Danskerne er med god grund stolte af, at den grønne omstilling er godt undervejs, uden at energiregningen er eksploderet. For med ambitioner om over 50 procent vindkraft i 2020 samt en konvertering til bæredygtig biomasse på vores kraftværker, flytter Danmark sit energisystem markant. Faktisk vil 80 procent af energiforbruget i el- og fjernvarmeforbruget i 2020 komme fra vedvarende energi.
En sådan omvæltning er en stor opgave, som kræver innovation og nytænkning. Tag eksempelvis energieffektivitet. Her skal det danske energisystem bevæge sig i en retning, hvor effektiv anvendelse af energien ikke kun handler om, hvor meget energi der bruges – men i lige så høj grad om, hvornår den bruges. Den type forandringer skal gå arm i arm med omlægningen til vedvarende energi (VE).
Selv om Danmark på flere felter er pionér skal vi lære af andre. Her er omlægningen af energisystemet på Færøerne særdeles relevant. På få år er øgruppen gået fra et elforbrug baseret på især olie (60 pct.) og vandkraft (35 pct.) til, at vedvarende energi allerede i 2015 vil være den primære kilde.
Færøerne er en særlig interessant case, da de har permanent ‘ø-drift’. Det vil sige, at de ikke lige kan låne strøm i nabolande, hvis der er vindstille, sådan som det typisk er tilfældet i Danmark. Det betyder, at der skal tages andre virkemidler i brug for at sikre balance, når det ikke blæser.
Givet at der allerede næste år er 20 procent vind i det færøske energimiks, samarbejder det færøske, fælleskommunale elselskab SEV med Dansk Energis Forsknings- og Udviklingsafdeling (DEFU) om at finde veje til et fleksibelt elforbrug. Det arbejde er tvingende nødvendigt, især set i lyset af at andelen af vedvarende energi på Færøerne fortsat har vokseværk.
Elforbruget på Færøerne stiger med to-tre procent om året, da man helt bevidst flytter energiforbruget væk fra fossile brændsler, som historisk har været dyre for færingerne. Derfor spiller den færøske omlægning på hele klaveret, når det gælder om at skabe fleksibilitet.
Der arbejdes både med kortsigtede initiativer som lagring i batterier og elopvarmet vand til fjernvarme. Flere varmepumper er også et uomgængeligt element, da det kan koble VE med varmesystemet og er geografisk fleksibelt.
På lidt længere sigt fokuseres der på ‘pumped storage’, hvor overskuddet af el på de vindrige dage bruges til at pumpe vand op i højt beliggende reservoirer. Det bruges senere som vandkraft, når vinden ikke er til at producere strøm. Men lagring er et værktøj, flytning af forbrug noget andet.
SEV har arbejdet sammen med bl.a. Dong Energy om at udvikle den såkaldte ‘PowerHub’, hvor energitunge processer i industrien kan kobles ud med helt kort varsel, hvis der er overbelastning. For et kølehus betyder det mindre, at være uden strøm i 10-20 minutter, men for elnettet er der økonomi i at tage toppen af den såkaldte ‘spidslast’, hvor trækket på nettet er maksimalt.
Danmark kan i høj grad kigge til erfaringerne fra Nordatlanten, når den grønne omstilling skal endnu et gear op.
Endelig skal den almindelige forbruger også spille med. Derfor ser SEV også muligheder i at lægge priserne om, således at færingerne kan belønnes for at bruge mest el, når der er rigeligt af det. Der skal ganske enkelt skabes nogle gulerødder til at flytte forbruget, når det er relevant.
Selv om Danmark ikke er i ø-drift, så er der brug for de samme værktøjer her. Både fordi ambitionerne med vindenergi rækker længere end de færøske, tilmed uden mulighed for nationalt samspil med vandkraft – og fordi nabolandene i dag gør det samme. Både i Tyskland og i Sverige satses der på vind, alt imens kraftværkskapaciteten falder.
Vores erfaringer på Færøerne indikerer allerede, at der er veje til lagring og fleksibelt forbrug, som kan understøtte en ambitiøs energipolitik. Men det kræver kontinuerlig udvikling og det kræver, at rammerne trækker i den rigtige retning.
En oliepris, som på ti år er tredoblet, et ønske om øget selvforsyning og hensyn til klimaet har været drivende for den færøske omlægning. De danske begrundelser er lidt anderledes, men den ønskede effekt den samme. Derfor kan Danmark i høj grad kigge til erfaringerne fra Nordatlanten, når den grønne omstilling skal endnu et gear op.
Leave a Reply