Leder: Verden forandret – nye kampfly kalder på revideret analyse

Senest næste eftersommer forventer Danmark at beslutte, hvilket jagerfly der skal afløse veteranflåden på 48 F-16-fly. Beslutningen er allerede udskudt tre gange siden 2009, og såvel forsvaret som finaledeltagere med underleverandører må glæde sig såre til en snarlig stillingtagen.

Forståeligt er det, når politikerne tøver. Investeringen vil løbe op i et betydeligt tocifret milliard­beløb og få meget stor indflydelse på det samlede forsvars evne til at løse sine opgaver i op til 40 år. Det er meget lang tid i en verden, der forandrer sig hastigt. Bordet fanger og lænker forsvaret til den valgte kampplatform. Men samtidig udrinder tiden for den veltjente F-16-flåde, hvor fortsat kunstigt åndedræt til de bedagede fly om få år vil blive en meget dyr fornøjelse.

Der er således betydeligt pres på for snart at skrive kontrakt med enten Lockheed Martin, Boeing eller Airbus, så nationen fortsat kan varetage sine Nato-forpligtelser og forsvare grænserne. Alligevel bør politikerne have tøris i maven. Den oprindelige strategiske analyse for fremtidens kampfly blev udgivet for næsten syv år siden og er skrevet på et bagtæppe vævet af ‘War on Terror’, samtidige engagementer i Irak og Afghanistan og erfaringer fra indsatsen ved Jugoslaviens sammenbrud.

Danmarks offensive bidrag i den internationale militære koalition med bombninger i Libyen i 2011 og oberst Muammar Gaddafis fald ligner det sidste punktum i analysens logik. For hvad er situationen nu?

Det arabiske forår er i dag at ligne med en ond fimbulvinter, ideen om Rusland som Natos allierede partner er i den grad gjort til skamme, og den netop afsluttede kortlægning af Lomonosovryggen, der strækker sig fra Grønland mod Rusland, ændrer rigsfællesskabets territorialkrav i det arktiske. De sikkerhedspolitiske vilkår har ændret sig radikalt siden behovsanalysen.

Endvidere viser Vestens reak­tion på Syrien-tragedien og lynoprettelsen af den islamiske stat, at doktrinen for militær indgriben uden for Nato-området er forandret. Nu bidrager man med krigens back office-rådgivning og måske våben til en udvalgt part. Vesten tabte for mange liv og vandt for lidt varig stabilitet ved indsatsen i Irak og Afghanistan til, at troppebaserede interventioner kan forsvares hjemme. Man tåler ikke længere tab af egne soldater i frontlinjen.

Derfor er nye instrumenter på vej med stormskridt, der ser ud til at skubbe til kampflyets traditionelle rolle og opgaver i slagstyrken. Allerede nu tester det danske forsvar droner, men udviklingen går hurtigt. Flyproducenten Boeing, der er holdt op med at udvikle nye kampfly, satser i disse år på kampdroner, og konkurrenterne følger efter i spændingsfeltet mellem fjernstyrede droner og selvflyvende robotter.

Danske politikere skal forlange en opdateret strategisk analyse, der matcher nye teknologiske og sikkerhedspolitiske vilkår med opgaver til det næste kampfly, før pennen sættes til papiret. Nok presser omgivelserne på for umiddelbar handling, men den rette beslutning synes endnu mere betydningsfuld end for få år siden og er langt mere end et spørgsmål om økonomi.

Posted in computer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>