Monthly Archives: August 2014

Derfor er Symantec og Kaspersky færdige i Kina



Sikkerhedsselskaberne Kaspersky og Symantec er ikke længere inde i varmen hos den kinesiske regering, som i stedet udelukkende har valgt at satse på kinesiske it-sikkerhedsselskaber som sine leverandører.

Den historie kom ud i går, og siden har det russiske sikkerhedsselskab Kaspersky kontaktet Computerworld for at forklare sin side af historien.

“Der er ikke noget bevis for, at Kaspersky Labs produkter er blevet bandlyst af den kinesiske regering, som nogle medier giver udtryk for,” indleder Kaspersky-talspersonen sin mail, efter det russiske selskab igennem længere tid har leveret sikkerhedsløsninger til Kinas regering.

“Den kinesiske centralregerings indkøbsfunktion har midlertidigt ophævet sine blåstemplinger af udenlandske sikkerhedsleverandører, så kun kinesiske leverandører nu er på deres godkendte liste,” lyder det i mailen fra Kaspersky til Computerworld.

Gælder ikke hele Kina
Fremover kan statslige myndigheder i Kina vælge mellem fem kinesiske leverandører, der tæller: Qihoo 360 Technology, Venustech, CAJinchen, Beijing Jiangmin og Rising.

Restriktionen til kun at købe kinesisk it-sikkerhed er ifølge Kaspersky begrænset til centralregeringens myndigheder, og forbuddet gælder således ikke i det store lands mange regioner og diverse virksomheder.

Det har desværre ikke været muligt at få oplyst, hvor meget Kaspersky taber på den kinesiske regerings satsning på udelukkende at købe kinesisk it-sikkerhed.

It-storpolitisk knas
At Kinas centralregering har et noget anstrengt forhold til andre landes it-leverandører, er ikke et nyt fænomen.

Blandt andre Microsofts Windows 8 er også blevet sat på porten i den østlige supermagt.

Omme på den anden side af jordkloden har den vestlige supermagt USA også flere gange sat spørgsmålstegn ved kinesiske it-leverandører.

Blandt andet er amerikanske sikkerhedsmyndigheder ved at undersøge IBM’s salg af sin x86-serverdivision til kinesiske Lenovo, da eksempelvis det amerikanske forsvarsministerium benytter IBM-servere og altså måske snart Lenovo-servere.

Frygt for spionage i Danmark
Også den kinesiske telegigant Huawei er flere gange i USA blevet fremhævet som et selskab, der spionerer mod Vesten, hvilket flere gange er blevet hvisket i ørerne på præsident Barack Obama.

Mistænkeliggørelsen af Huawei har også været fremherskende i Danmark.

Forsvarets Efterretningstjeneste har tidligere advaret mod den kinesiske teleleverandør, som dog nu er blevet blåstemplet og er storleverandør i en milliardaftale med TDC om levering af det selskabs 3G og 4G-løsninger. 

Læs også:
 

Sådan foretog NSA ulovlig spionage mod Danmark

Ex PET-chef skælder ud: Spionage er fredsbevarende

Posted in computer.

Stor fyringsrunde i KMD – så mange mister jobbet



KMD har i dag tirsdag annonceret, at 120 medarbejdere skal fyres.

Det erfarer Computerworld fra en læser.

KMD bekræfter udmeldingen:

“KMD ønsker at være markedets førende leverandør af it-løsninger til samfundet. Det bliver KMD kun ved at levere sikre, effektive og fremsynede it-løsninger til konkurrencedygtige priser,” skriver selskabet i en mail til Computerworld.

“KMD kan konstatere, at prissætningen i markedet fortsat skærpes. For at være en attraktiv leverandør i et marked, der netop nu – og i den kommende tid – er præget af en lang række større udbud med intens konkurrence, er det en grundlæggende forudsætning, at KMD kan matche prissætningen.”

Rammer bredt
“Tilpasningen medfører, at virksomheden planlægger at opsige op til 120 ansatte på tværs af forretningen,” lyder det fra selskabet. 

KMD-direktør Eva Berneke udtaler desuden:

“At tage afsked med dygtige medarbejdere er på ingen måder en fornøjelse. Men vi bliver nødt til at sikre, at KMD grundlæggende er en sund forretning. Ellers kan vi ikke være en markant aktør, der vinder kundernes opgaver. Det kræver et konstant blik på vores omkostninger. Sådan er markedet i dag.”

“Det er vigtigt at have fokus på omkostningerne, men det er selvfølgelig også vitalt, at vi er tæt på vores kunder og forstår deres behov til fingerspidserne. Derfor valgte KMD før sommer at ændre på dele af vores organisation, så vi kommer endnu tættere på vores kunder. Vi skal sikre, at vores kunder oplever fuld opmærksomhed fra vores side.”

Det nye KMD
Eva Berneke blev udnævnt til administrerende direktør i KMD i januar. Hun kom fra en stilling som direktør i TDC Erhverv.

I sidste måned bragte Computerworld et stort interview med Eva Berneke, hvor hun fortalte om den nye organisation og om, hvordan KMD skal se ud i fremtiden – læs artiklen her.

KMD havde i 2013 en omsætning på 4,6 milliarder kroner og 2.960 fuldtidsansatte ved årets udgang.

Årets resultat lød på 64 millioner kroner – et markant fald i forhold til året før.

“Vi regner ikke med, at vi kommer tilbage til tidligere tiders vækstrater på fem til syv procent vækst. Det skyldes blandt andet den prisudvikling og konkurrence, der er kommet i markedet,” forklarede Eva Berneke dengang om situationen. 

Læs også:

Her er KMD-bossens plan: Sådan skal KMD trimmes til fremtiden

Posted in computer.

Søger ny direktør: Her er IT-Branchens største udfordringer




ITB’s bestyrelsesformand Cecilia Bonefeld-Dahl forventer, at den kommende ITB-direktør har forretningsmæssig forståelse og politisk tæft. 


It-brancheforeningen IT-Branchen (ITB) har i sommerens løb skilt sig af med sin direktør Morten Bangsgaard efter en såkaldt ‘gensidig aftale’.

ITB’s bestyrelsesformand Cecilia Bonefeld-Dahl fra virksomheden GlobIt takker den nu forhenværende ITB-direktør for at have ydet en stor indsats igennem en svær tid.

Her tænker hun ikke mindst på den altoverskyggende finanskrise og de medfølgende vækstproblemer.

Men hvad ligger der egentlig til grund for afskeden med Morten Bangsgaard?

“Vi står over for nye tider med et stort vækstpotentiale, hvilket gælder for både ITB og it-branchen, så vi har en ny strategi i vente, og har derfor brug for at styrke både den politiske linje og de forretningsmæssige aktiviteter. Set i det lys er det simpelthen bare tid til nye kræfter,” forklarer Cecilia Bonefeld-Dahl.

Internationale udfordringer
Hun bedyrer, at parterne skiltes i god ro og orden.

Samtidig fortæller hun, at ITB nu fremadrettet blandt andet skal have større fokus på løsninger i branchesamarbejder for at imødekomme de mangeartede vækstudfordringer, som Danmark står over for.

Hvad går disse branchesamarbejder ud på?

“Ser vi på industrivirksomhederne, så har Danmark sammen med Tyskland fået det største udbytte af EU-samarbejdet med moderne løsninger og processer, der er blevet accelereret igennem de sidste 10 år.”

“Ser vi derimod på serviceindustrien, så udgør servicevirksomhederne 70 procent af EU’s samlede BNP, mens services kun står for 20 procent af samhandlen i EU. Så bedre it-løsninger til servicebranchen er en af de problemstillinger, som vi i ITB skal være med til at løse.”

Hun påpeger, at der således alene inden for serviceindustrien er et kæmpe uudnyttet potentiale for samhandel på tværs af landegrænserne.

Artiklen fortsætter på næste side…

Posted in computer.

Google vil helst have forudsigelige chefer

Det er ikke længere nogen hemmelighed, at søgemaskinekæmpen Google ligger inde med myriader af data om de fleste mennesker i verden, der nogensinde har benyttet sig af en internetforbindelse.

Men virksomheden gør i høj grad også brug af indsamling og analyse af data blandt medarbejderne i organisationen. Google har blandt andet søgt at blive klogere på, hvilket fælles karaktertræk, der gemmer sig bag gode ledere. Svaret er: Forudsigelighed, skriver Business Insider.

Se her, hvis du vil tjekke de seneste jobtilbud for ingeniører.

»Vi fandt ud af, at hvis du er leder, er det vigtigt, at folk ved, du er konsekvent og rimelig i måden, du tager beslutninger, så der er et element af forudsigelighed. Hvis en leder er forudsigelig, vil vedkommendes ansatte opleve en enorm frihed, fordi de ved, at inden for bestemte parametre kan de gøre, hvad de vil,« siger senior vice president for HR hos Google Laszlo Block til New York Times.

Læs også: Derfor får ydmyge ledere dig til at knokle

Hvis en leder omvendt stikker i alle retninger med sine beslutninger, vil medarbejderne ikke kunne gennemskue, hvor meget spillerum de har, og dermed opleve det som en begrænsende faktor, lyder hans pointe.

Selvbestemmelse giver bedre præstationer

Bag disse observationer ligger et solidt grundlag af data, som Google løbende indsamler om organisationens ledere. To gange årligt får alle ansatte nemlig mulighed for anonymt at vurdere deres ledere på op mod 18 forskellige parametre.

Medarbejderne skal blandt andet svare på, i hvor høj grad, de føler lederen behandler dem med respekt, samt hvorvidt de føler, at de får klare opgaver. Basale spørgsmål, der betyder enormt meget for medarbejdernes arbejdsglæde og moral, mener Laszlo Block.

Googles egne resultater stemmer overens med den uafhængige forskning, der også er foretaget inden for feltet. I 2004 undersøgte psykologerne Edward Deci og Richard Ryan jobtilfredsheden blandt hundredvis af ansatte i en investeringsbank.

Den højeste jobtilfredshed skulle findes blandt ansatte, hvis chefer faciliterede selvbestemmelse med opmuntring og anerkendelse af de ansattes indsats og ved at organisere arbejdsgangen, så medarbejderen selv kunne administrere sin tid.

Læs også: Sådan tjekker du en kommende chef under jobsamtalen

Samtidig fandt Edward Deci og Richard Ryan allerede dengang, at medarbejderne ikke bare blev gladere for at være på arbejde, men også præsterede bedre end andre uden selvbestemmelse.

Laszlo Block tror dog ikke, at Googles opskrift på den gode leder er universel.

»Inden for lederskab er succes meget afhængigt af konteksten. Det, der virker hos Google eller General Electric eller Goldman Sachs, vil ikke være det rigtige svar for alle andre,« siger han.

Posted in computer.

Tidligere NSA-topchef går freelance med egne patenter – kræver 1 million dollar om måneden

Den tidligere NSA-chef Keith Alexander, som for nyligt blev pensioneret fra sin stilling i NSA, vil med patenteret teknologi og en ny privat virksomhed holde hackere ude fra computernetværk. Men ikke for enhver pris. Keith Alexander vil nemlig have op til 1 million dollar i måneden for at holde computernetværk hackerfri, skriver Foreign Policy.

I et interview forsikrer Keith Alexander, at teknologien, han vil anvende, er alle pengene værd. Den pensionerede general har nemlig udviklet en ‘unik og patenteret’ teknologi sammen med forretningspartnere i virksomheden IronNet Cybersecurity Inc. En virksomhed Keith Alexander grundlagde i marts, umiddelbart efter han gik på pension som chef i NSA.

Keith Alexander fortæller, at han vil ansøge om mindst ni patenter til et nyt sikkerhedssystem. Systemet kan detektere såkaldte avancerede vedholdende trusler eller hackere, der graver sig ind i computernetværk for at stjæle handelshemmeligheder eller for at gøre anden skade. Altså de samme type hackere Keith Alexander kæmpede i mod i sit arbejde i NSA.

Det er dog et krav, at han har udviklet teknologien i sin fritid og ikke som del af sit arbejde som leder af NSA, hvis Keith Alexander skal gøre sig nogen forhåbninger om at få tildelt patenterne. Ellers går patenterne til NSA, da alt arbejde offentlige ansatte udvikler i arbejdstiden tilhører det offentlige. Derfor har Keith Alexander indgået i et samarbejde med jurister i NSA for at sikre sig, at han kan patentere teknologien i henhold til loven.

Sikkerhedsekspert Bruce Schneier forholder sig dog meget skeptisk til Keith Alexanders forretningseventyr. I en sarkastisk kommentar på sin blog udlægger Schneier sagen som paradoksal, da Keith Alexander kræver høj hyre for den ekspertise, han har opbygget i sit arbejde ved NSA, med adgang til alle tophemmelige informationer i NSA, men samtidig fastholder at teknologien er udviklet i fritiden, selvom en leder på det niveau næppe har meget tid til overs til hyggeprojekter ved siden af jobbet.

»Vi skal tro at han udviklede disse patenterede teknologier i sin fritid, og at de ikke har noget at gøre med hans arbejde i NSA, på nær de dele hvor de tydeligvis er tæt forbundet med hans arbejde i NSA, og derfor er en million dollar i måneden værd,« skriver Bruce Schneier.

Posted in computer.

Beijing forbyder indkøb af antivirus fra Symantec og Kaspersky

I et forsøg på at begrænse udenlandsk sikkerhedssoftware har Kina nu fjernet både russiske Kapsersky og amerikanske Symantec fra listen over godkendte antivirus. Det skriver Reuters.

Nyheden blev rapporteret tidlig søndag af det statskontrollerede medie People’s Daily i avisens engelske Twitter-feed. I et senere Tweet oplyste People’s Daily, at fem kinesiske antivirusprodukter til gengæld var blevet godkendt. Det drejer sig om Qihoo 360 Technology Co, Venustech, CAJinchen, Beijing Jiangmin og Rising.

Ingen fra Symantec har endnu forholdt sig offentligt til situationen.

En talsmand i for Kaspersky har forsikret om, at virksomheden undersøger grundlaget for udelukkelsen og forsøger at skabe dialog med kinesiske myndigheder.

Forbuddet mod indkøb af de udenlandske antivirus kan ses som et forsøg på at promovere kinesisk it-teknologi i kølvandet på Edward Snowdens afsløringer. Samtidig er en ubehagelig stemning mellem Washington og Beijing ved at tage til i kølvandet på amerikanske anklager om at kinesiske soldater udover cyberspionage mod amerikanske firmaer og myndigheder.

Andre amerikanske virksomheder har også mødt modstand på det kinesiske marked, efter Snowden afslørede NSA’s overvågningsprogram. Det gælder blandt andet Microsoft, IBM og Cisco.

Desuden er det forbudt for kinesiske regeringsorganer at benytte Windows 8.

Posted in computer.

Sådan kan staten få færre it-skandaler

Danmark er kendt som en meget artig duks i forhold til EU’s udbudsregler, og den strikse fortolkning af reglerne har nogle gange fået skylden for, at der har været en række offentlige it-projekter, som kørte helt af sporet.

Et af de klassiske tvivlsspørgsmål for en myndighed, som skal i gang med et udbud, er, hvor meget kontakt og dialog man må have med forskellige leverandører uden at gøre noget forkert. Men her er der ingen grund til at holde sig tilbage, fortæller Morten Ellegaard, kontorchef i Ministeriernes Projektkontor under Digitaliseringsstyrelsen.

»Vi er meget optagede af, at man allerede i idéfasen har en dialog med markedet. Man skal ikke være berøringsangst, bare fordi der er masser af EU-regler – man skal tværtimod overveje, om man kan have gavn af kontakt til leverandørerne. Det er jo dem, som har ekspertisen,« fortæller han til Version2.

Læs også: Her er statens problemer med it-projekter – og succeserne

Den klassiske opskrift på fiasko har været en kunde, som samlede ønsker og krav fra hele organisationen, omsatte det til en kilometerlang kravspecifikation og så sendte opgaven i udbud uden at få leverandørernes vurdering af sværhedsgraden af de mange krav. Vinderen af udbuddet kunne så bruge blod, sved og tårer på at håndkode et nyt system, der passede lige til disse krav – og det var ikke muligt at lave om på projektet undervejs uden at få ballade med konkurrenter, som blev vraget i udbuddet.

I dag er der kommet mere fokus på mulighederne for at bryde isolationen, for eksempel gennem ’teknisk dialog’ med leverandørerne, og det kunne de offentlige it-kunder bruge oftere uden at bevæge sig ud i noget konkurrenceforvridende eller decideret ulovligt, mener Morten Ellegaard.

»Så længe man har fokus på at behandle alle lige, er det ikke noget problem i forhold til EU-reglerne at være i dialog med leverandørerne. Skal man bruge 200-300 millioner kroner på et projekt, kan det godt betale sig at bruge energi på at tale med leverandørerne inden udbuddet. Det får man typisk et bedre projekt ud af. Vi går generelt for tidligt i gang med selve udbuddet i Danmark,« siger han.

Brug mere tid på analysefasen

Faktisk ligger danske it-projekter også markant under det anbefalede niveau for, hvor mange ressourcer der bliver brugt helt i begyndelsen af et projekt. Man skal optimalt set bruge omkring ti procent af budgettet på idé- og analysefasen, viser undersøgelser, mens tallet i Danmark er fem procent eller lavere.

»Man skal bruge idé- og analysefasen bedre. Det er noget, vi anbefaler, at man har meget fokus på. Og det er også her, man skal gøre sig tanker om kontraktgrundlaget for projektet, altså om det for eksempel skal være et vandfaldsprojekt, og hvor meget dialog man vil have med leverandørerne før udbuddet,« forklarer Morten Ellegaard.

Det er nemlig ikke usædvanligt at se, at et offentligt it-projekt først umiddelbart før offentliggørelsen af udbuddet tager disse beslutninger, selvom det har stor betydning for hele forløbet.

»Vi ser, at nogle myndigheder beslutter sig for sent og på et lidt løst grundlag for kontraktgrundlaget. Og allerværst: at driftskontrakten glemmes og først bliver skrevet i sidste øjeblik,« siger kontorchefen.

Og selvom drift af det system, der skal udvikles eller indkøbes, kan virke som en overskuelig opgave i det store billede, risikerer man dumme fejltagelser eller alt for høje regninger, hvis ikke opgaven bliver taget seriøst. Faktisk har Ministeriernes Projektkontor – som også rådgiver om gode driftskontrakter – set eksempler på, at samme ministerium betalte fem gange mere for samme driftsydelse i en kontrakt sammenlignet med en anden, lignende aftale.

»Myndighederne er ikke gode til at forholde sig strategisk til serviceniveauer (SLA, red.). Vi har en tendens til at købe guld hver gang i stedet for at købe sølv eller bronze, når det er godt nok. Man skal se på behovet i hvert enkelt tilfælde,« siger Morten Ellegaard.

Læs også: Sådan sparede staten 82 millioner kroner på outsourcing-kontrakter

Du kan ikke få det hele

Prisen på et projekt stiger også først og fremmest, hvis det hele skal udvikles fra bunden af en leverandør, fordi kunden er kommet med alverdens særlige krav. I stedet anbefaler statens projektrådgivere, at man som kunde tager udgangspunkt i et standardsystem.

»Her gælder den kendte 80/20-regel. Man risikerer at komme til at betale 80 procent mere, hvis man vil have de sidste 20 procent af sine krav med. I stedet for selv at indrette hele løsningen kan man vælge en standardløsning og så tilpasse sig den,« siger Morten Ellegaard.

Første skridt er at luge ud i de mange krav til et kommende it-system, som nogle gange er opstået, fordi der går politik i projektet, og alle skal have deres ønsker med.

»Man må finde sig i, at man ikke kan få det hele, så hvis vi ser en kilometer lang kravspecifikation, beder vi dem om at skære noget af det væk. Lad leverandøren hjælpe med, hvad der er nemt, og hvad der er sværere, og indret kravene efter det,« siger Morten Ellegaard.

Ud over budgetoverskridelser er forsinkelser en anden faldgrube, som enhver it-projektleder ønsker at undgå. Og her handler det især om at være realistisk fra starten og have en holdbar tidsplan.

»Det er især udbudsfasen, der giver forsinkelser. Der er en tendens til, at man tror, at et EU-udbud kan gennemføres på 3-4 måneder, men det tager altså typisk et halvt år eller mere, viser erfaringen. Det kan også være, at man ender med at skulle lade udbuddet gå om – og har man så regnet det ind i tidsplanen,« siger han.

Læs også: Sådan åbnede den engelske stat for små it-leverandører – og sparede 5 milliarder

Nogle gange er det også udefrakommende forhindringer, som kan skabe vanskeligheder – og det skal man også være forberedt på. For eksempel hvis it-projektet handler om et nyt system, som skal implementere nye EU-regler.

»En del projekter i staten er EU-projekter, hvor det er kommissionen, som definerer kravspecifikationen. Her ser vi eksempler på store forsinkelser, hvor medlemslandene må vente i mange måneder – og så står man der og kan ikke komme videre,« siger Morten Ellegaard.

Test er en anden fase, der ofte tager længere tid end planlagt.

»Vi ser tit, at man mangler en strategi for test, og at man ikke har afsat nok tid til test. Det får betydning for det endelige produkt. Er det et standardprodukt, man har valgt, er risikoen lavere, end når man laver noget leading edge med høj risiko. En højere risiko skal også afspejles i tidsplanen,« siger kontorchefen.

Selve it-systemet er kun en lille del af projektet

Endelig skal man have stor respekt for alt det i projektet, som ikke er selve it-udviklingen. Mange gange handler et it-projekt nemlig også om at ændre arbejdsgangene og måske hele organisationen, når det nye it-system skal digitalisere og automatisere og spare staten penge.

Læs også: Styrelse: Vi skal lære af fejlene i kuldsejlet it-projekt til 281 mio.

Derfor skal man også være klar til at skrue ned for ambitionsniveauet i stedet for at forsøge at ændre hele butikken på én gang.

»Man skal passe på, at man ikke bliver grebet af teknologibegejstring. Det er for eksempel farligt at tro, at it-systemer helt kan erstatte for eksempel juridisk sagsbehandling med skøn og afgørelser. Her er det vigtigt ikke at overvurdere teknologien,« siger Morten Ellegaard.

Ministeriernes Projektkontor er sat i verden for at få staten til at blive bedre til at udvikle it-projekter. Det sker blandt andet gennem Statens IT-projektråd, som skal holde opsyn med alle større it-projekter i staten.

Posted in computer.

Pengene vælter ned i lommerne på cloud-leverandørerne



Der er ingen tvivl om, at udviklingen går i retning af stadig flere cloud-tjenester.

Det betyder alt andet lige nye veje for it-branchens dinosaurer. 

Både Microsoft og IBM, der er traditionelle software-leverandører, er således ved at omstille sig til at levere tjenester fremfor de traditionelle programpakker, hvilket betyder, at de to øger omsætningen mest på cloud-området.

Begge virksomheder har da også taget den opgave alvorligt, hvilket har betydet, at Microsoft kan fremvise en vækst i andet kvartal på 164 procent.

IBM er til gengæld vokset 86 procent i samme kvartal sammenlignet med sidste år.

Også virksomheder som Google og Salesforce ligger godt til med hensyn til cloud-indtjeningen.

Det kan man læse i denne rapport fra Synergy Research Group.

Udviklingen er således ikke gået ubemærket forbi it-giganterne, der bruger masser af penge på at køre cloud-kanonerne i stilling.

“Det er ikke bare snak (om cloud, red.), virksomhederne følger op med store investeringer,” siger John Dinsdale, analytiker hos Synergy Research Group, til The New York Times.

IBM købte eksempelvis cloud-tjenesten SoftLayer for 15 milliarder sidste år for at placere sig bedre på markedet.

Amazon topper listen
Den største omsætning ligger dog hos firmaet Amazon, der omsætter for næsten 7,5 milliarder kroner i cloud-butikken.

Microsofts sky-omsætning ligger på to milliarder kroner, og IBM når knap 1,5 milliarder kroner for det posteringspunkt i regnskabet for andet kvartal.

Google kan prale med lige godt en milliard i omsætning for sky-afdelingen.

Cloud-tjenester udgør dog stadig kun en relativ lille del af markedet på trods af en total omsætningsværdi på lige godt 70 milliarder kroner i år.

Det er samtidig en vækst på 45 procent i forhold til året før, men der er altså stadig masser af plads til forbedringer og erobring af nye milliarder på cloud-markedet.

Det skriver business-mediet Forbes.

Du kan selv møde de tre virksomheder på: Årets stærkeste cloud-konference: Mød Microsoft, Amazon og IBM.

Læs også:
Her øjner Microsoft kæmpe-indtjening: Dette område bliver en guldgrube

Er din virksomheds data altid sikre i skyen?

Posted in computer.

Blog: Kom nu i gang med BYOD





IT industrien er kendt for at hype forskellige teknologier og den forventede samfundsmæssige udvikling og hvorledes vi tager tingene til os. Ofte går det bare ikke så hurtigt, som teknologien tillader, analytikerne siger og vi der repræsenterer IT industrien, gerne vil have det til at gå. BYOD er ingen undtagelse.

Kært barn har mange navne og da vi først hørte om BYOD som et nyt koncept, dækkede det jo ganske simpelt over begrebet Bring Your Own Device – primært med henvisning til at vi skulle medbringe vores egen SmartPhone og anvende den i arbejdsmæssig sammenhæng. Sidenhen er der kommet et utal af udvidelser til – herunder BYOL (Bring Your Own Laptop), BYOS (Bring Your Own Software), BYOC (Bring Your Own Cloud) osv. osv. – eller den samlede fortegnelse BYOE – Bring Your Own Everything.

Hypen er enorm og Gartner har f.eks. udtalt at 50% af medarbejderne i 2017 selv vil stå for indkøb af deres arbejdsenheder – laptops & smartphones. Men hvordan ser realiteterne ud? I de fleste virksomheder er det stadig IT-afdelingen, der står for indkøb, installation og udrulning af laptops og smartphones til virksomhedens medarbejdere. Hvor iPhonen mange steder var bandlyst fra start af, er der efterhånden også – mange steder – gjort op med IT-afdelingens diktat om én given standard telefon og mon ikke vi i løbet af de kommende år ser at der bliver åbnet op for brug af andre styresystemer på laptops. Der er i hvertfald en stigende tendens blandt unge studerenede til at anvende MacBooks og mon ikke de tager det med sig ud til virksomhederne når de skal have jobs på et tidspunkt …

Men tilbage til BYOD. Hvad var det for nogle ting, som analytikerne forudså og IT industrien regnede med at virksomhederne kunne få ud af at tage BYOD til sig:

- Gør det muligt for brugerne at anvende det de helst vil – iPhone, Android eller Windows Phone f.eks.
- Lade brugerne selv stå for indkøb, installation, konfiguration og vedligeholdelse
- Frigiv ressourcer til dette i IT-afdelingen (som så kan bruges på support i stedet for )
- Få mere tilfredse brugere
- En arbejdsstyrke der kan arbejde på alle tider af døgnet – på den enhed de foretrækker

Det er da ren win-win for medarbejderne, IT-afdelingen og virksomheden. Eller?

For det er jo ikke så simpelt endda. Hvad med sikkerheden – hvem ejer enheden og de data der findes på den? Hvem har ansvaret hvis den går i stykker, bliver stjålet osv.? BYOD medfører en lang række spørgsmål og ting, som vi er nødt til at afklare inden vi går i gang med det. Men skal vi lade dette stoppe os fra at komme i gang med BYOD og dermed ikke opnå alle de åbenlyse fordele?

“Nej,” er mit svar – “kom nu i gang med BYOD med det samme. I har det jo alligevel!”

Ja, I har garanteret brugere der anvender enheder, I ikke var klar over at de gjorde. Som læser mails og kalender på deres iPhones, selvom de har fået udleveret en Android telefon. Som tilgår virksomheds-dokumenter via deres private laptop og private DropBox eller Google Drev konto. De har nemlig uploadet dokumenterne i løbet af arbejdsdagen til deres private konti for at kunne arbejde videre med det om aftenen og hente de ændrede dokumenter ned på virksomhedens systemer næste arbejdsdag. Der er sikkert også andre familiemedlemmer hos medarbejderen, der anvender den firmaudleverede enhed til skolearbejde, spil eller andet.

Det har vi ikke hos os tænker du, men jo – det har I. Så kom nu i gang med BYOD med det samme. Få etableret et BYOD klart miljø og nogle politikker, der gør det muligt at dele arbejde og fritid i overensstemmelse med den samfundsmæssige udvikling, der nu har været i gang i nogle år. Hvorfor er det dine brugere gør ting, de ikke må? For at være mere effektive og fleksible i løsningen af deres arbejdsopgaver. Det skal vi da ikke stå i vejen for – det skal vi understøtte bedst muligt og det gør vi blandt andet ved at få indført BYOD/L/S/C eller måske BYOE

Posted in computer.

Sådan får du it og forretning til at spille sammen: Her er de store spørgsmål



Efter mange års arbejde med det at få koblet it op på forretningen, løber jeg ind i de samme problemstillinger, når it skal kobles op på forretningen – uanset om der er tale om en offentlig eller privat virksomhed.

Mandatfordelingen mellem forretningen og it er ikke klar.

Skal mandatet til at tolke og definere forretningens strategiske it-projekter ligge i it-afdelingen? Har it-afdelingen de rette kompetencer til at få koblet it op på forretningen?

Har de det nødvendige mandat til at få prioriteret it-projekter og få indkøbt de rette systemer, så forretningens strategier løftes?

Når vi taler om strategier, vil problemstillingen ofte være, at der skal ske en kobling mellem virksomhedens ressourcer (økonomi og medarbejdere), og de omgivelser strategien opererer i.

Koblingen er svær og kompleks at håndtere for de fleste – men der findes metoder, som kan hjælpe med en succesfuld kobling.

Metoder som både omfatter organisatoriske/politiske beslutninger, økonomiske udregninger, tekniske registreringer og juridiske krav. Metoder som på en eller anden måde er knyttet op på målinger og ansvar.

Et eksempel på en organisatorisk metode kan være at se på rollefordelingen mellem it-afdelingen og den øverste ledelse ved implementering af en strategi.

It-afdelingen, strategifunktionen eller hos øverste ledelse?
I mange virksomheder er der ikke en klar rollefordeling, når vi skal koble it op på forretningen. Det resulterer i, at ansvaret for, at it bliver koblet op på forretningen, ofte lægges over på it-afdelingen.

Men er det det rigtige sted?

It-afdelingen har normalt ansvaret for udvikling, implementering og drift af it-systemer, men ofte har de ikke muligheden for at påvirke virksomhedens strategier og beslutninger omkring eks. it-indkøb, da it-afdelingen ofte først bliver inddraget på et sent tidspunkt i beslutningsprocessen, og ofte har it-medarbejdere andre kompetencer, end dem som er nødvendige for at vurdere konsekvenserne af en strategisk beslutning.  

Det må alt andet lige være afgørende for virksomhederne at få implementeret deres strategier, og til det vil it-systemerne ofte være det redskab, som skal hjælpe dem. Derfor er det væsentligt, at det er forretningen, som er de udfarende, når et budgetårs it-projekter klarlægges og defineres.

Det bør være en fra forretningen, som har “blikket” for de it-mæssige projekter, som er indeholdt i forretningens overordnede strategier/mål, som bør være den primære person, hvis arbejdet med at koble it op på forretningen skal lykkes.

Artiklen fortsætter på næste side…

Posted in computer.