Daily Archives: August 29, 2014

I stedet for, at en repræsentant fra Naturerhvervstyrelsen banker på døren, vil landmænd i den kommende tid have droner flyvende over deres marker.

Styrelsen eksperimenterer nemlig med brug af droner og helikoptere i forbindelse med kontrol af landbrug.

Af en netop udsendt pressemeddelelse fremgår det, at projektet er i gang, og enhedschef Peter Ritzau Eigaard oplyser, at det skal effektivisere kontrollen:

‘Særligt implementeringen af den nye landbrugsreform betyder, at vi fremover skal kontrollere flere forhold på kortere tid i juli, august og september. Vi forventer, at forsøget vil vise, at vi med den moderne teknologi kan løse opgaven mere effektivt og dermed bidrage til at sikre udbetalingen af landbrugsstøtten til tiden,’ siger han ifølge pressemeddelelsen.

Men effektivisering er ikke den eneste gevinst ved at anvende droner. Landmændene kan også slippe for, at medarbejdere fra styrelsen bruger flere timer med at gå rund på deres areal, ligesom der også vil komme færre besøg.

‘For landmændene kan det her potentielt lette på antallet af besøg og tiden, hvor vi er på hans bedrift,’ siger Peter Ritzau Eigaard, og forsikrer at man vil overholde reglerne for flyvning med droner.

Styrelsen eksperimenterer også med helikoptere, der fra 4-500 meters højde skal kontrollere græsningstryk og udlæg af afgrøder.

Droneforsøget bruges kun hos landmænd, der har givet tilladelse, og det omfatter i øvrigt også fiskerikontrollen.

Forsøgene evalueres i løbet af efteråret, hvorefter styrelsen tager stilling til, om der er grobund for at gøre de nye metoder permanente.

De andre gør det også. Amerikanske virksomheder får smæk, for at udlevere oplysninger til den amerikanske stat. Men USA er ikke alene, siger amerikanske toppolitiker Hillary Clinton. Derfor efterlyser hun nu en international aftale om, hvad man må og ikke må med data, skriver amerikanske Computerworld.

I en tale ved it-konferencen Nexenta OpenSDx sagde Clinton, at USA’s regering ikke bruger oplysningerne til kommercielle formål, men det gør andre stater. Ifølge den tidligere udenrigsminister, er USA et af de lande, der har flest love omkring, hvilke informationer staten må bede virksomheder udlevere.

»Vi er nødt til at gøre det klart til andre lande, at vores teknologi-virksomheder ikke er en del af vores regering,« sagde Clinton på konferencen.

Clinton, som spås at blive demokraternes kandidat ved præsidentvalget i 2016, fortæller at overvågningsrisikoen er så stor, at hun som udenrigsminister mange gange måtte efterlade alt elektronisk udstyr på flyet.

»Hver gang jeg rejste til lande som Kina og Rusland, kunne vi ikke tage vores computere, personlige enheder eller noget som helst andet med fra flyet, fordi de er så gode, at de ville kunne bryde ind i dem på få minutter,« siger hun.

Hillary Clinton erkender, at en international aftale om indsamling og brug af data kan have lang tid og et langt arbejde foran sig.

Forskere fra gruppen Kvanteoptik på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet har udviklet en foton-kanon, der kan finde anvendelse med fotoniske kredsløb.

Foton-kanonen er placeret på en optisk chip i form af en fotonisk krystal med en bredde på 10 mikrometer og en tykkelse på 160 nanometer. Fotonerne udsendes fra en kvanteprik i midten af chippen.

Chippen kan levere en jævn strøm af fotoner, som forskerne med en effektivitet på 98,4 pct. kan sende i en ønsket retning.

»En sådan foton-kanon har været efterspurgt længe inden for forskningsfeltet og åbner helt nye fascinerende muligheder for fundamentale eksperimenter og ny teknologi,« siger professor Peter Lodahl, der leder forskningsgruppen og som sammen med lektor Søren Stoppe er ophavsmand til forskningsprojektet.

Fotoner klumper normalt sammen og spredes let for alle vinde

Fotoner tilhører en klasse af partikler, der kaldes bosoner, og som har den egenskab, at de meget gerne klumper sammen. Det gør det vanskeligt at levere fotoner drypvist. Elektroner tilhører derimod en anden klasse af partikler, såkaldte fermioner, der helst optræder enkeltvis.

Hvis man skal videreudvikle kvantekommunikation baseret på fotoner, er det dog nødvendigt at kunne udsende fotoner én ad gangen.

»Man har brug for at udsende fotonerne fra et fermionisk system, og det gør vi ved at skabe en yderst stærk vekselvirkning mellem lys og stof,« fortæller Peter Lodahl.

Forskerne lyser med laserlys på kvanteprikken. Laserlyset anslår elektronerne i atomerne, som så hopper fra én bane til en anden og dermed udsender én foton ad gangen.

»Normalt vil lys spredes i alle retninger, men vi har konstrueret den fotoniske chip, så alle fotonerne sendes ud gennem én kanal,« siger Søren Stoppe.

Det nye forskningsresultat er beskrevet i en videnskabelig artikel, der er offentliggjort i Physical Review Letters.

Forskere er i gang med at patentere deres arbejde med henblik på at udvikle en prototype af høj-effektiv én-foton-kilde, som vil være direkte anvendelig til kryptering eller beregninger af komplekse kvantemekaniske problemer.

Efter otte måneder som ph.d.-studerende på Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet (NTNU) har den iranske kvinde Hamideh Kaffash fået besked på at forlade landet senest d. 15. september. Det skriver det norske medie Dagens Næringsliv.

Hamideh Kaffash er i Norge på et tre-årigt ph.d.-stipendium for at forske i reduktion af CO2-udslip. Men den norske udlændingestyrelse har i to omgange givet afslag på hendes ansøgning om opholdstilladelse.

Hun skal nu forlade landet to år, før hun er færdig med sine studier. Det sker angiveligt på anbefaling af den norske efterretningstjeneste PST. Efterretningstjenesten har udtrykt bekymringer for, at den iranske studerende vil kunne omsætte den viden, hun tilegner sig i Norge til at fremstille atomvåben i hjemlandet.

Ifølge FN’s sanktioner over for Iran er medlemslande forpligtet til at forhindre, at landet kommer i besiddelse af ‘følsomme teknologier’.

»Jeg er jo fra Iran og ved udmærket godt, at der findes sanktioner, men jeg kan ikke se, hvordan de berører mig. Jeg forsker i CO2-reduktion, ikke masseødelæggelsesvåben. Forskning i udslipsreduktion er jo noget vi gerne vil sprede til Iran og så mange lande som muligt,« siger Hamideh Kaffash til Dagens Næringsliv.

NTNU’s rektor Gunnar Bovim har forståelse for, at efterretningstjenesten forsøger at håndhæve FN-sanktionerne ved at foretage sikkerhedstjek af studerende fra Iran.

»Men jeg køber ikke, at det skal tage otte måneder. Det er en personlig belastning for de studerende at få en varm velkomst for dernæst at blive smidt ud et år senere. For fagmiljøerne er det også et stort tab. Og i det tilfælde, at en person, vi har hentet ind, faktisk viser sig at være ‘spion’, er det også uheldigt, at de har haft arbejde og forsket hos os i næsten et år, før de smides ud,« siger Gunnar Bovim til Dagens Næringsliv.

Ender i andre lande

Hamideh Kaffash er dog ikke alene. Ni andre iranske studerende fik oprindeligt afslag fra den norske udlændingestyrelse med samme begrundelse.

De seneste år har PST skærpet vurderingen af studerende fra Iran og sidste år greb efterretningstjenesten ind i rekordmange sager: 64 iranere blev nægtet studieophold ud af de 350 ansøgninger, der blev sendt forbi PST af den norske udlændingestyrelse.

Hamideh Kaffash kunne opholde sig i Norge i næsten et år, da NTNU inviterer udenlandske stipendiater til landet og lader dem arbejde under et såkaldt ‘tidlig arbejdsstart’-visum, som udstedes af politiet, mens ansøgningen om opholdstilladelse behandles.

Den ordning skal dog ændres nu. Fungerende områdeleder i den norske udlændingestyrelse Jonas Folmo skriver i en e-mail til Dagens Næringsliv, at de studerende fremover vil blive nødt til at vente i hjemlandet, indtil en endelig opholdstilladelse er godkendt.

NTNU-rektor Gunnar Bovim frygter også, at iraner-sagerne vil koste Norge i kampen om de bedste hoveder. Han hæfter sig ved, at én af de iranere, der modtog afslag i Norge, nu er blevet optaget på et universitet i Sverige, mens en anden drager til MIT i USA.

Detaljerede beregninger af, hvor meget støj naboerne til de danske vindmøller har været udsat hver dag fra 1980 og frem til i dag.

Det bliver del af den hidtil mest ambitiøse undersøgelse af sammenhængen mellem vindmøllestøj og helbredsgener, som Kræftens Bekæmpelse i øjeblikket udfører for Sundhedsministeriet, Miljøministeriet samt Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Det fremgår af et nyt notat til Sundhedsudvalget og Miljøudvalget, hvor detaljerne i projektet beskrives.

Ifølge seniorforsker Aslak Poulsen fra Kræftens Bekæmpelse ligger det enestående i, at Danmark har så mange og så gode registre, at vi kan finde folk og følge deres udvikling helbredsmæssigt:

»I andre lande skal folk selv deltage aktivt i en undersøgelse, hvilket altid påvirker resultatet. Her kan vi gå tilbage i tiden og følge naboerne, uden at de selv ved, at de deltager, og det giver et meget mere objektivt resultat,« siger han og tilføjer, at også studiets størrelse er unik og følges med interesse fra hele verden.

Dag-til-dag-beregningerne bygger på Energistyrelsens og Energinet.dk’s register over alle danske vindmøller siden 1980 og på registre over samtlige boliger i Danmark. På grundlag af dem regner forskerne med at identificere de 15.000 naboer, der bor tættest på vindmøllerne eller har været udsat for markant vindmøllestøj.

Herefter bruger man deres patientdata fra forskellige registre og sammenligner dem med data fra en kontrolgruppe på 30.000 personer, der bor lidt længere væk fra møllerne.

Registre sørger for objektivitet

Undersøgelsen skal klarlægge, om der er en sammenhæng mellem akut udsættelse for vindmøllestøj og risiko for blodprop i hjertet og hjernen. Her kigger man på landspatientregistret og på personer, som har haft hospitalskontakt med diagnosen blodprop i hjerte eller hjerne.

Når det gælder langtidsudsættelse for vindmøllestøj, kigger man på, om det forøger risikoen for hjertekarsygdomme, diabetes og lav fødselsvægt, samt om mølle-naboerne tager mere medicin for forhøjet blodtryk, søvnproblemer og depression end kontrolgruppen.

Undersøgelsen er en såkaldt registerundersøgelse, hvor man alene anvender data fra forskellige registre og således ikke risikerer, at resultatet bliver farvet af, at personerne ved, at de bliver undersøgt.

Tilrettelæggelse af undersøgelsen, som løber frem til april 2017, er blåstemplet af Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg for Miljø og Sundhed og en svensk ekspert i støjmiljø.

Modellering af støjniveauet for alle relevante mølletyper sker i et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og DTU Vindenergi, og man bruger en fællesnordisk beregningsmodel Nord2000, til at bestemme det eksakte støjniveau time for time for alle husstande, der ligger så tæt på vindmøller, at de kan være udsat for vindmøllestøj.

En ny brik i gåden om det forsvunden passagerfly MH370 er nu fundet af efterforskerne. Længe har de forgæves arbejdet på at få viden ud af to ubesvarede opkald til piloterne ombord på flyet via en satellittelefon. Men for nylig lykkedes det.

Opkaldene blev foretaget af ansatte i Malaysian Airlines, lidt over en time efter at flyet af uforklarlige årsager skiftede kurs første gang. Analyserne viser, at flyet ved første opkald fløj i en sydlig retning, og den oplysning er helt ny.

Et af de store ubesvarede spørgsmål er nemlig, præcis hvornår flyet skiftede fra en vestlig til en sydlig kurs. Kender efterforskerne det præcise tidspunkt for dette kursskifte, har de en bedre mulighed for at udregne, hvor langt sydpå det fløj baseret på især brændstofbeholdningen.

De vigtigste brikker i kortlægningen af MH370’s flyvetur har indtil videre været radarobservationer og de såkaldte pinger udsendt med en times mellemrum gennem satellitoperatøren Inmarsat.

Flyet drejede tidligere end antaget

Efterforskerne har hidtil antaget, at MH370 skiftede til en sydlig kurs, et godt stykke tid efter at flyet havde passeret Sumatras nordvestlige spids. En malaysisk militærradar spottede flyet på en nordvestlig kurs på ved spidsen, og tre minutter efter at flyet forsvandt fra militærradaren, bekræftede et ping, at flyet stadig var på en nordvestlig kurs.

Men den næste brik i puslespillet kommer først yderligere en time senere, hvor et nyt ping afslører, at flyet er på en sydlig kurs. Hvornår kursskiftet er sket i denne time, har været uafklaret indtil nu.

De forgæves satellitopkald blev foretaget, 14 minutter efter at det sidste ping fortalte, at flyet var på en nordvestlig kurs. Da de nye analyser låser flyet på en sydlig kurs, så er kursændringen altså sket, umiddelbart efter at flyet passerede nordspidsen af Sumatra.

»Vi er nu mere sikre på, at flyet drejede forholdsvis tidligt. Det har betydning for, hvordan vi prioritere eftersøgningen langs den formodede kurslinje. Vi regner med at udvide efterforskningsområdet længere sydpå,« siger chefen for efterforskningen, Martin Dolan, til flere medier.

Ubåd skal sniffe efter jetbrændstof

Det nuværende eftersøgningsområde har et længde på 700 kilometer og bredde på 80 kilometer og befinder sig omkring 1800 kilometer vest for Australiens kyst.

I september ventes en ny eftersøgning at starte med tre skibe og nyt sonarudstyr, og den nye efterforskning skal blive ved et helt år. Et af skibene, Fugro Equator, har deltaget i kortlægningen af havbunden og tegnet et kort over områder, som aldrig tidligere har været kendt.

Fugro Equator bliver også udstyret med et dragelignende sonarapparat, der skal trækkes efter skibet med et 10 kilometer langt fibreoptisk kabel, skriver BBC. Foruden sonaren indeholder apparatet kamera og en kemikaliesensor, der kan detektere jetbrændstof.

MH370 forsvandt 8. marts med 239 personer ombord. Ikke en eneste vragdel er endnu fundet.

Det amerikanske forbundspoliti efterforsker i øjeblikket hackerangreb på mellem to til fem banker, heriblandt Wall Street-giganten JP Morgan Chase. Det skriver BBC.com.

JP Morgan Chase ønsker ikke at kommentere de omtalte hackerangreb, men forklarer, at banken oplever angreb »næsten dagligt.« FBI vil heller ikke udtale sig om, hvem der kan stå bag.

Ifølge en offentlig meddelelse fra FBI arbejder bureauet dog sammen med Secret Service for at afdække angrebets størrelse.

Ifølge Bloomberg News er russiske myndigheder muligvis involveret i hackerangrebet på de amerikanske banker. Sikkerhedseksperter forklarer nemlig over for Bloomberg, at hackernes evner til at bryde igennem flere sikkerhedslag er langt mere sofistikeret end almindelige kriminelle.

Det er dog ikke alle, der tror på, at det nødvendigvis er russiske myndigheder, der står bag hackerangrebet.

»Alle prøver på at sammenkæde det her med den politiske situation med Rusland. Det har dog været velkendt i årevis, at en stor andel af hackerangreb på banker stammer fra Østeuropa,« siger Amichai Shulman, som er talsmand for sikkerhedsvirksomheden Imperva.

Han mener, angrebet mangler karakteristika for angreb fra statslige aktører. For hvor angreb fra Iran i 2012 og 2013 kun handlede om at nedlægge tjenester med denial-of-service, er der i det her tilfælde tale om tyveri af data, forklarer Amichai Shulman.

En grundig gennemgang af planerne om at bygge en kolossal rumraket, der kan bringe mennesker ud til en asteroide og senere til Mars, er endt med tommelfingeren opad. Cheferne i den amerikanske rumfartsorganisation, Nasa, er trygge ved, at den nye raket kan stå klar i 2018.

Ved den første opsendelse, der skal ske senest november 2018, skal en ubemandet Orion-rumkapsel løftes ud i en bane langt fra Jorden, skriver Nasa i en pressemeddelelse.

Der er afsat syv milliarder dollars, svarende til 40 milliarder kroner, til at gennemføre jomfruturen for Space Launch System, som raketten kaldes.

Engang i 2030′erne skal rumraketten bruges til at bringe mennesker til Mars. Men før da, i starten af næste årti, er det planen at lade Space Launch System flyve astronauter ud til en asteroide, der i forvejen er indfanget og placeret i omløb om Månen.

Ved første test skal Space Launch System være i stand til at løfte 70 ton. Raketten bliver 98 meter høj, hvoraf de 67 meter er det første rakettrin.

Den vil være i stand til at løfte med en kraft på 37 millioner newton, hvilket er dobbelt så meget som den nærmeste af de nuværende konkurrenter og lidt mere end, hvad den hidtil største raket – den legendarisk måneraket Saturn V – kunne klare.

En kraftigere udgave, der kan løfte op til 130 ton, er også under udvikling. Her bliver raketten 117 meter høj, og den vil kunne løfte med en kraft på 41 millioner newton. Det svarer til motorkraften fra 34 Boeing 747-jumbojets.

SF’s transportordfører, Karsten Hønge, afviser, at der på nogen måde kan slækkes på aftalen om den model, som skal sørge for, at det kun tager én time at køre med toget mellem Danmarks største byer.

Både Enhedslisten og Dansk Folkeparti har ellers i løbet af ugen lagt luft til timemodellen, fordi DSB har advaret om modellens negative konsekvenser for den øvrige togtrafik.

»Vi skal holde fast i timemodellen. Det er ubetinget for os. Og vi vil holde de andre partier fast på, at den skal overholdes,« siger Karsten Hønge.

»Jeg har selvfølgelig bemærket, at Enhedslisten og Dansk Folkeparti nu begynder at trække i land. Vi havde også nogle af de diskussioner allerede under togfond-forhandlingerne. Men det er en dårlig idé at begynde at gå på kompromis med timemodellen, for så begynder det at skride: Så kører vi lige pludselig strækningerne på en time plus to minutter, så plus fem, så plus syv minutter,« siger han.

DSB vurderede i et nyt beslutningsoplæg om fremtidens eltog i tirsdags, at det kan få negative konsekvenser for rettidighed og kundeoplevelser i regional- og intercitytrafikken, hvis man fastholder timemodellens krav om nøjagtig en times rejsetid mellem København og Odense, Odense og Aarhus, Odense og Esbjerg samt Aarhus og Aalborg.

‘Analyserne viser, at timemodellen stort set kan realiseres. En fuld realisering kræver dog, at timemodeltog prioriteres frem for andre tog. Denne prioritering kan have negative konsekvenser for rettidighed og kundeoplevelse i regional- og intercitytrafikken, som bør afdækkes nærmere,’ skriver DSB i beslutningsoplægget.

Dermed stiller DSB i Karsten Hønges optik spørgsmålstegn ved en politisk beslutning, der allerede er truffet.

»Jeg undrer mig over, hvorfor DSB bruger ressourcer på at stille spørgsmålstegn ved det. Der ligger en politisk aftale, og det skal DSB bare lære at tage bestik af. Og så kan de komme med deres oplæg ud fra det,« siger han.

Han udelukker ikke, at DSB’s vurdering kan være korrekt, men han efterlyser en nærmere undersøgelse af de mulige konsekvenser ved timemodellen, ligesom DSB også selv gør.

»Såfremt der er en reel risiko for problemer, skal vi have beregnet, hvad det så vil koste at holde timemodellen, uden at det går ud over rettidigheden og kundeoplevelsen. Vi taler jo om en kæmpe aftale (togfonden, red.), så der kan godt være plads til at finde de ekstra midler, hvis det virkelig er nødvendigt. Men DSB’s vinkel på sagen skal være anderledes. Diskussionen om, hvorvidt vi skal have timemodellen, skal DSB ikke genåbne. De skal indrette sig efter den politiske beslutning,« siger Karsten Hønge.

Han mener, at det kan indvirke negativt på brugen af kollektiv trafik at slække på timemodellen.

»Jeg er også sikker på, at det betyder meget, at man kan tage toget på én time, hvis man som borger i Odense overvejer at tage et job i København. At det hedder én time rent kan have en stor mental betydning for at få folk til at vælge den kollektive trafik,« siger Karsten Hønge.

Udledningen af drivhusgasser steg i perioden 1970-2000 med 1,3 pct. om året. I tiåret fra 2000-2010 var stigningstakten 2,2 pct. – og den accelererende udvikling synes at fortsætte i dette tiår

Det fremgår af udkastet til en ny rapport fra FN’s klimapanel, IPCC, der skal færdiggøres og godkendes på et møde i København i slutningen af oktober. Denne såkaldte synteserapport sammenfatter informationen i de tre delrapporter, som inden for det seneste år er udgivet af tre arbejdsgrupper.

Årsagen til accelerationen i udledningen af drivhusgasser skal findes i Kina, som nu står for halvdelen af verdens forbrænding af kul.

Et 127 siders udkast til synteserapporten blev i mandags sendt til regeringer verden over. Dette udkast er lækket til New York Times, Associated Press og Bloomberg.

Disse tre medier kan fortælle, at synteserapporten ikke indeholder afgørende nyt i forhold til rapporterne fra de tre arbejdsgrupper, men der bliver skruet op for retorikken og advarselslamperne.

‘Uden ekstra afbødning og selv med tilpasning vil opvarmningen ved udgangen af det 21. århundrede føre til meget høj risiko for alvorlige, udbredte og irreversible, globale virkninger,’ står der i udkastet.

Rapporten påpeger også, at der nu er identificeret fire gange så store reserver af fossile brændstoffer, som det er sikkert at bruge, hvis den globale opvarmning skal holdes på et acceptabelt niveau. Af hensyn til fremtidige generationer vil det derfor være nødvendigt at lade en stor del af disse reserver forblive i jorden.

Rapporten nævner, at fortsat opvarmning vil bremse den økonomiske vækst, gøre det vanskeligere at bekæmpe fattigdom og forringe fødevaresikkerheden.

Synteserapporten færdiggør den femte vurdering af klimasituationen siden 1990. Over de mange år har IPCC gentaget de samme overordnede pointer med stærkere og stærkere ordvalg baseret på resultaterne af omfattende forskning.