Ny gen-analyse er et stort skridt i kampen mod ebola

Et internationalt hold af forskere, heriblandt danske Kristian G. Andersen, har analyseret den ebola-virus, der bliver ved med at hærge i Vestafrika.

Hele 99 ebola-virusser fra 78 patienter, der blev diagnosticeret med ebola i Sierra Leone fra sidst i maj til midten af juni, er blevet gensekventeret, så forskerne nu kender den dødsensfarlige virus meget bedre.

I en artikel i fredagens udgave af det videnskabelige tidsskrift Science beskriver forskerne, hvordan virussen ændrer sig ganske hurtigt, hvilket er helt afgørende viden, når det gælder om at diagnosticere ebola. De mange mutationer kan betyde, at man skal være på vagt, når man vil diagnosticere ebola ved en hurtig og simpel gen-test i felten.

De diagnosticeringssæt, der hidtil har virket, kan nemlig pludselig holde op med at fungere eller virke dårligere, fortæller Kristian G. Andersen til Ingeniøren:

»Vi har fundet ud af, at virussen ændrer sig hurtigere under et udbrud end imellem udbrud. Jo længere udbruddet varer, desto flere separate varianter af ebola-virus opstår der. Og når udbruddet fortsætter længe, kan der komme mutationer, som vi ikke kan fange med vores diagnosticeringssæt. Derfor er det vigtigt at forstå disse mekanismer.«

Bragte udstyr til Sierra Leone

Kristian G. Andersen er forsker på Harvard University i USA, hvor han prøver at finde ud af, hvordan virusser udvikler sig – specielt når de vekselvirker med immunforsvaret, og når de spreder sig fra menneske til menneske.

Han er en af hovedforfatterne på den videnskabelige artikel, og for nogle måneder siden var han i Sierra Leone for at aflevere og opstille diagnosticeringsudstyr, som han selv har udviklet, og for at uddanne det lokale sundhedspersonale i brugen af det.

Den hurtige indsats fra Harvard-forskerne betød, at udstyr til diagnosticering og til beskyttelse af sundhedspersonalet stod klar, da ebola 25. maj nåede til Sierra Leone.

Tilbage i USA har Kristian G. Andersen været leder af et analysehold på Broad Institute, der er oprettet i et samarbejde mellem MIT og Harvard. Her er genmaterialet fra de 99 virusser blevet sekventeret ved hjælp af den nyeste teknologi kaldet Next Generation Sequencing.

Vacciner skal være målrettede

Genomerne kan ikke blot føre til mere sikre diagnosticeringsmetoder. På lidt længere sigt kan de give forskerne en bedre forståelse af ebola, hvilket kan vise sig vigtigt i forhold til at udvikle vacciner og effektiv medicin mod sygdommen, siger Kristian G. Andersen:

»En vaccine skal helst fremstilles ud fra aktuelle genomer, ellers virker den måske ikke. Det er ligesom med influenza-vacciner, her virker den samme vaccine ikke to år i træk, fordi virussen ændrer sig.«

»Det samme gør sig gældende for antistof-baseret medicin som Zmapp. Det er fremstillet ud fra de gamle virusgenomer, og vi har faktisk fundet to mutationer, der kunne have indflydelse på virkningen af medicinen. Så hvis det viser sig, at Zmapp ikke virker, så skal man måske gå ind og ændre medicinen her.«

Genomerne fra den vestafrikanske ebola er blevet sammenlignet med de 20 genomer, man tidligere havde sekventeret fra andre udbrud. Ved nogle af de tidligere ebola-udbrud gjorde smittede flagermus løbende flere mennesker syge, og på den måde bidrog flagermusene til epidemiernes udvikling.

Denne gang kan forskere med stor sikkerhed sige, at kilden til udbruddet er en enkelt person i Guinea – efter alt at dømme en to-årig dreng, der døde af sygdommen i december sidste år. Siden har virussen spredt sig fra menneske til menneske.

Ud fra genomerne kan forskerne sandsynliggøre, at dette års udbrud skyldes virusser, der stammer fra det centrale Afrika. Igennem det seneste årti har ebola-virus herfra cirkuleret rundt blandt junglens dyr – sandsynligvis hos medlemmer af den familie af flagermus, der kaldes flyvende hunde – for til sidst at ende i kroppen hos den guineanske dreng.

Mere end 1.500 er døde

En af arterne af flyvende hunde, som man tidligere har fundet ebola-virus hos, trives da også i et stort område, der netop strækker sig fra det centrale Afrika til Guinea ved Atlanterhavskysten.

Drengen smittede medlemmer af sin familie, og efterfølgende har virussen spredt sig til stadig flere personer i Vestafrika.

Siden den videnskabelige artikel blev skrevet, er fem af dens forfattere døde af ebola. De fem var blandt sundhedspersonalet i Sierra Leone, og de var med til at indsamle blodprøver fra ebola-patienter i landet.

To forskellige varianter af ebola-virussen blev omtrent samtidig båret fra Guinea til nabolandet Sierra Leone, hvor sygdommen hurtigt spredte sig.

12 sierraleonske kvinder blev smittet, da de deltog i begravelsen af et offer fra Guinea, og det kan meget vel være her, de to ebola-varianter kom til Sierra Leone. Det var en healer, der havde forsøgt at helbrede syge guineanere ved hjælp af forskellige urter, der blev begravet.

Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO er 3.069 nu blevet smittet ved epidemien, der har ramt de vestafrikanske lande Guinea, Liberia, Nigeria og Sierra Leone. 1.552 af de smittede er døde af sygdommen.

Desuden har et andet udbrud af ebola i Den Demokratiske Republik Congo kostet mindst 13 mennesker livet. Det lader ikke til, at de to udbrud har noget med hinanden at gøre.