Ombygningen af det naturgasfyrede Studstrupværket, som startede torsdag, markerer Dong Energys fjerde store konverteringsprojekt, hvor centrale kraftværker ombygges for milliardbeløb, så de også kan fyre med biomasse.
Ifølge koncerndirektør Thomas Dalsgaard bygger energiselskabet om, fordi det er en samfundsøkonomisk billig måde at reducere CO2- udledningen på i Danmark:
»Og så giver det grøn fjernvarme til fjernvarmekunderne og nyt liv til en række kraftværker, som elsystemet har brug for,« siger han.
Fra flere sider har det været fremført, at netop levetidsforlængelse af store, centrale kraftværker i en rum tid fremover er en fejl , fordi der er brug for mere fleksible værker i et elsystem med en stadig stigende mængde vindmøllestrøm.
Vil et stort biomassekraftværk som Skærbæk være fleksibelt nok til fremtidens elsystem?
»Ja, biomasse-kraftværker kan i virkeligheden regulere hurtigere, end man tror. Godt nok ikke inden for det kvarter, som kræves i det såkaldte regulærkraftmarked, men de kan dække ind i længere, varslede perioder med vindstille. Derfor bevarer vi også muligheden for at fyre med gas på Skærbæk og med kul på Studstrup, så vi stadig kan regulere hurtigt,« siger Thomas Dalsgaard.
Han tilføjer, at kulværkerne kan regulere inden for timen, mens naturgassen kan regulere inden for et kvarter.
Der er masser af grøn strøm i dagens elsystem og mere på vej. Hvorfor bygger man ikke bare et varmeværk til grøn fjernvarme, når det er varme, der er brug for?
»Vi har de her værker, så hvorfor skulle vi dog nedlægge dem og bygge nyt? Dels har elsystemet brug for store kraftværker i vindstille perioder, dels er en ombygning den billigste måde at skaffe grøn fjernvarme på fremfor at bygge et nyt værk. Endelig er det jo mest effektivt at samproducere el og varme i de perioder, hvor der er brug for strøm,« siger han.
Thomas Dalsgaard tilføjer, at værkerne har mulighed for at bypasse systemet og nøjes med at producere varme.
Men hvad er rationalet i at levetidsforlænge et værk, som vil komme til at producere strøm i perioder, hvor det ikke er rentabelt, fordi det er styret af varmebehovet?
»Nu kan vi jo som nævnt bypasse systemet og dermed kun producere varme. Men ellers er jeg enig i din analyse af, at der er for meget grøn strøm på tidspunkter, hvor vi ikke har brug for den – og derfor ikke fornuft i at producere mere. Men hvis man skal vælge, hvor man skal producere den varmebundne strøm, så ligger muligheden for at opnå en billig CO2-reduktion i de store byer og de store fjernvarmesystemer fremfor på de decentrale værker, som ikke kan køre i kondens og derfor er endnu mindre fleksible,« mener Thomas Dalsgaard.
Han ser det som en meget gunstig situation, at vi i Danmark har nogle varmekunder, som er parate til at investere i kraftværkerne for at få grøn fjernvarme og dermed er med til at betale for, at der står styrbar grøn strøm klar, når vinden svigter.
Når gas nu er så hurtig at regulere med, kunne man så ikke have overvejet at køre videre med naturgas og så gradvis gå over til grøn gas i stedet for at ombygge for 1,8 milliarder kroner?
»Grøn gas er endnu dyrere end biomasse, og der findes nærmest ingen grøn gas at købe på markedet endnu. Hvis vi skulle vente på, at biogassen kom på markedet , så ville vi slet ikke få de CO2-reduktioner, som vi nu opnår – selvom naturgas jo selvfølgelig udleder mindre CO2 end kul. Med biomasse har vi en bæredygtig, billig og tilgængelig energiressource, der er til stede lige nu, og som kan udvide værkernes palet af brændser.«
I taler meget om de store værkers rolle som backup til den ikkestyrbare strøm. Det kunne lyde, som om I kører jer i stilling til at blive betalt for at levere reserveydelserne til Energinet.dk, der i sidste ende skal sørge for, at vi har strøm i kontakterne hele tiden?
»I dag bliver kraftværkerne ikke betalt for den fleksiblitet og frekvenskontrol, som de yder til elsystemet. Ikke før vi lukker for værkerne, og ydelsen bliver udbudt af Energinet.dk. Faktum er, at vi til dato har taget seks blokke ud af drift og har ni tilbage. Nogle af dem har vi sikret på den lange bane via varmekontrakterne og afgiftfritagelsen på biomasse, men vi vil nok være nødt til også at tage nogle af dem ud af markedet om sommeren, når der ikke er behov for varme,« siger Thomas Dalsgaard.
»Vi synes, at Energinet.dk burde se på, hvilke systemydelser man har brug for, og så i højere grad udbyde dem end at betale et fast rådighedsbeløb til de decentrale værker, som man ikke får meget regulering ud af.«
Hvor mange værker skulle I have lukket, hvis ikke varmekunderne med ønske om afgiftsfri og grøn fjernvarme var kommet ind i billedet med en pose penge?
»Det er hypotetisk, så det vil jeg ikke svare på,« siger han.
Leave a Reply