Monthly Archives: August 2014

Som mange andre af internettets giganter startede Amazon.com i en garage. Stifteren, Jeff Bezos, skabte et website, der gjorde sig i salg af bøger, men havde fra starten tårnhøje ambitioner om at gøre sin forretning til verdens største detailhandel.

I dag driver virksomhedens godt 130.000 ansatte verdens næststørste online handelsplads, hvorfra shoppelystne i hele verden med få klik kan bestille alt fra hundelegetøj til professionelt laboratorieudstyr.

Vil du videre med karrieren? Begynd på Jobfinder.

En stor del af forklaringen på virksomhedens enorme succes skal ifølge stifteren selv findes i en særdeles kræsen tilgang til rekruttering af nye medarbejdere, skriver karriererådgivningssitet The Muse.

‘Det ville være umuligt at levere resultater i et miljø så dynamisk som internettets uden ekstraordinære mennesker. At sætte barren højt, når vi rekrutterer, har været – og vil fortsat være – det vigtigste enkeltstående element i Amazon.coms succes,’ skrev Jeff Bezos i en besked til investorerne tilbage i 1998, da virksomheden endnu kun var fire år gammel.

Jeff Bezos ansporede derfor sine rekruttører til at stille sig selv tre essentielle spørgsmål i mødet med nye kandidater:

1: Er det en person, du kunne se op til?

Det første, rekruttørerne hos Amazon skal gøre sig klart, er således, om vedkommende, de sidder overfor, er beundringsværdig.

Beundring betyder ifølge Jeff Bezos, at personen skal være et godt eksempel for andre, og som andre kunne lære af. Dette kriterium i sig selv sætter således en meget høj standard for kandidaterne.

2: Kan vedkommende hæve produktiviteten i sin afdeling?

Et andet ufravigeligt krav er, at samtlige nyansatte skal kunne medvirke til at forbedre virksomheden. Rekruttørerne skal altså lægge vægt på, at den nye medarbejder kan være med til at øge effektiviteten i organisationen frem for at skabe mere kaos.

3: På hvilke områder kan ansøgeren udvikle sig til en stjernemedarbejder?

Den sidste ting på Jeff Bezos’ krævende liste sigter på en særlig evne eller interesseområde hos ansøgeren, som kan bidrage positivt til virksomhedskulturen og være med til at at skabe et sjovt og interessant arbejdsmiljø.

Medarbejderens særlige evne behøver således ikke at have relevans for selve arbejdsfunktionen. Selv fremhæver Jeff Bezos et eksempel på en medarbejder, der har vundet det amerikanske mesterskab i stavning. Kriteriet handler om at sortere gennemsnitlige kandidater fra; det er de ekstraordinære, Jeff Bezos vil have fat i.

Elbiler er blevet billigere i indkøb og drift, og det har nu fået en række kommuner med Københavns i spidsen til at anskaffe endnu flere grønne køretøjer.

Det koster nu det samme at lease elbiler som benzinbiler – 2.600 kroner om måneden – men elbilen bruger typisk kun for 500 kroner brændstof mod benzinbilens 1.500. Det skriver Politiken.

Teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune Morten Kabell (EL) vil derfor fordoble antallet af kommunens elbiler fra 124 til 251 inden udgangen af næste år. Til sammenligning tæller flåden af benzinbiler i dag 164 styk.

»Det er enormt opløftende, at elbilerne i dag er det optimale valg, selv hvis man ser det i et økonomisk perspektiv,« siger han til Politiken.

Købehavns Kommune indgår i et indkøbskonsortium med 12 andre kommuner og Region Hovedstaden, hvor man i kraft af sin størrelse vil arbejde på at få endnu bedre priser på leasing af elbiler.

Selvom elbilerne er i fremgang, er der dog stadig en masse bundet op på håbet om en fortsat afgiftsfritagelse efter 2015. Men den kan klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) ikke garantere.

»Det er ikke noget, vi har taget stilling til i regeringen endnu. Men spørgsmålet er også, om der vil være behov for en egentlig afgiftsfritagelse efter 2015. For noget tyder jo på, at det, vi har ønsket og ventet på, nu virkelig er ved at komme i gang,« siger ministeren til Politiken.

Iagttagere vurderer over for avisen, at flere europæiske byer vil følge det danske projekt. Det vil også gavne elbilens generelle udbredelse, at den i højere grad bliver set på gaden, og at flere mennesker får kørt elbiler, siger blandt andet chefkonsulent Susanne Krawack fra den danske tænketank Concito. Hun tilføjer dog, at det bliver »en showstopper«, hvis afgiftsfritagelsen forsvinder.

For tre år siden blev den verdens ubestridte Jeopardy-mester. Nu skal IBM’s Watson sættes til mere praktiske opgaver. It-virksomheden åbner nu for, at forskere kan bruge supercomputerens regnekraft i deres forskning. Det skriver Venture Beat.

Til formålet har IBM udviklet et cloud-baseret værktøj, som skal give udvalgte adgang til Watsons analyseevner. Formålet er at hjælpe forskerne med langt hurtigere at vurdere og afprøve hypoteser, men også studerende fra enkelte universiteter kan bruge Watson til at lære om kognitiv computervidenskab, som Watson er et eksempel på.

Watson er ifølge IBM i stand til at »forstå videnskaben sprog« og kan derfor finde mening i datamængder, der ville begrave en almindelig computer. Særligt forventes Watson at kunne gøre en forskel i forskningen af ny medicin. Her kommer kun et ud af 5.000 dyrt-udviklede stoffer nogensinde på markedet. Med IBM’s supercomputer kan data blive testet hurtigere og give mindre spildtid.

De andre gør det også. Amerikanske virksomheder får smæk, for at udlevere oplysninger til den amerikanske stat. Men USA er ikke alene, siger amerikanske toppolitiker Hillary Clinton. Derfor efterlyser hun nu en international aftale om, hvad man må og ikke må med data, skriver amerikanske Computerworld.

I en tale ved it-konferencen Nexenta OpenSDx sagde Clinton, at USA’s regering ikke bruger oplysningerne til kommercielle formål, men det gør andre stater. Ifølge den tidligere udenrigsminister, er USA et af de lande, der har flest love omkring, hvilke informationer staten må bede virksomheder udlevere.

»Vi er nødt til at gøre det klart til andre lande, at vores teknologi-virksomheder ikke er en del af vores regering,« sagde Clinton på konferencen.

Clinton, som spås at blive demokraternes kandidat ved præsidentvalget i 2016, fortæller at overvågningsrisikoen er så stor, at hun som udenrigsminister mange gange måtte efterlade alt elektronisk udstyr på flyet.

»Hver gang jeg rejste til lande som Kina og Rusland, kunne vi ikke tage vores computere, personlige enheder eller noget som helst andet med fra flyet, fordi de er så gode, at de ville kunne bryde ind i dem på få minutter,« siger hun.

Hillary Clinton erkender, at en international aftale om indsamling og brug af data kan have lang tid og et langt arbejde foran sig.

Jeg må indrømme, at jeg har haft et par kedelige aftener med FCK, ÅB og FCM i de Europæiske ligaer. Jeg lod tankerne flyve til fodbold WM i Brasilien, hvor Tyskland var suveræne og kom dermed til at tænke på et seminar jeg var til forleden hos SAP Danmark. Her præsenterede de et nyt produkt kaldet Match Insights.

Det virkede som ren magi med *Match Insights *Teknologien er baseret på, at kameraer placeret på stadium opsamler 5.000 data registreringer i sekundet om de enkelte spillere. Dataene bliver så overført til et SAP HANA system, som udregner KPI’er for hver enkelt spiller, der efterfølgende bliver behandlet af SAP Analytics. Det havde Joachim Löw og hans team umiddelbart adgang til. Der findes også klubhold, der anvender den samme grundlæggende teknologi baseret på kameraer fra firmaet Amisco uden HANA.. Senest har Bayern München dog valgt et strategisk samarbejde med SAP – som om de ikke var gode nok.

Amisco og SAP hævder selv, at teknologien vil ændre hele det grundlæggende i såvel fodbold som rugby. Spørgsmålet er om vi overhovedet er interesseret i denne ændring?. Jeg kan tydelig huske at se Morten Olsen stå med en magnettavle og flytte rundt på spillerne manuelt. Selv hold som Brasilien er på den, for i 2010 havde de en boldbesiddelse på 3,4 sekunder i gennemsnit og er nu katastrofalt nede på 1,1. Ikke underligt at det gik dem som det gik.

Kan dette overføres til forretningsverden – eller er det en hype som tidligere nævnt i en anden blog på dette site i denne uge. I fodbold er svaret nok nej. Hvem vil ikke helst se Tyskland spille godt end at se Spanien tabe på grund af dårligt spil ved det sidste WM.

Så i min verden er svaret ja BIG data er ikke en hype. Men brugen og finansieringen flyttes væk fra IT og Finansdirektøren og ind i marketing. Gartner har spået, at i år 2017 vil Marketingsdirektøren bruge flere penge på forretningssoftware end IT direktøren. Ja lidt skræmmende da vi i marketing taler om en agil verden, som ikke gider høre om storage, lan etc., men forventer cloud baserede løsninger som virker her og nu. Rent faktisk ønsker marketing slet ikke IT indblandet, da de opfattes som et forsinkende led.

Betyder det at traditionel forretnings IT forsvinder fra IT afdelingen– nej men budgetterne flyttes gradvist. Der vil opstå et behov som traditionelle IT folk ikke er vant til. IT decentraliseres og bliver til forskellige systemer som LoB har ansvaret for. Så IT skal være parate til en forandring – kodeordet hedder integration, samarbejde og hastighed for at opnå målene. Det skal Ståle Solbakken vist også vende sig til.

Hvad er så essensen af BIG data. Det er at bringe beslutningstiden ned, således at der er kortere tid fra data observeres til der handles rationelt på dem. Det er også hurtigere at opdage sine fejl og ikke gentage dem. Kunsten at selektere og behandle BIG data, således at de kan sammenstilles med struktureret information. Amazon er vel bedste eksempel på dette. Ud fra et transaktionsvalg af kunden bruges udvalgte og strukturerede oplysninger sammen med ustruktureret data til at skabe en samlet struktureret information.

Det nye er, at værktøjerne der understøtter BIG data nu er blevet hyldevare – senest set med værktøjer som InfiniteInsight fra SAP. Værktøjer som gør det muligt for forretningsbrugere at anvende BIG data. BIG data er ikke nu kun for aktuarer, statistikere m.v. mere. Værktøjer der hjælper forretningsbrugeren med at finde nålene i høstakken og dermed en signifikant forretningsværdi.

Lad os håbe på deltagelse af danske klubhold i den absolutte verdensklasse og det samme med danske virksomheder. BIG data vil kunne give denne komparative fordel – se bare Tysk fodbold eller McLaren.

Musik og koreografi bliver samlet og mixet i et usædvanligt liveshow på kunstmuseet ARoS i næste uge som led i Aarhus Festuge. Den særlige udfordring her er at udøverne befinder sig i henholdsvis Australien, USA, Canada, England og Danmark, og det er nu op til Lektor Jan Østergaard fra Institut for Elektroniske Systemer og postdoc Jesper Hemming Sørensen at få det tekniske setup til at fungere bedst muligt, hvor det selv på en rigtig god dag tager tid at få signalet frem og tilbage igen.

»Vi har sagt til dem, der står for musik og koreografi, at de skal lave noget, som kan opføres med en lille forsinkelse. Hvis vi kunne sende med lysets hastighed, ville det tage 100 millisekunder for et signal at nå til Melbourne og tilbage igen. Vi kommer op over 350 millisekunder, og det er for langsomt til mange musikgenrer, hvis man skal spille sammen som normalt«, siger han ifølge en meddelelse fra Aalborg Universitet..

Jan Østergaard der har sin gang på Institut for Elektroniske Systemer har sammen med bla. Jesper Hemming Sørensen udviklet et komprimmeringsværktøj som er det de egentlig tester under koncerten.

»Det værktøj, vi har nu, er under stadig udvikling. Vi vil gerne have flere af de elementer med, som vi indtil videre kun har udviklet i teorien og vist i laboratoriet. Vores mål er, at man skal kunne bruge lyd og levende billeder over forbindelser, hvor man før slet ikke regnede det for muligt. Vi gør det ved at se på både streaming og på komprimering af signalet, hvor vi kan skrue på bitraterne og stadig tage hensyn til indholdet i musikken«, fortæller Jan Østergaard.

En forløber for den nuværende udgave af værktøjet blev anvendt første gang til en cyberkoncert på Spil Dansk Dagen i 2010, hvor to hold musikere spillede sammen fra forskellige adresser i København.

»Denne gang spænder vi over hele kloden i stedet for blot 800 meter i København. Så det er den ultimative prøve for den her teknologi i forhold til forsinkelser. Hvis vi kan klare det, kan vi klare stort set alt«, siger Jan Østergaard.

Se video med Jan Østergaard

Danske softwarevirksomheder tegner sig for vækst i omsætning på over 5 procent både i år og næste år, spår analysevirksomheden IDC. IDC ser på danske virksomheders forventede indkøb af it-services, -hardware og -software og foretager sine prognoser ud fra det.

Det afslører ifølge IDC så at indkøb af hardware er stagneret mens indkøb af services holder en stabil men beskeden vækst på 2 procent i år og næste år.

Det samlede marked for både software, hardware og it-services får dermed en mindre vækst i år. I 2014 står det samlede it-marked for en omsætning på anslået 76 milliarder kroner, hvilket er en vækst på 2,6 procent i forhold til sidste år, viser tallene fra IDC.

Det danske it-marked er langsomt på vej op igen. Men væksten er fortsat afdæmpet, blandt andet som følge af, at væksten i resten af dansk erhvervsliv stadig lader vente på sig, siger chefanalytiker Anders Elbak fra IDC.

Hardwaremarkedet i Danmark er blevet mættet. Det gælder især for smartphones. Samtidig er der meget konkurrence på priserne i øjeblikket, hvilket også trækker markedet nedad, siger Elbak.

Mens der banker et 64-bit-hjerte i alle nymodens pc’ere nu om dage, har Googles browser Chrome indtil nu kun været 32-bit applikation.

Men det bliver der lavet om på nu, i hvert fald på Windows-platformen, skriver Chromium-projektet i et blogindlæg, ifølge Cnet.com.

Chromium er open source-projektet bag udviklingen af Chrome-browseren, og siden juni har der været test-versioner ude af 64-bit-browseren. Nu skulle børnesygdomme være luget ud, og version 37 af Chrome kommer derfor med en 64-bit valgmulighed for de interesserede, via et særskilt link på download-siden. Google har ikke turdet skifte til 64-bit som standard-download, fordi der stadig kan være kompatibilitetsproblemer med udvidelser til Chrome. Man kan for eksempel ikke køre Microsoft Silverlight i den nye version.

64-bit-arkitektur lader populært sagt softwaren behandle data i større bidder ad gangen, og det giver en række fordele for en browser. Ifølge Chrome-folkene selv vil for eksempel video i VP9-formatet blive afkodet 15 procent hurtigere i 64-bit-Chrome sammenlignet med 32-bit-versionen. Det er dette format, som Youtube bruger til at vise video i høj opløsning.

Sikkerheden bliver også forbedret, fordi den nye 64-bit-version kan koble sig på flere af de indbyggede sikkerhedsfunktioner i Windows 8, for eksempel High Entropy ASLR, som gør det svært for hackere at snige ondsindet kode ind i hukommelsen.

Konkurrerende browsere som Internet Explorer og Firefox har haft 64-bit-versioner i længere tid, om end Firefox har satset på 64-bit til Linux og Mac OS, men skulle have en Windows-udgave i 64-bit på vej også.

Vil du hente Chrome til Windows i 64-bit-version, skal du i øvrigt skifte fra danske version af siden til en af de engelsksprogede udgaver. Det gør man i bunden af siden.

Apple har med vanlig hemmelighedskræmmeri annonceret en begivenhed den 9. september i den californiske by Cupertino. Undertitlen på begivenheden lyder: Vi ville ønske vi kunne sige mere.

Hos The Verge forventer man afsløringen af en iPhone 6 og muligvis et iWatch, opdateringer til iOS og OS X. Det er dog kun spekulationer, og vi vil nok først for alvor vide hvilke planer Apple har den 9. september.