Leder: Efter Topsøe-lukning – stop lemfældig støtte til energiteknologi

Ingen blev ramt hårdere end Haldor Topsøe selv, da det danske ingeniørflagskib for nylig lukkede det datterselskab, som udviklede brændselsceller – med et tab på 1,5 mia. kr. og 90 fyrede medarbejdere til følge.

Offentlige kasser betalte også en del af satsningen. 275 mio. kr. lykkedes det virksomheden at tiltrække fra støtteprogrammer i de år, udviklingen af brændselsceller stod på. 112 mio. kr. kom fra det statsfinansierede energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogram EUDP, der gennem årene har støttet teknologier til brint og brændselsceller med over en halv mia. kr.

Bestyrelsesformand Torkil Bentzen fortryder ikke et sekund, at han har givet Haldor Topsøe de mange millioner. Når en stor virksomhed som Topsøe selv investerer i teknologien, er EUDP ikke klædt på til at fastslå, om der er tale om et fejlskud. En mindre virksomhed havde derimod haft sværere ved at komme igennem, har han forklaret.

Et vist risikomoment vil altid være indbygget i puljer, som deler penge ud til nye teknologier. Der er derfor ingen grund til at kritisere, at EUDP fra starten støttede SOFC-brændselsceller, selv om de i Topsøes tilfælde viste sig at være en tabersag. Men kritiske røster over, at bevillingerne fortsatte, var der særligt i de seneste år masser af, blandt andet her i Ingeniøren. Men de talte for døve ører, for systemet rummer ikke et filter, som kan stoppe penge­strømmen til store virksomheder, når de første bevillinger er begyndt at rulle ind på kontoen.

Her kunne energiforskningen med rette kigge mod den øvrige forskningsverden, hvor der ikke er slinger i valsen. Den strenge fagfællebedømmelse er fundamentet for uddelingen af de danske forskningsmilliarder. Det er helt uforståe­ligt, at andre interesser får lov at spille ind i kampen om energimillionerne, i stedet for at forvalterne koncentrerer sig om, at projekterne teknisk er på sporet.

Eksemplet er ikke enestående. Da tidligere DTU-professor Birgitte Ahring i 2008 tabte kapløbet om støttemillioner til Dongs Inbicon-selskab, gik politikerne direkte ind og fremrykkede en EUDP-pulje. Resultat: Biogasol, som det dengang Ahring-drevede selskab hed, fik tildelt 78 mio. kr.

Desværre er det tegn på, at støtten til energiforskning bliver behandlet stedmoderligt. Sidste år blev der uddelt 977 mio. kr. specifikt til forskning i og udvikling af energiteknologi. Næste år foreslår regeringen at bruge 1,2 mia. kr. Pengene kommer fra både skatteydere og elkunder og ligger i hele syv forskellige puljer, som bliver administreret af to forskellige ministerier. Det er i sig selv helt tosset, fordi alle tilskudsydere har deres egne administrative systemer – for slet ikke at tale om, at de håbefulde ansøgere skal gennemskue syv forskelligt opbyggede ordninger. Intet under, at Rigsrevisionen udtalte kras kritik af forvirringen sidste år.

Resten af forskningsverdenen går den modsatte vej. Højteknologifonden og Det Strategiske Forskningsråd er lagt sammen til Innovations­fonden for blandt andet at sikre ensartethed og gennemskuelighed. Støtten til energiteknologi bliver nødt til at følge trop. Der skal mere fokus på projekternes faglige indhold og mindre på, om det er kendte ansigter, der driver dem, og administrationen skal strømlines og forenkles. Der skal stadig være plads til fejlskud, men de skal fanges tidligere.