tidligt at evaluere, hvorvidt planen er tilstrækkelig, da alle punkter end ikke endnu er implementerede. Imidlertid annoncerede han, at han vil bede sit eksperthold revurdere, om tiltagene skal strammes og om nye kunne tilføjes til planen.

Læs også: Intern mail viser, at MRSA-handlingsplan er en gratis omgang

Hidtil har et af Fødevareministeriets hovedargumenter for ikke at sætte direkte ind i svinestaldene for at bekæmpe bakterien hos kilden været, at der ikke er tilstrækkeligt viden om bakteriens smitteveje.

Det argument kan dog ske at høre fortiden til, efter at Dan Jørgensen på samrådet også bekendtgjorde, at han nu sætter forskningsprojekter i gang med deltagelse af DTU og Statens Serum Institut for at undersøge de mange ubekendte smitteveje.

Projekterne skal ifølge Dan Jørgensen blandt andet kaste lys over, om det har betydning for smittespredningen, at svin bliver transporteret rundt i flere led af produktionen, hvor svin fra forskellige farme oftest blandes sammen.

Læs også: Svinefarme i nabolaget mangedobler risiko for smitte med svine MRSA

Der har også været gisnet om, hvorvidt bakterien kan blive spredt gennem støv og den gylle, der bliver spredt ud på markerne. Samtidig vil ministeren have undersøgt, om der er forskel på forekomsten af bakterien i forskellige produktionsformer.

Flere forskere har tidligere peget på, at den industrielle produktionsform giver optimale forhold for bakteriespredning, da dyrene går meget tæt sammen i et lukket miljø.

Læs også: Hver dag får 400.000 smågrise blandet resistensskabende antibiotika i foderet

Videncenter for Svineproduktion angav også denne produktionsform som en del af begrundelsen for, at mange svineavlere finder det nødvendigt at flokmedicinere deres dyr i stedet for at behandle dem enkeltvis.

Ifølge Fødevarestyrelsens veterinærdirektør Per Henriksen har resistente bakterier som MRSA særligt gode betingelser for at overleve og formere sig i svinebesætninger med højt antibiotikaforbrug.

Posted in computer.

Rigshospitalet-professor bliver på ny kendt videnskabelig uredelig

Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) har på ny erklæret, at den kendte sundhedsforsker, professor Bente Klarlund fra Rigshospitalet/Københavns Universitet har handlet videnskabeligt uredeligt.

Hun får dog ‘kun’ kritik for fire forskningsartikler mod tidligere seks, som var den afgørelse, UVVU traf i samme sag i december 2013, fremgår det af en 100 siders rapport fra UVVU, der er offentliggjort i dag. Rapporten er anonymiseret, men det har tidligere fremgået, hvilke personer sagen drejer sig om.


Bente Klarlund

Bente Klarlunds sag er en udløber af sagerne mod hjerneforsker Milena Penkowa, som den kendte sundhedsforsker skrev flere artikler sammen med. Bente Klarlund blev i 2011 indklaget for at have handlet videnskabeligt uredeligt i forbindelse med 12 videnskabelige artikler.

Læs også: Kendt professor fra Rigshospitalet har begået videnskabelig uredelighed

Dommen over Bente Klarlund blev mødt med protest fra mange andre forskere og professorkolleger fra Københavns Universitet, der ikke mente, at der er basis for en så hård kritik.

Bente Klarlunds eget forsvar, som blev støttet af mange andre, var, at hun blot havde fulgt almindelig praksis i forbindelse med udarbejdelse af videnskabelige artikler.

Læs også: 44 forskere indklaget for fusk

To måneder efter at den første afgørelse blev offentliggjort, besluttede UVVU at genoptage sagen, da det blev erkendt, at der var sket en fejlvurdering af to af artiklerne.

Læs også: Uredeligheds-udvalg genoptager sag mod dømt kendis-professor

UVVU erklærer dog i sin nye afgørelse, at Bente Klarlund i flere tilfælde forsætligt og bevidst har undladt at oplyse om forsøgsmateriales oprindelse og i et andet tilfælde har handlet groft uagtsomt som ledende forfatter, hvor hun med UVVU’s ord ‘burde have opdaget og reageret på den tydelige manipulation,’ der foregik. Disse ord henviser til Milena Penkowa.

Læs også: Penkowa-forskning endnu en gang fundet uredelig

UVVU’s afgørelse kan ikke ankes til anden administrativ myndighed.

Posted in computer.

Se Raket-Madsens motor eksplodere, så stumperne flyver til alle sider

Man kan ikke optage den slags lyde godt. Heller ikke nominelle raketaffyringer.

Jeg vil brygge en plan sammen for test i fremtiden – men stærk involvering af Tommy TVO Johansson,
hvor der virkelig tages nogen ekstreme løsninger i brug.

Man kunne forestille sig test på Rømø´s sand, hvor man kan honorere nogen sikkerhedsafstande som
ikke er mulige andre steder.

Vi skal kunne springe i luften i fred og ro, så at sige.

Peter Madsen

Posted in computer.

Peter Madsens raketmotor eksploderer og sender metalstumper ned over teltlejr

Mindst tre stykker af metal – et på flere kilogram – ramte i går ned i det område på Refshaleøen i København, hvor frivillige er i gang med forberedelserne til Scandinavian Reggae Festival. Stykkerne blev blæst af sted fra en eksplosion i en hybridmotor, som raketbygger Peter Madsen testede.

»Vi var blevet advaret om, at der ville lyde et højt brag. Men det lød, som om der blev tabt en container fra flere meters højde,« siger en af de frivillige, der stod omkring 100 meter væk, da eksplosionen skete.

Ifølge de frivillige var flere i området meget overraskede og enkelte meget ophidsede, blandt andet fordi et større stykke, beskrevet som omkring to kilogram, landede halvanden meter fra en person i et område, hvor folk ofte færdes. Det område lå lige bag raketværkstedet og omtrent 50 meter fra den eksploderende motor.

Et andet mindre metalstykke ramte ned i taget på en Volvo parkeret omkring 70 meter væk, men ifølge Peter Madsen ønskede ejeren ikke at anmelde skaden, da han anså den for at være minimal.

Flere frivillige beskriver over for Ingeniøren, at en eller flere vragstumper fløj over det mere end 10 meter høje hovedtelt for at lande i sandarealet foran den såkaldte Carib Bar, der ligger omkring 100 meter fra den eksploderende motor. Den oplysning har det dog ikke været muligt at få bekræftet af andre.


Motoren var boltet fast til betonklodsen ved siden af Hab, og bag raketværkstedet anes de første telte. (Foto: Thomas Djursing).

Madsen: Jeg føler at have været tæt på et biluheld

Scandinavian Reggae Festival har ingen planer om at starte en konflikt med Peter Madsen, og den pladsansvarlige er glad for, at ingen kom til skade.

Sådan har Peter Madsen det også, men han slog sig selv meget hårdt i hovedet med sin hjelm i går.

»Jeg er virkelig ked af, hvad der skete. Selvfølgelig må den slags ikke ske, og selv om ting uundgåeligt er farlige i raketland, så må jeg ikke forbryde mig mod min egen grundlov om, at man godt må udsætte sig selv for risiko, men aldrig tredjemand,« siger Peter Madsen, der også har skrevet en blog om hændelsen.

Læs også: XLR3B-2

»I dag har jeg det nok, som man har det efter at have været meget tæt på et biluheld. Man er glad for, ingen kom til skade, og overvejer aldrig at køre bil igen,« siger han.


Metalstumpen, der flængede et af teltene, røg dog ikke gennem, men blev bremset af teltdugen og faldt ned på jorden. (Foto: Thomas Djursing)

Under testen for fire dage siden – hvor motoren i øvrigt fungerede over al forventning – var der også en teltlejr 40 meter fra motoren, og her kæmpede den sikkerhedsansvarlige, Tommy Johanssen, med at få folk væk fra det nærliggende område i det tidsrum, motoren tændte.

Tommy Johanssen arbejder til daglig i ammunitionsafdelingen på Flyvestation Skrydstrup, hvor han vedligeholder udstyr, og han er støttemedlem i Raketmadsen Rumlaboratorium og hjælper med at afholde testene. Han havde hjulpet med at skabe rammerne for sikkerheden ved tidligere test, men kunne ikke selv deltage i går.

Betonsikring eller nyt teststed

Motoren, den såkaldte SuperHATV, kører på en blanding af brintoverilte og syntetisk gummi (polyurethan). Den havde problemer med tændingen ved en test i sidste uge.


Den eksploderende motor. (Foto: Sirid Lauersen)

Derfor undersøgte Peter Madsen, om det ville virke bedre med et stort skumgummistykke vædet med paraffinolie. Men det førte altså til, at hele motoren eksploderede.

Efter den episode er der ingen tvivl om, at der bliver ændret på sikkerheden. Tommy Johanssen har selv to bud på ændringer til næste test.

»Hvis vi overhovedet skal udføre test på Refshaleøen, skal motoren indesluttes i en betonkonstruktion, så alle vragdele bliver holdt inde i denne, eller kun kommer ud i retning af dysen. Den anden mulighed er at flytte testen helt væk til f.eks. et militærområde. Jeg hælder nok til det sidste,« siger han.

De betragtninger er Peter Madsen enige i, men vil vente med at træffe en beslutning.

Eksploderende motorer, såkaldte Cato’er, er sjældne i raketland, hvor Peter Madsen og CS har udført over 20 test af motorer. Kun én gang før er det sket, at en motor eksploderede. Det var i november 2010, da væskemotoren XLR-3B sprang i luften, og et metalstykke skar en flænge i taget på hangaren, som endnu kan ses i dag.

Posted in computer.

Trafikstyrelsen: Ups, vi regnede 233.000 passagerer forkert

I stedet for en stor økonomisk fordel viser en foreslået ændring på S-togs-linjen til Farum sig nu at resultere i et minus. Det er Trafikstyrelsen, som i sin 78 sider lange rapport ‘Optimering af stationsstrukturen’ fra marts i år har lavet en eklatant fejl i sine beregninger, da den undersøgte konsekvenserne af at lukke Skovbrynet og Dyssegård stationer for at spare penge.

I rapporten fastslår Trafikstyrelsen, at optimering af Hareskovbanen til Farum og lukningen af de to stationer vil resultere i 662.000 flere passager, som vil skaffe otte millioner kroner.

Men det holder slet ikke, fastslår styrelsen nu. Faktisk vil lukningen af de to stationer resultere i færre passagerer, end banen har i dag.

Med opdagelsen af regnefejlen på 233.000 passagerer er det økonomiske grundlag for projektet åbenbart væk, fremgår det af et svar fra transportminister Magnus Heunicke (S) til Folketingets Trafikudvalg:

‘Trafikstyrelsen har opdaget en regnefejl i beregningerne af passagereffekterne ved et optimeringsforslag for Farumbanen. Fejlen medfører, at Trafikstyrelsen ikke længere kan anbefale optimeringsforslaget for Farumbanen, herunder stationslukninger i Skovbrynet og Dyssegård,’ skriver ministeren.

10 eller 20 minutters drift

I Trafikstyrelsens rettelsesnotat står der bl.a.:

‘I Trafikstyrelsens rapport ‘Optimering af stationsstrukturen’ er der sket en beklagelig regnefejl i forbindelse med beregningerne af passagereffekterne ved optimeringsforslaget for Farumbanen på S-banenettet.’

Problemet er, at styrelsen i sine beregninger af passagereffekten ‘indlæste en køreplan for optimeringsforslaget med 10 minutters drift i hele driftsdøgnet’, mens forslaget i virkeligheden kun opererede med 10 minutters drift i dagtimerne, men 20 minutters drift uden for dagtimerne.

Den kraftigt overvurderede frekvens gav styrelsens forslag til ny køreplan langt flere passager, end ændringsforslaget reelt ville medføre, nemlig ‘662.000 flere passagerer og en vækst i transportarbejdet på 8 millioner passagerkilometer. Dertil kommer øgede nettobilletindtægter på 8 millioner kroner og togdriftsbesparelser på 24 millioner kroner,’ slår rapporten fast.

Nej, det gør den ikke, retter Trafikstyrelsen nu:

‘Efter rettelsen bliver den årlige effekt af optimeringsforslaget cirka 233.000 færre passagerer og et lille fald i transportarbejdet på cirka 2 millioner passagerkilometer i forhold til en videreførelse af dagens køreplan. Som følge af det faldende passagertal vil nettobilletindtægterne på strækningen falde med cirka 2 millioner kroner om året,’ erkender styrelsen. Den understreger samtidig, at ‘den foreslåede nedlæggelse af linje H naturligvis fortsat vil medføre en togdriftsbesparelse, dog kun på cirka 18 millioner kroner om året.’

‘Overordnet betyder regnefejlen, at Trafikstyrelsen ikke kan holde fast i konklusionen om, at der er store fordele ved at nedlægge Dyssegård og Skovbrynet med det præsenterede optimeringsforslag. Tværtimod vil passagereffekterne være negative.’

Spareøvelse

Det var en bred forligskreds i Folketinget, der i 2010 bestilte en helhedsorienteret analyse af, hvordan stationsstrukturen på det statslige banenet kan optimeres, så den kollektive togtrafik kan blive mere attraktiv for de fleste.

Analysen, der reelt viste sig at være en spareøvelse, behandlede i princippet samtlige 284 stationer på statens banenet samt 166 potentielle stationer, men tog kun sporadisk fat på fjerntrafikken, fordi den et halvt år før var blevet analyseret i Togfond-rapporten.

Mens kun fire af de foreslåede 166 nye stationer fandt nåde for Trafikstyrelsens blik, fandt styrelsen til gengæld grundlæg for at nedlægge hele 19 stationer på tilsammen otte baner.

Posted in computer.

For vildt til at være sandt: Kina bygger overlyds-ubåd

Lad os starte med, hvad der med sikkerhed er sandt. Der findes en teknologi kaldet superkavitation, som undervandsfartøjer kan benytte til at sejle langt hurtigere, end vandets friktion ellers tillader.

Russerne har blandt andet benyttet superkavitation til særlige torpedoer, der kan skyde en fart på 370 kilometer i timen. Med superkavitation sejler torpedoerne så at sige i en luftboble under vandet, så de er fri for at skulle bryde vandmodstanden.

370 km/t er en imponerende hastighed under vandet, men så kan torpedoerne også kun følge en direkte linje. Der er ingen måde at styre dem på, da et ror ikke er til meget hjælp inde i luftboblen. Desuden er deres rækkevidde begrænset til ikke meget mere end ti kilometer.


Normalt bringer vi ikke illustrationer taget direkte fra andre medier, men denne grafik af superkavitation fra South China Morning Post har spredt sig som en steppebrand på nettet.

Selvfølgelig har forskere verden over arbejdet med teknologien, siden russerne præsenterede den under Den Kolde Krig. Meget af forskningen er foregået i militære laboratorier og har derfor været ukendt for offentligheden.

Hurtigere end 5.800 km/t

Ikke desto mindre virker det ikke blot usandsynligt, men totalt kropumuligt, at kineserne nu skulle være klar med en teknologi, som kan få en ubåd til at krydse Stillehavet med overlydsfart. Lyden rejser vel at mærke hurtigere under vand end i luften, så vi taler altså hurtigere end 5.800 km/t.

Iagttagere og kritikere flyder over med mishagsytringer overalt på nettet. Det har dog ikke forhindret alverdens medier – og nu altså også dette – i at viderebringe nyheden, som optræder i en artikel fra South China Morning Post. Så herfra må læserne slå deres egne bullshit-alarm til.

Hong Kong-avisen har talt med Li Fengchen, der er professor på det kinesiske Harbin Institute of Technologys laboratorium for komplekse strømninger og varmeoverførsel. Avisen skriver, at han har et bud på, hvordan de to problemer, som han selv fremhæver med superkavitation, løses på én gang.

Det første problem er, at fartøjet skal søsættes med hastigheder på over 100 kilometer i timen for at kunne generere og opretholde den nødvendige luftboble ved hjælp af sine jetmotorer. Derefter skal problemet med styringen løses.

Væskemembran reducerer friktionen

Ifølge Li Fengchen kan begge udfordringer overkommes med en særlig væskemembran, som konstant sprøjtes over fartøjet. Selv om membranen løbende bliver vasket af, vil den reducere friktionen i vandet betragteligt ved lave hastigheder. Derfor kan ubåden gå over til superkavitation allerede ved 75 km/t.

Når først fartøjet stryger af sted med overlydshastighed, kan væskemembranen doseres meget præcist. Det indebærer, at det er muligt at skabe forskellig friktion på forskellige dele af fartøjet, hvilket ifølge professoren kan bruges til at styre det med.

»Ved at kombinere væskemembran-teknologi med superkavitation kan vi reducere udfordringerne ved starten markant og gøre det lettere at styre ved cruise-hastighed,« siger Li Fengchen til South China Morning Post.

Han erkender dog, at der udestår mange andre problemer, inden en overlyds-ubåd kan se dagens lys, herunder at udvikle de nødvendige raketmotorer til undervandsbrug.

På den anden side er teknologien ikke begrænset til militært brug, siger professoren og nævner både civil transport under vandet og svømning.

»Hvis en svømmedragt kan skabe og fastholde mange små bobler i vandet, så kan den reducere vandmodstanden markant. Svømning bliver lige så ubesværet som at flyve,« siger den kinesiske professor.

Herfra er du velkommen til at slå bullshit-alarmen fra igen og dele med de øvrige læsere, hvor mange gange undervejs den bimlede.

Posted in computer.