Programmering kommer til folkeskolen uden plan for efteruddannelse

Fra næste skoleår skal programmering indgå i undervisningen i folkeskolen. Det fremgår af de nye Forenklede Fælles Mål, som specificerer hvad skoleeleverne skal lære. Målene er netop blevet opdaterede, og det har givet anledning til at tilføje programmering til pensum, fortæller læringskonsulent i undervisningsministeriet Mads Joakim Sørensen.

»Vi omgiver os af teknologien. Derfor synes vi, det er vigtigt for danske elever at blive bekendt med, hvordan teknikken fungerer og forstå, hvor stor en rolle den spiller i vores hverdag,« fortæller han.

Mads Joakim Sørensen nævner programmer som Scratch og Tynker samt den online tutorial-side code.org som mulige værktøjer til fysiklærerne. Værktøjer, der ifølge læringskonsulenten, er så simple, at de ikke kræver efteruddannelse til lærerne.

Tiltaget er et skridt i den rigtige retning, mener Martin Exner, der er IT-pædagogisk konsulent i VUC Storstrøm og står bag initiativet Coding Pirates, der tilbyder programmeringsundervisning til skoleelever uden for skoletiden. Han tvivler dog på de store resultater, hvis ikke lærerne får noget kode-undervisning.

»En ting er at skrive programmering i de Forenklede Fælles Mål, men derfra til at forvente at den enkelte lærer har kompetencerne til at rulle det ud til 28 elever – der er måske stadig et stykke,« siger han.

Uvist, hvordan læreruddannelser følger trop

Af de nye Fælles Mål fremgår det, at programmering skal lære eleverne at gå systematisk til værks i faget Fysik og Kemi. Folkeskoleeleverne bliver altså ikke programmører af de nye mål, fortæller Mads Joakim Sørensen.

»Men de egenskaber, der skal til for at blive programmør, lægger sig godt op ad, hvordan man arbejder i naturvidenskaben. Man har nogle problemer, man undersøger dem og man laver nogle modelleringer til at løse problemerne,« forklarer han.

Det er læreruddannelsernes opgave at sørge for, at nyuddannede lærere er rustet til at leve op til de nye Fælles Mål. Ifølge VIA University College, der har fire læreruddannelser herunder landets største i Aarhus, er arbejdet med at implementere de nye Fælles Mål i seminarets uddannelse stadig i gang, så det står endnu ikke klart, hvad de nye mål kommer til at betyde for lærerstuderende.

De Fælles Mål gælder imidlertid også for allerede uddannede lærer. Men Mads Joakim Sørensen mener altså ikke, at der er behov for særlig efteruddannelse.

»Programmering er ikke noget som alle lærere nødvendigvis ved rigtig meget om. Derfor har vi også formuleret det bredt, så det er muligt at arbejde med det på flere niveauer. Men de her programmer er ikke mere komplicerede, end hvis man har prøvet det selv, så kan man også undervise sine elever i det,« siger han med reference til for eksempel Scratch og code.org.

Netop disse programmer er gratis at anvende for skolerne, og det er centralt, hvis alle skoler skal med på vognen, fortæller Mads Joakim Sørensen.

»Det er vigtigt, at det ikke bliver nødvendigt for skoler at investere i for eksempel Lego Mindstorm. Der skal ikke skabes en forskel på tværs af landet i forhold til, hvem der har råd til at undervise i programmering, og hvem der ikke har,« siger læringskonsulenten.

Faglig dybde kræver opkvalificering

Martin Exner kan sagtens se potentialet i de let tilgængelige programmeringsmuligheder. Men deri ligger også begrænsningerne.

»Jeg er enig i, at man kan sætte sig hurtigt ind i Scratch, og code.org er kun et niveau over, hvad børnehaveklassen kan finde ud af. Så er spørgsmålet bare, om det faglige indhold er stærkt nok. Er det den slags programmering, som man vil fange børnene med, og hvad giver egentlig det bedste resultat senere hen?« spørger han.

Martin Exner så gerne, at seminarierne begyndte at tilbyde programmering og it-kreativitet som fag. Det vil gøre det lettere for lærere at kaste sig over, at lære eleverne programmering i dybden, mener han.

»Det er godt at starte med code.org, men hvis man vil i dybden, er det sjovest at få noget til at ske ud af boksen med motorer og så videre. Og så kan man godt begynde at tale om, at lærerne skal have en eller anden form for opkvalificering. Så snart man bevæger sig lidt over det visuelle niveau, så kræver det rigtig meget.«

Der er som led i folkeskolereformen afsat en milliard kroner til at efteruddanne lærere, og nogle af de penge kan gå til at gøre lærerene bedre til at bruge it i undervisningen. Også i Matematik figurerer programmering under de Forenklede Fælles Mål, der er en opdatering af de Fælles Mål fra 2009. Her er det dog kun en del af fagets vejledning, og er derfor ikke et krav til landets skoler og matematiklærere. For både Matematik og Fysik og Kemi gælder det, at de Forenklede Fælles Mål træder i kraft i sommeren 2015.