Cody Bünger, professor, ovl, dr.med ved Aarhus Universitetshospital.
Aarhus Universitetshospital kan inden længe præstere noget, som andre danske hospitaler endnu er afskåret fra:
Her kan lægerne printe reservedele til kroppen med en 3D-printer.
3D-printeren er fra NScrypt med hardware-dele fra Aerotech, der blandt andet har rumfartsmyndigheden NASA og det amerikanske luftvåben på kundelisten.
Indkøbet er blevet foretaget, efter at hospitalet har fået doneret tre millioner kroner fra A.P. Møller Fonden, mens det selv har skrabet en million kroner sammen fra andre fonde.
Med 3D-printeren i sin værktøjskasse kan det kliniske personale blandt andet printe implantater af op til fire forskellige materialer, der blandt andet tæller keramisk materiale, kulfibre og medicinske polymerer (plastik) godkendt til at blive indopereret i mennesker.
Kan hjælpe mod kræft
De printede implantater på det århusianske hospital kan eksempelvis være med til at regenerere brusk- eller knogleoverflader og imprægneres med kemoterapeutisk medicin for at holde dødbringende sygdomme som kræft i skak med færre bivirkninger.
“Vi kigger på stoffer, der kan holde på den biologiske funktion ved at tiltrække celler, og som cellerne kan sætte sig på,” fortæller overlæge Cody Bünger.
Han forklarer, at hvis en kemoterapeutisk behandling eventuelt ikke kan nå ind i visse afkroge af menneskekroppen, kan man populært fortalt printe en knogleoverflade, som er dyppet i kemoterapeutisk materiale.
Således kan den udprintede knogleoverflade give en højere koncentration af anti-stofferne på et givent sted i menneskekroppen, som eksempelvis er angrebet af kræftsygdommen.
En udprintet knogleoverflade er derfor heller ikke bare en massiv overflade.
Det er snarere en porøs blanding af en tavlesvamp og en mursten, så cellerne kan trænge hele vejen ind i knoglen, men samtidig skal den udprintede reservedel være så stærk, at den ikke bare knækker eller bøjer.
Både til mennesker og dyr
På længere sigt er det tanken, at 3D-printer-aktiviteterne i Aarhus også kan komme andre hospitaler i landet til gode i deres eksisterende 3D-billeddiagnostiske faciliteter som MR- og CT-scanninger.
“Helt konkret ville man ud fra de scanninger, som allerede foretages i dag af kræftknuder, kunne udprinte implantater, der som nøgle i en lås ville kunne udfylde den defekt, der opstår efter knudens fjernelse,” lyder forklaringen.
Her ses 3D-printeren i aktion. Foto: Dang Quang Le/Aarhus Universitetshospital.
På forskningsområdet skal Aarhus Universitetshospital også undersøge, hvordan 3D-printere kan udnyttes mest optimalt i det kliniske arbejde.
“Vi skal producere reservedele under sterile forhold, og der skal vi have bygget en proof-of-concept-facilitet, teste hypoteser og medicinske stoffer herunder bio-kompatibiliteten. Vi skal også undersøge de økonomiske gevinster ved, at vi som hospital selv fremstiller medicinsk udstyr og ikke mindst se på sikkerheden, som er et stort område i sig selv,” siger overlæge Cody Bünger til Computerworld.
Grundet den spritnye teknologi skal Aarhus Universitetshospital sideløbende med sine operationer med udprintede menneskelige reservedele også afprøve teknologien og ikke mindst de forskellige print-stoffer i en lang række dyreforsøg.
“Implantater bliver i dag 3D-printet over hele verden, og derfor er det ekstremt vigtigt at se på, hvordan vi kan gøre det arbejde så optimalt som muligt,” lyder det fra Cody Bünger.
Mangler 26 millioner kroner
Overlægen, der også er professor i ortopædkirurgi ved Aarhus Universitet, forklarer, at selv om folk på hospitalet er jublende lykkelige over at få halet 3D-printeren hjem, så mangler der stadig seriøse forskningsmidler.
“Vi har sendt en stor ansøgning afsted til programkomiteen for Individ, Sygdom og Samfund under Det Strategiske Forskningsråd, da vi jo skal have medarbejdere og forskning og dermed også mere viden om 3D-printerens muligheder i klinikken,” siger han.
I kroner og øre drejer det sig om en ansøgning om 26 millioner, der sammen med selve prisen på printeren får prisskiltet op på 30 millioner kroner.
For de penge mener Aarhus Universitetshospital, at det kan bane vejen og finde modeller for printerens formåen og fornødne infrastruktur, kompetencemæssige krav til personalet ved printeren, stofsammensætning af de printede dele og en masse andre faktorer, som andre danske hospitaler dermed undgår at slås med.
Ud over samarbejdet med andre danske hospitaler skal de 26 millioner kroner blandt andet også bruges på et internationalt forskningssamarbejde med lande som Tyskland og Kina.
Læs også:
Verdens hurtigste bil får 3D-printet vitale dele
Leave a Reply