Monthly Archives: August 2014

IBM’s Jeopardy-mester går til forskningen

For tre år siden blev den verdens ubestridte Jeopardy-mester. Nu skal IBM’s Watson sættes til mere praktiske opgaver. It-virksomheden åbner nu for, at forskere kan bruge supercomputerens regnekraft i deres forskning. Det skriver Venture Beat.

Til formålet har IBM udviklet et cloud-baseret værktøj, som skal give udvalgte adgang til Watsons analyseevner. Formålet er at hjælpe forskerne med langt hurtigere at vurdere og afprøve hypoteser, men også studerende fra enkelte universiteter kan bruge Watson til at lære om kognitiv computervidenskab, som Watson er et eksempel på.

Watson er ifølge IBM i stand til at »forstå videnskaben sprog« og kan derfor finde mening i datamængder, der ville begrave en almindelig computer. Særligt forventes Watson at kunne gøre en forskel i forskningen af ny medicin. Her kommer kun et ud af 5.000 dyrt-udviklede stoffer nogensinde på markedet. Med IBM’s supercomputer kan data blive testet hurtigere og give mindre spildtid.

Posted in computer.

Seks bud på DSB’s nye eltog

Det er det forkerte billede og desuden kommer Twindexx i 2 hovedprogrammer, den ene som push/pull version og den anden er en EMU i 3 varianter, som er IC200 med restaurant og 8 vogne, desuden også som IR100 og IR200 (4 vogn og 8 vogn) på henholdsvis 100 og 200 meter.

Posted in computer.

Sådan vil DSB undgå endnu en IC4-skandale

Elektrificeringen af det danske jernbanenet nærmer sig. Med fire år til målet for strækningerne København-Ringsted og Køge-Næstved og seks år for hovedstrækningerne i togfonden offentliggjorde DSB tirsdag et beslutningsoplæg med et bud på en indkøbsproces for de nye eltog.

DSB vurderer i oplægget, at dansk jernbanetrafik frem til 2030 får brug for 275 nye togsæt fordelt på to til tre forskellige togtyper, som i alt kommer til at koste mellem 20 og 22 milliarder kroner. For at undgå den samme række af problemer, som IC4-indkøbet har skabt, har DSB i de seneste år gransket processen og udpeget de væsentligste fejltrin.

Ny indkøbsstrategi

Da Valdemar Troelsø, materielchef for DSB, sidste år holdt et oplæg ved Banebranchens årlige konference, havde han på sit talepapir fem overordnede punkter om, hvordan man ved fremtidige togindkøb undgår de samme fejl i selve indkøbsstrategien, som prægede anskaffelsen af IC4-indkøbet.

Punkt nummer ét var, at man må vælge tog, der i forvejen er på markedet, frem for specialudviklede tog. Regeringen fastslog med trafikaftalen fra juni 2012, at ‘Fremtidens Tog’ skal være et færdigudviklet tog, som er i drift. Således vender DSB også i det nye beslutningsoplæg løbende tilbage til den pointe, men påpeger også, at indkøb af deciderede hyldevarer ikke er en mulighed:

‘Udfordringen er dog, at der ikke findes velafprøvede og allerede idriftsatte tog, som umiddelbart kan anskaffes og indsættes uden nogen grad af tilpasning til særlige danske forhold vedrørende infrastruktur og andre nationale rammebetingelser,’ skriver DSB.

I dag udgør færdigudviklede tog kun 20 procent af DSB’s flåde. De øvrige 80 procent er specialudviklede tog, herunder IC3, IR4, IC4/2 og S-toget.

Materielchefens punkt nummer to var således, at DSB nu må lade sig nøje med tog, ‘som andre har fastlagt’, frem for løsninger, ‘som vi vil have dem’.


V250 fra Ansaldobreda møder ifølge Atkins’ undersøgelse for DSB egnethedskriterierne. Alligevel må toget nok betegnes som et usandsynligt valg, idet udenlandske erfaringer med Ansaldobreda korrelerer med de danske. V250 er udviklet til banerne i Holland og Belgien. Her var et lille antal eksemplarer i drift i 39 dage, indtil de belgiske statsbaners kontrolagentur inddrog togets køretilladelse på grund af sikkerhedsproblemer. De nationale hollandske og belgiske togselskaber har efterfølgende annulleret deres fælles ordre på de resterende V250-tog. En uafhængig teknisk analyse af toget har fundet 2.019 potentielt driftsforstyrrende fejl, hvor selskabet havde defineret 10 fejl som det maksimalt acceptable. (Foto: Wikipedia)

Som tredje punkt nævnte Valdemar Troelsø ved banekonferencen, at DSB skal benytte eksterne partnere til indkøbet frem for at oprette en intern indkøbsorganisation, som tilfældet var med indkøbene af IC4 og IC2. Dette tiltag er sidenhen i nogen udstrækning blevet påtvunget DSB af transportminister Magnus Heunicke (S), der har besluttet, at revisionsfirmaet Deloitte skulle kobles på eltog-indkøbet.

DSB’s nye beslutningsoplæg er også udarbejdet i samarbejde med konsulentfirmaerne PA Consulting Group og Interfleet Technology. Boston Consulting Group har medvirket til udarbejdelsen af materielplanen, og advokatfirmaet Kromann Reumert er juridisk rådgiver.

Leverandør vedligeholder

Punkt fire i materielchefens skitsering af en forbedret indkøbsstrategi er, at togleverandøren og ikke DSB skal stå for vedligehold. Her er der inspiration at hente i udlandet. I Storbritannien har man over de seneste to år underskrevet kontrakter med Hitachi på i alt 866 højhastighedstog til de britiske jernbaner, som inkluderer vedligeholdelse i 27,5 år fra det overvejende Hita­chi-ejede Agility Trains.

‘Det betyder, at Agility Trains får betaling, når et rent, sikkert, fuldt funktionelt tog bliver leveret til daglig drift. Skulle togene ikke opfylde de strenge krav om pålidelighed, bliver Agility Trains og Hitachi pålagt bøder,’ forklarer Hitachis europæiske kommunikationschef, Daniela Karthaus, i en e-mail til Ingeniøren.

I Sverige har Västtrafik siden 2000 indkøbt en række Bombardier Regina-tog med en klausul, hvori Bombardier garanterer en tilgængelighed på 99 procent af togene i daglig drift.

»Ordningen har fungeret godt. Bombardier har formået at holde tilgængeligheden på 99 procent,« siger Jarl Samuelsson, toghef i Västtrafik.

Åbenhed

Valdemar Troelsø nævnte som et sidste punkt for indkøbsstrategien en ‘åben proces’ frem for en ‘mere lukket proces i forhold til borgerne’. Materielchefen foreslår en model, hvor DSB i forberedelsesfasen til indkøbene taler offentligt om præferencer og vægtning af kriterier; derpå radiotavshed i specifikations-, udbuds- og kontraktfasen og til sidst åbenhed om den bedste løsning i design-, test- og godkendelsesfasen. Valdemar Troelsø har ikke selv ønsket at kommentere sit oplæg fra 2013. DSB motiverer imidlertid åbenhedsambitionerne i det nye beslutningsoplæg.

‘Over en årrække har DSB’s økonomiske situation samt en række sager påvirket DSB’s omdømme negativt. Især forløbet med IC4 har påvirket tilliden til DSB som togindkøber. DSB skal derfor gøre sig fortjent til danskernes tillid ved at handle fornuftigt og udvise pålidelighed både i driften, i trafik­informationen, i kundeservicen, i ledelsen, ved indkøb osv. Set i dette perspektiv er det opgaven at demonstrere, at DSB handler fornuftigt og udviser pålidelighed i det forestående togindkøb,’ skriver DSB.

Beslutningsoplægget skal nu kvalitetssikres af revisionsfirmaet Deloitte, før transportministeren indkalder Folketingets partier til forhandlingerne om den nye kontrakt med DSB, som skal træde i kraft efter nytår.

Posted in computer.

5.000 danske måletransformere holder accelerator kørende

Når partikelfysikerne i forskningsinstitutionen Cern i Schweiz sender protonerne i kredsløb i den 27 km lange partikelaccelerator, Large Hadron Collider (LHC), har elektronikvirksomheden Transelectro ved Hadsund en vigtig finger med i spillet. Den mindre nordjyske virksomhed har nemlig leveret godt 5.000 måletransformere, der er med til at sikre, at LHC’s mange magneter virker, som de skal.

Per Christensen, der er Sales Manager hos Transelectro, er stolt af, at virksomheden har kunnet designe dele, der indgår og opgraderer Cerns accelerator.

»Vi har kæmpet for at få vores måletransformere til at nå de krav, som Cern har stillet. Derfor er det også tilfredsstillende, at vi nu kan se, at de er indbygget,« siger han.

De danske måletransformere indgår i det, som Cern kalder for sit Quench Protection System. Det er et system, der lidt forenklet skal sikre, at Cerns superledende magneter i acceleratoren, Large Hadron Collider (LHC), holder en konstant temperatur og ikke pludselig risikerer for meget stråling, som til sidst vil smelte dem og ødelægge acceleratorens proces.

Måletransformerne har en ganske stor betydning i arbejdet for at holde acceleratoren i gang, påpeger civilingeniør Knud Dahlerup-Petersen, der leder sektionen Electrical Engineering i Cerns afdeling for Machine Protection and Electrical Integrit.

»Hvis processen i acceleratoren skal køre, og vi samtidig skal beskytte den øvrige elektronik i projektet, er vi nødt til at være meget påpasselige med varmen i vores magneter. Dertil hører måletransformerne og de varmelegemer, som sikrer magneterne den rigtige temperatur. Så de er vigtige byggesten,« siger han.

Startvanskeligheder

Men udviklingen af de særlige måle­transformere foregik dog ikke problemfrit for Transelectro. Selskabet vandt opgaven i et EU-udbud i 2013, da Cern havde indset behovet for et større system til at sikre magneternes velbefindende.

»Men da projektet udviklede sig hos Cern, og vi stadig var i gang med at udvikle måletransformeren efter udbudmaterialet, levede vores første prototyper ikke helt op til Cerns krav. Så vi indledte et tættere koordineret samarbejde, herunder med Knud Dahlerup-Petersen,« fortæller Per Christensen fra Transelectro.

I løbet af knap tre måneder brugte to ingeniører hos Transelectro det tætte samarbejde med Cern til at specialdesigne en række måletransformere, der kunne klare den voldsomme belastning, som strålingen i Cerns accelerator skaber.

»Til sidst stod vi med et færdigt produkt, som kunne klare belast­ningen, og som vi nu kunne fremstille i stort antal. Og trods tidspresset var det utrolig lærerigt, at Cern-folkene var vedholdende i deres udvikling sammen med os,« siger Christensen.

Big Science-hjælp

Som en lille eller en mellemstor dansk virksomhed kan det være svært at samle overblik over, hvilke forskningsprojekter der kunne tænkes at efterspørge ens elektronikprodukter. Her fremhæver Per Christensen Big Science Sekretariatet, der drives på Teknologisk Institut og DTU.

Meningen med Big Science er, at det skal fungere som bindeled mellem dansk erhvervsliv og større forskningsanlæg som Cern i Schweiz.

»Transelectro havde rigtig stor glæde af Big Science, der formidlede en del af kontakten til Cern. Det var med til at give os ro, så vi kunne koncentrere os om at udvikle måletransformerne,« forklarer Per Christensen.

»Så er man i tvivl om, hvordan man skal komme ind i et større forskningsprojekt, der kunne have brug for dansk elektronik, er Big Science meget anbefalingsværdigt,« tilføjer han.

Tilbage i Cern er Knud Dahlerup-Petersen også glad for samarbejdet.

»Det er da godt at have et dansk firma med her i Cern. Transelectro kæmpede og blev ved med at udvikle. Og som dansker er det da godt, at vores land kan bidrage til det her enorme projekt,« siger han.

Posted in computer.

IBM’s Jeopardy-mester går til forskningen

For tre år siden blev den verdens ubestridte Jeopardy-mester. Nu skal IBM’s Watson sættes til mere praktiske opgaver. It-virksomheden åbner nu for, at forskere kan bruge supercomputerens regnekraft i deres forskning. Det skriver Venture Beat.

Til formålet har IBM udviklet et cloud-baseret værktøj, som skal give udvalgte adgang til Watsons analyseevner. Formålet er at hjælpe forskerne med langt hurtigere at vurdere og afprøve hypoteser, men også studerende fra enkelte universiteter kan bruge Watson til at lære om kognitiv computervidenskab, som Watson er et eksempel på.

Watson er ifølge IBM i stand til at »forstå videnskaben sprog« og kan derfor finde mening i datamængder, der ville begrave en almindelig computer. Særligt forventes Watson at kunne gøre en forskel i forskningen af ny medicin. Her kommer kun et ud af 5.000 dyrt-udviklede stoffer nogensinde på markedet. Med IBM’s supercomputer kan data blive testet hurtigere og give mindre spildtid.

Posted in computer.

Spiltest: Mennesker er livsfarlige sammenlignet med zombier



Indsmurt i indvolde fra zombier lykkes det Clementine at undslippe en større flok levende døde.

For godt to år siden kunne spiludviklerne fra Telltale Games sætte punktum for første sæson af deres spilfortolkning af tegneserien The Walking Dead. En lang rejse fandt sin slutning for den undvegne straffefange Lee Everett, som måtte se verden omkring ham synke i knæ under vægten af en zombie-infektion, der gjorde kål på såvel etablerede samfundsstrukturer som ren og skær medmenneskelighed.

Ikke desto mindre havde Lee Everett taget et faderligt ansvar for den unge pige Clementine på en tur gennem det opløste USA. En tur der uundgåeligt måtte ende med, at Clementine satte en pistol mod hans pande for at befri ham fra den altopslugende infektion, som et zombie-bid havde påført ham

Spillerens sympati, indlevelse og følelsesmæssige investering i spillet måtte derfor finde et nyt sted at næres, og i anden sæson af The Walking Dead er det således Clementine, der har overtaget hovedrollen. Det sidste af i alt fem kapitler, udgivet løbende hen over det sidste halve år, er netop lanceret, og det er som at se en god tv-serie finde en foreløbig slutning.

Zombierne er ikke de farligste
I The Walking Dead har det aldrig været zombierne, der har udgjort den største trussel. De er forudsigelige, relativt langsomme og selv Clementine kan med sin beskedne størrelse nedlægge en zombie med varsomhed, et solidt spark i knæet og en issyl. Nej – det er andre mennesker som er livsfarlige.



Der er få men til gengæld meget effektive actionsekvenser i The Walking Dead.

Mennesker der er presset ud af samtlige vante rammer, og som ikke har set omridset af deres comfort zone i årevis. De skal begå sig i en verden, som er faldet fra hinanden – hvor mad, medicin og ammunition er en mangelvare på linje med tillid og tryghed.

Det er dette nervøse menneskelige felt, spilleren i rollen som Clementine skal navigere i. Hendes rejse gennem USA fortsætter i selskab med en ny gruppe af overlevende, hvor interne uoverensstemmelser og fortielser river og flår i et skrøbeligt sammenhold. Spilleren og Clementine er konstant under pres, for hvem skal der lyves for, hvem skal have en halv sandhed og hvem skal der siges fra overfor.

En interaktiv fortælling med en smule action
Spiludviklerne fra Telltale Games ambition er at skabe en interaktiv fortælling, som ikke falder for at dyrke blodsprøjt, rådne tarme og alt det andet, som er så nemt at forbinde med zombier.

Spillet har sine actionsekvenser, som til tider kan være skræmmende, men The Walking Dead handler i langt højere grad om at træffe valg og leve sig ind i dem.



Det er langt fra zombierne, der er den største fare i den postapokalyptiske verden

For at fortællingen fungerer er spilleren nødt til at leve sig ind i Clementine, føle med hende og dermed mærke vægten af de etiske og moralske beslutninger, som den unge pige er tvunget til at træffe. Desværre har Telletale Games’ forfattere svært ved at skabe en fokuseret retning i fortællingen og samtidig så travlt med at aflive figurer undervejs, at hun og spilleren mod slutningen mangler ankerpunkter til at fæste de etiske valg.

Historien om Clementine og hendes uundgåelige forråelse mister ganske enkelt styrke undervejs, når det bliver alt for nemt at træffe egoistiske valg, fordi der er ikke længere andre mennesker, hun bekymrer sig om eller vil ofre sig for.

Det til trods er The Walking Dead – Sæson 2 en spiloplevelse, der er værd at investere sig selv i, når det er fortællingen, der skal have lov at fylde skærmen.

Posted in computer.

Google Play Musik: musik for dem med en Chromecast

Posted in computer.

Styrelse vil kontrollere landmænd og fiskere med droner

I stedet for, at en repræsentant fra Naturerhvervstyrelsen banker på døren, vil landmænd i den kommende tid have droner flyvende over deres marker.

Styrelsen eksperimenterer nemlig med brug af droner og helikoptere i forbindelse med kontrol af landbrug.

Af en netop udsendt pressemeddelelse fremgår det, at projektet er i gang, og enhedschef Peter Ritzau Eigaard oplyser, at det skal effektivisere kontrollen:

‘Særligt implementeringen af den nye landbrugsreform betyder, at vi fremover skal kontrollere flere forhold på kortere tid i juli, august og september. Vi forventer, at forsøget vil vise, at vi med den moderne teknologi kan løse opgaven mere effektivt og dermed bidrage til at sikre udbetalingen af landbrugsstøtten til tiden,’ siger han ifølge pressemeddelelsen.

Men effektivisering er ikke den eneste gevinst ved at anvende droner. Landmændene kan også slippe for, at medarbejdere fra styrelsen bruger flere timer med at gå rund på deres areal, ligesom der også vil komme færre besøg.

‘For landmændene kan det her potentielt lette på antallet af besøg og tiden, hvor vi er på hans bedrift,’ siger Peter Ritzau Eigaard, og forsikrer at man vil overholde reglerne for flyvning med droner.

Styrelsen eksperimenterer også med helikoptere, der fra 4-500 meters højde skal kontrollere græsningstryk og udlæg af afgrøder.

Droneforsøget bruges kun hos landmænd, der har givet tilladelse, og det omfatter i øvrigt også fiskerikontrollen.

Forsøgene evalueres i løbet af efteråret, hvorefter styrelsen tager stilling til, om der er grobund for at gøre de nye metoder permanente.

Læs også: Dansk specialist: Tag førertrøjen med erhvervsvenlig dronepolitik

Posted in computer.

Hillary Clinton: Vi skal have globale retningslinjer for data-overvågning

De andre gør det også. Amerikanske virksomheder får smæk, for at udlevere oplysninger til den amerikanske stat. Men USA er ikke alene, siger amerikanske toppolitiker Hillary Clinton. Derfor efterlyser hun nu en international aftale om, hvad man må og ikke må med data, skriver amerikanske Computerworld.

I en tale ved it-konferencen Nexenta OpenSDx sagde Clinton, at USA’s regering ikke bruger oplysningerne til kommercielle formål, men det gør andre stater. Ifølge den tidligere udenrigsminister, er USA et af de lande, der har flest love omkring, hvilke informationer staten må bede virksomheder udlevere.

»Vi er nødt til at gøre det klart til andre lande, at vores teknologi-virksomheder ikke er en del af vores regering,« sagde Clinton på konferencen.

Clinton, som spås at blive demokraternes kandidat ved præsidentvalget i 2016, fortæller at overvågningsrisikoen er så stor, at hun som udenrigsminister mange gange måtte efterlade alt elektronisk udstyr på flyet.

»Hver gang jeg rejste til lande som Kina og Rusland, kunne vi ikke tage vores computere, personlige enheder eller noget som helst andet med fra flyet, fordi de er så gode, at de ville kunne bryde ind i dem på få minutter,« siger hun.

Hillary Clinton erkender, at en international aftale om indsamling og brug af data kan have lang tid og et langt arbejde foran sig.

Posted in computer.

Danske forskere udvikler foton-kanon på en optisk chip

Forskere fra gruppen Kvanteoptik på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet har udviklet en foton-kanon, der kan finde anvendelse med fotoniske kredsløb.

Foton-kanonen er placeret på en optisk chip i form af en fotonisk krystal med en bredde på 10 mikrometer og en tykkelse på 160 nanometer. Fotonerne udsendes fra en kvanteprik i midten af chippen.


En kvanteprik (illustreret med det gule symbol) udsender én foton (rød bølgepakke) ad gangen. Kvanteprikken er indlejret i en fotonisk krystal-struktur, som er opnået ved at ætse huller (sorte cirkler) i et halvleder-materiale (lys grå). Det bevirker, at fotonerne kun udsendes langs den kanal, hvor hullerne er udeladt. Kun 1,6 pct. vil udsendes i andre retninger (illustreret ved opadgående foton) og dermed tabes. (Grafik: Søren Stobbe, Niels Bohr Institutet)

Chippen kan levere en jævn strøm af fotoner, som forskerne med en effektivitet på 98,4 pct. kan sende i en ønsket retning.

»En sådan foton-kanon har været efterspurgt længe inden for forskningsfeltet og åbner helt nye fascinerende muligheder for fundamentale eksperimenter og ny teknologi,« siger professor Peter Lodahl, der leder forskningsgruppen og som sammen med lektor Søren Stoppe er ophavsmand til forskningsprojektet.

Fotoner klumper normalt sammen og spredes let for alle vinde

Fotoner tilhører en klasse af partikler, der kaldes bosoner, og som har den egenskab, at de meget gerne klumper sammen. Det gør det vanskeligt at levere fotoner drypvist. Elektroner tilhører derimod en anden klasse af partikler, såkaldte fermioner, der helst optræder enkeltvis.

Hvis man skal videreudvikle kvantekommunikation baseret på fotoner, er det dog nødvendigt at kunne udsende fotoner én ad gangen.

»Man har brug for at udsende fotonerne fra et fermionisk system, og det gør vi ved at skabe en yderst stærk vekselvirkning mellem lys og stof,« fortæller Peter Lodahl.

Forskerne lyser med laserlys på kvanteprikken. Laserlyset anslår elektronerne i atomerne, som så hopper fra én bane til en anden og dermed udsender én foton ad gangen.

»Normalt vil lys spredes i alle retninger, men vi har konstrueret den fotoniske chip, så alle fotonerne sendes ud gennem én kanal,« siger Søren Stoppe.


Post.doc. Immo Söllner (tv) og ph.d.-studerende Marta Arcari (th) har været hovedkræfterne i arbejdet i kvantefotonik-laboratoriet på Niels Bohr Institutet. (Foto: Niels Bohr Institutet)

Det nye forskningsresultat er beskrevet i en videnskabelig artikel, der er offentliggjort i Physical Review Letters.

Forskere er i gang med at patentere deres arbejde med henblik på at udvikle en prototype af høj-effektiv én-foton-kilde, som vil være direkte anvendelig til kryptering eller beregninger af komplekse kvantemekaniske problemer.

Posted in computer.