Mens ebola med uformindsket styrke hærger flere vestafrikanske lande, gror verdenssamfundets håb om en kur stærkere end nogensinde før i den lille amerikanske by Ownsboro, Kentucky.
Her producerer virksomheden Kentucky BioProcessing på sit knap 100.000 kvadratmeter store, indkapslede anlæg gensplejsede tobaksplanter, der bruges til at dyrke de tre antistoffer mod ebola, der er i ZMapp – det eksperimentelle middel, der tilsyneladende har reddet to amerikanske lægers liv.
Metoden er enkel og kan ifølge professor i biologi på Københavns Universitet John Mundy bruges til dyrkning af alle slags antistoffer og andre farmaceutiske proteiner:
»Der er i princippet ingen begrænsninger for anvendelsen af planter til at producere antistoffer.«
Selv har John Mundy og kolleger fra Rigshospitalet i gensplejsede udgaver af planten gåsemad produceret antistoffer til at forebygge rhesus-immunisering – den tilstand, der opstår, når en gravid kvinde danner antistoffer mod sit barn, fordi de har forskellige blodtyper.
Hvorfor antistoffer i planter?
Ideen med at producere lægemidler i tobaksplanter opstod i USA i 1990’erne. Salget af tobak styrtdykkede, men den daværende biotek-startup BioSource besluttede at betale landmændene for at lade genmodificeret tobak vokse videre. De ledte efter en testplatform for udviklingen af en eksperimentel malariakur. Teknologien virkede, men godkendelses- og kommercialiseringsprocesserne var dyre og langstrakte, og i 2006 gik virksomheden konkurs. Da havde den dog lagt grundlaget for de teknikker, der anvendes i dag.
Ifølge John Mundy er fordelene ved at dyrke antistoffer i planteceller frem for humane eller dyreceller mange. For det første er det billigt. I forsøget, hvor John Mundy og kolleger producerede antistoffer til brug ved rhesus-immunisering, regnede de sig frem til, at et lille væksthus med gåsemad ville være nok til at dække behovet for antistoffer til brug ved diagnosticering af tilstanden hos gravide kvinder på verdensplan. Pris: 11 mio. dollars per år.
Det aktuelle ebola-udbrud blev først registreret i februar 2014 i Guinea, men er siden sporet til at stamme fra en toårig dreng i en guineansk landsby, der blev smittet i december 2013.
Epidemien har ramt de fire lande Sierra Leone, Guinea, Liberia og Nigeria.
To amerikanske læger er blandt de smittede. De er blevet behandlet med ZMapp i USA og er i bedring.
En spansk præst blev det første europæiske offer. Han blev også behandlet med ZMapp, men døde 12. august.
De amerikanske myndigheder har godkendt en anmodning fra Liberia om at forsyne landet med små doser af ZMapp.
De canadiske sundhedsmyndigheder har meldt sig på banen med et andet eksperimentelt middel i form af en vaccine mod ebola.
Derudover er metoden hurtig.
»Hvis du har en pose frø med transgene tobaksplanter, skal du bare bruge en mark, og så kan du snart høste massevis af antistof,« siger John Mundy.
»Og så er det sikkert, fordi der mig bekendt ikke findes vira, der smitter fra planter til mennesker,« fortsætter han.
Netop overførslen af smitte har tidligere været en bekymring. Blandt andet i forbindelse med polio-vaccinen, som børn i Danmark har fået siden midten af 1950’erne. Vaccinen mod polio var blandt andet dyrket i nyreceller fra grønne aber. I 1980’erne fandt man ud af, at hiv-smitte er tæt beslægtet med SIV-smitten, som rammer aber.
»Og så stod man der og tænkte: ‘Holy shit, måske er det farligt at injicere folk med ekstrakter fra aber’,« siger John Mundy.
Europa er transgen-forskrækket
Selvom fordelene er der, og erfaringerne er gode, betyder det ikke, at plantedyrkningen vinder indpas fra den ene dag til den anden. Den nuværende ebola-epidemi synes dog at fremskynde processen. Virksomheden Mapp Biopharmaceutical Inc., der står bag ZMapp, havde fået godkendelse fra de amerikanske sundhedsmyndigheder til at starte test af serummet på mennesker i slutningen af i år.
Alligevel er det allerede blevet anvendt til behandling af to amerikanske læger og en spansk præst. Samtidig er en dosis blevet sendt til Liberia til behandling af læger i landet. En godkendelse, der kommer fra selveste Barack Obama. Ifølge John Mundy bliver det imidlertid sværere at få godkendt den slags eksperimentel medicin fra planter i Europa, hvor bekymringerne for gensplejsning er mange.
»Så snart der er tale om transgen-planter, tænker folk i Europa: ‘Uha, nej, vi vil ikke have fremmede gener i vores land’,« siger han. Desuden har de store medicinalvirksomheder grundlagt deres produktion omkring humane celler, og det vil koste store summer at skulle overbevise diverse sundhedsmyndigheder om, at metoden fungerer, og de planteekstraherede antistoffer er lige så gode som dem, der dyrkes i humane celler, fordi det skal foregå over en lang, lang periode med mange forsøg.
»Det næste skridt i at evaluere vores rhesus-antistoffer ville have krævet forsøg med rhesus-immunisering af otte makakaber. Alene dette ville have kostet 480.000 dollars. Det har de færreste forskere råd til,« siger John Mundy.
Leave a Reply