Monthly Archives: August 2014

Streaming er ved at slå både de gamle traditionelle musikbutikker og den ulovlige musikdownload ihjel med den lette tilgængelighed og relativt lave pris. Mange har set krukken med guld, og derfor kommer der også flere og flere streamingmuligheder i de danske hjem.

Hvad der er “bedst” er en konklusion, som blandt andet indebærer subjektive valg omkring app-udseende og funktion, og for den sags skyld udvalg af musik. Jeg har på de fem forskellige streamingtjenester, jeg har brugt igennem tiderne, hvert sted fundet album, som jeg ikke har kunnet finde på andre – og omvendt.

Derfor kommer der heller ikke en endelig konklusion. Ligesom Computerworlds anden oversigtsartikel om video- og filmstreaming, som du kan læse her, kommer der her de kolde facts sammen med et par enkelte kommentarer og tilføjelser til hver enkelt.

Prisen
De mange tjenester minder meget om hinanden med et par enkelte undtagelser. Alle har masser af musik at tilbyde i deres kartoteker – tjenester som Spotify, WiMP og TDC Play har over 20 millioner sange – og mange af tjenesterne ligger på den samme høje lydkvalitet, hvor nogle enkelte skiller sig ud – både positivt og negativt. Alle har cirka den samme pris per måned.

Det er reklamer, som gør det muligt at høre musikken gratis på Spotify. Foto: Sporify.

Spotify er klart den billigste løsning – hvis du altså kan leve med at høre reklamer fra tid til anden. Den svenske succes giver mulighed for at afspille musik både fra mobile platforme og web-afspiller, uden at det skal koste noget ud over din tid, når der kommer reklamer efter X-antal sange.

Dette kan man undgå ved at betale 99 kroner. Så får man reklamefri musik og mulighed for at afspille musikken i en lidt højere kvalitet.

99 kroner er det, som langt de fleste tjenester koster. Xbox Music, WiMP, Rdio, Google Music og som førnævnte Spotify koster alle 99 kroner, hvor kun Sony Unlimited og TDC skiller sig lidt ud på det punkt.

Sonys Unlimited-tjeneste kan købes ned til 49 kroner, så det kun kan bruges på Playstation 3/4 og på pc/Mac og altså ikke mobile enheder – det koster 89,99 kroner om måneden.

Rdio er en af de nyere indenfor dansk musikstreaming. Her virker det mere om en selektiv radiokanal, hvor man udvælger kunstnere. Foto: Rdio.

TDC Play er lidt specialbarnet i klassen. TDC Play er i princippet gratis at bruge, men du har kun adgang til det, hvis du har et TDC mobil-abonnement. WiMP er også en del af Telenors FRI+ 20GB i et år, hvilket reelt er 1.200 kroner sparet. Til gengæld koster abonnementet 299 kroner om måneden, og 20 gigabyte er alt, alt for meget for langt de fleste mobilbrugere om måneden. Jeg bruger min telefon rigtig meget til streaming af film og musik, og jeg rammer kun lige fem gigabyte.

Dertil kommer jokeren. Rdio. Udarbejdet af danske it-iværksætter Janus Friis sammen med Niklas Zennström – de to udviklere af Skype – kommer Rdio mere som en streamet radiokanal, hvor man for eksempel vælger genre, og så bliver der spillet ud fra det. Tjenesten har et halvt år gratis brug, hvis man kun streamer fra computere – og 14 dage gratis brug hvis du vil bruge en mobil platform.

Lydkvalitet
Lydkvalitet handler om mange ting, og er lyden dårlig, kan det lige så meget have at gøre med dårlige højtalere eller et ringe headset.

Men man kan sagtens høre forskel på den ringeste lydkvalitet og den bedste, når streamingtjenesterne bryster sig med forskellige muligheder. Den laveste “standard”, som de fleste tjenester har for kvalitet, er på 96 kilobit per sekund (kps) i AAC-formatet eller Vorbis-formatet.

Formaterne er formattyper, som bruges til at komprimere lyden, der sendes til din computer eller mobil. Jo højere “kps”-tal, jo bedre.

Højeste lydkvalitet er 320 kps, hvilket er hvad du får, hvis du spiller for eksempel Spotify på “Extreme Quality”. 320 kps kræver selvfølgelig mere båndbredde, men med 4G/LTE kan man oftest hente uden problemer – i hvert fald i storbyerne og langt de fleste af tjenesterne tilbyder også, at man kan downloade sangene til sin enhed, og afspille dem igennem appen i samme høje kvalitet. Det betyder selvfølgelig også, at hvis du streamer, så henter app’en meget mere – og kræver altså mere af dit abonnement i form af data.

Sony Unlimited virker til at være den med den laveste mulige kvalitet og kan afspille helt ned på 48 kps. Sony Unlimited kan til gengæld spille op til 320 kps, når alle alt bare spiller, hvilket er mere at sige om både TDC Play og Xbox Music, som kun spiller til 192 kps.

I den absolutte top finder vi WiMP WiFi, som er et specielt abonnement hos WiMP til de virkelig musikinteresserede. Det koster 199 kroner om måneden men lover også “lossless”, ukomprimeret musik optagelser, som skulle give en langt bedre lyd end andre tjenester på markedet – næsten som igen at høre en CD.

Har du store, nok dyre og gode højtalere, så skal du nok kunne høre en forskel – specielt på musik som har mange små detaljer, men er du ikke ivrig Hi-Fi-Klubben-besøgende, så har du slet ikke behov for sådan et abonnement.

Sammenlign det med det store pixelræs på smarthones. Det kan godt være, at en LG G3 har over 500 pixel per tomme, men langt de fleste mennesker kan ikke se over 300 alligevel, med mindre at de har hovedet få centimeter fra skærmen. 

Sidst skal nævnes, at Xbox Music kun tilbyder streaming i 192 kps per sekund, men tilbyder at du kan købe albummet med en lydkvalitet på 320 kps. Altså skal du betale ekstra for, hvad de andre allerede tilbyder i direkte streaming.

Platforme
Alle platforme af de ovenstående er at finde på pc/Mac i form af enten en web-afspiller eller et program og på Android og iOS. WiMP, Spotify, Rdio, TDC Play og selvfølgelig Xbox Music findes også på Windows Phone, men ofte er det lidt forældede apps i forhold til søstre-appene på iOS og Android.

Indtil midt i august var det for eksempel ikke muligt at bruge Spotify-app’en på Windows Phone uden at være premium-abonnent, hvilket man sagtens kan på iOS og Android. Samtidig giver en hurtig gennemgang af apps’ne på Windows Phone-platformen – for eksempel TDC Play’s app – et tydeligt billede af, at producenterne lidt overser den mindre platform.

Derudover kommer mange af platformene med ekstra understøttelse i forskellig hardware. WiMP kommer for eksempel med understøttelse til Sonos-højtalere, imens TDC selvfølgelig understøtter afspilning igennem deres HomeBox og en række produkter tilsluttet selvsamme. Det kan for eksempel være Xbox 360.

Andre nævneværdige er Google Play Music – en af de nyeste på det danske marked – som understøtter afspilning til deres egen Dongle, Chromecast, så musikken med tilhørende cover vises og afspilles via fjernsyn.

Xbox Music og Sony Unlimited giver selvfølgelig stærk integration i hver deres spillekonsol, Xbox 360/One og Playstation 3/4.

Det er dog stadig sådan, at det klart er WiMP, Spotify og TDC Play, som har flest tilslutningsmuligheder rent hardwaremæssigt herhjemme.

Læs også: Overblik: Det får du hos otte film- og video-streamingtjenester

Streaming er ved at slå både de gamle traditionelle musikbutikker og den ulovlige musikdownload ihjel med den lette tilgængelighed og relativt lave pris. Mange har set krukken med guld, og derfor kommer der også flere og flere streamingmuligheder i de danske hjem.

Hvad der er “bedst” er en konklusion, som blandt andet indebærer subjektive valg omkring app-udseende og funktion, og for den sags skyld udvalg af musik. Jeg har på de fem forskellige streamingtjenester, jeg har brugt igennem tiderne, hvert sted fundet album, som jeg ikke har kunnet finde på andre – og omvendt.

Derfor kommer der heller ikke en endelig konklusion. Ligesom Computerworlds anden oversigtsartikel om video- og filmstreaming, som du kan læse her, kommer der her de kolde facts sammen med et par enkelte kommentarer og tilføjelser til hver enkelt.

Prisen
De mange tjenester minder meget om hinanden med et par enkelte undtagelser. Alle har masser af musik at tilbyde i deres kartoteker – tjenester som Spotify, WiMP og TDC Play har over 20 millioner sange – og mange af tjenesterne ligger på den samme høje lydkvalitet, hvor nogle enkelte skiller sig ud – både positivt og negativt. Alle har cirka den samme pris per måned.

Det er reklamer, som gør det muligt at høre musikken gratis på Spotify. Foto: Sporify.

Spotify er klart den billigste løsning – hvis du altså kan leve med at høre reklamer fra tid til anden. Den svenske succes giver mulighed for at afspille musik både fra mobile platforme og web-afspiller, uden at det skal koste noget ud over din tid, når der kommer reklamer efter X-antal sange.

Dette kan man undgå ved at betale 99 kroner. Så får man reklamefri musik og mulighed for at afspille musikken i en lidt højere kvalitet.

99 kroner er det, som langt de fleste tjenester koster. Xbox Music, WiMP, Rdio, Google Music og som førnævnte Spotify koster alle 99 kroner, hvor kun Sony Unlimited og TDC skiller sig lidt ud på det punkt.

Sonys Unlimited-tjeneste kan købes ned til 49 kroner, så det kun kan bruges på Playstation 3/4 og på pc/Mac og altså ikke mobile enheder – det koster 89,99 kroner om måneden.

Rdio er en af de nyere indenfor dansk musikstreaming. Her virker det mere om en selektiv radiokanal, hvor man udvælger kunstnere. Foto: Rdio.

TDC Play er lidt specialbarnet i klassen. TDC Play er i princippet gratis at bruge, men du har kun adgang til det, hvis du har et TDC mobil-abonnement. WiMP er også en del af Telenors FRI+ 20GB i et år, hvilket reelt er 1.200 kroner sparet. Til gengæld koster abonnementet 299 kroner om måneden, og 20 gigabyte er alt, alt for meget for langt de fleste mobilbrugere om måneden. Jeg bruger min telefon rigtig meget til streaming af film og musik, og jeg rammer kun lige fem gigabyte.

Dertil kommer jokeren. Rdio. Udarbejdet af danske it-iværksætter Janus Friis sammen med Niklas Zennström – de to udviklere af Skype – kommer Rdio mere som en streamet radiokanal, hvor man for eksempel vælger genre, og så bliver der spillet ud fra det. Tjenesten har et halvt år gratis brug, hvis man kun streamer fra computere – og 14 dage gratis brug hvis du vil bruge en mobil platform.

Lydkvalitet
Lydkvalitet handler om mange ting, og er lyden dårlig, kan det lige så meget have at gøre med dårlige højtalere eller et ringe headset.

Men man kan sagtens høre forskel på den ringeste lydkvalitet og den bedste, når streamingtjenesterne bryster sig med forskellige muligheder. Den laveste “standard”, som de fleste tjenester har for kvalitet, er på 96 kilobit per sekund (kps) i AAC-formatet eller Vorbis-formatet.

Formaterne er formattyper, som bruges til at komprimere lyden, der sendes til din computer eller mobil. Jo højere “kps”-tal, jo bedre.

Højeste lydkvalitet er 320 kps, hvilket er hvad du får, hvis du spiller for eksempel Spotify på “Extreme Quality”. 320 kps kræver selvfølgelig mere båndbredde, men med 4G/LTE kan man oftest hente uden problemer – i hvert fald i storbyerne og langt de fleste af tjenesterne tilbyder også, at man kan downloade sangene til sin enhed, og afspille dem igennem appen i samme høje kvalitet. Det betyder selvfølgelig også, at hvis du streamer, så henter app’en meget mere – og kræver altså mere af dit abonnement i form af data.

Sony Unlimited virker til at være den med den laveste mulige kvalitet og kan afspille helt ned på 48 kps. Sony Unlimited kan til gengæld spille op til 320 kps, når alle alt bare spiller, hvilket er mere at sige om både TDC Play og Xbox Music, som kun spiller til 192 kps.

I den absolutte top finder vi WiMP WiFi, som er et specielt abonnement hos WiMP til de virkelig musikinteresserede. Det koster 199 kroner om måneden men lover også “lossless”, ukomprimeret musik optagelser, som skulle give en langt bedre lyd end andre tjenester på markedet – næsten som igen at høre en CD.

Har du store, nok dyre og gode højtalere, så skal du nok kunne høre en forskel – specielt på musik som har mange små detaljer, men er du ikke ivrig Hi-Fi-Klubben-besøgende, så har du slet ikke behov for sådan et abonnement.

Sammenlign det med det store pixelræs på smarthones. Det kan godt være, at en LG G3 har over 500 pixel per tomme, men langt de fleste mennesker kan ikke se over 300 alligevel, med mindre at de har hovedet få centimeter fra skærmen. 

Sidst skal nævnes, at Xbox Music kun tilbyder streaming i 192 kps per sekund, men tilbyder at du kan købe albummet med en lydkvalitet på 320 kps. Altså skal du betale ekstra for, hvad de andre allerede tilbyder i direkte streaming.

Platforme
Alle platforme af de ovenstående er at finde på pc/Mac i form af enten en web-afspiller eller et program og på Android og iOS. WiMP, Spotify, Rdio, TDC Play og selvfølgelig Xbox Music findes også på Windows Phone, men ofte er det lidt forældede apps i forhold til søstre-appene på iOS og Android.

Indtil midt i august var det for eksempel ikke muligt at bruge Spotify-app’en på Windows Phone uden at være premium-abonnent, hvilket man sagtens kan på iOS og Android. Samtidig giver en hurtig gennemgang af apps’ne på Windows Phone-platformen – for eksempel TDC Play’s app – et tydeligt billede af, at producenterne lidt overser den mindre platform.

Derudover kommer mange af platformene med ekstra understøttelse i forskellig hardware. WiMP kommer for eksempel med understøttelse til Sonos-højtalere, imens TDC selvfølgelig understøtter afspilning igennem deres HomeBox og en række produkter tilsluttet selvsamme. Det kan for eksempel være Xbox 360.

Andre nævneværdige er Google Play Music – en af de nyeste på det danske marked – som understøtter afspilning til deres egen Dongle, Chromecast, så musikken med tilhørende cover vises og afspilles via fjernsyn.

Xbox Music og Sony Unlimited giver selvfølgelig stærk integration i hver deres spillekonsol, Xbox 360/One og Playstation 3/4.

Det er dog stadig sådan, at det klart er WiMP, Spotify og TDC Play, som har flest tilslutningsmuligheder rent hardwaremæssigt herhjemme.

Læs også: Overblik: Det får du hos otte film- og video-streamingtjenester

Atea i kæmpe omstrukturering: Ny topchef indsætter ny ledelse.

ComputerViews: Atea Danmarks nye topchef, Morten Felding, har haft nogle måneder til at lære selskabet at kende, og nu lader han jernet lyne med en stor ombygning af det store selskab – inklusive en stort set ny direktion.

Det kan du læse mere om her: Atea i kæmpe omstrukturering: Ny topchef indsætter ny ledelse.

Lad os tage et kig på de signaler, der ligger i Morten Feldings nye plan. Den består i hovedtræk af to dele, nemlig en ny direktion og en ny organisation, der jo i sagens natur spiller op mod hinanden og er indbyrdes afhængige.

I direktionen indlemmer Morten Felding en marketing-direktør (endnu ikke ansat) og – som noget helt nyt for Atea – en HR-direktør, eller ‘human capital strategic officer,’ som Atea kalder det.

Hertil kommer direktionen til at bestå af en salgs-direktør, en forretnings-direktør samt en ‘future business-direktør’ – altså en slags udviklingschef, der skal modne nye forretningsområder til kommerciel udnyttelse.

Tager konsekvensen af nye tider
Atea i Danmark er egentlig ikke en dårlig forretning, men forventningerne er store til det meget vækst-orienterede (og børsnoterede) selskab, der har som mål at vokse hurtigere end markedet via både organisk vækst og opkøb.

Der skal med andre ord tryk på. Og det har det knebet med i et stykke tid, da Atea har været ramt af gradvis afmatning og fald på bundlinien i både 2012 og 2013, da også toplinien faldt.

Du kan se udviklingen i Computerworlds brancheguide.

Atea er kendt som stor-leverandør af hardware, men på markedet går udviklingen en anden vej: Pengene ligger i salg af services, løsninger og software, hvilket selskabet da også kan mærke.

Atea-koncernen – altså den fulde koncern, som Atea Danmark er en del af – meldte således om fremgang på 22 procent i softwaresalget i koncernens første kvartal.

Atea er ikke i tvivl om, at der ikke mindst vil komme gang i kedlerne inden for salg af services og løsninger i fremtiden. Samme forventning har eksempelvis Microsoft og Dell, hvor sidstnævnte i årevis har været i gang med at dreje skuden væk fra det simple hardware-salg og over mod det langt mere lukrative – men også mere komplekse – salg af services og løsninger.

Det kan du læse mere om her: Dell gør op med fortiden: Vil ned i kundernes forretning.

Og det har den danske Atea-organisation ikke været indrettet efter i det nødvendige omfang, der skal til for at banke konkurrenterne og blive tilstrækkeligt spids til at kunne være på forkant med kundernes krav og markedets efterspørgsel.

Morten Felding nævner, at Atea Danmark hidtil har været i hvert fald delvist indrettet af ‘historiske årsager’ – altså organiseret efter en tid, hvor det handlede om at sælge pc’er og hardware og lignende i stor stil.

It-miljøer bliver komplekse
I det nuværende marked ved alle it-leverandørerne imidlertid, at it-miljøerne i virksomhederne bliver mere og mere komplekse for hvert kvartal, der går. At losse pc’er og hardware over rampen er den mindste ting. Men hvad når det gælder et sammensurium af tilpassede og sammenflettede løsninger, der skal optimeres til lige præcis denne ene virksomheds behov?

Det stiller omfattende krav til konstant, dyb indsigt og viden. Det er med andre ord viden, der er penge værd. Altså evnen til at kunne rådgive virksomhederne om deres indkøb og føre dem frem mod et salg.

Ateas svar er at indlemme en HR-direktør – selskabet kalder det ‘human capital strategic officer’ – i direktionen med ansvar for at uddanne og udvikle medarbejderne til at kunne levere varen.

Overordnet står Atea nu med et selskab med en enklere og mere trimmet struktur end tidligere. Det skal give kortere postgange, større beslutningsdygtighed, mere agilitet (som det er så moderne at sige) i koncernen.

Kravet til Morten Felding er klart: Atea Danmark skal have vækst på både top- og bundline. Han siger, at selskabet allerede har landet vækst begge steder i første halvår.

Den udvikling skal fortsætte.

Nu vil kun tiden vise, om omstruktureringen og de nye direktører kan levere varen i det nye Atea.

Har Ateas nye direktør gjort det rigtige? Skriv din mening i debat-feltet herunder.

Læs også:

Atea i kæmpe omstrukturering: Ny topchef indsætter ny ledelse

Ib Kunøe: “Jeg er ikke nogen steder, hvor jeg ikke har kontrol“

Atea i kæmpe omstrukturering: Ny topchef indsætter ny ledelse.

ComputerViews: Atea Danmarks nye topchef, Morten Felding, har haft nogle måneder til at lære selskabet at kende, og nu lader han jernet lyne med en stor ombygning af det store selskab – inklusive en stort set ny direktion.

Det kan du læse mere om her: Atea i kæmpe omstrukturering: Ny topchef indsætter ny ledelse.

Lad os tage et kig på de signaler, der ligger i Morten Feldings nye plan. Den består i hovedtræk af to dele, nemlig en ny direktion og en ny organisation, der jo i sagens natur spiller op mod hinanden og er indbyrdes afhængige.

I direktionen indlemmer Morten Felding en marketing-direktør (endnu ikke ansat) og – som noget helt nyt for Atea – en HR-direktør, eller ‘human capital strategic officer,’ som Atea kalder det.

Hertil kommer direktionen til at bestå af en salgs-direktør, en forretnings-direktør samt en ‘future business-direktør’ – altså en slags udviklingschef, der skal modne nye forretningsområder til kommerciel udnyttelse.

Tager konsekvensen af nye tider
Atea i Danmark er egentlig ikke en dårlig forretning, men forventningerne er store til det meget vækst-orienterede (og børsnoterede) selskab, der har som mål at vokse hurtigere end markedet via både organisk vækst og opkøb.

Der skal med andre ord tryk på. Og det har det knebet med i et stykke tid, da Atea har været ramt af gradvis afmatning og fald på bundlinien i både 2012 og 2013, da også toplinien faldt.

Du kan se udviklingen i Computerworlds brancheguide.

Atea er kendt som stor-leverandør af hardware, men på markedet går udviklingen en anden vej: Pengene ligger i salg af services, løsninger og software, hvilket selskabet da også kan mærke.

Atea-koncernen – altså den fulde koncern, som Atea Danmark er en del af – meldte således om fremgang på 22 procent i softwaresalget i koncernens første kvartal.

Atea er ikke i tvivl om, at der ikke mindst vil komme gang i kedlerne inden for salg af services og løsninger i fremtiden. Samme forventning har eksempelvis Microsoft og Dell, hvor sidstnævnte i årevis har været i gang med at dreje skuden væk fra det simple hardware-salg og over mod det langt mere lukrative – men også mere komplekse – salg af services og løsninger.

Det kan du læse mere om her: Dell gør op med fortiden: Vil ned i kundernes forretning.

Og det har den danske Atea-organisation ikke været indrettet efter i det nødvendige omfang, der skal til for at banke konkurrenterne og blive tilstrækkeligt spids til at kunne være på forkant med kundernes krav og markedets efterspørgsel.

Morten Felding nævner, at Atea Danmark hidtil har været i hvert fald delvist indrettet af ‘historiske årsager’ – altså organiseret efter en tid, hvor det handlede om at sælge pc’er og hardware og lignende i stor stil.

It-miljøer bliver komplekse
I det nuværende marked ved alle it-leverandørerne imidlertid, at it-miljøerne i virksomhederne bliver mere og mere komplekse for hvert kvartal, der går. At losse pc’er og hardware over rampen er den mindste ting. Men hvad når det gælder et sammensurium af tilpassede og sammenflettede løsninger, der skal optimeres til lige præcis denne ene virksomheds behov?

Det stiller omfattende krav til konstant, dyb indsigt og viden. Det er med andre ord viden, der er penge værd. Altså evnen til at kunne rådgive virksomhederne om deres indkøb og føre dem frem mod et salg.

Ateas svar er at indlemme en HR-direktør – selskabet kalder det ‘human capital strategic officer’ – i direktionen med ansvar for at uddanne og udvikle medarbejderne til at kunne levere varen.

Overordnet står Atea nu med et selskab med en enklere og mere trimmet struktur end tidligere. Det skal give kortere postgange, større beslutningsdygtighed, mere agilitet (som det er så moderne at sige) i koncernen.

Kravet til Morten Felding er klart: Atea Danmark skal have vækst på både top- og bundline. Han siger, at selskabet allerede har landet vækst begge steder i første halvår.

Den udvikling skal fortsætte.

Nu vil kun tiden vise, om omstruktureringen og de nye direktører kan levere varen i det nye Atea.

Har Ateas nye direktør gjort det rigtige? Skriv din mening i debat-feltet herunder.

Læs også:

Atea i kæmpe omstrukturering: Ny topchef indsætter ny ledelse

Ib Kunøe: “Jeg er ikke nogen steder, hvor jeg ikke har kontrol“

Du kender det godt: Af og til bliver man grebet af en god idé, og så kører det bare derudaf.

Ideen virkede god, dengang du fik den. Men i bagklogskabens ulideligt klare lys er det ikke alle ideer, som i dag er lige så gode. I stedet endte man nede i en blindgyde sammen med Amanda, Polsag, Rejsekortet og italienske togleverandører.

Sådan er det også på Computerworld.

De seneste par år har vi kørt en aggressiv linje i vores overskrifter på hjemmesiden for at få dig til at klikke. Vi har delt vores artikler op over flere sider, og vi har måske været mere nyhedsfokuserede, end godt er.

Vi elsker stadig hvert eneste klik og hver eneste læser, fordi det bekræfter os i, at en artikel er værd at læse.

Men man kan gå for langt. Så må man gå tilbage og gøre det endnu bedre. Det er det, vi er i gang med.

Det er derfor, du den seneste uge har kunnet læse grundige analyser af mulige fusioner på telemarkedet i Danmark, om hvorfor Microsoft ikke kan sælge Windows Phone-telefoner på det danske marked, og om hvordan du får den vigtige https-kryptering på din hjemmeside.

Det er alt sammen unikke artikler fyldt med viden, holdninger og overblik – og sammen med en solid nyhedsdækning er det den vej, som Computerworld fremover vil gå.

Vores opgave på redaktionen er derfor helt klar: Vi skal finde de spændende, vigtige, sjove, interessante og vedkommende historier om it, magten, pengene, æren – og ikke mindst menneskerne – og servere dem for dig på en måde, som er værd at læse.

Det er vi allerede i gang med, og vi er rigtigt stolte af resultaterne indtil videre. Så lad os starte forfra. Velkommen til det nye, mere eftertænksomme, vedkommende, analyserende og læsevenlige Computerworld.

Læs også interviewet med mig om den redaktionelle ændring på Journalisten.dk: http://bit.ly/ (…)

Du kender det godt: Af og til bliver man grebet af en god idé, og så kører det bare derudaf.

Ideen virkede god, dengang du fik den. Men i bagklogskabens ulideligt klare lys er det ikke alle ideer, som i dag er lige så gode. I stedet endte man nede i en blindgyde sammen med Amanda, Polsag, Rejsekortet og italienske togleverandører.

Sådan er det også på Computerworld.

De seneste par år har vi kørt en aggressiv linje i vores overskrifter på hjemmesiden for at få dig til at klikke. Vi har delt vores artikler op over flere sider, og vi har måske været mere nyhedsfokuserede, end godt er.

Vi elsker stadig hvert eneste klik og hver eneste læser, fordi det bekræfter os i, at en artikel er værd at læse.

Men man kan gå for langt. Så må man gå tilbage og gøre det endnu bedre. Det er det, vi er i gang med.

Det er derfor, du den seneste uge har kunnet læse grundige analyser af mulige fusioner på telemarkedet i Danmark, om hvorfor Microsoft ikke kan sælge Windows Phone-telefoner på det danske marked, og om hvordan du får den vigtige https-kryptering på din hjemmeside.

Det er alt sammen unikke artikler fyldt med viden, holdninger og overblik – og sammen med en solid nyhedsdækning er det den vej, som Computerworld fremover vil gå.

Vores opgave på redaktionen er derfor helt klar: Vi skal finde de spændende, vigtige, sjove, interessante og vedkommende historier om it, magten, pengene, æren – og ikke mindst menneskerne – og servere dem for dig på en måde, som er værd at læse.

Det er vi allerede i gang med, og vi er rigtigt stolte af resultaterne indtil videre. Så lad os starte forfra. Velkommen til det nye, mere eftertænksomme, vedkommende, analyserende og læsevenlige Computerworld.

Læs også interviewet med mig om den redaktionelle ændring på Journalisten.dk: http://bit.ly/ (…)

KMD opgiver sin satsning på at eksportere økonomisystemet Opus til det det svenske marked. Det koster ifølge Computerworlds svenske søstermedie it24 jobbet for 35 ansatte i koncernens svenske afdeling.

De svenske fyringer kommer, efter at KMD tidligere i denne uge satte navne på mere end 100 fyresedler i sin danske forretning.

“Vores indsats som leverandør af økonomistyringssystemer til det offentlige i Sverige har desværre ikke givet det ønskede fodfæste i markedet. Derfor har KMD valgt at nedlægge den del af forretningen,” siger marketing- og kommunikationsdirektør Morten Langager i en kommentar til lukningen.

Den forretningsmæssige retræte betyder blandt andet, at KMD har opsagt et samarbejde med det svenske Ekonomistyrningsverket med den begrundelse at indtjeningen på ordren var for ringe.

KMD vil ikke oplyse, hvor mange penge man har tabt på sit svenske eventyr, men ifølge Computerworlds oplysninger løber tabet op i mere end 20 millioner kroner. KMD’s svenske datterselskab kom ud af 2013 med et underskud på, hvad der svarer til 13 millioner danske kroner.

KMD startede sin satsning på økonomisystemer tilbage i 2010, hvor planerne lød på at opbygge en forretning med op mod 100 medarbejdere. Men offensiven i nabolandet har altså slået fejl, og for et halvt år skiftede KMD ifølge it24 ud på posten som svensk landechef.

Morten Langager understreger dog overfor Computerworld, at KMD fortsat har ambitioner om at drive forretning øst for Øresund med fokus på outsourcing af it-drift og salg og vedligeholdelse af software.

Læs også:

KMD-fyringer gennemført: Sådan ramte de organisationen

Så meget er antallet af KMD-ansatte faldet på fem år

KMD opgiver sin satsning på at eksportere økonomisystemet Opus til det det svenske marked. Det koster ifølge Computerworlds svenske søstermedie it24 jobbet for 35 ansatte i koncernens svenske afdeling.

De svenske fyringer kommer, efter at KMD tidligere i denne uge satte navne på mere end 100 fyresedler i sin danske forretning.

“Vores indsats som leverandør af økonomistyringssystemer til det offentlige i Sverige har desværre ikke givet det ønskede fodfæste i markedet. Derfor har KMD valgt at nedlægge den del af forretningen,” siger marketing- og kommunikationsdirektør Morten Langager i en kommentar til lukningen.

Den forretningsmæssige retræte betyder blandt andet, at KMD har opsagt et samarbejde med det svenske Ekonomistyrningsverket med den begrundelse at indtjeningen på ordren var for ringe.

KMD vil ikke oplyse, hvor mange penge man har tabt på sit svenske eventyr, men ifølge Computerworlds oplysninger løber tabet op i mere end 20 millioner kroner. KMD’s svenske datterselskab kom ud af 2013 med et underskud på, hvad der svarer til 13 millioner danske kroner.

KMD startede sin satsning på økonomisystemer tilbage i 2010, hvor planerne lød på at opbygge en forretning med op mod 100 medarbejdere. Men offensiven i nabolandet har altså slået fejl, og for et halvt år skiftede KMD ifølge it24 ud på posten som svensk landechef.

Morten Langager understreger dog overfor Computerworld, at KMD fortsat har ambitioner om at drive forretning øst for Øresund med fokus på outsourcing af it-drift og salg og vedligeholdelse af software.

Læs også:

KMD-fyringer gennemført: Sådan ramte de organisationen

Så meget er antallet af KMD-ansatte faldet på fem år

Et sted mellem to og fem amerikanske banker med finansgiganten J.P. Morgan i spidsen er blevet angrebet af it-kriminelle.

Endnu er det uvist, hvad cyber-bankrøverne er sluppet af sted med, men The Wall Street Journal angiver, at data fra flere kundekonti er blevet berørt, hvilket også gælder for loginoplysninger for højtstående J.P. Morgan-ansatte.

J.P. Morgan talskvinde Patricia Wexler har i kølvandet på angrebet udtalt, at banken med en årlig omsætning på omkring 550 milliarder kroner “bliver udsat for cyber-angreb hver dag”, men undlader ellers at kommentere på konkrete tab.

Den amerikanske storbank bruger ifølge The Wall Street Journal omkring 1,4 milliarder kroner på cybersikkerhed, og den har 1.000 folk siddende i tre cybersikkerhedscentre, men det er altså alligevel lykkedes for it-kriminelle at bryde igennem til bankens data.

Mindst én anden amerikansk bank er i søgelyset hos det amerikanske politi FBI, som er gået sammen med andre myndigheder som Special Service og NSA om at opklare forbrydelserne.

Pilen peger mod Rusland
At NSA er med på opklaringsholdet indikerer, at udenlandske kræfter har været på spil i de amerikanske banker – og at angrebet kan dreje sig om spionage frem for et gement bankrøveri.

Mens det amerikanske forhold til Rusland er på frysepunktet på grund af russisk indblanding i Ukraine og de efterfølgende handelssanktioner mod USA’s tidligere ærkefjende, peger pilen ifølge flere kilder mod russiske hackere.

Ifølge Bloomberg News er hackerne i minimum et tilfælde kommet ind i en af de ramte banker via en nul-dags-sårbarhed på bankens hjemmeside, hvorefter de kunne marchere ind og stjæle data.

Sikkerhedseksperter hæver over for Bloomberg, at angriberne i deres tilgang til bankerne har udvist langt større teknisk snilde, end det normalt ses i cyberbank-angreb.

Lige nu undersøges det, om tidligere angreb på europæiske banker har nogen forbindelse til den amerikanske angrebsbølge.

Glem 100 procent sikkerhed
Ifølge Finansrådet, der er de danske finansinstitutters interesseorganisation, er der umiddelbart ikke nogle tegn på, at danske banker er blevet rodet ind i den amerikanske angrebsbølge.

Heller ikke selv om vores danske bankers sikkerhedsbudgetter alt andet lige er noget mindre end J.P. Morgans årlige investering på 1,4 milliarder kroner på it-sikkerhed.

“Man kan være rigtig god til at beskytte sig, være påpasselige og tænke sig om, men der altså ikke noget, der er 100 procent sikkert,” forklarer Henriette Rolskov, juridisk konsulent hos Finansrådet, til Computerworld.

Hun tilføjer, at ved netbankindbrud i Danmark skal kunden huske, at bankerne dækker kundernes tab.