Monthly Archives: August 2014

Billeddannelse i øjet og fotografering baserer sig på detektion af lys (fotoner), som har været i kontakt med det objekt, man ønsker at se eller afbilde.

Fysikere fra Universität Wien i Østrig har nu i en artikel i Nature beskrevet, at de kan lave et billede med brug af fotoner, der ikke har været i kontakt med det ønskede objekt. Det er ikke magi, det er kvantemekanik.

Fidusen er, at hver foton, der rammer detektoren, har en makker med sammenfiltret kvantetilstand, så disse fotoner parvis siges at være entanglede.

Den entanglede makker har været i kontakt med objektet, men forbliver udetekteret. Den ændring, som den udsættes for i sin kontakt med genstanden, forandrer dog dens kvantetilstand og dermed også kvantetilstanden for fotonen, der ikke har været i direkte kontakt med genstanden.

Da entanglement er et nøglebegreb inden for kvantemekanikken, har Gabriela Barreto Lemos og fire kolleger fra Anton Zeilingers forskningsgruppe meget passende brugt teknikken til at tage et billede af en andet centralt kvantebegreb: Schrödingers kat.

Eksperimentet kort fortalt

Forskerne har udskåret en kat på et stykke karton og placeret dette i den ene gren i et interferometer (se tegning).

Fotoner fra en laser med en bølgelængde på 532 nm konverteres i en ikke lineær krystal (NL1) til to entanglede fotoner på henholdsvis 810 nm og 1550 nm (de to nye fotoner har totalt samme energi som den indkommende foton).

Fotonen med høj bølgelængde (og lav energi) passerer via den røde vej gennem punktet O, hvor kartonen med den udklippede kat er placeret. Disse fotoner bliver efterfølgende siet fra, så de ikke har mulighed for at ramme detektoren.

Det har derimod fotonen med lav bølgelængde, som tager den gule vej.

En lille nødvendig tilføjelse til eksperimentet er at have en yderligere vej for den oprindelige grønne laserstråle, så den også kan ramme en anden ikke lineær krystal (NL2), hvor den igen konverteres til to entanglede fotoner med en bølgelængde på henholdsvis 810 nm og 1550 nm. Fotoner med en bølgelængde på 810 nm kan ramme detektoren, mens fotoner med en bølgelængde på 1550 nm bliver fjernet.

Kort fortalt sikrer denne tilføjelse til systemet, at detektoren ikke kan ‘vide’, om en detekteret foton stammer fra NL1 eller NL2. En mere indgående kvantemekanisk beregning viser, at dette er en afgørende forudsætning for, at detektorsignalet rummer information om genstanden i punktet O.

Mulige anvendelser inden for biologi og elektronik

Ud over det umiddelbart overraskende i, at det er muligt at fotografere noget, som et kamera ikke kan se, så viser eksperimentet også, at det er muligt at lave et billede med brug af energirige fotoner (lav bølgelængde) ved at lade energisvage fotoner (høj bølgelængde) være i kontakt med objektet, man ønsket at studere.

I den videnskabelige artikel skriver forskerne, at det kan være af interesse ved undersøgelser af biologisk materiale og ved inspektion af integrerede kredse.

Og endelig noterer de primært til deres fysikkollegaer, at man med denne teknik også kan få kendskab til en kvantetilstand uden at detektere den, hvis man på forhånd kender objektet.

Den digitale selvbetjening er mere populær end sidste år. Ikke desto mindre vil to tredjedele af befolkningen hellere kommunikere med det offentlige uden om online tjenester. Det viser undersøgelsen ’IT i praksis 2014’, der er foretaget af Rambøll og foreningen Dansk IT.

»Spørgsmålet er, om det er godt nok,« siger direktør i Rambøll Management Consulting Ejvind Jørgensen.

Han vurderer, at hvis målet om fuld digital kommunikation skal nås, skal løsningerne tage udgangspunkt i, hvad borgerne har brug for.

»Vi tror, at hvis digitalisering kun bliver en spareøvelse, så knækker filmen. Borgerne skal kunne se fordelene og værdien i tjenesterne. Hvis man oplever en masse dårlige digitale tjenester, så smuldrer opbakningen til digitaliseringen. Det vil skabe utilfredshed og få politikerne til at ryste på hånden,« siger Ejvind Jørgensen.

I undersøgelsen har 34 procent af de adspurgte angivet, at de foretrækker digital selvbetjening, når de skal kommunikere med det offentlige. Det er flere end sidste års 28 procent, men lidt under resultatet for 2012.

Kan ikke finde rundt i digitale løsninger

Generelt har de personer, som foretrækker en personlig snak, sværere ved at finde den digitale løsning, de leder efter, sammenholdt med dem, der foretrækker digital selvbetjening. Den analoge gruppe synes desuden, at det er mere vanskeligt at forstå de begreber, som de møder på nettet.

»Der er derfor brug for at arbejde mere ud fra borgernes situation og finde et sprog, som de forstår,« siger Ejvind Jørgensen.

Trods andelen på 34 procent er digital selvbetjening dog stadig mere populært – målt som enkeltstående kommunikationsform – end for eksempel at møde op personligt eller ringe til kommunen.

»Omvendt er en tredjedel næppe nogen prangende andel i denne sammenhæng, hvor der pr. 1. november kun eksisterer én digital vej for en række transaktioner,« skriver Rambøll og Dansk IT i rapporten om undersøgelsen med henvisning til den tvungne indførelse af Digital Post.

Rapporten ’IT i praksis’ er baseret på 500 af de største private og offentlige virksomheder i Danmark og er udgivet i dag for 19. år i træk.

En iPad på hele 12.9 tommer er på vej i produktion og forventes at blive lanceret i 2015, skriver nyhedsmediet Bloomberg. I øjeblikket sælger Apple iPads i to størrelser nemlig 9,7-tommer og minien på 7,9 tommer.

Den større skærm skal ses som en reaktion på, at Apple mister markedsandele inden for tablets til konkurrenterne. Hvor Apple med iOS-drevne tablets for to år siden havde 53 procent af markedet, havde selskabet i slutningen af 2013 kun 36 procent. Googles konkurrerende styresystem voksede i samme periode til det mest dominerende styresystem til tablets og har ifølge analysevirksomheden Gartner Inc. 62 procent af det samlede tablet-marked.

IPads er stadig Apples næststørste salgsvare efter iPhone.

Apple har ikke bekræftet rygterne om den ny større iPad, men anonyme kilder tæt på virksomheden siger til Bloomberg, at Apple har arbejdet med udviklingen i mere end et år.

Efter nyheden steg kursen på den sydkoreanske skærmproducent LG Displays aktier til sit højeste niveau nogensinde.

Den store iPad er designet til skole- og erhvervshedsbrug, hvilket ifølge et andet it-analysehus IDC er her man ser en stadig vækst i indkøb af tablets.

Der skal ikke bare være it-sikkerhed på papiret, men også i virkeligheden. Ikke desto mindre er virksomheder dårlige til at afprøve om it-sikkerheden reelt holder, viser undersøgelsen ’IT i praksis 2014’ foretaget af Rambøll og foreningen Dansk IT.

»Særligt efter Se & Hør-sagen har mange oprustet på sikkerheden. Men det halter med at teste, om sikkerheden rent faktisk holder. I stedet bliver det et tjekboks-arbejde, som man kan vise frem til chefen,« siger Per Andersen, der er administrerende direktør i Dansk IT.

Ifølge undersøgelsen foretager kun 37 procent af mindre og mellemstore virksomheder med årsomsætning på under to milliarder kroner årlige test af deres tekniske it-sikkerhed. Og meget værre står det til, når det kommer til test af sikkerhed med øje for brugerens anvendelse af it.

Sikkerhedsproblemer går gennem brugeren

Under en tredjedel af større virksomheder og kun 12 procent af de mindre selskaber laver årlige sikkerhedstest med brugerens opførsel i fokus. Og det er risikabelt, mener Per Andersen.

»De fleste analyser viser, at de største sikkerhedsproblemer kommer fra brugerens adfærd. Det kan være, at man taber en disk eller glemmer en computer i toget. Det er også det sværeste aspekt af sikkerheden at få styr på, mens det er nemt nok at installere et stykke software,« siger han.

Direktør i Rambøll Management Consulting, Ejvind Jørgensen fremhæver også at udfordringen er stor.

»Man skal ikke undervurdere de sikkerhedsproblemer, der går gennem brugeren«, siger han, og understreger, at sikkerheds-procedure ikke er noget værd, hvis medarbejdere sjusker med passwords og phishingmails.

Bøder til virksomheder, der sjusker med data

Per Andersen fremhæver de manglende konsekvenser ved at sjuske med datasikkerhed, som en af grundende til, at virksomheder ikke får testet deres sikkerhed igennem.

»Vi synes konsekvenserne ved datatab skal være langt mere mærkbare,« siger han, og fremhæver England som eksempel.

Her blev justitsministeriet for nyligt idømt en bøde på £180.000 svarende til omkring 1.680.000 kroner for at have lemfældig omgang med data på 3000 indsatte.

»Det er det, der skal til, før der sker noget – ikke bare på overfladen. Vi har brug for et datatilsyn, der kan handle mere proaktivt og give mærkbare bøder, hvis virksomheder ikke har styr på it-sikkerheden,« siger Per Andersen.

Rapporten IT i praksis er baseret på de 500 af de største private og offentlige virksomheder i Danmark og er udgivet i dag for 19. år i træk.

Hvis du har modtaget en NemID-nøgleviser for nyligt, så er det ikke sikkert, du kan tage den i brug i stedet for nøglekortet. Som en læser har gjort Version2 opmærksom på, så bliver nøglevisere nemlig ikke registreret, inden de bliver sendt ud til kunderne. Resultatet er, at det ikke er muligt at aktivere de elektroniske enheder.

Fra Nets bekræfter kommunikationskonsulent Ulrik Marschall problemet, der opstod i sidste uge og har berørt omkring 400 nøglevisere.

»Ja, vi oplever lige nu et problem, hvor vores leverandør har sendt nøglevisere ud til borgere, inden de er blevet registreret og dermed inden de er klar til at blive aktiveret. Vi arbejder på at få løst problemet og regner med at det vil fungere indenfor få dage, måske allerede i dag,« skriver Ulrik Marschall i en mail og fortsætter:

»De brugere, som har indsendt en reklamation via vores hjemmeside, vil i dag modtage en e-mail, der beskriver problemet og hvor vi beklager de gener, der er opstået som følge af problemet. Når problemet er løst, vil de modtage en ny e-mail fra os. Så snart problemet er løst, vil de ved login med NemID kunne se, at linket ‘Skift til nøgleviser’ står i NemID appletten. Indtil da opfordrer vi dem til at bruge deres nøglekort.«

Ulrik Marschall oplyser endvidere, at Nets stadig er ved at undersøge, hvad der konkret er gået galt.

»Jeg regner dog ikke med, at vi kommenterer på årsagen, når den findes,« slutter kommunikationskonsulenten.

Når problemet er løst, skulle den nøgleviser, folk allerede har modtaget, kunne anvendes, selvom den altså ikke måtte være registreret i skrivende stund.