Monthly Archives: August 2014

Storbank ramt af mystisk cyberangrebs-bølge

Et sted mellem to og fem amerikanske banker med finansgiganten J.P. Morgan i spidsen er blevet angrebet af it-kriminelle.

Endnu er det uvist, hvad cyber-bankrøverne er sluppet af sted med, men The Wall Street Journal angiver, at data fra flere kundekonti er blevet berørt, hvilket også gælder for loginoplysninger for højtstående J.P. Morgan-ansatte.

J.P. Morgan talskvinde Patricia Wexler har i kølvandet på angrebet udtalt, at banken med en årlig omsætning på omkring 550 milliarder kroner “bliver udsat for cyber-angreb hver dag”, men undlader ellers at kommentere på konkrete tab.

Den amerikanske storbank bruger ifølge The Wall Street Journal omkring 1,4 milliarder kroner på cybersikkerhed, og den har 1.000 folk siddende i tre cybersikkerhedscentre, men det er altså alligevel lykkedes for it-kriminelle at bryde igennem til bankens data.

Mindst én anden amerikansk bank er i søgelyset hos det amerikanske politi FBI, som er gået sammen med andre myndigheder som Special Service og NSA om at opklare forbrydelserne.

Pilen peger mod Rusland
At NSA er med på opklaringsholdet indikerer, at udenlandske kræfter har været på spil i de amerikanske banker – og at angrebet kan dreje sig om spionage frem for et gement bankrøveri.

Mens det amerikanske forhold til Rusland er på frysepunktet på grund af russisk indblanding i Ukraine og de efterfølgende handelssanktioner mod USA’s tidligere ærkefjende, peger pilen ifølge flere kilder mod russiske hackere.

Ifølge Bloomberg News er hackerne i minimum et tilfælde kommet ind i en af de ramte banker via en nul-dags-sårbarhed på bankens hjemmeside, hvorefter de kunne marchere ind og stjæle data.

Sikkerhedseksperter hæver over for Bloomberg, at angriberne i deres tilgang til bankerne har udvist langt større teknisk snilde, end det normalt ses i cyberbank-angreb.

Lige nu undersøges det, om tidligere angreb på europæiske banker har nogen forbindelse til den amerikanske angrebsbølge.

Glem 100 procent sikkerhed
Ifølge Finansrådet, der er de danske finansinstitutters interesseorganisation, er der umiddelbart ikke nogle tegn på, at danske banker er blevet rodet ind i den amerikanske angrebsbølge.

Heller ikke selv om vores danske bankers sikkerhedsbudgetter alt andet lige er noget mindre end J.P. Morgans årlige investering på 1,4 milliarder kroner på it-sikkerhed.

“Man kan være rigtig god til at beskytte sig, være påpasselige og tænke sig om, men der altså ikke noget, der er 100 procent sikkert,” forklarer Henriette Rolskov, juridisk konsulent hos Finansrådet, til Computerworld.

Hun tilføjer, at ved netbankindbrud i Danmark skal kunden huske, at bankerne dækker kundernes tab. 

Posted in computer.

Atea i kæmpe omstrukturering: Ny topchef indsætter ny ledelse

Atea Danmark skal bygges om, så selskabets organisation passer bedre til de aktuelle mål.

Sådan lyder den plan, som selskabets danske medarbejdere fredag morgen blev præsenteret for af Ateas nye danske direktør, Morten Felding, der formelt overtog tømmerne i selskabet 1. maj.

Det kan du læse mere om her: Her er Ateas nye topchef – afløser Claus Hougesen

Planerne betyder, at Atea Danmark får ny topledelse, mens en række afdelinger og funktioner i selskabet nu samles i det, der skal være mere slagkraftige organisationer med fokus på den nye virkelighed, som Atea er på vej ud i.

“Jeg har brugt de første måneder på at sætte mig grundigt ind i, hvad Atea er. Vi er jo den sindssygt lykkelige situation, at vi har vækst på både toplinie og bundlinie. Det betyder, at vi har roen til at gøre tingene rigtigt og til at overveje, om vi har den rigtige struktur til at være klar til fremtiden og om vi er på det rigtige strategiske spor,” siger Morten Felding til Computerworld.

Overvejelserne munder altså nu ud i en omfattende ombygning af Atea-forretningen, der ruster sig til en fremtid, som er langt mere præget af salg af services og løsninger og mindre præget af salg af hardware og pc’er.

Læs også: ComputerViews: Derfor rydder ny Atea-boss op i butikken.

Direktør ryger ud
I Ateas topledelse er konsekvensen af de nye planer, at direktør Martin Trolle stopper i selskabet.

Til gengæld indlemmer Morten Felding en række nye direktør-titler i Ateas øverste ledelse, hvor en række nye direktører med nye ansvarsområder nu tager plads.

“Jeg har jo overvejet, om jeg har den rigtige topledelse til at føre os fremad, og her er jeg nået frem til, at Atea har behov for at styrke nogle kompetencer, så vi har mindre fokus på produkter og pris og mere fokus på løsninger og kompetencer,” siger Morten Felding.

Han peger på, at det nye Atea skal være mere fokuseret på kundeapproach fremfor at være struktureret efter det, som han kalder ‘historiske årsager.’

“Martin Trolle har været sindssygt dedikeret, men jeg skal jo sætte mit hold med de folk, som jeg tror passer bedst. Der var to stole før. Nu er der én. Og så må man jo tage et valg. Sådan er det,” siger direktøren.

Også den hidtidige direktør for enterprise-salg i Atea, Kim Holtum Schouw, stopper i Atea som følge af omstruktureringerne, da hans hidtidige ansvar istedet lægges under den nye salgsdirektør.

Løsninger og services
Morten Felding peger på, at Atea bevæger sig i en retning, hvor det handler mindre om at sælge ‘bokse,’ som han siger, og mere om at sælge løsninger og services.

“Jeg har et klart mandat fra bestyrelsen. Målet er, at vi skal vokse hurtigere end markedet, og det skal ske både organisk og via opkøb. Vi skal fortsætte det spor, som Atea har været kendt for indtil for få år siden,” siger Morten Felding.

Det nye mål om at lægge mere vægt på salg af services og løsninger stiller større krav til kompetencer og medarbejder-udvikling i selskabet.

Derfor indfører Atea nu for første gang en decideret HR-direktør – Morten Felding kalder det for “human capital strategic officer” – i direktionen, nemlig Anette Otto, der kommer fra en stilling som udviklingschef i Coop.



Ateas nye direktør, Morten Felding: “Atea skal vokse hurtigere end markedet, og det skal ske både organisk og via opkøb. Vi skal fortsætte det spor, som Atea har været kendt for indtil for få år siden.”

Annonce:


Samtidig samles alle forretningsenheder under direktør Jan Elbæk, der får ansvaret for al drift og udvikling i selskabet, herunder cloud, datacenter, network-services, kompetencer-center, mobility, pc’er og så videre.

Morten Felding udnævner desuden den hidtidige direktør for cloud og datacentre, Poul Bærentsen, til salgsdirektør for Danmark.

Han får ansvaret for en ny salgsorganisation, der kommer til at bestå af alle de kunderettede aktiviteter – inklusive et nyt bit management-hold samt Atea Finans.

Hertil kommer, at Atea for tiden leder efter en ny marketing-direktør, der også får plads i selskabets direktion.

Marketing-direktøren får ansvaret for forretningsudvikling, partnersamarbejde og lignende, der hidtil har været spredt ud i organisationen, fortæller Morten Felding.

“Marketing-direktøren skal løfte os strategisk. Det gælder om at tænke længere ud i fremtiden og have en mere langsigtet approach, når man ikke skal sælge bokse, men løsninger,” siger han.

Det nuværende direktionsmedlem Søren Jensen får fremover titel af ‘future business direktør.’

Det betyder, at han får ansvaret for at modne og afprøve nye koncepter indenfor eksempelvis cloud, big data og lignende sammen med udvalgte kunder og her gøre dem så ‘flyvefærdige, at de kan hældes over i den etablerede forretning,” fortæller Morten Felding.

Ingen fyringer på vej
Morten Felding understreger, at der ikke er fyringsrunder på vej i Atea som følge af omstruktureringerne.

“Vi flytter rundt på tingene og investerer på nogle områder, og vi forsøger at sikre, at vi arbejder struktureret med forretningsudvikling. Det er klart, at det her vil komme til at betyde ændringer for mange medarbejdere, men de tilbagemeldinger, som jeg hidtil har fået, er, at folk synes, at det er fedt, at der bliver taget fat i de store ting,” siger han.

Læs også: ComputerViews: Derfor rydder ny Atea-boss op i butikken.

Posted in computer.

Atea i kæmpe omstrukturering: Ny topchef indsætter ny ledelse

Atea Danmark skal bygges om, så selskabets organisation passer bedre til de aktuelle mål.

Sådan lyder den plan, som selskabets danske medarbejdere fredag morgen blev præsenteret for af Ateas nye danske direktør, Morten Felding, der formelt overtog tømmerne i selskabet 1. maj.

Det kan du læse mere om her: Her er Ateas nye topchef – afløser Claus Hougesen

Planerne betyder, at Atea Danmark får ny topledelse, mens en række afdelinger og funktioner i selskabet nu samles i det, der skal være mere slagkraftige organisationer med fokus på den nye virkelighed, som Atea er på vej ud i.

“Jeg har brugt de første måneder på at sætte mig grundigt ind i, hvad Atea er. Vi er jo den sindssygt lykkelige situation, at vi har vækst på både toplinie og bundlinie. Det betyder, at vi har roen til at gøre tingene rigtigt og til at overveje, om vi har den rigtige struktur til at være klar til fremtiden og om vi er på det rigtige strategiske spor,” siger Morten Felding til Computerworld.

Overvejelserne munder altså nu ud i en omfattende ombygning af Atea-forretningen, der ruster sig til en fremtid, som er langt mere præget af salg af services og løsninger og mindre præget af salg af hardware og pc’er.

Læs også: ComputerViews: Derfor rydder ny Atea-boss op i butikken.

Direktør ryger ud
I Ateas topledelse er konsekvensen af de nye planer, at direktør Martin Trolle stopper i selskabet.

Til gengæld indlemmer Morten Felding en række nye direktør-titler i Ateas øverste ledelse, hvor en række nye direktører med nye ansvarsområder nu tager plads.

“Jeg har jo overvejet, om jeg har den rigtige topledelse til at føre os fremad, og her er jeg nået frem til, at Atea har behov for at styrke nogle kompetencer, så vi har mindre fokus på produkter og pris og mere fokus på løsninger og kompetencer,” siger Morten Felding.

Han peger på, at det nye Atea skal være mere fokuseret på kundeapproach fremfor at være struktureret efter det, som han kalder ‘historiske årsager.’

“Martin Trolle har været sindssygt dedikeret, men jeg skal jo sætte mit hold med de folk, som jeg tror passer bedst. Der var to stole før. Nu er der én. Og så må man jo tage et valg. Sådan er det,” siger direktøren.

Også den hidtidige direktør for enterprise-salg i Atea, Kim Holtum Schouw, stopper i Atea som følge af omstruktureringerne, da hans hidtidige ansvar istedet lægges under den nye salgsdirektør.

Løsninger og services
Morten Felding peger på, at Atea bevæger sig i en retning, hvor det handler mindre om at sælge ‘bokse,’ som han siger, og mere om at sælge løsninger og services.

“Jeg har et klart mandat fra bestyrelsen. Målet er, at vi skal vokse hurtigere end markedet, og det skal ske både organisk og via opkøb. Vi skal fortsætte det spor, som Atea har været kendt for indtil for få år siden,” siger Morten Felding.

Det nye mål om at lægge mere vægt på salg af services og løsninger stiller større krav til kompetencer og medarbejder-udvikling i selskabet.

Derfor indfører Atea nu for første gang en decideret HR-direktør – Morten Felding kalder det for “human capital strategic officer” – i direktionen, nemlig Anette Otto, der kommer fra en stilling som udviklingschef i Coop.



Ateas nye direktør, Morten Felding: “Atea skal vokse hurtigere end markedet, og det skal ske både organisk og via opkøb. Vi skal fortsætte det spor, som Atea har været kendt for indtil for få år siden.”

Annonce:


Samtidig samles alle forretningsenheder under direktør Jan Elbæk, der får ansvaret for al drift og udvikling i selskabet, herunder cloud, datacenter, network-services, kompetencer-center, mobility, pc’er og så videre.

Morten Felding udnævner desuden den hidtidige direktør for cloud og datacentre, Poul Bærentsen, til salgsdirektør for Danmark.

Han får ansvaret for en ny salgsorganisation, der kommer til at bestå af alle de kunderettede aktiviteter – inklusive et nyt bit management-hold samt Atea Finans.

Hertil kommer, at Atea for tiden leder efter en ny marketing-direktør, der også får plads i selskabets direktion.

Marketing-direktøren får ansvaret for forretningsudvikling, partnersamarbejde og lignende, der hidtil har været spredt ud i organisationen, fortæller Morten Felding.

“Marketing-direktøren skal løfte os strategisk. Det gælder om at tænke længere ud i fremtiden og have en mere langsigtet approach, når man ikke skal sælge bokse, men løsninger,” siger han.

Det nuværende direktionsmedlem Søren Jensen får fremover titel af ‘future business direktør.’

Det betyder, at han får ansvaret for at modne og afprøve nye koncepter indenfor eksempelvis cloud, big data og lignende sammen med udvalgte kunder og her gøre dem så ‘flyvefærdige, at de kan hældes over i den etablerede forretning,” fortæller Morten Felding.

Ingen fyringer på vej
Morten Felding understreger, at der ikke er fyringsrunder på vej i Atea som følge af omstruktureringerne.

“Vi flytter rundt på tingene og investerer på nogle områder, og vi forsøger at sikre, at vi arbejder struktureret med forretningsudvikling. Det er klart, at det her vil komme til at betyde ændringer for mange medarbejdere, men de tilbagemeldinger, som jeg hidtil har fået, er, at folk synes, at det er fedt, at der bliver taget fat i de store ting,” siger han.

Læs også: ComputerViews: Derfor rydder ny Atea-boss op i butikken.

Posted in computer.

Stil større krav til dine it-leverandører – ellers kan de ikke bruges

Det skriver Gartner om fremtidens leverandørstyring på it-området.

Analysefirmaet forklarer, at eksempelvis cloud-løsninger måske nok kan levere en masse værdi til kunderne, men også kan medføre øgede risici.

Det betyder, at man skal gøre op med den traditionelle måde at lave leverandørstyring på.

“Leverandørstyrings-programmer, der udelukkende fokuserer på omkostnings-optimeringer og service-level agreements vil formentlig fejle med at udnytte nogle af de bedste muligheder, der er i at arbejde med leverandører,” skriver Gartner.

Dansk CIO stiller krav til cloud-leverandører
En lignende pointe havde CIO Thomas Okke Frahm fra Chr. Hansen, da han holdt et indlæg på Computerworld-konferencen Cloud Masterclass.

Han fortalte, at han som udgangspunkt ikke kan bruge en it-leverandør til ret meget, hvis leverandøren ikke er villig til at sætte sig ind i Chr. Hansens forretning og den it-strategi, leverandørens løsning skal hænge sammen med.

Det er interessant, at det for Chr. Hansens vedkommende også gælder cloud-levererandørerne, der jo ellers typisk arbejdet med standardløsninger for at kunne opnå stordriftsfordele.
Hos Chr. Hansens består cloud-ydelserne af Microsofts Azure og Office 365, Salesforce.com og ServiceNow.

Og hverken disse leverandører eller kommende skal regne med “bare” at kunne levere en standardydelse til Chr. Hansen uden at være villig til at indgå i en nærmere dialog om de strategiske behov i virksomheden.

“Hos Chr. Hansen forventer jeg, at cloud-leverandørerne bidrager aktivt til at udføre og levere i forhold til it-strategien,” lød det blandt andet fra Thomas Okke Frahm på Cloud Masterclass.

“Cloud-leverandørerne kan kun udnytte deres tilbud fuldt ud, hvis de er klar til at have forskellige forretningsmodeller,” lød en af pointerne i CIO’ens præsentation blandt andet.

Den børsnoterede virksomhed, der fremstiller ingredienser til fødevareproduktion og til medicinalindustrien, har med 2.450 ansatte i over 30 lande naturligvis også en del muskler at spille med over for leverandørerne, men pointerne giver mening i alle typer af organisationer.

Thomas Okke Frahm fremhævede i sit indlæg en række ting, der er nødvendige, hvis man skal have en effektiv it-organisation.

Herunder var styring af leverandør-forhold og at sikre overensstemmelse med it-strategien et af punkterne.

Det handler grundlæggende om at skabe “ægte partnerskaber” – og det gælder også i forhold til cloud-leverandørerne.

Sådan kan du få en bedre leverandør-styring
Der er flere forskellige måder, du kan arbejde mere strategisk med dine leverandører på.

Konkret kan man eksempelvis kræve af leverandøren, at denne løser en mindre, afgrænset opgave først, og at der skal leveres konkrete forslag til værdiskabelse, så man på den måde har mulighed for at se hinanden an og mærke, om kompetencerne og kemien er til stede – før der indgås en større kontrakt.

Gartner fremhæver også fire grundlæggende dimensioner i moderne leverandørstyring, man bør fokusere på som CIO og it-organsation.

- Governance
- Mennesker og organisationer
- Processer og værktøjer
- Analyser og tendenser

Det dækker blandt andet over, at der skal være en klar rolle- og ansvarsfordeling, at man skal have de rette kompetencer til at kunne arbejde med nye typer af leverandør, og at man skal have en form for ‘vendor intellicence.’

Med det sidste menes, at man baseret på data-analyser hele tiden ved, hvordan leverandøren og dennes ydelser fungerer for forretningen.

Brug meget gerne debatten herunder til at fortælle om dine egne erfaringer med at få det optimale ud af et kunde/leverandør-samarbejde.

Posted in computer.

Stil større krav til dine it-leverandører – ellers kan de ikke bruges

Det skriver Gartner om fremtidens leverandørstyring på it-området.

Analysefirmaet forklarer, at eksempelvis cloud-løsninger måske nok kan levere en masse værdi til kunderne, men også kan medføre øgede risici.

Det betyder, at man skal gøre op med den traditionelle måde at lave leverandørstyring på.

“Leverandørstyrings-programmer, der udelukkende fokuserer på omkostnings-optimeringer og service-level agreements vil formentlig fejle med at udnytte nogle af de bedste muligheder, der er i at arbejde med leverandører,” skriver Gartner.

Dansk CIO stiller krav til cloud-leverandører
En lignende pointe havde CIO Thomas Okke Frahm fra Chr. Hansen, da han holdt et indlæg på Computerworld-konferencen Cloud Masterclass.

Han fortalte, at han som udgangspunkt ikke kan bruge en it-leverandør til ret meget, hvis leverandøren ikke er villig til at sætte sig ind i Chr. Hansens forretning og den it-strategi, leverandørens løsning skal hænge sammen med.

Det er interessant, at det for Chr. Hansens vedkommende også gælder cloud-levererandørerne, der jo ellers typisk arbejdet med standardløsninger for at kunne opnå stordriftsfordele.
Hos Chr. Hansens består cloud-ydelserne af Microsofts Azure og Office 365, Salesforce.com og ServiceNow.

Og hverken disse leverandører eller kommende skal regne med “bare” at kunne levere en standardydelse til Chr. Hansen uden at være villig til at indgå i en nærmere dialog om de strategiske behov i virksomheden.

“Hos Chr. Hansen forventer jeg, at cloud-leverandørerne bidrager aktivt til at udføre og levere i forhold til it-strategien,” lød det blandt andet fra Thomas Okke Frahm på Cloud Masterclass.

“Cloud-leverandørerne kan kun udnytte deres tilbud fuldt ud, hvis de er klar til at have forskellige forretningsmodeller,” lød en af pointerne i CIO’ens præsentation blandt andet.

Den børsnoterede virksomhed, der fremstiller ingredienser til fødevareproduktion og til medicinalindustrien, har med 2.450 ansatte i over 30 lande naturligvis også en del muskler at spille med over for leverandørerne, men pointerne giver mening i alle typer af organisationer.

Thomas Okke Frahm fremhævede i sit indlæg en række ting, der er nødvendige, hvis man skal have en effektiv it-organisation.

Herunder var styring af leverandør-forhold og at sikre overensstemmelse med it-strategien et af punkterne.

Det handler grundlæggende om at skabe “ægte partnerskaber” – og det gælder også i forhold til cloud-leverandørerne.

Sådan kan du få en bedre leverandør-styring
Der er flere forskellige måder, du kan arbejde mere strategisk med dine leverandører på.

Konkret kan man eksempelvis kræve af leverandøren, at denne løser en mindre, afgrænset opgave først, og at der skal leveres konkrete forslag til værdiskabelse, så man på den måde har mulighed for at se hinanden an og mærke, om kompetencerne og kemien er til stede – før der indgås en større kontrakt.

Gartner fremhæver også fire grundlæggende dimensioner i moderne leverandørstyring, man bør fokusere på som CIO og it-organsation.

- Governance
- Mennesker og organisationer
- Processer og værktøjer
- Analyser og tendenser

Det dækker blandt andet over, at der skal være en klar rolle- og ansvarsfordeling, at man skal have de rette kompetencer til at kunne arbejde med nye typer af leverandør, og at man skal have en form for ‘vendor intellicence.’

Med det sidste menes, at man baseret på data-analyser hele tiden ved, hvordan leverandøren og dennes ydelser fungerer for forretningen.

Brug meget gerne debatten herunder til at fortælle om dine egne erfaringer med at få det optimale ud af et kunde/leverandør-samarbejde.

Posted in computer.

Efter hylen og skrigen i årevis: Nu elsker musikbranchen digitalisering

Den danske musikbranches omstilling til den nye, digitale virkelighed må siges at være kommet i mål.

I dag kan musikselskabernes brancheorganisation IFPI løfte sløret for, at 82 procent af omsætningen fra det første halve år af 2014 kommer fra digitale kanaler, hvor især streamingtjenester som Spotify og Wimp bærer en stor del af læsset.

Isoleret set udgør streamingkanalerne 63 procent af musikbranchens samlede omsætning i 2014, hvor cd-salget nu er nede på 18 procent, mens downloads tegner sig for 19 procent.

Digitaliseringen presser priserne
I kroner og ører ligger musikbranchens halvårsomsætning på 185 millioner kroner, hvilket er en anelse højere end i første halvår af 2013, da helårsomsætningen endte på 429 millioner kroner.

Årsagen til, at første halvår ligger lavere end andet halvår, forklarer musikbranchen med julesalget, hvor der bliver solgt mere musik end på noget andet tidspunkt af året.

IFPI fortæller til Computerworld, at branchen med halvårsomsætningen for 2014 for øje forventer at havne på nogenlunde samme omsætning som sidste år – altså lige omkring 430 millioner kroner.

Set med historiske briller er det et markant lavere salg end i eksempelvis 2000, da musikbranchen kunne bryste sig af en omsætning på godt 1,1 milliarder kroner.

IFPI’s kommunikationschef Lasse Lindholm erkender da også blankt, at den nye digitale virkelighed har kostet på toplinjen.


Kilde: IFPI

“Når digitaliseringen skyller ind over en branche, bliver prispunkterne bare pressede. I dag er musikbranchen en helt anden end i 2000, da vores omsætning peakede,” fortæller han.

Fra Napster til omfavnelse
Netop 2000 er et skelsættende år for musikbranchen, for det var omkring årtusindeskiftet, at musikdelingstjenester som Napster dukkede op og gjorde livet surt for musikindustrien.

Pladebosserne svarede igen med at gå på krigsstien og sagsøgte alt og alle, de kunne komme i nærheden af, som modsvar på den ulovlige fildeling på Napster og via andre kanaler.

“Vi prøvede at banke forbrugerne tilbage i cd-butikkerne, hvor salget jo gik rigtig godt. Vi lærte dog på den hårde måde at lytte til forbrugerne og give dem, hvad de ønsker,” lyder det fra Lasse Lindholm hos IFPI.

Så hvis 2000 var året, da nedturen startede for musikbranchen og deres hær af advokater, ændrede attituden sig igen markant for omkring fem år siden.

“Musikselskaberne begyndte at udstede mange flere licenser til nye platforme, og det betød blandt andet, at de indgik aftaler med streamingtjenester,” fortæller Lasse Lindholm.

Alle blev ramt af digitalisering
Han erkender samtidig, at indtjeningen næppe kommer tilbage til tidligere tiders milliard-omsætning.

“Det er meget få lige fra artister til producere og udlejere af studier, der ikke kan mærke tabet af en halv milliard kroner fra 2000. Alligevel ser vi stadig et kæmpepotentiale for vækst, når vi kan dele musik på lovlig vis over de digitale kanaler,” siger Lasse Lindholm.

Han tilføjer samtidig, at digitaliseringen på ingen måder kun har været et onde.

“I dag kan artister markedsføre sig meget skarpt på sociale medier som Facebook, og musikindspilninger behøver ikke nødvendigvis længere store, dyre studier, fordi meget kan ordnes på hjemmecomputeren.”

Andre brancher i skudlinjen
At det blev musikindustrien, som opdagede negative sider af digitaliseringen som en af de første, forklarer Lasse Lindholm med størrelsen på musikfiler og båndbredderne for godt 10 års tid siden.

“Musikfiler fylder ikke særligt meget og var derfor for mange oplagte at dele i en tid, da båndbredderne ikke er så høje som i dag,” forklarer IFPI’s kommunikationschef.

I dag står andre brancher som eksempelvis filmindustrien og forlagsbranchen over for samme udfordringer, som musikfolket har været igennem siden 2000.

Lasse Lindholm ønsker ikke at kommentere på deres udfordringer, men vender blikket indad og opsummerer læren af IFPI’s rejse til endelig at omfavne den fagre, digitale verden.

“Vi gjorde op med vores selvtilstrækkelighed og lærte at lytte til forbrugerne. Den rejse skal alle veletablerede brancher igennem på et tidspunkt,” lyder det fra Lasse Lindholm.

Læs også:

Telefirmaer afviser film-afgift: Det er det rene vanvid

Streaming-udgifterne griber om sig: Ender det med at blive for dyrt?

Google på trapperne med ny Spotify-dræber

Posted in computer.

Efter hylen og skrigen i årevis: Nu elsker musikbranchen digitalisering

Den danske musikbranches omstilling til den nye, digitale virkelighed må siges at være kommet i mål.

I dag kan musikselskabernes brancheorganisation IFPI løfte sløret for, at 82 procent af omsætningen fra det første halve år af 2014 kommer fra digitale kanaler, hvor især streamingtjenester som Spotify og Wimp bærer en stor del af læsset.

Isoleret set udgør streamingkanalerne 63 procent af musikbranchens samlede omsætning i 2014, hvor cd-salget nu er nede på 18 procent, mens downloads tegner sig for 19 procent.

Digitaliseringen presser priserne
I kroner og ører ligger musikbranchens halvårsomsætning på 185 millioner kroner, hvilket er en anelse højere end i første halvår af 2013, da helårsomsætningen endte på 429 millioner kroner.

Årsagen til, at første halvår ligger lavere end andet halvår, forklarer musikbranchen med julesalget, hvor der bliver solgt mere musik end på noget andet tidspunkt af året.

IFPI fortæller til Computerworld, at branchen med halvårsomsætningen for 2014 for øje forventer at havne på nogenlunde samme omsætning som sidste år – altså lige omkring 430 millioner kroner.

Set med historiske briller er det et markant lavere salg end i eksempelvis 2000, da musikbranchen kunne bryste sig af en omsætning på godt 1,1 milliarder kroner.

IFPI’s kommunikationschef Lasse Lindholm erkender da også blankt, at den nye digitale virkelighed har kostet på toplinjen.


Kilde: IFPI

“Når digitaliseringen skyller ind over en branche, bliver prispunkterne bare pressede. I dag er musikbranchen en helt anden end i 2000, da vores omsætning peakede,” fortæller han.

Fra Napster til omfavnelse
Netop 2000 er et skelsættende år for musikbranchen, for det var omkring årtusindeskiftet, at musikdelingstjenester som Napster dukkede op og gjorde livet surt for musikindustrien.

Pladebosserne svarede igen med at gå på krigsstien og sagsøgte alt og alle, de kunne komme i nærheden af, som modsvar på den ulovlige fildeling på Napster og via andre kanaler.

“Vi prøvede at banke forbrugerne tilbage i cd-butikkerne, hvor salget jo gik rigtig godt. Vi lærte dog på den hårde måde at lytte til forbrugerne og give dem, hvad de ønsker,” lyder det fra Lasse Lindholm hos IFPI.

Så hvis 2000 var året, da nedturen startede for musikbranchen og deres hær af advokater, ændrede attituden sig igen markant for omkring fem år siden.

“Musikselskaberne begyndte at udstede mange flere licenser til nye platforme, og det betød blandt andet, at de indgik aftaler med streamingtjenester,” fortæller Lasse Lindholm.

Alle blev ramt af digitalisering
Han erkender samtidig, at indtjeningen næppe kommer tilbage til tidligere tiders milliard-omsætning.

“Det er meget få lige fra artister til producere og udlejere af studier, der ikke kan mærke tabet af en halv milliard kroner fra 2000. Alligevel ser vi stadig et kæmpepotentiale for vækst, når vi kan dele musik på lovlig vis over de digitale kanaler,” siger Lasse Lindholm.

Han tilføjer samtidig, at digitaliseringen på ingen måder kun har været et onde.

“I dag kan artister markedsføre sig meget skarpt på sociale medier som Facebook, og musikindspilninger behøver ikke nødvendigvis længere store, dyre studier, fordi meget kan ordnes på hjemmecomputeren.”

Andre brancher i skudlinjen
At det blev musikindustrien, som opdagede negative sider af digitaliseringen som en af de første, forklarer Lasse Lindholm med størrelsen på musikfiler og båndbredderne for godt 10 års tid siden.

“Musikfiler fylder ikke særligt meget og var derfor for mange oplagte at dele i en tid, da båndbredderne ikke er så høje som i dag,” forklarer IFPI’s kommunikationschef.

I dag står andre brancher som eksempelvis filmindustrien og forlagsbranchen over for samme udfordringer, som musikfolket har været igennem siden 2000.

Lasse Lindholm ønsker ikke at kommentere på deres udfordringer, men vender blikket indad og opsummerer læren af IFPI’s rejse til endelig at omfavne den fagre, digitale verden.

“Vi gjorde op med vores selvtilstrækkelighed og lærte at lytte til forbrugerne. Den rejse skal alle veletablerede brancher igennem på et tidspunkt,” lyder det fra Lasse Lindholm.

Læs også:

Telefirmaer afviser film-afgift: Det er det rene vanvid

Streaming-udgifterne griber om sig: Ender det med at blive for dyrt?

Google på trapperne med ny Spotify-dræber

Posted in computer.

Her er Googles nye post-drone – skal flyve pakker lige til din dør



Google-dronen bliver testet over Australien.

Googles udviklingslaboratorium, Google X, barsler med en ny vild plan:

Selskabet er i gang med at udvikle en post-drone, der skal anvendes til at flyve pakker ud til kundernes dørtrin, så de ikke behøver vente i dagevis på at få leveret pakker med gående og kørende bude.

Dronen udspringer ifølge af Google X-projektet ‘Project Wing.’

Den første prototype er en såkaldt ‘flyvende vinge’ med et vingefang på halvanden meter.

Prototypen har indtil videre fløjet testflyvninger med slik, hundefoder, kalve-vaccine, vand og forskellig elektronisk udstyr, der er blevet bragt ud til at to farme i Queensland i Australien.

Dronen er omkring 75 cm høj og har fire justerbare propeller, som anvendes til at styre og lande fartøjet. Pakkerne bliver placeret midt under vingen.

Flyvehøjden er mellem 40 meter og 60 meter, mens selve ruten skal udregnes ud fra en række hensyn til energi-forbrug, privacy for de underliggende ejendomme, støj-gener og sikkerhed, oplyser Google.

“Sevl-flyvende fartøjer kan give en helt ny tilgang til at flytte varer billigere, hurtigere, med mindre spild og mere miljøvenligt end i dag,” lyder det fra Google.

Selskabet mener også, at dronen giver store muligheder for at få bragt eksempelvis batterier, medicin, hjerte-startere og lignende ud til katastrofe-områder eller til isolerede områder, som det ellers er svært at komme frem til.

Andre har lignende planer
Google-dronen kommer i kølvandet på lignende planer hos nogle af Googles konkurrenter.

Både Amazon og pizza-selsakbet Dominos Pizza har nemlig på samme måde tidligere testet udbringning med flyvende droner.

Du kan læse om Amazons planer her: Vildt: Bestil en bog og flyvende robot leverer varen

Indtil videre er der dog forskellige juridiske udfordringer med at indføre lyn-levering med små-dronerne. Blandt frygter myndighederne de privacy-mæssige konsekvenser af at fylde luftrummet med massevis af private mini-droner, der drøner frem og tilbage.

Det kan du læse mere om her: Vil Google tage billeder med droner?

Ifølge Wall Street Journal overvejer de amerikanske luftfartsmyndigheder imidlertid at lempe reglerne.

Google forventer, at det fortsat vil tage flere år at udvikle en fungerende service med mange droner, der bringer mange pakker ud dagligt.

Du kan se Googles video af autralske farmere, der bestiller hundemad til levering med dronen her:

Posted in computer.

Her er Googles nye post-drone – skal flyve pakker lige til din dør



Google-dronen bliver testet over Australien.

Googles udviklingslaboratorium, Google X, barsler med en ny vild plan:

Selskabet er i gang med at udvikle en post-drone, der skal anvendes til at flyve pakker ud til kundernes dørtrin, så de ikke behøver vente i dagevis på at få leveret pakker med gående og kørende bude.

Dronen udspringer ifølge af Google X-projektet ‘Project Wing.’

Den første prototype er en såkaldt ‘flyvende vinge’ med et vingefang på halvanden meter.

Prototypen har indtil videre fløjet testflyvninger med slik, hundefoder, kalve-vaccine, vand og forskellig elektronisk udstyr, der er blevet bragt ud til at to farme i Queensland i Australien.

Dronen er omkring 75 cm høj og har fire justerbare propeller, som anvendes til at styre og lande fartøjet. Pakkerne bliver placeret midt under vingen.

Flyvehøjden er mellem 40 meter og 60 meter, mens selve ruten skal udregnes ud fra en række hensyn til energi-forbrug, privacy for de underliggende ejendomme, støj-gener og sikkerhed, oplyser Google.

“Sevl-flyvende fartøjer kan give en helt ny tilgang til at flytte varer billigere, hurtigere, med mindre spild og mere miljøvenligt end i dag,” lyder det fra Google.

Selskabet mener også, at dronen giver store muligheder for at få bragt eksempelvis batterier, medicin, hjerte-startere og lignende ud til katastrofe-områder eller til isolerede områder, som det ellers er svært at komme frem til.

Andre har lignende planer
Google-dronen kommer i kølvandet på lignende planer hos nogle af Googles konkurrenter.

Både Amazon og pizza-selsakbet Dominos Pizza har nemlig på samme måde tidligere testet udbringning med flyvende droner.

Du kan læse om Amazons planer her: Vildt: Bestil en bog og flyvende robot leverer varen

Indtil videre er der dog forskellige juridiske udfordringer med at indføre lyn-levering med små-dronerne. Blandt frygter myndighederne de privacy-mæssige konsekvenser af at fylde luftrummet med massevis af private mini-droner, der drøner frem og tilbage.

Det kan du læse mere om her: Vil Google tage billeder med droner?

Ifølge Wall Street Journal overvejer de amerikanske luftfartsmyndigheder imidlertid at lempe reglerne.

Google forventer, at det fortsat vil tage flere år at udvikle en fungerende service med mange droner, der bringer mange pakker ud dagligt.

Du kan se Googles video af autralske farmere, der bestiller hundemad til levering med dronen her:

Posted in computer.

Dine wearable gadgets sladrer om dig

Skridt, puls, position og kalorieindtag. Det er ikke på højde med forretningshemmeligheder, men privat nok til at alle og enhver ikke skal have adgang til det.

Men ifølge en undersøgelse foretaget af Symantec er resultatet nedslående, hvis du gerne vil holde dine data for dig selv. Ved hjælp af en hjemmebygget scanner kunne der sniffes store mængder data til store sportsbegivenheder. Det skriver Symantec i en pressemeddelelse.

“Selv om det kan virke harmløst, at en hacker kan få adgang til, hvor mange skridt du har taget i dag ved at læse oplysninger fra dit sportsur, er der potentiale for langt mere alvorlige indgreb,” skriver sikkerhedsekspert Peter Schjøtt fra Symantec.

“Dine helbredsoplysninger kan blive misbrugt af ukendt tredjepart til uopfordret reklame eller afpresning. Det er indlysende, at disse produkter og applikationer er udviklet uden sikkerhed i tankerne,” påpeger han.

Kalorier og konti lækkes

Hver femte app sender dine brugeroplysninger uden kryptering, og nogle gemmer endda dine målinger til fremtidig brug i markedsføring. Samtidig transmitteres også dit brugernavn og password til tjenesten. Igen i et læsbart format.

“En hacker kan derefter nemt aflæse og hente identitetsoplysninger. Tidligere undersøgelser har vist, at folk bruger samme adgangskode til flere konti – såsom e-mail-konti og e-handel websteder,” skriver Peter Schjøtt fra Symantec.

Sikkerhedstips for brug af kropsnær teknik

Hvis du vil undgå at efterlade et spor af personlig information efter dig, når du begiver dig ud, er der nogle forholdsregler, som du kan tage:

• Du må ikke bruge samme brugernavn og adgangskode til forskellige konti

• Sluk for Bluetooth når den ikke bruges

• Vær forsigtig med, hvilke oplysninger du deler på sociale medier, specielt om hvor du befinder dig

• Brug ikke apps og tjenester, der ikke har en privacy policy

• Sørg altid for at du har den seneste version af en app eller enhed

• Installer en sikkerheds- eller krypteringsløsning, hvis det er muligt

• Køb hellere den fulde version af produktet end den reklame-finansierede

Læs også:

Trenden du ikke slipper for: It-produkterne klæber til kroppen

Personal Analytics – bedre end big data

Posted in computer.