Daily Archives: August 29, 2014

I dag findes der en vifte af teknologier, der kan omdanne affaldsbiomasse og affald til biobrændstoffer og – med en ekstra behandling – til det robuste jet-brændstof. Teknologierne er bare rasende dyre – og langtfra kommercielle.

Sådan lyder det i enighed fra fire eksperter, Ingeniøren har talt med. De fortæller om årtiers forskning inden for både forgasning, fermentering og kemisk katalyse af træ, halm og affald og i den videre kemiske omdannelse af gassen eller sukkeret til diesel og jetfuel. Hvorvidt luftfartsindustrien vil levere den efterspørgsel, som skal til for at accelerere udviklingen, er de dog ikke helt enige om.

Én af eksperterne er udviklingschef Erik Wormslev fra Niras. Han har screenet teknologier og initiativer verden over til fremstilling af bæredygtigt biobrændstof til luftfarten i forbindelse med udarbejdelse af en rapport for Trafikstyrelsen og brancheforeningen Dansk Luftfart.

»Alle disse teknologier er op til tre-fire gange dyrere end almindelig jetfuel. Først og fremmest fordi råvarerne er meget dyrere. Så medmindre flyselskaberne indgår en frivillig aftale om at læsse ekstra­omkostningerne over på prisen, bliver det ved med at gå langsomt,« siger han.

Alle former for biomasse kan i princippet omdannes til flydende brændsler. Det er dog ikke alle slags biomasse, som egner sig lige godt til de mange forskellige processer, som er blevet udviklet. Der findes overordnet fire måder at gøre det på samt en meget lang række af varianter.

Forgasning: Biomassen forbrændes understøkiometrisk med tilstedeværelse af vanddamp, hvorved den omdannes til syntesegas, som efterfølgende kan omdannes til en række produkter, herunder syntetisk naturgas (CH4), methanol og diesel – sidstnævnte ved den såkaldte Fischer-Tropsch-proces. Set med danske øjne skal nævnes Tigas-processen fra Haldor Topsøe, hvormed det er muligt at omdanne syntesegas til methanol og derefter til benzin og diesel. Er relativ uafhængig af typen af biomasse.

Pyrolyse: Biomassen opvarmes i en inert gas til 400-600 C, hvorved biomassen krakker termisk. Produkterne er koks, lette gasser samt bio-olie. Bio-olien har et højt indhold af ilt og er i sig selv ikke velegnet til brændsel i transportsektoren. Bio-olien kan imidlertid raffineres ved såkaldt katalytisk hydrodeoxygenering, hvor olien behandles med brint. Er relativ uafhængig af typen af biomasse.

Fermentering Biomasse nedbrydes af enzymer til sukkerforbindelser. Herefter omdannes sukker til ethanol eller olier ved hjælp af en mikrobiologisk proces. Disse kan igen omdannes til diesel. Er bedst egnet til halm og andre planterester. Novozymes er storleverandør af enzymer til nedbrydning af biomassen, mens Dong Energi er leverandør af procesteknologi (Inbicon-processen).

Kemisk katalyse Ved hjælp af syre eller enzymer frigives sukkerstofferne i biomassen (som ved processen ovenfor), hvorefter en katalytisk proces opbygger kulbrinter i de ønskede kæder. Er relativ uafhængig af typen af biomasse.

Bio-olie Olieholdige planter eller alger omdannes først til ester og derefter til biodiesel, via kendte raffinaderiprocesser. Skal dyrkes på arealer, hvor der ikke kan dyrkes fødevarer eller høstes i havet. En mulig plante er den olieholdige Jatropha, som skulle kunne vokse på marginale jorde. Kritikere fremhæver dog, at hvis den vokser, hvor levnesmidler ikke kan vokse, så får man også kun et marginalt udbytte. Haldor Topsøe er mulig leverandør af katalysatorer.

Han tilføjer, at det til en start vil være forskellige former for affald, man får betaling for at aftage, som man vil anvende til bio-jetfuel, og henviser til et forsøgsanlæg i Heath­row ved navn Solena, som vil forgasse affald og efterfølgende anvende Fischer-Tropsch-syntese til produktion af jetfuel.

Jetfuel det mest komplicerede

Professor ved Københavns Universitet Claus Felby har i mange år beskæftiget sig med omsætning af biomasse til biobrændstoffer. Han peger på, at jetfuel er det allerdyreste og teknologisk mest komplicerede at fremstille:

»Der er jo ikke nogen vej udenom, for flyene har ikke andre muligheder. Men at få bio-jetfuel-teknologierne kommercialiseret er et langt, sejt træk,« siger han.

Han hæfter sig dog ved, at det nu er aftagere som British Airways, der investerer i teknologierne, ligesom også det amerikanske luftvåben er i gang med at forske i fremstilling af brændstof på affald eller alger:

»Driveren for militæret er forsyningssikkerhed. Så hvis man kan fremstille jetfuel ude i felten, så betaler de gerne 50 dollars pr. gallon for det,« siger han.

Virksomheden Haldor Topsøe er en central spiller på verdensmarkedet, når det gælder katalysatorer til kemiske processer i for eksempel olieraffinaderier. Underdirektør Per Zeuthen fra Topsøes Refinery Business Unit er mere skeptisk over for flyselskabernes interesse for biobrændstof, som ikke er ny:

»Allerede for ti år siden tænkte vi: ‘Hold da op! Nu kommer det!’. Og vi udviklede katalysatorer, der nærmest kunne omdanne et hvilket som helst fluidum til diesel, jetfuel eller benzin. Men så skete der ikke mere, for luftfartsselskaberne var aldrig rigtig interesserede i at putte penge i teknologierne,« siger han og tilføjer, at selskabet i dag kører en mere afventende stil, men fortsat deltager i udviklingsprojekter.

»At fremstille jetfuel ved forgasning og efterfølgende Fischer-Tropsch er vanvittig dyrt. Så der skal stigende oliepriser eller skatte­begunstigelser som i Sverige til, før biobrændstofferne kan blive kommercielt konkurrencedygtige,« vurderer han.

Raffinaderier rykker udenom

På det seneste er en helt ny genvej dog begyndt at åbne sig, når det gælder om at få produceret jetfuel med måske 3-5 pct. indhold af biobrændstoffer. Flere olieselskaber er nemlig begyndt at producere biobrændstoffer på raffinaderiene simpelthen ved at hælde for eksempel frisk træ ind i raffinaderiernes pyrolyse-enheder og få pyrolyse­olie ud, som man så kan raffinere videre på:

»Det er suverænt den billigste teknologi, som kan give jetfuel med måske 4-7 procent biofuel i løbet af få år,« siger direktør Thomas Koch fra TK Energy, der udvikler forgassere og forbehandlingsudstyr til biomassen. Han peger dog på, at mængden af biomasse, man kan tilsætte, før aske og koks fra biomassen vil ødelægge processen, er begrænset.

Ifølge Erik Wormslev fremstiller et firma som Total allerede biodiesel i samproduktion med traditionel diesel på et raffinaderi i Rhône- dalen:

»Jeg tror, at vi vil se, at flere og flere etablerede aktører i raffinaderi­branchen begynder at producere biobrændstoffer sideløbende, hvilket jo er en god idé, da de i forvejen har hele produktionsapparatet og en del af knowhow’en på plads,« siger han.

Som beskrevet i boksen findes der forskellige teknologier til omsætning af biomasse og affald til biobrændstoffer. Men det er ikke muligt at få eksperterne til at vælge en vinderteknologi på nuværende tidspunkt.

Ifølge professor Claus Felby fra KU Life er den biologiske metode – altså fermentering af sukker til jetfuel – dog nok den mindst effektive, fordi der er et ret stort varmetab, når mikroorganismerne skal lave større molekyler end for eksempel ethanol.

Han vurderer, at tabene kan være mindre i en teknologi som den amerikanske, hvor man ved kemisk katalyse trækker sukker ud af biomasse eller affald og arbejder videre med dette:

»Jo mindre man smadrer molekylerne – som for eksempel ved forgasning – desto mindre skal man bygge op igen, og dermed får man en mere effektiv proces,« siger han.

Dansk satsning på hvad?

Hvilken rolle danske virksomheder og dansk teknologi kan komme til at spille i udviklingen af bio-jetbrændstoffer, skal aktører og inter­essenter diskutere på en konference 3. september, arrangeret af Nordic Initiative for Sustainable Aviation og med udgangspunkt i rapporten fra Niras.

Ifølge direktør Thomas Koch fra TK Energy bør danske forskere og virksomheder koncentrere sig om at udvikle et unikt koncept, som tager udgangspunkt i det særlige danske energisystem:

»I fremtidens energisystem er kodeordene smart grid og fleksibilitet. Derfor skal konceptet kunne fremstille jetfuel af mange forskellige biomasse- og affaldsressourcer samtidig med, at det kan balancere elsystemet,« siger han.

Ombygningen af det naturgasfyrede Studstrupværket, som startede torsdag, markerer Dong Energys fjerde store konverteringsprojekt, hvor centrale kraftværker ombygges for milliardbeløb, så de også kan fyre med biomasse.

Ifølge koncerndirektør Thomas Dalsgaard bygger energiselskabet om, fordi det er en samfundsøkonomisk billig måde at reducere CO2- udledningen på i Danmark:

»Og så giver det grøn fjernvarme til fjernvarmekunderne og nyt liv til en række kraftværker, som elsystemet har brug for,« siger han.

Fra flere sider har det været fremført, at netop levetidsforlængelse af store, centrale kraftværker i en rum tid fremover er en fejl , fordi der er brug for mere fleksible værker i et elsystem med en stadig stigende mængde vindmøllestrøm.

Vil et stort biomassekraftværk som Skærbæk være fleksibelt nok til fremtidens elsystem?

»Ja, biomasse-kraftværker kan i virkeligheden regulere hurtigere, end man tror. Godt nok ikke inden for det kvarter, som kræves i det såkaldte regulærkraftmarked, men de kan dække ind i længere, varslede perioder med vindstille. Derfor bevarer vi også muligheden for at fyre med gas på Skærbæk og med kul på Studstrup, så vi stadig kan regulere hurtigt,« siger Thomas Dalsgaard.

Han tilføjer, at kulværkerne kan regulere inden for timen, mens naturgassen kan regulere inden for et kvarter.

Der er masser af grøn strøm i dagens elsystem og mere på vej. Hvorfor bygger man ikke bare et varmeværk til grøn fjernvarme, når det er varme, der er brug for?

»Vi har de her værker, så hvorfor skulle vi dog nedlægge dem og bygge nyt? Dels har elsystemet brug for store kraftværker i vindstille perioder, dels er en ombygning den billigste måde at skaffe grøn fjernvarme på fremfor at bygge et nyt værk. Endelig er det jo mest effektivt at samproducere el og varme i de perioder, hvor der er brug for strøm,« siger han.

Thomas Dalsgaard tilføjer, at værkerne har mulighed for at bypasse systemet og nøjes med at producere varme.

Men hvad er rationalet i at levetidsforlænge et værk, som vil komme til at producere strøm i perioder, hvor det ikke er rentabelt, fordi det er styret af varmebehovet?

»Nu kan vi jo som nævnt bypasse systemet og dermed kun producere varme. Men ellers er jeg enig i din analyse af, at der er for meget grøn strøm på tidspunkter, hvor vi ikke har brug for den – og derfor ikke fornuft i at producere mere. Men hvis man skal vælge, hvor man skal producere den varmebundne strøm, så ligger muligheden for at opnå en billig CO2-reduktion i de store byer og de store fjernvarmesystemer fremfor på de decentrale værker, som ikke kan køre i kondens og derfor er endnu mindre fleksible,« mener Thomas Dalsgaard.

Han ser det som en meget gunstig situation, at vi i Danmark har nogle varmekunder, som er parate til at investere i kraftværkerne for at få grøn fjernvarme og dermed er med til at betale for, at der står styrbar grøn strøm klar, når vinden svigter.

Når gas nu er så hurtig at regulere med, kunne man så ikke have overvejet at køre videre med naturgas og så gradvis gå over til grøn gas i stedet for at ombygge for 1,8 milliarder kroner?

»Grøn gas er endnu dyrere end biomasse, og der findes nærmest ingen grøn gas at købe på markedet endnu. Hvis vi skulle vente på, at biogassen kom på markedet , så ville vi slet ikke få de CO2-reduktioner, som vi nu opnår – selvom naturgas jo selvfølgelig udleder mindre CO2 end kul. Med biomasse har vi en bæredygtig, billig og tilgængelig energiressource, der er til stede lige nu, og som kan udvide værkernes palet af brændser.«

I taler meget om de store værkers rolle som backup til den ikkestyrbare strøm. Det kunne lyde, som om I kører jer i stilling til at blive betalt for at levere reserveydelserne til Energinet.dk, der i sidste ende skal sørge for, at vi har strøm i kontakterne hele tiden?

»I dag bliver kraftværkerne ikke betalt for den fleksiblitet og frekvenskontrol, som de yder til elsystemet. Ikke før vi lukker for værkerne, og ydelsen bliver udbudt af Energinet.dk. Faktum er, at vi til dato har taget seks blokke ud af drift og har ni tilbage. Nogle af dem har vi sikret på den lange bane via varmekontrakterne og afgiftfritagelsen på biomasse, men vi vil nok være nødt til også at tage nogle af dem ud af markedet om sommeren, når der ikke er behov for varme,« siger Thomas Dalsgaard.

»Vi synes, at Energinet.dk burde se på, hvilke systemydelser man har brug for, og så i højere grad udbyde dem end at betale et fast rådighedsbeløb til de decentrale værker, som man ikke får meget regulering ud af.«

Hvor mange værker skulle I have lukket, hvis ikke varmekunderne med ønske om afgiftsfri og grøn fjernvarme var kommet ind i billedet med en pose penge?

»Det er hypotetisk, så det vil jeg ikke svare på,« siger han.

Selv om Islands meteorologiske myndighed har udløst højeste beredskab og indført flyforbud over Island efter et udbrud ved tretiden i nat i Bárdarbunga-vulkanen, slår vagtchefen hos Meteorologisk Institut, DMI, i Danmark koldt vand i blodet:

»Intet indikerer aske,« siger meteorolog Klaus Larsen.

»Vi kører modeller på strømningerne, og strømningerne i fire kilometers højde over Island vil gå øst om Grønland og i løbet af et par dage nå Nordkap. Men der altså endnu ikke observeret aske. Og eventuel aske vil drive mod nord,« siger han.

Den tyske transportminister, Alexander Dobrindt, udsendte i går en advarsel, fordi han ikke ville udelukke, at aske fra Bárdarbunga kan komme til at forurene tysk luftrum.

Herhjemme er det DMI, som advarer luftfarten, men der kommer altså ingen advarsler, siger DMI.

Området nærmest vulkanen Bárdarbunga på det centrale Island blev i sidste uge evakueret, efter at omkring 300 jordskælv blev registreret på omkring et døgn. Og senest er der observeret lava nord for den gletcher, der dækker vulkanområdet.

I 2010 var vulkanen Eyjafjallajökull nær Islands sydspids årsag til, at de travle lufthavne i Storbritannien, Holland og Frankrig blev lagt ned, da en askesky blæste ind over Europa. Det var den største nedlukning af europæisk luftrum siden Anden Verdenskrig.

Se live-billeder fra webcamera ved Bárdarbunga.

Som mange andre af internettets giganter startede Amazon.com i en garage. Stifteren, Jeff Bezos, skabte et website, der gjorde sig i salg af bøger, men havde fra starten tårnhøje ambitioner om at gøre sin forretning til verdens største detailhandel.

I dag driver virksomhedens godt 130.000 ansatte verdens næststørste online handelsplads, hvorfra shoppelystne i hele verden med få klik kan bestille alt fra hundelegetøj til professionelt laboratorieudstyr.

Vil du videre med karrieren? Begynd på Jobfinder.

En stor del af forklaringen på virksomhedens enorme succes skal ifølge stifteren selv findes i en særdeles kræsen tilgang til rekruttering af nye medarbejdere, skriver karriererådgivningssitet The Muse.

‘Det ville være umuligt at levere resultater i et miljø så dynamisk som internettets uden ekstraordinære mennesker. At sætte barren højt, når vi rekrutterer, har været – og vil fortsat være – det vigtigste enkeltstående element i Amazon.coms succes,’ skrev Jeff Bezos i en besked til investorerne tilbage i 1998, da virksomheden endnu kun var fire år gammel.

Jeff Bezos ansporede derfor sine rekruttører til at stille sig selv tre essentielle spørgsmål i mødet med nye kandidater:

1: Er det en person, du kunne se op til?

Det første, rekruttørerne hos Amazon skal gøre sig klart, er således, om vedkommende, de sidder overfor, er beundringsværdig.

Beundring betyder ifølge Jeff Bezos, at personen skal være et godt eksempel for andre, og som andre kunne lære af. Dette kriterium i sig selv sætter således en meget høj standard for kandidaterne.

2: Kan vedkommende hæve produktiviteten i sin afdeling?

Et andet ufravigeligt krav er, at samtlige nyansatte skal kunne medvirke til at forbedre virksomheden. Rekruttørerne skal altså lægge vægt på, at den nye medarbejder kan være med til at øge effektiviteten i organisationen frem for at skabe mere kaos.

3: På hvilke områder kan ansøgeren udvikle sig til en stjernemedarbejder?

Den sidste ting på Jeff Bezos’ krævende liste sigter på en særlig evne eller interesseområde hos ansøgeren, som kan bidrage positivt til virksomhedskulturen og være med til at at skabe et sjovt og interessant arbejdsmiljø.

Medarbejderens særlige evne behøver således ikke at have relevans for selve arbejdsfunktionen. Selv fremhæver Jeff Bezos et eksempel på en medarbejder, der har vundet det amerikanske mesterskab i stavning. Kriteriet handler om at sortere gennemsnitlige kandidater fra; det er de ekstraordinære, Jeff Bezos vil have fat i.

Elbiler er blevet billigere i indkøb og drift, og det har nu fået en række kommuner med Københavns i spidsen til at anskaffe endnu flere grønne køretøjer.

Det koster nu det samme at lease elbiler som benzinbiler – 2.600 kroner om måneden – men elbilen bruger typisk kun for 500 kroner brændstof mod benzinbilens 1.500. Det skriver Politiken.

Teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune Morten Kabell (EL) vil derfor fordoble antallet af kommunens elbiler fra 124 til 251 inden udgangen af næste år. Til sammenligning tæller flåden af benzinbiler i dag 164 styk.

»Det er enormt opløftende, at elbilerne i dag er det optimale valg, selv hvis man ser det i et økonomisk perspektiv,« siger han til Politiken.

Købehavns Kommune indgår i et indkøbskonsortium med 12 andre kommuner og Region Hovedstaden, hvor man i kraft af sin størrelse vil arbejde på at få endnu bedre priser på leasing af elbiler.

Selvom elbilerne er i fremgang, er der dog stadig en masse bundet op på håbet om en fortsat afgiftsfritagelse efter 2015. Men den kan klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) ikke garantere.

»Det er ikke noget, vi har taget stilling til i regeringen endnu. Men spørgsmålet er også, om der vil være behov for en egentlig afgiftsfritagelse efter 2015. For noget tyder jo på, at det, vi har ønsket og ventet på, nu virkelig er ved at komme i gang,« siger ministeren til Politiken.

Iagttagere vurderer over for avisen, at flere europæiske byer vil følge det danske projekt. Det vil også gavne elbilens generelle udbredelse, at den i højere grad bliver set på gaden, og at flere mennesker får kørt elbiler, siger blandt andet chefkonsulent Susanne Krawack fra den danske tænketank Concito. Hun tilføjer dog, at det bliver »en showstopper«, hvis afgiftsfritagelsen forsvinder.

For tre år siden blev den verdens ubestridte Jeopardy-mester. Nu skal IBM’s Watson sættes til mere praktiske opgaver. It-virksomheden åbner nu for, at forskere kan bruge supercomputerens regnekraft i deres forskning. Det skriver Venture Beat.

Til formålet har IBM udviklet et cloud-baseret værktøj, som skal give udvalgte adgang til Watsons analyseevner. Formålet er at hjælpe forskerne med langt hurtigere at vurdere og afprøve hypoteser, men også studerende fra enkelte universiteter kan bruge Watson til at lære om kognitiv computervidenskab, som Watson er et eksempel på.

Watson er ifølge IBM i stand til at »forstå videnskaben sprog« og kan derfor finde mening i datamængder, der ville begrave en almindelig computer. Særligt forventes Watson at kunne gøre en forskel i forskningen af ny medicin. Her kommer kun et ud af 5.000 dyrt-udviklede stoffer nogensinde på markedet. Med IBM’s supercomputer kan data blive testet hurtigere og give mindre spildtid.

De andre gør det også. Amerikanske virksomheder får smæk, for at udlevere oplysninger til den amerikanske stat. Men USA er ikke alene, siger amerikanske toppolitiker Hillary Clinton. Derfor efterlyser hun nu en international aftale om, hvad man må og ikke må med data, skriver amerikanske Computerworld.

I en tale ved it-konferencen Nexenta OpenSDx sagde Clinton, at USA’s regering ikke bruger oplysningerne til kommercielle formål, men det gør andre stater. Ifølge den tidligere udenrigsminister, er USA et af de lande, der har flest love omkring, hvilke informationer staten må bede virksomheder udlevere.

»Vi er nødt til at gøre det klart til andre lande, at vores teknologi-virksomheder ikke er en del af vores regering,« sagde Clinton på konferencen.

Clinton, som spås at blive demokraternes kandidat ved præsidentvalget i 2016, fortæller at overvågningsrisikoen er så stor, at hun som udenrigsminister mange gange måtte efterlade alt elektronisk udstyr på flyet.

»Hver gang jeg rejste til lande som Kina og Rusland, kunne vi ikke tage vores computere, personlige enheder eller noget som helst andet med fra flyet, fordi de er så gode, at de ville kunne bryde ind i dem på få minutter,« siger hun.

Hillary Clinton erkender, at en international aftale om indsamling og brug af data kan have lang tid og et langt arbejde foran sig.

Jeg må indrømme, at jeg har haft et par kedelige aftener med FCK, ÅB og FCM i de Europæiske ligaer. Jeg lod tankerne flyve til fodbold WM i Brasilien, hvor Tyskland var suveræne og kom dermed til at tænke på et seminar jeg var til forleden hos SAP Danmark. Her præsenterede de et nyt produkt kaldet Match Insights.

Det virkede som ren magi med *Match Insights *Teknologien er baseret på, at kameraer placeret på stadium opsamler 5.000 data registreringer i sekundet om de enkelte spillere. Dataene bliver så overført til et SAP HANA system, som udregner KPI’er for hver enkelt spiller, der efterfølgende bliver behandlet af SAP Analytics. Det havde Joachim Löw og hans team umiddelbart adgang til. Der findes også klubhold, der anvender den samme grundlæggende teknologi baseret på kameraer fra firmaet Amisco uden HANA.. Senest har Bayern München dog valgt et strategisk samarbejde med SAP – som om de ikke var gode nok.

Amisco og SAP hævder selv, at teknologien vil ændre hele det grundlæggende i såvel fodbold som rugby. Spørgsmålet er om vi overhovedet er interesseret i denne ændring?. Jeg kan tydelig huske at se Morten Olsen stå med en magnettavle og flytte rundt på spillerne manuelt. Selv hold som Brasilien er på den, for i 2010 havde de en boldbesiddelse på 3,4 sekunder i gennemsnit og er nu katastrofalt nede på 1,1. Ikke underligt at det gik dem som det gik.

Kan dette overføres til forretningsverden – eller er det en hype som tidligere nævnt i en anden blog på dette site i denne uge. I fodbold er svaret nok nej. Hvem vil ikke helst se Tyskland spille godt end at se Spanien tabe på grund af dårligt spil ved det sidste WM.

Så i min verden er svaret ja BIG data er ikke en hype. Men brugen og finansieringen flyttes væk fra IT og Finansdirektøren og ind i marketing. Gartner har spået, at i år 2017 vil Marketingsdirektøren bruge flere penge på forretningssoftware end IT direktøren. Ja lidt skræmmende da vi i marketing taler om en agil verden, som ikke gider høre om storage, lan etc., men forventer cloud baserede løsninger som virker her og nu. Rent faktisk ønsker marketing slet ikke IT indblandet, da de opfattes som et forsinkende led.

Betyder det at traditionel forretnings IT forsvinder fra IT afdelingen– nej men budgetterne flyttes gradvist. Der vil opstå et behov som traditionelle IT folk ikke er vant til. IT decentraliseres og bliver til forskellige systemer som LoB har ansvaret for. Så IT skal være parate til en forandring – kodeordet hedder integration, samarbejde og hastighed for at opnå målene. Det skal Ståle Solbakken vist også vende sig til.

Hvad er så essensen af BIG data. Det er at bringe beslutningstiden ned, således at der er kortere tid fra data observeres til der handles rationelt på dem. Det er også hurtigere at opdage sine fejl og ikke gentage dem. Kunsten at selektere og behandle BIG data, således at de kan sammenstilles med struktureret information. Amazon er vel bedste eksempel på dette. Ud fra et transaktionsvalg af kunden bruges udvalgte og strukturerede oplysninger sammen med ustruktureret data til at skabe en samlet struktureret information.

Det nye er, at værktøjerne der understøtter BIG data nu er blevet hyldevare – senest set med værktøjer som InfiniteInsight fra SAP. Værktøjer som gør det muligt for forretningsbrugere at anvende BIG data. BIG data er ikke nu kun for aktuarer, statistikere m.v. mere. Værktøjer der hjælper forretningsbrugeren med at finde nålene i høstakken og dermed en signifikant forretningsværdi.

Lad os håbe på deltagelse af danske klubhold i den absolutte verdensklasse og det samme med danske virksomheder. BIG data vil kunne give denne komparative fordel – se bare Tysk fodbold eller McLaren.

Musik og koreografi bliver samlet og mixet i et usædvanligt liveshow på kunstmuseet ARoS i næste uge som led i Aarhus Festuge. Den særlige udfordring her er at udøverne befinder sig i henholdsvis Australien, USA, Canada, England og Danmark, og det er nu op til Lektor Jan Østergaard fra Institut for Elektroniske Systemer og postdoc Jesper Hemming Sørensen at få det tekniske setup til at fungere bedst muligt, hvor det selv på en rigtig god dag tager tid at få signalet frem og tilbage igen.

»Vi har sagt til dem, der står for musik og koreografi, at de skal lave noget, som kan opføres med en lille forsinkelse. Hvis vi kunne sende med lysets hastighed, ville det tage 100 millisekunder for et signal at nå til Melbourne og tilbage igen. Vi kommer op over 350 millisekunder, og det er for langsomt til mange musikgenrer, hvis man skal spille sammen som normalt«, siger han ifølge en meddelelse fra Aalborg Universitet..

Jan Østergaard der har sin gang på Institut for Elektroniske Systemer har sammen med bla. Jesper Hemming Sørensen udviklet et komprimmeringsværktøj som er det de egentlig tester under koncerten.

»Det værktøj, vi har nu, er under stadig udvikling. Vi vil gerne have flere af de elementer med, som vi indtil videre kun har udviklet i teorien og vist i laboratoriet. Vores mål er, at man skal kunne bruge lyd og levende billeder over forbindelser, hvor man før slet ikke regnede det for muligt. Vi gør det ved at se på både streaming og på komprimering af signalet, hvor vi kan skrue på bitraterne og stadig tage hensyn til indholdet i musikken«, fortæller Jan Østergaard.

En forløber for den nuværende udgave af værktøjet blev anvendt første gang til en cyberkoncert på Spil Dansk Dagen i 2010, hvor to hold musikere spillede sammen fra forskellige adresser i København.

»Denne gang spænder vi over hele kloden i stedet for blot 800 meter i København. Så det er den ultimative prøve for den her teknologi i forhold til forsinkelser. Hvis vi kan klare det, kan vi klare stort set alt«, siger Jan Østergaard.

Se video med Jan Østergaard

Danske softwarevirksomheder tegner sig for vækst i omsætning på over 5 procent både i år og næste år, spår analysevirksomheden IDC. IDC ser på danske virksomheders forventede indkøb af it-services, -hardware og -software og foretager sine prognoser ud fra det.

Det afslører ifølge IDC så at indkøb af hardware er stagneret mens indkøb af services holder en stabil men beskeden vækst på 2 procent i år og næste år.

Det samlede marked for både software, hardware og it-services får dermed en mindre vækst i år. I 2014 står det samlede it-marked for en omsætning på anslået 76 milliarder kroner, hvilket er en vækst på 2,6 procent i forhold til sidste år, viser tallene fra IDC.

Det danske it-marked er langsomt på vej op igen. Men væksten er fortsat afdæmpet, blandt andet som følge af, at væksten i resten af dansk erhvervsliv stadig lader vente på sig, siger chefanalytiker Anders Elbak fra IDC.

Hardwaremarkedet i Danmark er blevet mættet. Det gælder især for smartphones. Samtidig er der meget konkurrence på priserne i øjeblikket, hvilket også trækker markedet nedad, siger Elbak.