Monthly Archives: August 2014

Apples store gennembrud kom med Macintosh i 1984.�

Men gennem de seneste år har Apples computere i stigende grad stået i skyggen af iPhonen og måske især iPad’en, der med sin fremkomst revolutionerede synet på, hvad en computer egentligt er.

Med lanceringen af den næste generation af Mac-styresystemet, OS X Yosemite, ser det dog ud til, at Apple igen forsøger at sparke lidt liv i Mac’en.

Yosemite blev præsenteret for offentligheden ved Apples årlige developer-konference, WWDC i juni, men den endelige udgave forventes dog først lanceret til oktober.

I mellemtiden har Apple lanceret en såkaldt offentlig beta-udgave af styresystemet. Det vil sige, at beta-udgaven ikke blot er forbeholdt registrerede udviklere, men også kan downloades af almindelige forbrugere.

Gennem den seneste uge har vi her på Computerworld brugt beta-udgaven af Yosemite. Og efter blot en uges brug kan vi konstatere, at Mac OS X har fået et tiltrængt friskt pust.

En fandens flot lastbil
Steve Jobs sagde engang, at Mac’en i fremtiden vil blive computernes svar på en lastbil eller en varevogn, mens en iPad snarere vil være at sammenligne med en almindelig personbil.

Logikken var, at iPad’en med tiden ville blive allemandseje, mens Mac’en og andre pc’er fortsat vil være relevant i arbejdssammenhæng, men med tiden vil blive irrelevant for de fleste privatpersoner. 

Til det må vi blot sige, at Mac’en med Yosemite installeret er en fandens lækker lastbil.

Når du starter Yosemite, er du ikke i tvivl om, at der er tale om et forandret styresystem. Inspirationen fra iOS 7 er åbenlys. 

Brugerfladen er mere farverig, og designet er mere “fladt”. Det ser vi blandt andet ved, at ikonerne er blevet mere simple og ikke har helt samme detaljegrad som tidligere.

Menuerne er desuden blevet gjort transparente. De bagvedliggende elementer og farver får nu lov til at skinne igennem menuen. Når du eksempelvis åbner Mac-programmet “Finder”, vil farverne fra dit baggrundsbillede eller det bagvedliggende vindue kunne skimtes igennem menu-baren i venstre side. 

En effekt der kan sammenlignes med den, du oplever, når du kigger ud gennem et vindue af mat glas. Og hvis du er iPhone- eller iPad-bruger, vil du kunne genkende effekten fra blandt andet Control Center i iOS 7.

Herudover gør Yosemite også brug af den nye tyndere skrifttype Helvetica Neue, som Apple allerede introducerede i iOS 7. 

Apple: Ændringer er mere end bare lir
Ved præsentationen argumenterede Apple for, at ændringerne i brugerfladen ikke bare er “lir for øjet”. Ændringerne vil også give en forbedret brugeroplevelse 

Ifølge Apples forklaring giver de transparente menuer og værktøjslinjer brugeren en større følelse af dybde og overblik, når de bruger styresystemet.  

Den ændrede brugerflade er dog også med til at give en følelse af friskhed over det nye styresystem. En følelse som var til stede i den forrige udgave af OS X, Mavericks, der først og fremmest havde fokus på forbedringer under “motorhjelmen”, der sikrede højere stabilitet og længere batteritid.

Artiklen fortsætter på næste side…

I går aftes klokken 21:34 registrerede telegiganten TDC et problem med at sende sms’er til teleselskabet 3.

Siden er fejlen i skrivende stund – tirsdag klokken 15:00 – ikke blevet løst.

“Fejlen berører potentielt alle TDC’s mobilkunder. Kun kunder, der aktivt anvender SMS-servicen under fejlen, er berørt af dette problem. Dette er gældende uanset, hvor de befinder sig i verden,” skriver TDC på sin side for driftsinformationer.

TDC har omkring to millioner mobilkunder i sit netværk.

Fejlsøger på begge net
TDC’s presseservice oplyser, at 3′s over en million kunder tilsyneladende ikke har problemer med at sende sms’er til TDC-kunderne.

“Lige nu bliver der fejlsøgt på begge net, og vi ved ikke, hvor fejlen ligger,” forklarer TDC’s pressemedarbejder Povl Damstedt Rasmussen.

Han oplyser, at der bliver arbejdet på højtryk på at lokalisere og rette fejlen, som har varet i snart 17 timer.

Endnu er det uvist, præcis hvor mange kunder, der er ramt af fejlen.

Computerworld har forsøgt at sende sms’er fra TDC’s mobilnet til en 3-kunde og tilbage, hvilket umiddelbart virkede begge veje.

Manglende betaling af løn til en ansat fik i forrige uge Retten i Aalborg til at erklære den nordjyske it-distributør Sead Distribution konkurs.

Konkursen kommer efter at Sead Distribution i næsten et år har været i Bagmandspolitiets søgelys i en sag om massiv import af ulovlige kopier af blandt andet højttalere og hovedtelefoner.

Advokatfirmaet Delacour er udpeget som kurator i konkursboet. Her siger advokat Mikkel Anker Pedersen, at konkursen i det danske selskab er udløst af et krav fra en af firmats ansatte, som ikke har fået udbetalt sin løn. Kurator har dog ikke haft held til at få kontakt til Seads Distributions ledelse.

Sead Distributions nordjyske lager blev sidste efterår ransaget af politiet, som ifølge Computerworlds oplysninger måtte rekvirere flere lastbiler til at fjerne ulovlige varer og dokumenter fra lageret.

De ulovlige varer er i flere tilfælde blevet solgt til it-forhandlere i både Danmark og Sverige, og er ad den vej endt hos forhandlernes kunder.

Hvor er direktøren?
Ifølge Computerworlds oplysninger er der blandt andet blevet solgt falske udgaver af hovedtelefoner fra Pioneer og Sennheiser.

Handelen har også omfattet højttalere af mærket Audio Pro, som på et tidspunkt er blevet solgt gennem it-forhandleren Dustins svenske afdeling.

Audio Pros direktør Stefan Pantzar oplyser, at man trods den grove svindel med firmaets produkter har opgivet at forfølge sagen.

Direktør i Sead Distribution, Jesper Haron Mortensen, har siden razziaen været som sunket i jorden, selvom både kreditorer og politiet gerne vil tale med ham.

Flere kilder oplyser til Computerworld, at direktøren i dag opholder sig i Singapore, hvor han blandt andet har registreret et lokalt selskab, der har samme navn som det danske selskab.

Politiet: Vi efterforsker stadig sagen
Hos Bagmandspolitiet (SØIK) bekræfter vicestatsadvokat Erling Vestergaard, at politiet stadig er i gang med at efterforske sagen.

Han vil dog ikke fortælle detaljer om sagen, eller om der er foretaget afhøringer eller rejst sigtelse mod Sead Distributions ledelse.

“Efterforskningen er ikke afsluttet på nuværende tidspunkt, så jeg har ingen kommentarer til sagens indhold, eller hvem vi har talt med undervejs,” siger Erling Vestergaard.

Tilbage i 2011 gik Jesper Haron Mortensen konkurs med selskabet Conta. I forbindelse med konkursen forsvandt varer til en værdi på op mod 15 millioner kroner fra firmaets lager.

Læs også:

Anonyme kilder: Dansk it-firma solgte falske varer

Conta-kurator kan ikke finde varerne

Du er smidt i kampstøvlerne på elitesoldaten Caydan Phoenix, som han tager kampen op mod terrorister i det idylliske Venedig.  Kuglerne suser forbi, og tempoet er højt – men ikke højere end at spillets brugerflade lige når at fortælle dig, hvordan du er en actionhelt på din mobile enhed.

Knap er det sidste hovedskud placeret i Modern Combat 5′s første bane, før du hvirvles ind i en endnu større historie om terrororganisationer i Asien, grumme banditter og og hvad spiludviklerne fra Gameloft ellers har kunnet finde i kassen med action-klicheer.

Klicheer så tykke at interessen for historien går tabt i figurernes havnearbejdersprog, der er som taget ud af manualen for, hvordan dialog ikke længere skal skrives. Modern Combat 5 har absolut ingen ambitioner om at bevæge sig videre end de rent stereotype personbeskrivelser og plotelementer.

Teknologi over indhold
Det er imidlertid en mangel på ambition som Modern Combat 5 deler med Shooter-genren generelt – i stedet vælger Gamelofts spiludviklere at rette blikket mod de mere tekniske udfordringer, der ligger i at få spillet til at fungere med de mobile enheders begrænsede hestekræfter.

På seneste generation af iPad er Modern Combat således absolut visuelt imponerende på den der “det var alligevel utroligt, at tablet-spil kan blive så flotte” måde. Lys, skygger og en ragdoll-fysisk gør den visuelle spiloplevelse overbevisende. Men inden fascinationen får helt overtaget, er det også vigtigt at huske på, at Modern Combat 5 bør vurderes som en Shooter og ikke en teknisk præstation.

Som Shooter holder Modern Combat 5 sig til genrens konventioner og skabeloner og er i sagens natur en videreudvikling og finpudsning af de fire tidligere spil i serien – hvilket i sig selv er meget karakteristisk for Shootere. 

Som genren foreskriver, byder spillet derfor på både single- og multiplayer, som endda eksisterer side om side, således at resultaterne for begge indgår i et fælles pointsystem, der lader spilleren opgradere spillets fire klasser, Recon, Heavy, Assault og Sniper samt deres udstyr.

Det fælles pointsystem er fremragende, fordi single- og multiplayer på den måde ikke føles som to separate spil i samme pakke. Desværre betyder det også, at den mobile enhed skal være online, også selvom der kun spilles singleplayer-missioner.

Traditionelt korridordesign og tvivlsom styring
Singleplayer-missionerne fokuserer primært på at skyde sig gennem terrorister, men suppleres af afbræk, hvor spilleren for eksempel er placeret ved en maskinkanon i en motorbåd, eller på tid skal rydde lokale efter lokale for skurke.

De enkelte missioner er små i såvel omfang som tid, og hvor hardwaren visuelt presses til det yderste, skånes den i forhold til banedesign, som er rent lineært, let kedeligt korridordesign, hvor nye fjender automatisk aktiveres på bestemte steder i banen.

Multiplayer er til sammenligning et noget andet projekt at kaste sig ud i, med større baner at spurte omkring på, og ikke mindst menneskelige modstandere, som modsat den kunstige intelligens er alt andet end forudsigelige. Men det er så også her, spillets styring for alvor bliver en udfordring – beherskes den ikke fuldt ud, er multiplayer en ren dødsfælde.

Spiludviklerne har virkelig forsøgt at finpudse den berøringsfølsomme skærms brugerflade, så den er tæt på at kunne fungere i en Shooter – men systemet får en almindelig spilkonsols controller til at føles som det regulære præcisionsinstrument, som styring med mus og tastatur normalt er i en Shooter.

Modern Combat 5: Blackout er, når der tages højde for alle hardwareplatformens begrænsninger, et udmærket, om end meget klichefyldt, spil – og det peger i en retning, hvor mobile enheder kan tilbyde temmelig komplekse spiloplevelser. Men søges en virkelig solid Shooter-oplevelse, så skal den fortsat findes på konsol eller pc.

iOS 

Google 

Windows Phone

Egentlig er regnestykket ret ligetil:

Køber du mere end ét ny musikalbum om måneden, kan det betale sig at have abonnement til Spotify, Wimp eller lignende streaming-tjenester, hvor man lejer sig til musikken i stedet for at købe den til evigt ejerskab.

99 kroner om måneden koster et premium-abonnement – og så har man ubegrænset adgang til en musiksamling, man aldrig nogensinde selv ville have råd til at etablere.

Så er der Netflix. Med en månedlig pris på 79 kroner er det næsten en no brainer med alle de gode serier og film, man får adgang til.

Det samme kan man sige om streaming-tjenester som HBO, Viaplay og TV2 Play, der med forskellige indholds-profiler (og priser) kan give rigtig god mening, når man ser på dem hver for sig.

Derfor er rigtig mange danskere også begyndt at købe sig adgang til det forjættede streaming-land.

Så begynder det at løbe op
Men regnestykket er alligevel ikke helt så ligetil, for streaming-udgifterne kan hurtigt gribe om sig.

For selv om de 99 kroner om måneden til Spotify eller Wimp isoleret set giver god mening for mange danskere, er det her blot musik-behovet, der bliver dækket.

Film/tv-behovet kan så blive dækket med eksempelvis Netflix til 79 kroner om måneden.

For mit vedkommende er der så også et abonnement til TV 2 Play til 39 kroner om måneden, så jeg eksempelvis kan se Tour de France om sommeren.

Måske man også burde droppe at købe e-bøger og i stedet bare leje sig til dem hos Mofibo? Det vil så betyde en fast månedlig udgift på 99 kroner til den tjeneste, hvilket igen isoleret set giver god mening, hvis man er lidt af en læsehest.

Men ønsker man at køre med et streaming-setup til både bøger, film og musik, løber det pludselig op.

Hvor meget har du råd til?
Spotify + Netflix + TV2 Play + Mofibo giver en fast månedlig udgift på 316 kroner om måneden.

Det lyder måske ikke vildt skræmmende, men man skal huske på, at vi med dette setup kun lejer os til indholdet, vi ejer det ikke.

Og til regnestykket kan man så eventuelt føje et digitalt avisabonnement, der koster 99 kroner om måneden hos Jyllands-Posten, og de film, man alligevel er nødt til at købe, fordi de endnu ikke findes på streaming-tjenesterne.

Alt i alt er der udsigt til en betydelig månedlig udgift til streaming/abonnements-tjenesterne, hvis man skal have adgang til både bøger, musik, film, tv, spil og artikler on demand.

Der er bestemt en risiko for, at man som forbruger ender med at have et højere månedligt forbrug, end man havde i det gamle setup, hvor man købte ét album, én film og én bog ad gangen.

Nu kommer pakkeløsningerne
Det er derfor, at vi nu begynder at se pakkeløsninger som Telmore Play, hvor man for 249 kroner om måneden får adgang til både mobiltelefoni og data og en række digitale indholdstjenester.

Det kan være en rigtig fin løsning, hvis man netop er ramt af, at abonnements-udgifterne begynder at løbe løbsk.

Den rummer dog også visse begrænsninger, da man kun får adgang til nogle bestemte tjenester (hvilket eksempelvis ikke er Netflix og Spotify).

Som forbruger kan man godt drømme lidt om en abonnements-tjeneste, der for en fast månedlig pris kunne give adgang til lige præcis de tre-fire indholdstjenester, man ønsker adgang til.

Den findes dog endnu ikke, så indtil videre må man selv sammensætte sit digitale univers og lade bankbogen bestemme, hvor mange tjenester der ikke er råd til.

Del dine erfaringer med os
Hvordan sikrer du, at dine månedlige udgifter til film, musik, bøger og andet medieindhold ikke løber løbsk?

Del ud af dine erfaringer her i debatten.